Tjek tonen i en opfølgningsmail | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Könntest du den Ton dieser E-Mail prüfen, bevor ich sie abschicke?

   Kan du tjekke tonen i denne e-mail, før jeg sender den?

   Könntest du

   Kunne du …?

   Ton

   tone

   E-Mail

   e-mail

   prüfen

   tjekke

   bevor

   før

   ich

   jeg

   sie

   den

   abschicke

   sender

   Uddybende forklaring

   Könntest du er en venlig forespørgsel: könntest er 2. person ental af können i Konjunktiv II, og du er tiltaleformen for én person. Sammenlign Kannst du ...? (mere direkte: »Kan du ...?«) med Könntest du ...? (»Kunne du ...?«). Ton betyder her en teksts tone eller stil. Substantivet er maskulint: der Ton; i den Ton står det i akkusativ, fordi det er det, der skal tjekkes. Et nyttigt eksempel er: Der Ton ist freundlich. — »Tonen er venlig.« dieser E-Mail betyder »denne e-mail«. E-Mail er et feminint substantiv: die E-Mail. Formen dieser er her genitiv ental femininum og viser forholdet »tonen i denne e-mail«: der Ton dieser E-Mail. Demonstrativet dieser bøjes altså efter E-Mail og den grammatiske funktion i forbindelsen. prüfen er et regelmæssigt verbum i infinitiv og betyder »at tjekke« eller »at undersøge«. Efter et modalverbum som könntest står det andet verbum i infinitiv: Du könntest den Text prüfen. — »Du kunne tjekke teksten.« bevor indleder en underordnet tidsledsætning med betydningen »før«. Det, der sker i denne ledsætning, finder sted før handlingen i hovedsætningen. Et eksempel er: Lies den Text, bevor du ihn sendest. — »Læs teksten, før du sender den.« ich er 1. person ental og betyder »jeg«. Her er ich subjektet for handlingen i ledsætningen, altså den person, der sender e-mailen. sie betyder her »den« og henviser til e-mailen. Formen er 3. person ental femininum i akkusativ, fordi e-mailen er det, der bliver sendt. Som pronomen følger den det feminine referent: Ich lese die E-Mail. Ich sende sie. — »Jeg læser e-mailen. Jeg sender den.« abschicke kommer af det adskillelige verbum abschicken, »at sende af sted«. abschicke er 1. person ental i nutid: ich schicke ab. I en underordnet sætning med bevor står den bøjede verbumsform til sidst, og præfikset ab er derfor samlet med verbet: bevor ich sie abschicke. Samlet består sætningen af den venlige forespørgsel Könntest du ... prüfen? og tidsledsætningen bevor ich sie abschicke. Den betyder: »Kunne du tjekke tonen i denne e-mail, før jeg sender den?«

2. Sie ist professionell, aber die Einleitung wirkt ein wenig schroff.

   Den er professionel, men indledningen virker lidt skarp.

   Sie ist

   den er

   professionell

   professionel

   Einleitung

   indledning

   wirkt

   virker

   ein wenig

   lidt

   schroff

   skarp

   Uddybende forklaring

   Sie ist betyder her “den er”. Sie er et pronomen i 3. person ental, femininum, og ist er nutidsformen af sein (“at være”) for 3. person ental. I den faste oversættelse er den tilsigtede reference gengivet som “den”; formen Sie står med stort begyndelsesbogstav, fordi den står først i sætningen. Mønstret X ist ... bruges til at beskrive X. professionell betyder her “professionel”. Det er et beskrivende adjektiv. Efter ist står adjektivet her uden en synlig bøjningsendelse: Sie ist professionell. Eksempel: Der Ton ist professionell. — “Tonen er professionel.” Einleitung betyder “indledning”. Det er et feminint substantiv: die Einleitung; flertal er die Einleitungen. I sætningen står det med den bestemte artikel die: die Einleitung. Eksempel: Die Einleitung ist kurz. — “Indledningen er kort.” wirkt betyder her “virker” eller “fremstår”. Det er 3. person ental i nutid af wirken. Mønstret etwas wirkt + adjektiv beskriver det indtryk, noget giver, uden nødvendigvis at fastslå en mere grundlæggende egenskab. Eksempel: Der Text wirkt klar. — “Teksten virker klar.” ein wenig betyder “lidt”. Det er en fast, mild mængdeangivelse, som dæmper det følgende adjektiv. Eksempel: Der Ton ist ein wenig direkt. — “Tonen er lidt direkte.” schroff betyder her “skarp” i betydningen hård eller kortfattet i tonen. Adjektivet kan også bruges om en persons eller en teksts måde at udtrykke sig på. Eksempel: Die Antwort klingt schroff. — “Svaret lyder skarpt.” Samlet er strukturen: Sie ist professionell + aber + die Einleitung wirkt ein wenig schroff. aber forbinder en positiv vurdering med en begrænsende kontrast. Hele udsagnet betyder: “Den er professionel, men indledningen virker lidt skarp.”

