Tjek lejligheden før en lang rejse | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Wir sind mehrere Tage weg, also lass uns die Wohnung noch einmal gründlich überprüfen.

   Vi er væk i flere dage, så lad os tjekke lejligheden en ekstra gang.

   Wir sind

   vi er

   mehrere

   flere

   Tage

   dage

   weg

   væk

   also

   så

   lass uns

   lad os

   die Wohnung

   lejligheden

   noch einmal

   en ekstra gang

   gründlich

   grundigt

   überprüfen

   tjekke

   Uddybende forklaring

   Wir sind betyder her “vi er”. wir er 1. person flertal, og sind er nutidsformen af sein for wir: ich bin, du bist, er/sie/es ist, wir sind. Eksempel: Wir sind zu Hause. — “Vi er hjemme.” mehrere betyder “flere” og står foran flertalsordet Tage. Det angiver et antal større end én uden at præcisere tallet. Formen mehrere bruges her med et flertalsord; den er ikke ental. Eksempel: mehrere Wochen — “flere uger”. Tage er flertal af Tag (“dag”). I mehrere Tage angiver udtrykket en tidsvarighed: “i flere dage”. Eksempel: Wir bleiben drei Tage. — “Vi bliver i tre dage.” weg betyder “væk” eller “borte”. Sammen med sein beskriver det, at nogen ikke er til stede på det pågældende sted. Det er ikke det samme som gehen, der betyder “gå”. Eksempel: Sie ist heute weg. — “Hun er væk i dag.” also betyder her “så” og forbinder situationen med det, der foreslås bagefter. Det er en forbindelsespartikel, ikke en del af verbet lassen. lass uns er en kort måde at sige “lad os ...” på. lass er bydeformen af lassen til du, og uns er pronomenet “os” i den form, der bruges som objekt her. Konstruktionen følges af et infinitiv: Lass uns anfangen. — “Lad os begynde.” die Wohnung betyder “lejligheden”. Wohnung er et feminint substantiv, og die er her bestemt artikel i ental, akkusativ; formen er den samme som i nominativ for dette køn. Eksempel: Wir reinigen die Wohnung. — “Vi gør lejligheden ren.” noch einmal betyder “igen” eller bogstaveligt “endnu én gang”. Her angiver det, at kontrollen skal udføres en gang mere, men det siger ikke i sig selv, hvor mange tidligere kontroller der har været. Eksempel: Lies den Satz noch einmal. — “Læs sætningen igen.” gründlich betyder “grundigt” og beskriver måden, kontrollen udføres på. Adjektivet står her som adverbium og ændrer ikke form. Som adjektiv kan det bøjes efter et substantiv, for eksempel eine gründliche Kontrolle — “en grundig kontrol”. überprüfen betyder “kontrollere” eller “tjekke”. Det er infinitiven, som følger efter lass uns; derfor står den uden personendelse. Den adskiller sig fra prüfen, som også kan betyde “undersøge” eller “kontrollere”, mens überprüfen ofte fremhæver en kontrol af, om noget er korrekt eller i orden. Eksempel: Wir überprüfen die Liste. — “Vi kontrollerer listen.” Samlet bygges sætningen sådan op: Wir sind mehrere Tage weg siger, at “vi” er væk i flere dage. also knytter denne situation til forslaget lass uns .... Derefter er die Wohnung det, der skal kontrolleres, noch einmal angiver gentagelsen, og gründlich überprüfen angiver, at kontrollen skal være grundig. Hele betydningen er: “Vi er væk i flere dage, så lad os tjekke lejligheden en ekstra gang.”

2. Ich habe die kleinen Geräte ausgesteckt und den Herd ausgeschaltet.

   Jeg har taget stikket ud af de små apparater og slukket for komfuret.

