At vælge et onlinekursus efter prioriteter | Lær tysk på dansk

Om denne lektion

Med At vælge et onlinekursus efter prioriteter kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på tysk.

Dialog

Ich vergleiche Onlinekurse, und sie scheinen zu verschiedenen Lernstilen zu passen.

Ikh ferglajkhe onlajnkoors, unt sii sjajnen tsuu fær-sjiidenen lærnsjtiilen tsuu passen. Jeg sammenligner onlinekurser, og de ser ud til at passe til forskellige læringsstile.

Was ist dir am wichtigsten: Feedback, Flexibilität oder Sprechpraxis?

Vas ist diia am vikhtikhsten: fiitbæk, fleksibilitæt ooda sjprækhpraksis? Hvad betyder mest for dig: feedback, fleksibilitet eller taletræning?

Ich brauche Feedback, aber mein Zeitplan ändert sich oft.

Ikh braukhe fiitbæk, aaba majn tsajtplan ændat zikh oft. Jeg har brug for feedback, men min tidsplan ændrer sig ofte.

Dann passt vielleicht ein flexibler Kurs mit optionalen Live-Terminen am besten.

Dan passt fiilajkht ajn fleksibla kurs mit optsjonalen lajf-tærmiinen am besten. Så passer et fleksibelt kursus med valgfrie live-sessioner måske bedst.

Ein Kurs hat sehr gute Bewertungen, aber er bietet nur sehr wenig Sprechpraxis.

Ajn kurs hat zea guute beværtungen, aaba ea biitet nua zea venikh sjprækhpraksis. Et kursus har meget gode anmeldelser, men det har meget lidt taletræning.

Wenn Sprechen dein Ziel ist, ist diese Lücke wichtig.

Ven sjprækhən dajn tsiil ist, ist diise lykke vikhtikh. Hvis dit mål er at tale, er den mangel vigtig.

Der andere Kurs bietet interaktive Unterrichtsstunden und Kommentare von der Lehrkraft.

Dea andaa kurs biitet interaktiive untarikhts-sjtunden unt kommentaare fon dea learkraft. Det andet kursus indeholder interaktive undervisningstimer og kommentarer fra læreren.

Wähle den Kurs, der zu der Art passt, wie du wirklich lernen möchtest.

Væle deen kurs, dea tsuu dea aat passt, vii du viarklikh lærnen møkhtest. Vælg det, der passer til den måde, du faktisk gerne vil lære på.

Ord for ord

Ich “Ich” betyder “jeg” og er den person, der sammenligner kurserne i “Ich vergleiche Onlinekurse”. Det bruges som subjekt foran den form af verbet, der beskriver, hvad jeg gør.

vergleiche “vergleiche” betyder her “sammenligner” og beskriver, at taleren vurderer flere onlinekurser ved siden af hinanden. Formen bruges med subjektet “Ich” i “Ich vergleiche Onlinekurse” og kan følges af det, der sammenlignes.

Onlinekurse “Onlinekurse” betyder “onlinekurser” og er det, der sammenlignes i “Ich vergleiche Onlinekurse”. Ordet bruges som objekt efter “vergleiche” og betegner flere kurser.

und “und” betyder “og” og forbinder to oplysninger i “Ich vergleiche Onlinekurse, und sie scheinen zu verschiedenen Lernstilen zu passen”. Det bruges til at føje den anden observation til den første.

sie “sie” betyder her “de” og henviser til “Onlinekurse”. I “sie scheinen zu verschiedenen Lernstilen zu passen” er det subjektet for vurderingen af kursernes egnethed.

scheinen “scheinen” betyder her “ser ud til” og viser, at taleren udtrykker en vurdering frem for en sikker konstatering. I “sie scheinen zu verschiedenen Lernstilen zu passen” bruges det sammen med “zu passen”.

zu “zu” har to funktioner i dialogen: I “zu verschiedenen Lernstilen” betyder det “til”, mens det i “zu passen” markerer infinitiven i udtrykket “scheinen zu passen”. Betydningen afhænger derfor af den del af sætningen, det står sammen med.

verschiedenen “verschiedenen” betyder “forskellige” i “zu verschiedenen Lernstilen”. Endelsen passer til flertalsudtrykket efter “zu”, og mønsteret kan bruges til at beskrive, hvad noget passer til.