3. Ich möchte sie an die Anfrage erinnern, ohne ungeduldig zu klingen.

   Jeg vil gerne minde dem om forespørgslen uden at lyde utålmodig.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   sie

   dem

   an

   om (i denne forbindelse)

   Anfrage

   forespørgsel

   erinnern

   minde

   ohne

   uden

   ungeduldig

   utålmodig

   klingen

   lyde

   Uddybende forklaring

   Ich möchte indeholder möchte, 1. person ental af möchten, og udtrykker her et høfligt ønske eller en hensigt: “jeg vil gerne”. Formen bruges sammen med en infinitiv, som står til sidst i hovedsætningen. Eksempel: Ich möchte schreiben — “Jeg vil gerne skrive”. Ich will schreiben er normalt mere direkte eller bestemt. sie er her akkusativ flertal og betyder “dem”, som den faste oversættelse angiver. Det er det personlige pronomen sie, ikke det høflige Sie. I mønstret jemanden an etwas erinnern er sie den person eller de personer, som bliver mindet om noget. an indgår her i mønstret jemanden an etwas erinnern: at minde nogen om noget. I dette mønster står an foran det, man minder om, og forbindes med akkusativ. Betydningen “om” kommer altså her fra forbindelsen med erinnern, ikke fra an alene i alle sammenhænge. Anfrage betyder “forespørgsel”. Substantivet er feminint; i die Anfrage ser artiklen die ens ud i nominativ og akkusativ. Her er die Anfrage det, der mindes om, efter præpositionsforbindelsen an. Eksempel: eine Anfrage stellen — “stille en forespørgsel”. erinnern er infinitiven “minde”. I mønstret jemanden an etwas erinnern står personen i akkusativ, mens indholdet står efter an: Ich erinnere ihn an den Termin — “Jeg minder ham om aftalen.” Det må ikke forveksles med refleksivt sich an etwas erinnern, som betyder “at huske noget”: Ich erinnere mich an den Termin — “Jeg husker aftalen.” ohne betyder “uden” og indleder her en infinitivkonstruktion. Mønstret ohne zu + infinitiv svarer til “uden at ...”; den underforståede person forstås normalt ud fra hovedsætningen. ungeduldig er et beskrivende adjektiv: “utålmodig”. Forstavelsen un- giver her den modsatte betydning af geduldig, “tålmodig”. Eksempel: Sie klingt geduldig — “Hun lyder tålmodig.” klingen betyder her “lyde” eller “virke i sin formulering”. Det er infinitiven efter zu i ohne ungeduldig zu klingen: “uden at lyde utålmodig”. I andre sammenhænge kan klingen også beskrive en lyd, men her handler det om det indtryk, formuleringen giver. Samlet følger sætningen mønstret Ich möchte + person i akkusativ + jemanden an etwas erinnern + ohne ... zu-konstruktion. Den betyder derfor: “Jeg vil gerne minde dem om forespørgslen uden at lyde utålmodig.”

4. Versuch es mit einer freundlicheren Einleitung, in der du schreibst, dass du nachfasst.

   Prøv med en blødere indledning, hvor du skriver, at du følger op.