   Ich habe

   jeg har

   kleinen

   små

   Geräte

   apparater

   ausgesteckt

   taget stikket ud

   Herd

   komfur

   ausgeschaltet

   slukket

   Uddybende forklaring

   Ich habe: habe er nutidsformen af hjælpeverbet haben sammen med ich (1. person ental). I perfektum står hjælpeverbet her som habe, mens hovedverbernes participium kommer senere i sætningen. Mønstret er ich habe + perfektum participium, for eksempel: Ich habe gearbeitet. — »Jeg har arbejdet.« kleinen: Dette er adjektivet klein (»lille«) i formen »små« foran et flertalsord. I die kleinen Geräte viser den bestemte artikel die og flertallet, at adjektivet får endelsen -en. Formen klein kan også beskrive ét lille objekt, for eksempel ein kleines Gerät — »et lille apparat«; endelsen ændres efter den grammatiske sammenhæng. Geräte: Geräte er flertal af substantivet das Gerät (»apparat« eller »udstyrsenhed«). Her er det genstandsled til handlingen: taleren har taget stikket ud af de små apparater. I ental hedder det das Gerät, i flertal die Geräte. ausgesteckt: Dette er perfektums participium af det adskillelige verbum ausstecken (»tage stikket ud«). Sammen med habe danner det perfektum: Ich habe ... ausgesteckt. I denne sætning beskriver det, at taleren har taget stikket ud af apparaterne. Et eksempel er Sie hat das Ladegerät ausgesteckt. — »Hun har taget opladerens stik ud.« Herd: Herd betyder »komfur« og er et maskulint substantiv: der Herd. I sætningen står det som genstandsled efter den: den Herd. Det er altså komfuret, der slukkes, ikke apparaterne. Eksempel: Der Herd ist sauber. — »Komfuret er rent.« ausgeschaltet: Dette er perfektums participium af det adskillelige verbum ausschalten (»slukke for« eller »slå fra«). Sammen med habe bliver det habe ... ausgeschaltet: »har slukket for«. Her er den Herd genstandsleddet for denne handling. Eksempel: Ich habe das Licht ausgeschaltet. — »Jeg har slukket lyset.« Hele sætningen består af to parallelle handlinger, forbundet med und: Ich habe die kleinen Geräte ausgesteckt + den Herd ausgeschaltet. Begge handlinger står i perfektum med hjælpeverbet habe, og participierne ausgesteckt og ausgeschaltet kommer til sidst i hver sin del. Derfor betyder sætningen: »Jeg har taget stikket ud af de små apparater og slukket for komfuret.«

3. Sind die Balkontür und die Schlafzimmerfenster gesichert?

   Er altandøren og vinduerne i soveværelset sikret?

   Sind

   er

   Balkontür

   altandør

   Schlafzimmerfenster

   vindue i soveværelset

   gesichert

   sikret

   Uddybende forklaring

   Sind er 3. person flertal af sein i nutid. Her står det først, fordi sætningen er et ja/nej-spørgsmål: Sind ...? svarer til “Er ...?”. Formen sind bruges med et flertals-subjekt; ental ville for eksempel være ist. Balkontür betyder altandør. Det er et sammensat substantiv: Balkon + Tür; i tyske sammensætninger bestemmer det sidste led kønnet, så Tür gør ordet hunkøn: die Balkontür. Flertal er die Balkontüren. Schlafzimmerfenster betyder vindue i soveværelset. Det er sammensat af Schlafzimmer og Fenster. I den viste form med die er det flertal: die Schlafzimmerfenster; ental er das Schlafzimmerfenster. Substantivet Fenster får ikke en synlig endelse i flertal, så artiklen hjælper med at vise tallet. gesichert betyder her “sikret” eller “gjort sikker”. Det er perfektum participium af sichern og bruges her som prædikativ efter sein: Die Tür ist gesichert = “Døren er sikret”. Som attribut står samme form foran et substantiv: die gesicherte Tür = “den sikrede dør”. Gesichert betyder ikke nødvendigvis specifikt “låst”; det bredere fokus er, at noget er sikret. Sammenstillingen die Balkontür und die Schlafzimmerfenster er subjektet i flertal, fordi den omfatter døren og vinduerne. Derfor passer sind til hele subjektet, ikke ist. Gesichert beskriver den tilstand, som begge dele spørges om at være i. Ordstillingen Sind ... gesichert? danner således et ja/nej-spørgsmål: “Er altandøren og vinduerne i soveværelset sikret?”

4. Die Balkontür ist abgeschlossen, und ich überprüfe jetzt die Schlafzimmerfenster.

   Altandøren er låst, og jeg tjekker vinduerne i soveværelset nu.

