Sidste tjek af rejsetaskerne | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Unsere Reisetaschen müssen noch einmal geprüft werden, bevor wir losgehen.

   Vores rejsetasker skal tjekkes en sidste gang, før vi tager af sted.

   Unsere

   vores

   Reisetaschen

   rejsetasker

   müssen

   skal

   noch einmal

   en sidste gang

   geprüft werden

   blive tjekket

   losgehen

   tage af sted

   Uddybende forklaring

   Unsere står sammen med Reisetaschen og betyder “vores”. Det er et possessivt bestemmelsesord. Her står det i nominativ pluralis, fordi det bestemmer subjektet Reisetaschen; formen unsere kan dog også forekomme i andre grammatiske kombinationer, så flertal alene forklarer ikke alle dens mulige anvendelser. Sammenlign unsere Tasche “vores taske” med unsere Taschen “vores tasker”. Reisetaschen betyder “rejsetasker” i denne sætning. Det er flertal af Reisetasche “rejsetaske”; ordet er en sammensætning af Reise “rejse” og Tasche “taske”. Her er det subjekt, og flertallet er relevant for den finitte verbform müssen. müssen udtrykker nødvendighed: noget skal ske. Grundformen er müssen. I nutid hedder det fx ich muss, mens både wir müssen og sie müssen bruger müssen. Her er Reisetaschen subjekt i tredje person flertal, så formen müssen passer til taskerne, ikke fordi subjektet er wir. noch einmal betyder grundlæggende “igen” eller “en gang til”. I den faste oversættelse gengives det her som “en sidste gang”. Eksempel: Lies den Satz noch einmal. — “Læs sætningen en gang til.” geprüft werden betyder “blive tjekket”. geprüft er perfektum participium af prüfen “tjekke, kontrollere”, og werden indgår her i passivkonstruktionen. I en aktiv version kan man fx sige Jemand muss die Taschen prüfen. — “Nogen skal tjekke taskerne.” Passiven fremhæver taskerne og kontrollen uden at angive, hvem der udfører den. müssen kombineres med geprüft werden og giver betydningen “skal blive tjekket”. Efter modalverbet står den øvrige verbale del i slutningen: Unsere Reisetaschen müssen ... geprüft werden. losgehen betyder her “tage af sted”. Det er et adskilleligt verbum: I en hovedsætning hedder det Wir gehen los. — “Vi tager af sted.” I bevor wir losgehen står verbet samlet sidst, fordi det er en ledsætning. losgehen ser her ud som infinitiven, men fungerer i denne sammenhæng som en finit nutidsform i første person flertal: wir losgehen; formen er identisk med infinitiven. Hele sætningen bygges således op: Unsere Reisetaschen er subjektet, müssen angiver nødvendighed, og noch einmal geprüft werden siger, at taskerne skal gennemgå en ny kontrol. bevor wir losgehen angiver, at kontrollen skal ske, før vi tager af sted. Den samlede betydning er: “Vores rejsetasker skal tjekkes en sidste gang, før vi tager af sted.”

2. Fang mit den Sachen an, die du während der Reise brauchst.

   Start med de ting, du får brug for under rejsen.

   Fang … an

   begynd

   Sachen

   ting

   Reise

   rejse

   brauchst

   har brug for

   Uddybende forklaring

   Fang ... an er imperativ af anfangen = “begynde”. Verbet er et deleligt verbum: i denne bydeform står Fang først, mens partiklen an står til sidst i hovedsætningen. Infinitiven er anfangen, og stammen fang- har her formen for du. Eksempel: Fang mit der Arbeit an. = “Begynd på arbejdet.” Sachen betyder her “ting” eller “sager”. Det er flertal af Sache (én ting/sag → flere Sachen). Efter mit står det i dativ; flertalsformen har her samme synlige form som nominativ og akkusativ. Eksempel: Ich packe die Sachen. = “Jeg pakker tingene.” die indleder her en relativsætning, som beskriver die Sachen: “som”. Den gentager ikke nødvendigvis et dansk pronomen med samme form, men forbinder navneordet med den information, der følger. I die du ... brauchst er die relativpronomenets akkusativform, fordi du er den, der har brug for tingene, og tingene er det, som behøves. Reise betyder “rejse”. Det er hunkøn: die Reise. I während der Reise står navneordet efter præpositionen während i genitiv i denne almindelige standardkonstruktion: der Reise betyder “under rejsen”. Eksempel: Während der Reise lese ich. = “Under rejsen læser jeg.” brauchst kommer af brauchen = “have brug for” eller “behøve”. Formen er nutid, 2. person ental, fordi subjektet er du: du brauchst. I ledsætningen står det bøjede verbum til sidst. Eksempel: Du brauchst einen Pass. = “Du har brug for et pas.” Sætningen bygges således op: Fang ... an angiver opfordringen til at begynde, mit den Sachen angiver, hvad man skal begynde med, og die du während der Reise brauchst begrænser “tingene” til dem, der er brug for under rejsen. Hele betydningen er derfor: “Begynd med de ting, du får brug for under rejsen.”