   Versuch es

   prøv det

   freundlicheren

   venligere

   Einleitung

   indledning

   in der

   hvor; hvori

   schreibst

   skriver

   nachfasst

   følger op

   Uddybende forklaring

   Versuch es er en direkte opfordring til én person: Versuch er imperativ af versuchen (at prøve), og es er det korte objektpronomen “det”. Her henviser es ikke til en nærmere specificeret ting, men fungerer som det, man skal prøve. I en høfligere formulering til flere personer eller til en person, man tiltaler med De, bruges en anden imperativform. freundlicheren betyder her “venligere” og beskriver Einleitung. Grundformen er freundlich; sammenligningen er freundlicher, og den bøjede form i denne sætning er freundlicheren. Endelsen hænger sammen med adjektivets placering efter einer og den kasus, som mit kræver: mit styrer her dativ, og Einleitung er femininum singularis. Sammenlign for eksempel eine freundliche Einleitung med mit einer freundlicheren Einleitung. Einleitung er et feminint navneord og betyder “indledning”. I denne sammenhæng er det den indledende del af teksten, ikke nødvendigvis en bestemt grammatisk indledningstype. Et nyttigt mønster er eine Einleitung schreiben — “skrive en indledning”. in der forbinder Einleitung med en relativsætning: “hvori” eller mere naturligt “hvor”. der er her det feminine ental-relativpronomen, som viser tilbage til Einleitung; in står i denne betydning med dativ, fordi der beskrives et sted eller en del, hvor noget står skrevet. Det samme mønster kan bruges i ein Text, in dem ich das erkläre — “en tekst, hvori jeg forklarer det”; formen ændres dér, fordi Text er maskulinum. schreibst er nutidsformen af schreiben (“at skrive”) med du: du schreibst. Den står inde i relativsætningen og beskriver, hvad man skriver i indledningen. Efter du kan man for eksempel sige Du schreibst eine kurze Nachricht — “Du skriver en kort besked”. nachfasst kommer af nachfassen, som her betyder “at følge op”. Det er et deleligt verbum: i en hovedsætning hedder det du fasst nach, mens det i den efterfølgende dass-sætning står samlet til sidst: dass du nachfasst. Formen nachfasst er nutid, 2. person ental, og den passer til du. Den beskriver opfølgningen, ikke selve skrivningen: schreibst, dass du nachfasst betyder “skriver, at du følger op”. Hele sætningen bygges således op: Versuch es giver opfordringen, mit einer freundlicheren Einleitung angiver, hvad man skal prøve, og in der du schreibst, dass du nachfasst beskriver indledningen nærmere. Den samlede betydning er: “Prøv med en venligere indledning, hvor du skriver, at du følger op.”

5. Das klingt besser. Ist meine Anfrage deutlich genug?

   Det lyder bedre. Er min forespørgsel tydelig nok?