Lernstilen “Lernstilen” betyder “læringsstile” i “zu verschiedenen Lernstilen”. Formen er flertal af “Lernstil” og står efter “zu” i et udtryk om forskellige måder at lære på.

passen “passen” betyder “passe” i “zu verschiedenen Lernstilen zu passen”. Her handler det om, at kurserne er egnede til forskellige læringsstile; udtrykket “zu ... passen” bruges om, hvad noget passer til.

Was “Was” betyder “hvad” og indleder spørgsmålet “Was ist dir am wichtigsten”. Det bruges til at spørge efter den prioritet, som er vigtigst for personen.

ist “ist” betyder “er” og forbinder et emne med en egenskab eller vurdering. I “Was ist dir am wichtigsten” spørges der til den vigtigste prioritet, og i “ist diese Lücke wichtig” vurderes et bestemt mangelpunkt.

dir “dir” betyder “dig” i “Was ist dir am wichtigsten” og angiver, hvem noget er vigtigst for. Det bruges i dette spørgsmål til at gøre personens egen prioritering tydelig.

am “am” indgår i udtrykket “am wichtigsten”, som betyder “vigtigst”. Her er “am” en fast del af superlativudtrykket og bruges foran en egenskab, når man sammenligner betydning.

wichtigsten “wichtigsten” betyder “vigtigst” i “am wichtigsten”. Sammen med “am” bruges formen til at spørge, hvilken af mulighederne der har højeste prioritet.

Feedback “Feedback” betyder “feedback” eller tilbagemelding på elevens arbejde. I “Feedback, Flexibilität oder Sprechpraxis” nævnes det som én af de egenskaber, man kan prioritere ved et kursus.

Flexibilität “Flexibilität” betyder “fleksibilitet” og handler her om, hvor let kurset kan tilpasses en skiftende tidsplan. Det står som en selvstændig valgmulighed i “Feedback, Flexibilität oder Sprechpraxis”.

oder “oder” betyder “eller” og forbinder alternativerne i “Feedback, Flexibilität oder Sprechpraxis”. Det bruges, når man spørger, hvilken mulighed eller prioritet der gælder.

Sprechpraxis “Sprechpraxis” betyder “taletræning” og betegner øvelse i at tale. I dialogen er det både en mulig prioritet i “Feedback, Flexibilität oder Sprechpraxis” og noget, et kursus kan tilbyde meget lidt af i “sehr wenig Sprechpraxis”.

brauche “brauche” betyder “har brug for” i “Ich brauche Feedback”. Formen bruges med “Ich” og efterfølges her af det, taleren har brug for; mønsteret er “Ich brauche” plus et objekt.

aber “aber” betyder “men” og markerer en modsætning i “Ich brauche Feedback, aber mein Zeitplan ändert sich oft”. Det forbinder behovet for feedback med problemet med den skiftende tidsplan.

mein “mein” betyder “min” i “mein Zeitplan” og viser, at tidsplanen tilhører taleren. Det står foran navneordet og danner et ejerskabsudtryk.

Zeitplan “Zeitplan” betyder “tidsplan” og er det, der ændrer sig i “mein Zeitplan ändert sich oft”. Ordet bruges som subjekt i et mønster, hvor en tidsplan eller anden situation kan beskrives som skiftende.

ändert “ändert” betyder “ændrer” i “mein Zeitplan ändert sich oft”. Sammen med “sich” beskriver det, at tidsplanen selv bliver anderledes, og “oft” angiver, hvor hyppigt det sker.

sich “sich” indgår i “ändert sich” og viser, at ændringen gælder subjektet selv, nemlig “mein Zeitplan”. Det skal her forstås som en del af udtrykket “ändert sich” og ikke som et selvstændigt dansk “sig”.

oft “oft” betyder “ofte” og angiver hyppigheden i “mein Zeitplan ändert sich oft”. Det placeres her efter verballeddet og bruges til at beskrive noget, der sker mange gange.

Dann “Dann” betyder “så” eller “derefter” og viser en konsekvens af den skiftende tidsplan. I “Dann passt vielleicht ein flexibler Kurs” står det først, hvorefter det finitte verbum kommer tidligt i sætningen.

passt “passt” betyder “passer” i “ein flexibler Kurs ... passt”. Det beskriver, at kurset er egnet til personens behov; udtrykket “zu ... passen” bruges til at angive, hvad noget passer til.

vielleicht “vielleicht” betyder “måske” og gør forslaget i “Dann passt vielleicht ein flexibler Kurs” mindre kategorisk. Det bruges til at markere en mulighed eller forsigtig vurdering.

ein “ein” betyder “en” eller “et” som ubestemt artikel. I “ein flexibler Kurs” står det foran kursusbeskrivelsen, mens “Ein Kurs” står med stort begyndelsesbogstav, fordi det indleder en sætning.

flexibler “flexibler” betyder “fleksibel” i “ein flexibler Kurs”. Endelsen passer til den maskuline navneordsgruppe “ein flexibler Kurs”, og mønsteret kan bruges til at beskrive en bestemt type kursus.