3. Ich habe meine Schlüssel, Medikamente und eine warme Kleidungsschicht.

   Jeg har mine nøgler, medicin og et varmt lag tøj.

   habe

   har

   meine

   mine

   Schlüssel

   nøgler

   Medikamente

   medicin

   warme

   varm

   Kleidungsschicht

   lag tøj

   Uddybende forklaring

   habe er 1. person ental i nutid af haben (“at have”). Sammen med ich danner det et almindeligt udsagn: Ich habe ... = “Jeg har ...”. Formen ændres efter subjektet: ich habe, du hast, er/sie/es hat. I denne sætning står habe før de ting, der nævnes som det, taleren har. meine betyder her “mine” og er possessivleddet foran Schlüssel. Det angiver, at nøglerne hører til taleren. Formen meine bruges her foran et substantiv i flertal; i ental ændres formen efter køn og kasus, for eksempel mein Schlüssel (“min nøgle”) og meine Kleidungsschicht (“mit lag tøj”). Det er meine, ikke Schlüssel, der bærer denne possessivform. Schlüssel betyder “nøgler” her. Det er flertalsformen af der Schlüssel; samme form kan også være ental, så tallet fremgår her af meine og sammenhængen. Efter haben står dette som et direkte objekt i akkusativ, men substantivets flertalsform har her samme synlige form i nominativ og akkusativ. Eksempel: Ich habe zwei Schlüssel. — “Jeg har to nøgler.” Medikamente betyder “medicin” eller mere konkret “lægemidler”. Formen er flertal af das Medikament; Medikamente har altså ikke den samme form som ental. Eksempel: Die Medikamente sind in der Tasche. — “Medicinen er i tasken.” I den faste sætning er ordet endnu et direkte objekt efter habe og er forbundet med Schlüssel med en opremsning. warme betyder “varm” i forbindelsen eine warme Kleidungsschicht. Grundformen er warm; den komparative form er wärmer (“varmere”), og superlativformen er am wärmsten (“varmest”). Endelsen i warme skyldes den konkrete nominalgruppe: adjektivet står foran det feminine substantiv Kleidungsschicht med den ubestemte artikel eine i akkusativ. Eksempel: Ich trage eine warme Jacke. — “Jeg har en varm jakke på.” Kleidungsschicht betyder “lag tøj”. Det er et sammensat substantiv: Kleidung (“tøj”) + Schicht (“lag”), og hele sammensætningen har grammatisk køn efter sidste led, altså femininum: die Kleidungsschicht. Her står det i ental efter eine, og hele nominalgruppen eine warme Kleidungsschicht er endnu et direkte objekt til habe. Den ubestemte artikel markerer en entalsgruppe; den skal ikke i sig selv forstås som en fremhævet optælling. Hele sætningen består af Ich habe plus en opremsning af tre direkte objekter: meine Schlüssel, Medikamente og eine warme Kleidungsschicht. Kommaerne adskiller de første led, og und forbinder det sidste led. Derfor bliver betydningen: “Jeg har mine nøgler, medicin og et varmt lag tøj.”

4. Sind Snacks und Wasser leicht zu erreichen?

   Er snacks og vand nemme at få fat i?