   Das

   det

   klingt

   lyder

   besser

   bedre

   Ist

   er

   meine

   min

   Anfrage

   forespørgsel

   deutlich

   tydelig

   genug

   nok

   Uddybende forklaring

   Das står her alene som subjekt og betyder “det”; i denne sammenhæng peger det på det, der netop er blevet foreslået eller ændret, uden at formen i sig selv identificerer en bestemt person. Som tysk demonstrativt pronomen kan das også bruges om noget neutralt eller om en situation. Eksempel: Das ist gut. — “Det er godt.” klingt er 3. person ental i nutid af klingen — “at lyde”. Her beskriver verbet, hvordan noget virker eller opfattes, ikke en fysisk bevægelse. Eksempel: Das klingt interessant. — “Det lyder interessant.” besser er komparativ af gut: gut — besser — am besten (“god” — “bedre” — “bedst”). Det sammenligner den aktuelle version med en tidligere version; sammenligningen er ikke nødvendigvis udtrykt med et særskilt sammenligningsled. Eksempel: Diese Version klingt besser. — “Denne version lyder bedre.” Sammen danner Das klingt besser udsagnet “Det lyder bedre.” Ordstillingen er subjekt + verballed + komparativ. Ist er 3. person ental i nutid af sein — “at være”. I et ja/nej-spørgsmål står verbet først: Ist ...? svarer til “Er ...?”. Eksempel: Ist der Text klar? — “Er teksten klar?” meine er 1. persons possessive bestemmelsesord: “min”. Det viser, at forespørgslen tilhører eller er knyttet til taleren. Formen meine passer her til Anfrage, som er femininum og står som subjekt i ental; possessivets form afhænger altså af det ord, det bestemmer, ikke af ejeren alene. Eksempel: meine Frage — “mit spørgsmål”. Anfrage er et feminint substantiv, der betyder “forespørgsel” eller “henvendelse”. Flertalsformen er Anfragen. I den faste sætning er Anfrage subjektet for ist. deutlich er et adjektiv, der her betyder “tydelig” eller “klar”. Det beskriver, hvor let forespørgslen er at forstå. Som prædikativ efter sein står adjektivet uden en særlig endelse: Die Anfrage ist deutlich. — “Forespørgslen er tydelig.” genug betyder “nok” og står her efter deutlich for at angive en tilstrækkelig grad. Mønstret Adjektiv + genug svarer til “adjektiv nok”: klar genug — “klar nok”. Det er kombinationen deutlich genug, der betyder “tydelig nok”, ikke genug alene. I hele spørgsmålet står verbet først, derefter subjektet meine Anfrage, og til sidst vurderingen deutlich genug: Ist meine Anfrage deutlich genug? betyder “Er min forespørgsel tydelig nok?” Situationen knytter spørgsmålet til den reviderede formulering, men spørgsmålet siger ikke mere end, at taleren spørger, om den er tilstrækkeligt tydelig.

6. Erkläre den nächsten Schritt im selben Absatz.

   Forklar det næste trin i det samme afsnit.

   Erkläre

   forklar

   nächsten

   næste

   Schritt

   trin

   selben

   samme

   Absatz

   afsnit

   Uddybende forklaring

   Erkläre er imperativ af erklären — “at forklare”. Formen er rettet til én person, der tiltales med du; i en høflig eller formel henvendelse kan tysk i stedet bruge Erklären Sie .... Eksempel: Erkläre die Regel. — “Forklar reglen.” den nächsten Schritt: den markerer her hankøn ental i akkusativ, fordi Schritt er det direkte objekt for erkläre. nächsten er den bøjede form af adjektivet nächst- og betyder her “næste”. Efter den bestemte artikel får adjektivet denne endelse i hankøn ental akkusativ. Sammenlign: der nächste Schritt — “det næste trin” som grundled, men den nächsten Schritt — “det næste trin” som direkte objekt. Schritt betyder “trin” eller “skridt”. Flertal er Schritte. I denne sætning er det et konkret trin i en rækkefølge, ikke nødvendigvis et fysisk skridt. im selben Absatz: im er en sammentrækning af in dem og betyder her “i det”. selben er den bøjede form af selb- i betydningen “samme”; Absatz er hankøn, og præpositionen in med placering bruger her dativ. demselben Absatz er også muligt med den fulde artikel, men im selben Absatz er den almindelige sammentrækning. derselbe betegner identitet: den præcis samme tekstmæssige enhed, ikke blot en anden enhed af samme type. Hele ytringen er en direkte opfordring: Erkläre + det direkte objekt den nächsten Schritt + placeringsangivelsen im selben Absatz. Den betyder derfor: “Forklar det næste trin i det samme afsnit.”

7. Ich habe gegen Ende auch zusätzlichen Kontext hinzugefügt.

   Jeg tilføjede også ekstra kontekst nær slutningen.