   Die Balkontür

   altandøren

   ist abgeschlossen

   er låst

   ich überprüfe

   jeg tjekker

   jetzt

   nu

   die Schlafzimmerfenster

   vinduerne i soveværelset

   Uddybende forklaring

   Die Balkontür betyder her “altandøren”. Balkontür er et sammensat substantiv: Balkon + Tür. Det observerede die viser bestemt ental i den form, der bruges for dette substantiv; i flertal ville man bruge die Balkontüren. ist abgeschlossen betyder her, at døren er låst. abgeschlossen er perfektum participium af abschließen, “at låse” eller “at afslutte”; i denne sætning bruges det sammen med ist til at beskrive dørens aktuelle tilstand. Sammenlign: Die Tür ist abgeschlossen. — “Døren er låst.” Det er ikke den tidsform, der udtrykker, at nogen lige har låst døren; fokus ligger her på resultatet eller tilstanden. ich überprüfe betyder “jeg tjekker”. Grundformen er überprüfen; überprüfe er nutidsformen for ich. Verbet kan bruges om at kontrollere noget systematisk: Ich überprüfe den Plan. — “Jeg tjekker planen.” jetzt betyder “nu” og placerer handlingen i det aktuelle tidspunkt. Det ændrer ikke på, hvem der udfører handlingen eller på selve verbets personform. die Schlafzimmerfenster betyder “vinduerne i soveværelset”. Schlafzimmerfenster er et sammensat substantiv: Schlafzimmer + Fenster. Formen er flertal med bestemt artikel die; ental er das Schlafzimmerfenster. Eksempel: Ich öffne die Schlafzimmerfenster. — “Jeg åbner vinduerne i soveværelset.” Sætningen samles sådan: Die Balkontür ist abgeschlossen siger, at altandøren er låst. und forbinder dette med den anden del, hvor ich überprüfe jetzt die Schlafzimmerfenster siger, at taleren nu tjekker vinduerne i soveværelset. Hele betydningen er derfor: “Altandøren er låst, og jeg tjekker vinduerne i soveværelset nu.”

5. Sollen wir das Thermostat niedriger stellen, während wir weg sind?

   Skal vi skrue ned for termostaten, mens vi er væk?

   Sollen wir

   Skal vi …?

   Thermostat

   termostat

   niedriger

   lavere

   stellen

   stille eller indstille

   während wir weg sind

   mens vi er væk

   Uddybende forklaring

   Sollen wir består af sollen i 1. person flertal i nutid og wir = “vi”. Her bruges sollen ikke som en ordre, men til at foreslå en fælles handling: “skal vi …?”. Mønstret Sollen wir + infinitiv? kan genbruges, fx: Sollen wir anfangen? – “Skal vi begynde?” das Thermostat er substantivet “termostaten”. das viser her den almindelige tyske form med intetkøn; bestemt artikel markerer en bestemt termostat, ikke et antal. Ordet skrives med stort begyndelsesbogstav, som tyske substantiver gør. I andre sammenhænge kan man også møde varianten der Thermostat, men den observerede form er das Thermostat. niedriger er komparativ af adjektivet niedrig = “lav”. Her fungerer formen som en angivelse af, at indstillingen skal være lavere end den nuværende eller underforståede indstilling. Kæden er niedrig – niedriger – am niedrigsten (“lav” – “lavere” – “lavest”). Det er niedrig, ikke Thermostat, der sammenlignes. stellen er infinitivformen af verbet “at stille, sætte eller indstille”. Sammen med en temperaturindstilling betyder det at indstille termostaten lavere; på dansk gengives det naturligt som “skrue ned for termostaten”. Efter modalverbet sollen står infinitiven stellen uden zu: Sollen wir das Thermostat stellen? während wir weg sind betyder “mens vi er væk”. während indleder en ledsætning, og derfor står det finitte verbum sind til sidst. wir er subjektet “vi”, og sind er 1. person flertal af sein (“at være”); weg betyder her “væk”. Et genbrugeligt mønster er während wir ... sind, fx: Während wir zu Hause sind, ist das Fenster offen. – “Mens vi er hjemme, er vinduet åbent.” Samlet spørger Sollen wir das Thermostat niedriger stellen, während wir weg sind?, om vi skal indstille termostaten lavere, mens vi er væk. Sollen wir gør det til et forslag om en fælles handling, das Thermostat niedriger stellen angiver selve indstillingen, og während wir weg sind angiver, hvornår den skal gælde.