Kurs “Kurs” betyder “kursus” og henviser her til et onlinekursus. Det indgår i “ein flexibler Kurs” og “Ein Kurs”, hvor kurset vurderes ud fra dets egenskaber.

mit “mit” betyder “med” og introducerer en egenskab eller ledsagende del i “mit optionalen Live-Terminen”. Her beskriver det, at kurset har valgfrie live-sessioner.

optionalen “optionalen” betyder “valgfrie” i “mit optionalen Live-Terminen”. Endelsen hænger sammen med flertalsudtrykket efter “mit”, og mønsteret bruges til at beskrive dele, som ikke er obligatoriske.

Live-Terminen “Live-Terminen” betyder “live-sessioner” eller aftalte live-tidspunkter. I “mit optionalen Live-Terminen” beskriver det de valgfri sessioner, der følger med kurset.

besten “besten” indgår i “am besten” og betyder “bedst”. Udtrykket bruges her til at sige, hvilket kursus der passer bedst til personens behov.

hat “hat” betyder “har” i “Ein Kurs hat sehr gute Bewertungen”. Det bruges til at angive, hvilke vurderinger eller egenskaber kurset har, og efterfølges her af “sehr gute Bewertungen”.

sehr “sehr” betyder “meget” og forstærker både “gute” i “sehr gute Bewertungen” og mængden i “sehr wenig Sprechpraxis”. Det placeres direkte foran det ord eller den beskrivelse, det forstærker.

gute “gute” betyder “gode” i “sehr gute Bewertungen” og beskriver kvaliteten af vurderingerne. Formen står foran flertalsordet “Bewertungen” i en beskrivende navneordsgruppe.

Bewertungen “Bewertungen” betyder “anmeldelser” eller vurderinger af kurset. I “sehr gute Bewertungen” er det de positive vurderinger, som kurset har.

er “er” betyder her “den” og henviser tilbage til “Ein Kurs”, ikke til en mand. I “aber er bietet nur sehr wenig Sprechpraxis” bruges pronomenet til at undgå at gentage “Kurs”.

bietet “bietet” betyder “tilbyder” i “er bietet nur sehr wenig Sprechpraxis”. Det bruges til at beskrive, hvad kurset giver adgang til eller indeholder, efterfulgt af det tilbudte.

nur “nur” betyder “kun” og begrænser mængden i “nur sehr wenig Sprechpraxis”. Det fremhæver, at kurset tilbyder en meget lille mængde taletræning.

wenig “wenig” betyder “lidt” i “sehr wenig Sprechpraxis” og angiver en lille mængde taletræning. Mønsteret “sehr wenig” bruges her foran et indhold eller en aktivitet, der beskrives som begrænset i omfang.

Wenn “Wenn” betyder “hvis” og indleder den betingelse, der bruges i “Wenn Sprechen dein Ziel ist”. Det forbinder målet med den følgende vurdering af, at manglen på taletræning er vigtig.

Sprechen “Sprechen” betyder her “det at tale” eller taletræning og fungerer som navnet på en aktivitet. I “Wenn Sprechen dein Ziel ist” er det selve aktiviteten, der beskrives som personens mål.

dein “dein” betyder “dit” i “dein Ziel” og viser, at målet tilhører den person, der tales til. Det står foran navneordet og markerer ejerskab.

Ziel “Ziel” betyder “mål” i “Sprechen dein Ziel”. Her er taletræning det mål, som afgør, hvor vigtigt det er, at kurset tilbyder tilstrækkelig taletræning.

diese “diese” betyder “denne” i “diese Lücke” og peger på det netop nævnte fravær af taletræning. Det står foran navneordet for at knytte vurderingen til et bestemt mangelpunkt.

Lücke “Lücke” betyder her “mangel” eller “hul” og henviser til, at et kursus kun tilbyder meget lidt taletræning. I “ist diese Lücke wichtig” vurderes betydningen af dette mangelpunkt for elevens mål.

wichtig “wichtig” betyder “vigtig” i “ist diese Lücke wichtig”. Ordet beskriver, hvor stor betydning manglen på taletræning har, når det at tale er målet.