   Ich habe

   jeg har

   gegen Ende

   nær slutningen

   auch

   også

   zusätzlichen

   ekstra

   Kontext

   kontekst

   hinzugefügt

   tilføjet

   Uddybende forklaring

   Ich habe betyder her “jeg har” og danner sammen med hinzugefügt perfektum: haben i nutid + perfektum participium. Ich er subjektet i første person ental, mens habe er den bøjede hjælpeform. I et udsagn som Ich habe ... hinzugefügt står den bøjede hjælpeform tidligt, og participiet kommer til sidst. gegen Ende betyder “nær slutningen” eller “hen imod slutningen”. gegen bruges her om et omtrentligt tidspunkt, ikke om en fysisk bevægelse mod noget. Eksempel: gegen Abend — “hen mod aften”. auch betyder “også”. Det føjer dette til noget andet, der allerede er relevant i sammenhængen. Dets præcise fokus afhænger af placeringen, men her knytter det sig til, at taleren også tilføjede kontekst. zusätzlichen er formen af adjektivet zusätzlich (“ekstra”) foran Kontext. Adjektivet står her i akkusativ maskulinum ental, fordi hinzufügen tager det, der tilføjes, som direkte objekt: zusätzlichen Kontext. Formen zusätzlichen viser både bøjning efter kasus og efter den bestemte grammatiske kønskategori for Kontext; den betyder ikke selv “flere” som et bestemt antal. Eksempel: Ich brauche zusätzlichen Platz. — “Jeg har brug for ekstra plads.” Kontext er et maskulint substantiv og betyder “kontekst” eller de oplysninger, der omgiver et emne. I denne sætning er det det, der blev tilføjet. Den bestemte form ville være der Kontext, mens den ubestemte form er ein Kontext. hinzugefügt er perfektum participium af det adskillelige verbum hinzufügen (“tilføje”). Verbet består af hinzu- + fügen; i perfektum bruges participiet hinzugefügt, ikke en form med adskilt præfiks. Eksempel: Sie hat einen Satz hinzugefügt. — “Hun har tilføjet en sætning.” Samlet bliver strukturen Ich habe + gegen Ende + auch + zusätzlichen Kontext + hinzugefügt: “Jeg tilføjede også ekstra kontekst nær slutningen.” Perfektumformen beskriver den afsluttede tilføjelse, mens gegen Ende angiver, hvornår i forløbet den fandt sted.

8. Der Kontext ist hilfreich. Prüfe die Empfängerliste, bevor du die E-Mail abschickst.

   Konteksten er nyttig. Tjek modtagerlisten, før du sender e-mailen.

   Kontext

   kontekst

   hilfreich

   nyttig

   Prüfe

   tjek

   Empfängerliste

   modtagerliste

   bevor du

   før du

   E-Mail

   e-mail

   abschickst

   sender

   Uddybende forklaring

   Kontext betyder her “kontekst”. Det er et maskulint substantiv: der Kontext i nominativ, men den Kontext i akkusativ. Eksempel: Der Kontext fehlt. — “Konteksten mangler.” hilfreich betyder “nyttig” eller “hjælpsom”. Det står her som prædikativt adjektiv efter ist, så det får ingen bøjningsendelse. Eksempel: Die Information ist hilfreich. — “Oplysningen er nyttig.” Prüfe er bydeform til prüfen (“at tjekke” eller “at kontrollere”) med underforstået subjekt du. Formen henvender sig derfor uformelt til én person. Eksempel: Prüfe die Angaben. — “Tjek oplysningerne.” Empfängerliste er et sammensat substantiv: Empfänger (“modtager”) + Liste (“liste”), altså “modtagerliste”. Det er feminint: die Empfängerliste; i denne sætning står det som direkte objekt efter Prüfe, men femininum har samme form i nominativ og akkusativ. Eksempel: Die Empfängerliste ist lang. — “Modtagerlisten er lang.” bevor du betyder “før du”. Bevor indleder en ledsætning, og du er subjektet i den ledsætning. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst; derfor kommer abschickst senere. Eksempel: Warte, bevor du beginnst. — “Vent, før du begynder.” E-Mail betyder “e-mail”. Det er normalt feminint: die E-Mail; her er det direkte objekt for abschicken, så formen er die E-Mail i akkusativ. Eksempel: Ich lese die E-Mail. — “Jeg læser e-mailen.” abschickst kommer af det delelige verbum abschicken (“at sende”, især en besked eller e-mail). Det er nutid, 2. person ental: du schickst ... ab i en hovedsætning, men i ledsætningen efter bevor står hele verbet samlet til sidst: bevor du die E-Mail abschickst. Eksempel: Du schickst die Nachricht ab. — “Du sender beskeden.” Hele ytringen består først af Der Kontext ist hilfreich — “Konteksten er nyttig.” Derefter giver bydeformen Prüfe en instruktion: tjek die Empfängerliste, og tidsledsætningen bevor du die E-Mail abschickst angiver, at kontrollen skal ske før afsendelsen. Samlet betyder sætningen: “Konteksten er nyttig. Tjek modtagerlisten, før du sender e-mailen.”

