Vælg det bedste sted at studere | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich muss den besten Ort zum Lernen wählen.

   Jeg skal vælge det bedste sted at studere.

   Ich muss

   jeg skal

   besten

   bedste

   Ort

   sted

   Lernen

   studere

   wählen

   vælge

   Uddybende forklaring

   Ich muss: müssen betyder at være nødt til eller skulle. Her er muss 1. person ental i nutid: ich muss. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst, som i Ich muss wählen — »Jeg skal vælge«. müssen udtrykker her nødvendighed, ikke blot en fremtidsmarkør. besten: Dette er superlativformen af tillægsordet gut — gut, besser, am besten eller attributivt der beste. I den besten Ort står besten foran et hankønsord i akkusativ ental efter den bestemte artikel den; derfor bærer tillægsordet endelsen -en. Den bestemte form betyder her »det bedste« blandt relevante muligheder. Ort: Ort betyder »sted«. Det er et hankønsord: der Ort; i denne sætning står det som direkte objekt i akkusativ: den Ort. Et nyttigt eksempel er Der Ort ist ruhig — »Stedet er roligt«. Lernen: lernen betyder »at lære« eller »at studere«. Formen er nominaliseret og skrives derfor med stort begyndelsesbogstav: das Lernen, »det at lære/studere«. I forbindelsen zum Lernen er zum sammentrukket af zu dem; den betyder her »til at studere« og angiver formålet med stedet. Sammenlign ein Ort zum Lesen — »et sted at læse«. wählen: wählen betyder »at vælge«. Det er infinitiven, som står efter muss: Ich muss ... wählen. Formen kan også bruges i andre infinitivkonstruktioner, for eksempel Sie möchte einen Kurs wählen — »Hun vil gerne vælge et kursus«. Samlet bliver strukturen Ich muss [den besten Ort zum Lernen] wählen: Ich muss angiver, at taleren er nødt til det, den besten Ort er det sted, der vælges, og zum Lernen beskriver stedets formål. Hele sætningen betyder derfor: »Jeg skal vælge det bedste sted at studere.«

2. Denk an Lärm, Licht, Komfort und Ablenkungen.

   Tænk på støj, lys, komfort og forstyrrelser.

   Denk an

   Tænk på

   Lärm

   støj

   Licht

   lys

   Komfort

   komfort

   Ablenkungen

   forstyrrelser

   Uddybende forklaring

   Denk an er imperativ af denken for du: denken betyder at tænke, og Denk! betyder “Tænk!”. Konstruktionen an etwas denken tager her an med akkusativ: Denk an ... = “Tænk på ...”. Den kan genbruges med andre overvejelser, for eksempel: Denk an die Prüfung. — “Tænk på eksamen.” Lärm betyder støj eller larm. Det er et maskulint substantiv: der Lärm; formen ændres ikke her, fordi den står som første led i en opremsning efter an, hvor den tilsvarende akkusativform stadig er Lärm. Lärm bruges ofte som et ikke-tælleligt masseord. Licht betyder lys. Det er et neutralt substantiv: das Licht. I denne opremsning er formen Licht både nominativ og akkusativ, så kønnet ses ikke på selve ordformen. Et genbrugeligt eksempel er Das Licht ist hell. — “Lyset er lyst.” Komfort betyder komfort eller bekvemmelighed. Det er et maskulint substantiv: der Komfort; efter an i denne konstruktion står det som Komfort, uden synlig ændring i formen. Ordet bruges om, hvor behagelige forholdene er, ikke om selve stedet som sådan. Ablenkungen betyder forstyrrelser eller ting, der distraherer. Det er flertal af die Ablenkung (“en forstyrrelse/distraktion”); flertalsendelsen -en viser flere sådanne ting. Efter an står flertallet i akkusativ, men her er akkusativformen også Ablenkungen. Ental og flertal kan sammenlignes sådan: eine Ablenkung — “en forstyrrelse”; mehrere Ablenkungen — “flere forstyrrelser”. Hele sætningen følger mønstret Denk an + opremsning: imperativen beder den tiltalte om at tage støj, lys, komfort og forstyrrelser med i sine overvejelser. und forbinder det sidste led, så betydningen samlet er: “Tænk på støj, lys, komfort og forstyrrelser.”