   Sind

   er

   Snacks

   snacks

   und

   og

   Wasser

   vand

   leicht

   nemme

   zu erreichen

   at få fat i

   Uddybende forklaring

   Sind er en bøjet form af sein (”at være”). Her står den først, fordi tysk laver et ja/nej-spørgsmål med det finitte verbum først. Formen sind passer til subjektet Snacks und Wasser, som samlet er flertal: Snacks und Wasser sind .... Den samme form kan også bruges med sie i flertal eller høfligt Sie, men her bestemmes den af det sammensatte subjekt. Snacks er flertal af Snack. Det er et låneord, og substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Her er det den ene del af subjektet, der forbindes med Wasser. und forbinder to ligeværdige led. Mønstret A und B betyder ”A og B”; derfor vurderes snacks og vand samlet i spørgsmålet. Wasser betyder ”vand”. Det er et masseord, så det behøver ikke en flertalsform, når man taler om vand som stof eller forsyning. I dette subjekt står det sammen med Snacks og udløser derfor flertalsformen sind. leicht betyder her ”nem” eller ”let” i betydningen ”ikke svært at få adgang til”. Som prædikativt adjektiv efter sein får det ingen bøjningsendelse i denne konstruktion: Die Aufgabe ist leicht — ”Opgaven er nem.” Det er ikke her betydningen ”let” i fysisk vægt; den betydning afhænger af sammenhængen. zu erreichen er infinitivkonstruktionen ”at nå” eller i denne sammenhæng ”at få fat i”. erreichen er grundformen, og zu markerer infinitiven. Verbet er ikke opdelt i denne konstruktion: zu erreichen. Efter et adjektiv kan tysk bruge mønstret leicht zu + infinitiv, for eksempel leicht zu verstehen — ”nem at forstå”. Samlet følger spørgsmålet mønstret Sind A und B leicht zu erreichen?: ”Er A og B nemme at få fat i?” Her spørges der, om snacks og vand er let tilgængelige, ikke om deres fysiske vægt.

5. Sie liegen in der Seitentasche.

   De ligger i sidelommen.

   Sie

   de

   liegen

   ligger

   in der

   i

   Seitentasche

   sidetaske

   Uddybende forklaring

   Sie: Her er Sie subjektet og betyder “de” i den faste oversættelse. Formen er skrevet med stort begyndelsesbogstav, som tysk også gør for det høflige “De”; i denne sætning understøtter oversættelsen dog læsningen “de”. Som pronomen står Sie i nominativ og viser ikke i sig selv, hvilke konkrete genstande der menes. liegen: liegen er grundformen og betyder her at befinde sig liggende eller placeret et sted. Sie liegen er nutid i 3. person flertal; samme verbumsform bruges også med det høflige entalpronomen Sie. Et nyttigt modsætningspar er liegen “ligge” og stehen “stå”. Eksempel: Die Bücher liegen auf dem Tisch. — “Bøgerne ligger på bordet.” in der: in angiver her placering inde i noget, ikke bevægelse ind i noget. Ved fast placering styrer in dativ. der er derfor dativ ental af den feminine artikel die i die Seitentasche; det er artiklen, ikke in, der viser denne bøjning. Ved bevægelse ind i lommen ville man typisk bruge akkusativ: in die Seitentasche. Seitentasche: Seitentasche er et feminint sammensat navneord: die Seitentasche, “sidelommen”. Første del Seite betyder “side”, og anden del Tasche betyder “taske” eller “lomme”; i sammensætningen er hele ordet navnet på sidelommen. Flertal er Seitentaschen. Samlet bliver mønstret Sie liegen in der Seitentasche: subjektet Sie + verbet liegen + en placeringsangivelse in der Seitentasche. Det giver betydningen “De ligger i sidelommen.”