6. Stell es niedriger, aber nicht so niedrig, dass die Wohnung zu kalt wird.

   Skru den ned, men ikke så meget, at lejligheden bliver for kold.

   Stell

   stil/skru ned

   es

   det

   niedriger

   lavere

   nicht so niedrig

   ikke så lavt

   Wohnung

   lejlighed

   kalt

   kold

   wird

   bliver

   Uddybende forklaring

   Stell er bydeformen i 2. person ental af stellen (”stille” eller ”justere”). Her bruges den i den uformelle direkte opfordring. Verbet får et objekt: Stell es ... = ”justér det ...”. Eksempel: Stell die Heizung niedriger. — ”Skru ned for varmen.” es er et akkusativt stedord i ental, neutrum. I denne sammenhæng henviser det til termostaten, hvilket støttes af den foregående sætning og den faste oversættelse. Det er altså objektet for stell; stedordets grammatiske form bør ikke forveksles med dets konkrete henvisning. niedriger er komparativ af adjektivet niedrig (”lav”): niedrig – niedriger – am niedrigsten. Her fungerer formen adverbielt og beskriver, hvor lavt indstillingen skal være: ”lavere”. Eksempel: Stell die Heizung niedriger. — ”Skru varmen længere ned.” nicht so niedrig betyder ”ikke så lavt”. Sammen med det efterfølgende dass danner det mønsteret nicht so + komparativ/adjektiv, dass ...: noget må ikke sættes så lavt, at en bestemt følge opstår. nicht nægter her graden, mens so niedrig angiver den pågældende grad. Wohnung er et feminint navneord: die Wohnung, ”lejligheden”. Flertal er die Wohnungen. I ledsætningen er lejligheden subjekt for det, der sker; den bestemte form die Wohnung viser, at der er tale om en bestemt lejlighed. kalt er adjektivet ”kold”. Her beskriver det lejlighedens tilstand i udtrykket zu kalt — ”for kold”. Eksempel: Das Wasser ist kalt. — ”Vandet er koldt.” kalt ændres ikke efter køn i denne prædikative brug efter sein. wird er 3. person ental i nutid af werden. I die Wohnung ... wird betyder det ”bliver” og markerer en overgang til en tilstand, ikke blot at lejligheden allerede er kold. I ledsætningen står det finitte verbum til sidst, som tysk normalt gør i en dass-ledsætning. Hele strukturen er: Stell es niedriger (”skru det ned”), aber nicht so niedrig (”men ikke så lavt”), dass die Wohnung zu kalt wird (”at lejligheden bliver for kold”). Den samlede betydning er derfor: ”Skru den ned, men ikke så meget, at lejligheden bliver for kold.”

7. Ich habe auch unseren Nachbarn gebeten, eventuelle Pakete abzuholen.

   Jeg har også bedt vores nabo om at hente eventuelle pakker.