3. Das Café ist hell, aber die Leute laufen ständig an meinem Tisch vorbei.

   Caféen er lys, men folk bliver ved med at gå forbi mit bord.

   Café

   café

   hell

   lys

   aber

   men

   Leute

   folk

   laufen

   gå

   ständig

   hele tiden

   an meinem Tisch vorbei

   forbi mit bord

   Uddybende forklaring

   Café betyder her en café. Det er et intetkønsord: das Café; flertal er die Cafés. Eksempel: Das Café ist klein. – Caféen er lille. hell beskriver, at noget har meget lys eller en lys farve. Grundformen er hell; sammenligning: heller og am hellsten. I sætningen er adjektivet prædikativt efter ist og beskriver Café. aber forbinder to udsagn med en modsætning: det første udsagn gælder, men det andet tilføjer en kontrast. Eksempel: Das Zimmer ist klein, aber gemütlich. – Værelset er lille, men hyggeligt. Leute betyder mennesker eller folk. Leute bruges som et flertalsord og har ikke en almindelig entalsform med samme ordstamme; hvis man vil tale om én person, kan man for eksempel bruge die Person. Derfor står verbet i flertal i die Leute laufen. laufen betyder her at gå eller bevæge sig til fods. Grundformen er laufen; i nutid hedder det blandt andet ich laufe, du läufst, er/sie läuft, men sie laufen i flertal. Formen i sætningen passer derfor til die Leute. Eksempel: Die Kinder laufen nach Hause. – Børnene går hjem. ständig betyder her hele tiden eller gentagne gange. Det er et adverbium, som beskriver, hvor vedvarende folk går forbi; det bøjes ikke efter Leute. an meinem Tisch vorbei er en genbrugelig konstruktion for at gå eller bevæge sig forbi noget. I denne konstruktion står an sammen med dativ: meinem er dativ ental af det possessive bestemmelsesord mein, og Tisch er hankøn, så man får meinem Tisch. Eksempel: Sie geht an meinem Fenster vorbei. – Hun går forbi mit vindue. Hele sætningen består af to hovedudsagn: Das Café ist hell betyder, at caféen er lys, mens aber markerer kontrasten. die Leute laufen ständig an meinem Tisch vorbei betyder, at folk hele tiden går forbi mit bord. Samlet: Caféen er lys, men folk bliver ved med at gå forbi mit bord.

4. Diese Bewegung kann es schwer machen, sich zu konzentrieren.

   Den bevægelse kan gøre det svært at fokusere.

   Diese

   denne

   Bewegung

   bevægelse

   kann

   kan

   schwer

   svær

   machen

   gøre

   sich zu konzentrieren

   at koncentrere sig

   Uddybende forklaring

   Diese er et demonstrativt bestemmelsesord med betydningen »denne« her. Det står i nominativ, fordi Diese Bewegung er sætningens subjekt, og formen passer til Bewegung, som er femininum ental. Sammenlign: dieser Mann (denne mand), men dieses Kind (dette barn). Bewegung betyder »bevægelse«. Grundformen er substantivet die Bewegung; flertal er die Bewegungen. I denne sætning betegner det den bevægelse, som udsagnet handler om. kann er 3. person ental af modalverbet können (»at kunne«). Her udtrykker det mulighed: bevægelsen kan have den nævnte virkning. Ved et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst i den tyske hovedsætning, her machen. schwer betyder her »svær« eller »vanskelig«. Det indgår sammen med machen i mønstret etwas schwer machen — »gøre noget svært«. Det er schwer, ikke substantivet Bewegung, der beskriver, hvor vanskelig handlingen bliver. machen er infinitiven af verbet machen (»at gøre«). I schwer machen betegner det, at noget får en vanskeligere tilstand eller virkning. Eksempel: Das macht die Arbeit schwer. — »Det gør arbejdet svært.« sich zu konzentrieren er en infinitivkonstruktion med det refleksive pronomen sich og zu foran infinitiven konzentrieren: »at koncentrere sig«. Det refleksive pronomen passer til den person, der udfører handlingen. I andre personer ændres det, for eksempel mich zu konzentrieren (at koncentrere mig) og uns zu konzentrieren (at koncentrere os). Hele strukturen er Diese Bewegung + kann + es schwer machen + sich zu konzentrieren. es fungerer her som et foreløbigt objekt i mønstret »gøre det svært at ...«, mens infinitivkonstruktionen angiver, hvad der bliver svært. Hele sætningen betyder: »Denne bevægelse kan gøre det svært at fokusere.«