Der “Der” betyder “den” i “Der andere Kurs”. Det er den bestemte artikel foran “Kurs” og præsenterer det andet kursus som det, der nu beskrives.

andere “andere” betyder “anden” i “Der andere Kurs” og skelner dette kursus fra det kursus, der allerede er omtalt. Det står foran “Kurs” som en beskrivelse af den alternative mulighed.

interaktive “interaktive” betyder “interaktive” i “interaktive Unterrichtsstunden” og beskriver undervisningstimer, hvor der er aktivitet eller deltagelse. Det står foran flertalsordet “Unterrichtsstunden”.

Unterrichtsstunden “Unterrichtsstunden” betyder “undervisningstimer” eller lektioner. I “bietet interaktive Unterrichtsstunden” er det noget, det andet kursus tilbyder.

Kommentare “Kommentare” betyder “kommentarer” og henviser her til lærerens kommentarer til elevens læring. I “Kommentare von der Lehrkraft” står det sammen med en angivelse af, hvem kommentarerne kommer fra.

von “von” betyder “fra” i “von der Lehrkraft” og angiver kilden til kommentarerne. Mønsteret bruges til at sige, hvem en kommentar eller anden information kommer fra.

Lehrkraft “Lehrkraft” betyder “lærer” eller “underviser” og bruges her om den person, der giver kommentarerne. I “von der Lehrkraft” angiver ordet, hvem feedbacken kommer fra.

Wähle “Wähle” betyder “vælg” og er en direkte opfordring i “Wähle den Kurs”. Det bruges, når man beder en person træffe et valg mellem muligheder.

den “den” betyder “den” i “Wähle den Kurs” og står foran det kursus, som skal vælges. Her er “den Kurs” objektet for opfordringen “Wähle”.

wie “wie” betyder “hvordan” i “wie du wirklich lernen möchtest”. Det indleder en del, der forklarer den måde, personen faktisk ønsker at lære på.

du “du” betyder “du” og henviser til den person, der skal vælge kursus. I “wie du wirklich lernen möchtest” er det subjektet for ønsket om at lære.

wirklich “wirklich” betyder “virkelig” eller “faktisk” i “wie du wirklich lernen möchtest”. Det fremhæver, at valget bør passe til personens reelle læringsønske og ikke kun til generelle vurderinger.

lernen “lernen” betyder “lære” og står som infinitiv i “lernen möchtest”. Det angiver den handling, som personen gerne vil udføre, efter modalformen “möchtest”.

möchtest “möchtest” betyder “vil gerne” i “du wirklich lernen möchtest”. Sammen med infinitiven “lernen” beskriver det personens ønskede måde at lære på, og i en ledsætning står infinitiven foran “möchtest”.

Grammatikpunkter

Wenn + ledsætning med verbet til sidst

Wenn sich der Zeitplan ändert, passt der Onlinekurs.

Ven zikh dea tsajtplan ændat, passt dea onlajnkurs.

Hvis tidsplanen ændrer sig, passer onlinekurset.

Efter wenn står det bøjede verbum til sidst i ledsætningen: sich ... ändert.

möchten + infinitiv

Möchtest du wirklich interaktiv lernen?

Møkhtest du viarklikh interaktiif lærnen?

Vil du gerne lære interaktivt?

möchten udtrykker et høfligt ønske, mens hovedverbet står i infinitiv til sidst.

Tysk Ordforråd

brauchen Verbum

braukhen have brug for brauche

das Feedback Substantiv

das fiitbæk feedback

der Lernstil Substantiv

dea lærnsjtiil læringsstil Lernstilen

der Onlinekurs Substantiv

dea onlajnkurs onlinekursus Onlinekurse

der Zeitplan Substantiv

dea tsajtplan tidsplan Zeitplan

die Flexibilität Substantiv

dii fleksibilitæt fleksibilitet

die Sprechpraxis Substantiv

dii sjprækhpraksis taletræning

passen Verbum

passen passe

scheinen Verbum

sjajnen se ud til

vergleichen Verbum

færglajkhen sammenligne vergleiche

verschieden Adjektiv

fær-sjiiden forskellig verschiedenen

wichtig Adjektiv

vikhtikh vigtig am wichtigsten

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

passe

Vis Svar

passen

sammenligne

Vis Svar

vergleiche

onlinekursus

Vis Svar

Onlinekurse

se ud til

Vis Svar

scheinen