9. Das konnte man leicht übersehen. Die falsche Person wurde versehentlich aufgenommen.

   Det var let at overse. Den forkerte person blev inkluderet ved en fejl.

   Das

   det

   konnte man

   man kunne

   leicht

   let

   übersehen

   overse

   falsche

   forkert

   Person

   person

   wurde

   blev

   versehentlich

   ved en fejl

   aufgenommen

   inkluderet

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og fungerer som et selvstændigt henvisende pronomen for en situation eller omstændighed; den konkrete henvisning er ikke nærmere angivet. Det står ikke foran et navneord i denne sætning. konnte man danner sammen med infinitiven et genanvendeligt mønster: man konnte + infinitiv = “man kunne …” eller “det var muligt at …”. konnte er præteritum af können; nutidsformen er kann, og flertalsformen i præteritum er for eksempel konnten. man er et ubestemt pronomen for mennesker generelt eller en ikke-specificeret aktør, ikke nødvendigvis en bestemt mand. Eksempel: Man konnte den Fehler leicht finden. – “Man kunne let finde fejlen.” leicht betyder her “let” i betydningen “uden store vanskeligheder”. Det står som adverbium og beskriver, hvor let handlingen udføres; adverbiet får ikke en særlig endelse her. Som adjektiv kan leicht også beskrive et navneord, for eksempel eine leichte Aufgabe – “en let opgave”. übersehen er infinitiven “at overse” i den relevante betydning: ikke at lægge mærke til noget eller komme til at springe noget over. Den samme form kan i andre sammenhænge også betyde “at overskue”, men her støtter oversættelsen betydningen “overse”. Eksempel: Ich habe den Namen übersehen. – “Jeg overså navnet.” falsche betyder her “forkerte”. Grundformen er adjektivet falsch; falsche er den bøjede form i die falsche Person. Endelsen -e hænger her sammen med den bestemte artikel die og den grammatiske form af navneordsgruppen, ikke med singularitet alene. Eksempel: Das ist die falsche Adresse. – “Det er den forkerte adresse.” Person betyder “person”. Det er et grammatisk hunkønsord på tysk: die Person; flertalsformen er Personen. I die falsche Person er Person subjektet for den passive sætning, altså den person, som bliver inkluderet. wurde er præteritum af werden og fungerer her som hjælpeverbum i passiv. Mønstret wurde + perfektum participium svarer typisk til “blev …”: Die Person wurde aufgenommen. – “Personen blev inkluderet.” Her betyder wurde ikke “blev til”. wurde markerer den passive konstruktion, mens aufgenommen bærer den konkrete betydning “inkluderet”. versehentlich er et adverbium, der betyder “ved en fejl” eller “utilsigtet”. Det beskriver handlingen aufgenommen, så inkluderingen skete uden hensigt. Eksempel: Die Datei wurde versehentlich gelöscht. – “Filen blev slettet ved en fejl.” aufgenommen er perfektum participium af aufnehmen, som her betyder “inkludere” eller “optage” en person på en liste. aufnehmen er et deleligt verbum i hovedsætninger: Sie nimmt die Person auf. – “Hun inkluderer personen.” I perfektum og passiv står participiet samlet: hat aufgenommen, wurde aufgenommen. Først kombineres Das konnte man leicht übersehen: “Det kunne man let overse” eller mere naturligt på dansk “Det var let at overse”. Derefter giver Die falsche Person wurde versehentlich aufgenommen den passive struktur Die falsche Person + wurde + aufgenommen: den forkerte person var den, der blev inkluderet, mens den handlende ikke nævnes. versehentlich tilføjer, at det skete ved en fejl. Samlet betyder udsagnet: “Det var let at overse. Den forkerte person blev inkluderet ved en fejl.”