5. Die Bibliothek ist ruhiger, aber ich kann dort nicht sprechen üben.

   Biblioteket er mere stille, men jeg kan ikke øve mig i at tale der.

   Bibliothek

   bibliotek

   ruhiger

   mere stille

   aber

   men

   ich kann

   jeg kan

   dort

   der

   nicht

   ikke

   sprechen

   tale

   üben

   øve

   Uddybende forklaring

   Bibliothek betyder her “bibliotek”. Det er et feminint navneord: die Bibliothek i ental og nominativ, når det er subjektet i sætningen. Flertal er die Bibliotheken. Eksempel: Die Bibliothek ist geöffnet. — “Biblioteket er åbent.” ruhiger betyder “mere stille” her. Formen er komparativ af adjektivet ruhig (“stille”): ruhig → ruhiger → am ruhigsten (“stille” → “mere stille” → “mest stille”). Komparativen sammenligner biblioteket med en anden, underforstået situation; den præcise sammenligning nævnes ikke i sætningen. aber betyder “men” og forbinder to udsagn med en kontrast. Her sættes bibliotekets større stilhed op imod, at taletræning ikke kan foregå dér. ich kann betyder “jeg kan”. kann er 1. person ental af modalverbet können; det udtrykker mulighed eller evne. Med et andet udsagnsord står infinitiven normalt til sidst: Ich kann kommen. — “Jeg kan komme.” dort betyder “der” og angiver stedet. I denne sætning henviser det til biblioteket, så meningen er “der på biblioteket”. Det er et stedadverbium og ændrer ikke form efter et navneord. nicht betyder “ikke”. Det danner benægtelsen af den relevante del af udsagnet: personen kan ikke øve sig i at tale der. Placeringen sammen med resten af verballeddet skal forstås i hele konstruktionen, ikke som en del af betydningen af dort alene. sprechen betyder “tale”. Det er infinitiven af sprechen; i denne sætning står den som første del af den faste aktivitet sprechen üben, “øve sig i at tale”. Eksempel: Wir sprechen Deutsch. — “Vi taler tysk.” üben betyder “øve”. Her bruges infinitiven efter modalverbet kann, og sammen med sprechen betyder den “øve sig i at tale”. I en anden konstruktion kan üben stå med et navneord: Sie übt das Lesen. — “Hun øver læsning.” Hele slutningen ich kann dort nicht sprechen üben bygges sådan: ich kann (“jeg kan”) + dort (“der”) + nicht (“ikke”) + aktiviteten sprechen üben (“øve sig i at tale”). På tysk står infinitiven efter modalverbet til sidst, og her står de to infinitiver sammen i slutningen: sprechen üben. Hele utterancen betyder derfor: “Biblioteket er mere stille, men jeg kan ikke øve mig i at tale der.”

6. Nutze die Bibliothek zum Lesen und übe dann zu Hause das Sprechen.

   Brug biblioteket til at læse, og øv dig så i at tale derhjemme.