6. Und was ist mit Ladegeräten und kleinen Dingen für mehr Komfort?

   Hvad med opladere og små ting til lidt ekstra komfort?

   was ist mit

   hvad med

   Ladegeräten

   opladere

   kleinen

   små

   Dingen

   ting

   mehr

   mere; ekstra

   Komfort

   komfort

   Uddybende forklaring

   was ist mit er en fast spørgekonstruktion med betydningen “hvad med …?”. Den bruges til at spørge, om et nyt emne også skal tages med eller overvejes. Eksempel: Was ist mit dem Schlüssel? — “Hvad med nøglen?” Her styrer præpositionen mit dativ. Ladegeräten betyder her “opladere”. Grundformen er das Ladegerät; flertalsformen er die Ladegeräte. Efter mit står ordet i dativ flertal, og derfor får det endelsen -n: mit Ladegeräten. Eksempel: Ich reise mit Ladegeräten. — “Jeg rejser med opladere.” kleinen betyder “små” og beskriver Dingen. Adjektivets grundform er klein. Her står adjektivet foran et substantiv i dativ flertal, så endelsen er -en: mit kleinen Dingen. Det er altså klein, ikke Dingen, der har adjektivbøjningen. Dingen betyder “ting”. Grundformen er das Ding; flertalsformen er die Dinge, og dativ flertal er Dingen. Endelsen -n er et kendetegn ved dativ flertal her: mit kleinen Dingen — “med små ting”. mehr betyder her “mere” eller “ekstra”. Det er sammenligningsformen til viel (“meget”). I mehr Komfort angiver det en større mængde komfort; mehr får ikke en endelse i denne brug. Eksempel: mehr Zeit — “mere tid”. Komfort betyder “komfort” eller “bekvemmelighed”. Det er et hankønsord: der Komfort. I für mehr Komfort står det efter für, som styrer akkusativ, men formen ændrer sig ikke, fordi der ikke står en artikel foran substantivet. Gruppen betyder “til mere/ekstra komfort”. Sætningen begynder med Und, “og”, og spørger derefter was ist mit om et yderligere emne. Først nævnes Ladegeräten, derefter kleinen Dingen; für mehr Komfort angiver, hvad tingene skal bidrage til. Samlet bliver betydningen: “Hvad med opladere og små ting til lidt ekstra komfort?”

7. Ich habe sie zusammen eingepackt, damit sie leicht zu finden sind.

   Jeg pakkede dem sammen, så de er nemme at finde.

   Ich habe

   jeg har

   sie

   dem

   zusammen

   sammen

   eingepackt

   pakket ind

   damit

   så

   sie

   de

   leicht

   nemt

   zu finden

   at finde

   sind

   er

   Uddybende forklaring

   Ich habe åbner en tysk perfektumkonstruktion: Ich er første person ental, og habe er nutidsformen af hjælpeverbet haben for denne person. Sammen med eingepackt udtrykker konstruktionen en afsluttet handling: “jeg har pakket”. Mønstret kan genbruges som Ich habe + perfektum participium. sie er her akkusativ flertal og betyder “dem”; den viser det, der blev pakket. Formen er den samme som nominativ flertal, men kasusrollen fremgår her af dens funktion som genstand for eingepackt og af den faste oversættelse. Den må ikke forveksles med Sie med stort begyndelsesbogstav, som kan være en høflig tiltaleform. zusammen betyder, at tingene blev pakket sammen. Her er det et adverbium, der står særskilt fra eingepackt; det er ikke et præfiks i den observerede verbform. Det beslægtede, men separate verbum zusammenpacken betyder “at pakke sammen”. I en hovedsætning kan det delbare præfiks stå sidst: Ich packe die Sachen zusammen — “Jeg pakker tingene sammen”. eingepackt er perfektum participium af einpacken — “at pakke noget ned eller ind”. Verbet er et separabelt verbum med præfikset ein-; i perfektum står præfikset sammen med stammen i eingepackt. I en hovedsætning kan man også se nutidsformen Ich packe es ein — “Jeg pakker det ned”. damit indleder en underordnet formålssætning og kan her oversættes med “så” eller “for at”. Det, der følger, forklarer formålet med at pakke tingene sammen. I en sådan ledsætning står det bøjede verbum til sidst. Det andet sie er nominativ flertal og betyder her “de”, altså de ting, der skal være nemme at finde. Det er derfor et andet grammatisk forhold end det første sie: det første er genstand for eingepackt, mens dette er subjekt i ledsætningen. leicht betyder her “nemt” i betydningen “let at gøre”. I leicht zu finden beskriver det, hvor let det er at finde tingene. Som adjektiv kan leicht også stå foran et navneord, for eksempel eine leichte Tasche — “en let taske”. zu finden består af zu plus infinitiven finden, “at finde”. finden er grundformen, der bruges efter zu; konstruktionen etwas leicht zu finden betyder “at finde noget nemt” eller mere naturligt “nemt at finde”. sind er nutidsformen af sein — “at være” — for tredje person flertal. Her passer den til sie “de”. I ledsætningen står den til sidst: damit sie leicht zu finden sind. Hele strukturen er Ich habe sie zusammen eingepackt + damit sie leicht zu finden sind: “Jeg pakkede dem sammen, så de er nemme at finde.” Første del beskriver den afsluttede pakkehandling, og anden del angiver formålet med den: Tingene er samlet på en måde, der gør dem nemme at finde.