   Ich habe

   jeg har

   auch

   også

   Nachbarn

   nabo

   gebeten

   bedt

   eventuelle

   eventuelle

   Pakete

   pakker

   abzuholen

   at hente

   Uddybende forklaring

   Ich habe: Her er haben hjælpeverbum i nutidsformen habe sammen med subjektet ich. Sammen med perfektums participium, som kommer senere i sætningen, danner det tysk perfektum: ich habe ... gebeten = »jeg har ... bedt«. Formen habe passer til ich; den er ikke selve handlingen »bede«. auch: Dette betyder »også« og føjer denne handling til noget andet, der allerede er relevant. Det ændrer ikke, hvem der udfører handlingen eller hvad der bliver bedt om. Nachbarn: Her betyder det »nabo«. Grundformen er der Nachbar; det er et såkaldt svagt maskulint substantiv, så ental i akkusativ får endelsen -n: den Nachbarn. I den fulde gruppe står unseren Nachbarn, hvor unseren viser maskulin akkusativ ental. Eksempel: Ich sehe den Nachbarn. — »Jeg ser naboen.« gebeten: Dette er perfektums participium af bitten (»bede«), ikke af beten (»bede til«). En nyttig konstruktion er jemanden bitten, etwas zu tun: »bede nogen om at gøre noget«. Her er den person, der bliver bedt, unseren Nachbarn, mens handlingen, der ønskes udført, kommer i den følgende zu-infinitiv. eventuelle: Her betyder det »eventuelle« eller »mulige« og beskriver pakker, som måske kommer. Formen står i flertal sammen med Pakete; den har her endelsen -e. Det er ikke et udsagn om, at pakkerne faktisk findes. Eksempel: Wir prüfen eventuelle Änderungen. — »Vi undersøger eventuelle ændringer.« Pakete: Dette er flertalsformen af das Paket, »pakken«. I denne sætning er Pakete genstand for handlingen abzuholen: det er pakkerne, der skal hentes. Ental er ein Paket, flertal Pakete. abzuholen: Dette betyder »at hente«. Det er zu-infinitiven af det delelige verbum abholen: abholen → abzuholen. Ved et deleligt verbum indsættes zu mellem forstavelsen ab og stammen holen i denne infinitivform. Eksempel: Ich versuche, das Paket abzuholen. — »Jeg prøver at hente pakken.« Samlet er mønstret jemanden bitten, etwas abzuholen: »bede nogen om at hente noget«. Ich habe ... gebeten gør handlingen til perfektum, auch betyder »også«, og eventuelle Pakete abzuholen angiver, hvad naboen bliver bedt om at gøre. Hele sætningen betyder derfor: »Jeg har også bedt vores nabo om at hente eventuelle pakker.«

8. Dadurch wirkt die Wohnung bewohnt, während wir weg sind.

   Det får stedet til at se beboet ud, mens vi er væk.

   Dadurch

   derved

   wirkt

   virker / fremstår

   die Wohnung

   lejligheden

   bewohnt

   beboet

   während wir weg sind

   mens vi er væk

   Uddybende forklaring

   Dadurch betyder her “derved” eller “på den måde” og knytter virkningen til noget, der allerede er nævnt. Det er et nyttigt forbindelsesord for en følge: Dadurch wirkt ... = “Derved fremstår ...”. wirkt kommer af wirken og er 3. person ental i nutid. Her betyder verbet ikke “arbejde”, men “virke/fremstå”. Konstruktionen etwas wirkt + adjektiv beskriver, hvordan noget ser ud eller opleves: Der Raum wirkt hell. = “Rummet virker lyst.” die Wohnung er “lejligheden”. Wohnung er et feminint substantiv, og die er den bestemte artikel i nominativ ental her, fordi lejligheden er subjektet for wirkt. Den bestemte artikel angiver en bestemt lejlighed, ikke et antal. bewohnt betyder “beboet”. Formen bruges her som et prædikativt adjektiv efter wirkt: lejligheden fremstår som beboet. Ordet hænger sammen med verbet bewohnen (“bebo”), men bewohnt i denne sætning beskriver lejlighedens fremtræden; det siger ikke direkte, at nogen faktisk opholder sig der i dette øjeblik. während indleder en ledsætning med betydningen “mens”. I während wir weg sind er wir 1. person flertal, altså “vi”, og sind er nutidsformen af sein for wir. weg betyder her “væk”, og weg sein er den almindelige kombination “at være væk”. Efter während står det bøjede verbum normalt sidst i ledsætningen: während wir weg sind. Samlet betyder Dadurch wirkt die Wohnung bewohnt, während wir weg sind: “Derved virker lejligheden beboet, mens vi er væk.” Først angives virkningen med Dadurch wirkt die Wohnung bewohnt; derefter angiver während det tidsrum, hvor virkningen gælder.

9. Jetzt fühle ich mich wohler, wenn ich losfahre.

   Nu føler jeg mig mere afslappet ved at tage af sted.