   Nutze

   brug

   die Bibliothek

   biblioteket

   zum Lesen

   til at læse

   übe

   øv

   zu Hause

   derhjemme

   das Sprechen

   det at tale

   Uddybende forklaring

   Nutze er du-imperativ af nutzen: “brug!”. I en opfordring står subjektet normalt ikke skrevet. Sammenlign: Nutze das Buch. = “Brug bogen.” Formen nutzt er derimod nutidsformen til ihr, ikke denne du-imperativ. die Bibliothek er det direkte objekt for nutze: “biblioteket”. Bibliothek er et feminint substantiv, og her står det i akkusativ. For dette substantiv ser akkusativformen ud som nominativformen, mens artiklen stadig er die. Eksempel: Ich nutze die Bibliothek. = “Jeg bruger biblioteket.” zum Lesen består af zu + dem, sammentrukket til zum, og det nominaliserede infinitiv Lesen. Det betyder her “til at læse”. Et nominaliseret infinitiv skrives med stort begyndelsesbogstav og fungerer som et substantiv. Sammenlign: zum Schreiben = “til at skrive”. Lesen er ikke en bøjet verbumsform i denne konstruktion. übe er du-imperativ af üben: “øv”. Verbet üben kan tage en færdighed eller aktivitet som objekt. Eksempel: Übe Deutsch. = “Øv tysk.” I sætningen står übe efter und; dann kommer bagefter og markerer rækkefølgen mellem denne og den første opfordring. zu Hause er et fast adverbialt udtryk, der betyder “derhjemme”. Det angiver stedet for handlingen, ikke et objekt. Eksempel: Ich lerne zu Hause. = “Jeg lærer derhjemme.” das Sprechen er det nominaliserede infinitiv Sprechen, “det at tale”. Det er objektet i forbindelsen das Sprechen üben: man øver selve taleaktiviteten. Artiklen das hører til den neutrale substantiverede form, og stort begyndelsesbogstav markerer også nominaliseringen. Sammenlign: das Schreiben = “det at skrive”. Hele sætningen samler to imperativer: Nutze die Bibliothek zum Lesen betyder “Brug biblioteket til at læse”, og übe dann zu Hause das Sprechen betyder “øv dig så i at tale derhjemme”. dann markerer rækkefølgen: først bruges biblioteket til læsning, derefter øves talen derhjemme. Det er en direkte, uformel opfordring til én person.

7. So kann ich für jede Aufgabe einen passenden Ort wählen.

   Det gør, at jeg kan vælge et passende sted til hver opgave.

   So

   så; på den måde

   kann ich

   kan jeg

   Aufgabe

   opgave

   passenden

   passende

   Ort

   sted

   wählen

   vælge

   Uddybende forklaring

   So betyder her “på den måde” eller “således” og knytter udsagnet til en måde at gøre noget på. Det kan stå først og efterfølges da af verbet: So kann ich .... kann ich består af kann, nutidsformen af modalverbet können, og subjektet ich. können udtrykker her mulighed eller evne: “kan”. I en hovedsætning med So først står det bøjede verbum før subjektet. Modalverbet sender det andet verbum til sidst i infinitiv: Ich kann einen Ort wählen — “Jeg kan vælge et sted”. Aufgabe betyder “opgave”. I den faste sætning står jede Aufgabe: jede er et bestemmende ord med betydningen “hver”, og formen passer til Aufgabe, som er ental og femininum. Hele forbindelsen er objekt efter præpositionen für, så den står i akkusativ. En nyttig genkendelig form er flertal Aufgaben, for eksempel zwei Aufgaben — “to opgaver”. passenden betyder her “passende” eller “egnet”. Grundformen er adjektivet passend; formen passenden står foran substantivet Ort i akkusativ ental maskulinum efter den ubestemte artikel einen: einen passenden Ort. Endelsen viser altså sammen med artiklen den grammatiske form; den er ikke en form af Ort. Ort betyder “sted”. Grundformen er Ort, og flertallet er Orte. I einen passenden Ort er det et maskulint substantiv i akkusativ, fordi det er det, der vælges. Eksempel: Ich suche einen ruhigen Ort. — “Jeg leder efter et roligt sted.” wählen betyder “vælge”. Det er infinitiven, som står til sidst, fordi den hører sammen med modalverbet kann: kann ... wählen. Nutidsformen med ich uden modalverb er ich wähle — “jeg vælger”. Sætningen bygges sådan op: So angiver måden, kann ich siger, at taleren har mulighed for det, für jede Aufgabe betyder “til hver opgave”, einen passenden Ort er det passende sted, og wählen er selve handlingen. Samlet betyder den: “Det gør, at jeg kan vælge et passende sted til hver opgave.”