10. Entferne diese Person aus der Liste.

    Fjern den person fra listen.

    Entferne

    fjern

    diese

    denne

    Person

    person

    aus

    fra

    Liste

    liste

    Uddybende forklaring

    Entferne er imperativ ental af entfernen og betyder her, at den tiltalte skal fjerne noget. Infinitiven er entfernen; imperativen til én person er Entferne. Eksempel: Entferne die Datei. — Fjern filen. diese står foran Person og peger på den person, der er identificeret i situationen. Formen er feminin ental i akkusativ, fordi Person er det direkte objekt for entferne. Sammenlign den nyttige formrække: diese (nominativ/akkusativ feminin ental), dieser (dativ feminin ental). Demonstrativets form viser altså grammatisk køn, tal og kasus; den identificerer ikke i sig selv personens navn. Person betyder “person”. Det er et feminint substantiv: die Person. I denne sætning står det som Person efter diese, og hele gruppen diese Person er det, der skal fjernes. Eksempel: Ich sehe diese Person. — Jeg ser denne person. aus betyder her “fra” og markerer, at noget fjernes ud af eller bort fra et sted eller en sammenhæng. aus styrer dativ. I aus der Liste er der derfor dativformen af den feminine artikel die, mens Liste er et feminint substantiv: die Liste. Liste betyder “liste”. Den står her i dativ efter aus: aus der Liste — fra listen. Eksempel: Der Name steht auf der Liste. — Navnet står på listen. Her er Liste stadig feminin, men præpositionen auf med betydningen “på” giver dativ i denne stedangivelse. Sætningen bygges således: Entferne giver en direkte opfordring til én person; diese Person er det direkte objekt, altså den person, der skal fjernes; og aus der Liste angiver, hvorfra personen skal fjernes. Hele betydningen er: “Fjern denne person fra listen.”

11. Dann ist die E-Mail bereit zum Abschicken.

    Så er e-mailen klar til at blive sendt.

    Dann ist

    så er

    E-Mail

    e-mail

    bereit

    klar

    zum Abschicken

    til at sende

    Uddybende forklaring

    Dann ist betyder her “så er”. Dann angiver et tidspunkt eller en følge: “så” eller “derefter”, mens ist er 3. person ental i nutid af sein (“at være”). Sammen forbinder de situationen med det, der kommer nu: “Så er …”. E-Mail er substantivet “e-mail”. Det står her med bestemt artikel: die E-Mail, altså “e-mailen”. I tysk skrives substantiver med stort begyndelsesbogstav. Et genanvendeligt eksempel er: Die E-Mail ist kurz. — “E-mailen er kort.” bereit betyder “klar” i betydningen klar til den relevante næste handling. Det er et beskrivende adjektiv, som her står efter sein; efter sein får adjektivet ikke en særlig endelse i denne funktion. Mønstret etwas ist bereit kan bruges om noget, der er gjort klar. Eksempel: Der Bericht ist bereit. — “Rapporten er klar.” zum Abschicken betyder “til at blive sendt”. zum er sammentrækningen af zu dem, og Abschicken er den substantiverede infinitiv af verbet abschicken (“sende” eller “afsted­sende” noget). Derfor skrives det med stort begyndelsesbogstav. Efter bereit viser bereit zum + substantiveret infinitiv, hvilken handling noget er klar til. Her er fokus på, at e-mailen er klar til afsendelse, ikke på at angive en bestemt afsender. Hele sætningen bygges sådan: Dann (“så”) + ist (“er”) + die E-Mail (“e-mailen”) + bereit zum Abschicken (“klar til at blive sendt”). Den samlede betydning er: “Så er e-mailen klar til at blive sendt.”