8. Das sollte die Reise ruhiger machen, falls sich die Pläne ändern.

   Det burde gøre rejsen roligere, hvis planerne ændrer sig.

   Das sollte

   det burde

   die Reise

   rejsen

   ruhiger

   roligere

   machen

   gøre

   falls

   hvis

   sich … ändern

   ændre sig

   die Pläne

   planerne

   Uddybende forklaring

   Das sollte består af Das, en form af det tyske demonstrative pronomen, og sollte, formen af sollen. Her gengiver kombinationen det danske “burde”: den udtrykker en forventet eller tilsigtet virkning. Das har neutrumform; den faste tekst og oversættelsen identificerer ikke mere præcist, hvad “det” henviser til. die Reise betyder “rejsen”. Reise er et feminint substantiv, og die er her både den bestemte artikel i nominativ og akkusativ; funktionen ses af, at rejsen er det, der bliver gjort roligere. Flertal er die Reisen. ruhiger er komparativ af adjektivet ruhig (“rolig”). Kæden er ruhig – ruhiger – am ruhigsten: rolig – roligere – roligst. I denne sætning beskriver komparativen den tilstand, som rejsen får; den danske oversættelse er “roligere”. machen betyder “gøre” og står i infinitiv efter modalverbet sollte. Mønstret etwas + Adjektiv + machen kan bruges om at få noget til at blive eller føles på en bestemt måde. Eksempel: Das macht den Weg kürzer. = “Det gør vejen kortere.” falls betyder “hvis” og indleder en betingelsesledsætning. I en tysk ledsætning med falls står det bøjede verbum til sidst. I falls sich die Pläne ändern er die Pläne (“planerne”) subjektet. Pläne er flertal af Plan, og derfor hedder verbet ändern også i flertal. sich ändern er den refleksive konstruktion “ændre sig”; sich viser, at forandringen beskrives som noget, planerne selv gennemgår. Eksempel: Die Pläne ändern sich. = “Planerne ændrer sig.” Samlet består udsagnet af hovedsætningen Das sollte die Reise ruhiger machen (“Det burde gøre rejsen roligere”) og betingelsesledsætningen falls sich die Pläne ändern (“hvis planerne ændrer sig”). Den sidste del angiver, hvornår den forventede virkning gælder.

9. Ich habe auch etwas Platz für alles gelassen, was wir unterwegs noch bekommen.

   Jeg har også ladet ekstra plads være fri til alt det, vi får fat i undervejs.