8. Eine klare Entscheidung sollte das Lernen weniger stressig machen.

   Et klart valg bør gøre det mindre stressende at studere.

   klare

   klar

   Entscheidung

   valg eller beslutning

   sollte

   bør

   Lernen

   det at lære eller studere

   weniger

   mindre

   stressig

   stressende

   machen

   gøre

   Uddybende forklaring

   klare betyder her “klar” og beskriver Entscheidung. Grundformen er klar; endelsen -e viser her, at adjektivet står foran et feminint substantiv i nominativ efter den ubestemte artikel Eine: eine klare Entscheidung. Adjektivets endelse afhænger her af køn, tal, kasus og den ledsagende artikel. Entscheidung betyder “valg” eller “beslutning”. Det er et feminint substantiv: die Entscheidung, og flertallet er die Entscheidungen. Eksempel: Wir treffen eine Entscheidung. – “Vi træffer en beslutning.” Eine klare Entscheidung er subjektet, altså det, som resten af sætningen siger noget om. Eine er en ubestemt artikel; den præsenterer her en ikke nærmere specificeret beslutning, men angiver ikke i sig selv et bestemt antal. sollte kommer fra modalverbet sollen. Formen står sammen med infinitiven machen og giver her betydningen “bør gøre”. I denne sætning er sollte Konjunktiv II, som her udtrykker en anbefaling eller forventning. Formen er identisk med 3. person singularis af præteritum (er sollte), så formen alene skelner ikke mellem de to; den almindelige nutidsform er soll. Eksempel: Du solltest regelmäßig üben. – “Du burde øve dig regelmæssigt.” das Lernen betyder “det at lære” eller, i denne sammenhæng, “det at studere”. Lernen er et nominaliseret infinitiv og skrives derfor med stort begyndelsesbogstav. Som substantiv er det intetkøn: das Lernen; det betegner aktiviteten snarere end en bestemt lærende person. Eksempel: Das Lernen braucht Zeit. – “Det at lære kræver tid.” weniger betyder “mindre” og angiver her en lavere grad af stress. Det er komparativformen af wenig i betydningen “lidt”: wenig – weniger – am wenigsten (“lidt” – “mindre” – “mindst”). Her lægger det sig til stressig og viser, at resultatet har en lavere grad af stress end før. stressig betyder “stressende” eller “belastende”. Det er et adjektiv, som beskriver das Lernen i konstruktionen etwas ... machen: noget gør en aktivitet eller ting på en bestemt måde. Eksempel: Der Tag ist stressig. – “Dagen er stressende.” machen betyder “gøre” eller “få til at blive”. Efter modalverbet står det som infinitiv uden zu. I konstruktionen etwas weniger stressig machen er etwas det, der påvirkes, og adjektivet beskriver resultatet: “gøre noget mindre stressende”. Eksempel: Eine Pause macht die Arbeit leichter. – “En pause gør arbejdet lettere.” Samlet er strukturen Eine klare Entscheidung sollte das Lernen weniger stressig machen: subjektet er “en klar beslutning”, sollte udtrykker en anbefaling eller forventning, og das Lernen ... machen beskriver virkningen. Hele sætningen betyder derfor: “Et klart valg bør gøre det mindre stressende at studere.”