   Jetzt

   nu

   fühle

   føler

   mich

   mig

   wohler

   mere afslappet

   wenn

   når

   losfahre

   tager af sted

   Uddybende forklaring

   Jetzt betyder “nu” og placerer følelsen i det aktuelle tidspunkt. Det er et tidsadverbium; et nyttigt modstykke er später (“senere”). fühle er 1. person ental nutid af fühlen (“føle”). I denne sætning bruges verbet i konstruktionen sich fühlen = “føle sig”, så formen passer til subjektet ich: ich fühle. mich er det refleksive pronomen i akkusativ, som hører sammen med ich i sich fühlen: ich fühle mich = “jeg føler mig”. Formen mich bruges her, fordi den talende person både er den, der føler, og den person, følelsen gælder. wohler er komparativformen af wohl i betydningen “tilpas” eller “veltilpas”. Rækken er wohl – wohler – am wohlsten; wohler udtrykker altså en højere grad af velbefindende, her gengivet som “mere afslappet”. Det er wohl, ikke mich, der bøjes i sammenligningen. wenn indleder her en underordnet tidsbetingelse: “når”. I en tysk wenn-sætning står det bøjede verbum normalt sidst. Det giver mønstret wenn ich ..., hvor den fulde verbale del afsluttes med losfahre. losfahre er 1. person ental nutid af det delelige verbum losfahren, “tage af sted/køre af sted”. I en hovedsætning skilles verbet normalt: Ich fahre los. I den underordnede wenn-sætning står delene samlet til sidst: wenn ich losfahre. Formen viser både ich og nutid; den siger ikke i sig selv, hvilket transportmiddel der bruges. Samlet bygges sætningen sådan op: Jetzt angiver tidspunktet, ich fühle mich betyder “jeg føler mig”, og wohler angiver en mere veltilpas tilstand. wenn ich losfahre angiver, hvornår denne tilstand gælder. Hele betydningen er derfor: “Nu føler jeg mig mere afslappet, når jeg tager af sted.”

10. Diese Checkliste hat etwas Zeit gekostet, aber es hat sich gelohnt.

    Denne tjekliste tog lidt tid, men det var det værd.

    Diese

    denne

    Checkliste

    tjekliste

    hat

    har

    etwas

    lidt

    Zeit

    tid

    gekostet

    kostede eller krævede

    aber

    men

    es hat sich gelohnt

    det var det værd

    Uddybende forklaring

    Diese står i formen for femininum ental i nominativ og passer til Checkliste: diese Checkliste = “denne tjekliste”. Formen ændrer sig efter køn og kasus, fx dieser Plan (maskulinum nominativ) og dieses Ergebnis (neutrum nominativ). Her peger den på den omtalte tjekliste. Checkliste er et feminint substantiv og skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Sammensætningen betyder en liste over punkter, man kan kontrollere. Et eksempel er: Die Checkliste ist kurz. — “Tjeklisten er kort.” hat er tredje person ental nutid af haben og fungerer her som hjælpeverbum i perfektum. Sammen med gekostet danner det hat gekostet, som her betyder “tog” i betydningen “krævede”. Hjælpeverbet står på andenpladsen i hovedsætningen, mens perfektums participium står til sidst. etwas betyder her “lidt” foran Zeit; det angiver en mindre, ikke nærmere bestemt mængde og fastslår ikke et bestemt antal. Eksempel: Ich brauche etwas Zeit. — “Jeg har brug for lidt tid.” Zeit betyder “tid” og er et feminint substantiv: die Zeit. I etwas Zeit bruges det som en ikke-tællelig mængde. etwas og Zeit danner derfor tilsammen udtrykket “lidt tid”. gekostet er perfektums participium af verbet kosten, ikke af haben. I denne betydning handler kosten om den tid eller indsats, noget kræver; det behøver ikke handle om penge. Kæden er kosten — kostete — hat gekostet. Eksempel: Die Arbeit hat viel Zeit gekostet. — “Arbejdet tog meget tid.” aber betyder “men” og indleder kontrasten til den første del. Før aber beskrives den tid, tjeklisten krævede; efter aber kommer vurderingen af resultatet. es hat sich gelohnt er den faste refleksive konstruktion sich lohnen i perfektum. Her betyder den “det var det værd”, hvor es står for den tidligere omtalte indsats eller aktivitet i den samlede betydning. sich lohnen bruges om noget, der giver tilstrækkelig værdi i forhold til den krævede tid eller indsats. Eksempel: Das Warten hat sich gelohnt. — “Det var værd at vente.” I perfektum bøjes hjælpeverbet som hat, mens gelohnt er participiet af lohnen, og sich hører til verbkonstruktionen. Hele sætningen bygges sådan: Diese Checkliste hat etwas Zeit gekostet siger, at denne tjekliste krævede lidt tid. aber markerer kontrasten, og es hat sich gelohnt siger, at indsatsen alligevel var det værd. Den samlede betydning er derfor: “Denne tjekliste tog lidt tid, men det var det værd.”