   Ich habe

   jeg har

   auch

   også

   etwas

   noget

   Platz

   plads

   alles

   alt det

   gelassen

   ladet være

   unterwegs

   undervejs

   noch

   yderligere

   bekommen

   få fat i

   Uddybende forklaring

   Ich habe er første person ental af haben: "jeg har". Her fungerer habe som hjælpeverbum i perfektum, mens hovedverbet gelassen står sidst i sætningen. Mønstret er ich habe ... gelassen = "jeg har ladet ...". auch betyder "også" og føjer denne handling til noget andet, der allerede er relevant. Det ændrer ikke, hvem der udfører handlingen. etwas Platz betyder her "noget plads" eller mere naturligt på dansk "lidt ekstra plads". etwas angiver en ubestemt mængde; det er ikke nødvendigvis et præcist antal. Platz er et maskulint substantiv, men i denne konstruktion står det uden artikel: etwas Platz. alles betyder "alt det" og henviser her til alt, som man eventuelt får fat i undervejs. Det efterfølges af relativsætningen was wir unterwegs noch bekommen; was knytter denne beskrivelse til alles. gelassen er perfektum participium af lassen ("lade"). I habe ... gelassen udtrykker det, at taleren har ladet pladsen være fri eller reserveret den. lassen har altså formen gelassen i perfektum, ikke en regelmæssig form som for eksempel gemacht. unterwegs betyder "undervejs" eller "på turen". Det beskriver situationen eller tidspunktet for det, som wir får fat i, ikke selve pladsen. noch betyder her "yderligere" eller "stadig mere" i den relevante sammenhæng: der kan komme flere ting til undervejs. Det er ikke det samme som auch: auch betyder "også", mens noch her tilføjer betydningen "yderligere". bekommen betyder her "få fat i" eller "få". Det er infinitiven efter wir ... bekommen; wir er subjektet i relativsætningen. Formen er den samme som perfektum participium af bekommen, men her står den som infinitiv efter den afsluttende placering i sætningen. bekommen er mere specifikt end blot at eje noget: det beskriver, at man får eller modtager det. Hele strukturen er Ich habe auch etwas Platz für alles gelassen, was wir unterwegs noch bekommen: Taleren siger, at vedkommende også har ladet noget plads være fri til alt det yderligere, som de får fat i undervejs. für alles angiver, hvad pladsen er beregnet til, og was wir unterwegs noch bekommen præciserer, hvad alles omfatter. Den samlede betydning er derfor: "Jeg har også ladet ekstra plads være fri til alt det, vi får fat i undervejs."

10. Dann sollten wir am Bahnhof losgehen können, ohne neu zu packen.

    Så burde vi kunne tage af sted uden at pakke om på stationen.

    Dann

    så

    sollten wir

    burde vi

    am Bahnhof

    på stationen

    losgehen

    tage af sted

    können

    kunne

    ohne

    uden

    neu

    på ny

    packen

    pakke

    Uddybende forklaring

    Dann betyder her “så” eller “derefter” og knytter planen til det tidligere nævnte forløb. Det kan også bruges i mønsteret Dann + verballed for at markere, hvad der følger. sollten wir består af sollten, formen af sollen, og pronomenet wir. Her udtrykker sollten en forventning eller anbefaling: “burde”. Det er ikke nutidsformen sollen (“skal”); sollten bruges her som en mere afdæmpet modal formulering. wir er første person flertal, altså “vi”. Eksempel: Wir sollten jetzt gehen. — “Vi burde gå nu.” am Bahnhof betyder “på stationen”. am er sammentrækningen af an dem; Bahnhof er et hankønsord, og efter denne stedangivelse står det i dativ. an kan også bruges med en bevægelse hen til et sted, men her angiver udtrykket stedet, hvor handlingen finder sted. losgehen betyder “tage af sted” eller “begive sig af sted”. Det er et sammensat, separabelt verbum: los + gehen. I en hovedsætning med et finitt verbum kan det deles, som i Wir gehen los. — “Vi tager af sted.” Her står infinitiven samlet, fordi den hører sammen med modalverbet können. können betyder “kunne” og udtrykker mulighed eller evne. Sammen med losgehen bliver betydningen “kunne tage af sted”. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv uden zu, som i Wir können gehen. — “Vi kan gå.” ohne betyder “uden” og indleder her det, der undgås. I mønsteret ohne ... zu + infinitiv beskriver det en handling, som ikke udføres samtidig med eller før den nævnte hovedhandling. neu betyder her “på ny” og beskriver måden at pakke på. Det er et adverbium i denne brug, ikke en bøjning af packen. Sammen med packen giver det betydningen “pakke om” eller “pakke på ny”. packen er infinitiven “pakke”. Efter ohne står den i konstruktionen ohne ... zu packen; zu står mellem neu og infinitiven i den samlede del ohne neu zu packen. Eksempel: Sie ging, ohne zu warten. — “Hun gik uden at vente.” Samlet betyder Dann sollten wir am Bahnhof losgehen können “så burde vi kunne tage af sted på stationen”. Til dette føjes ohne neu zu packen, “uden at pakke om”. Hele ytringen betyder derfor: “Så burde vi kunne tage af sted uden at pakke om på stationen.” Modalverbet gør formuleringen til en forventning eller vurdering snarere end en ubetinget konstatering.