En fælles gave med forskellige meninger | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Jeder hat eine andere Meinung zum Gruppengeschenk.

   Alle har en forskellig mening om fællesgaven.

   Jeder

   alle

   hat

   har

   andere

   forskellig

   Meinung

   mening

   zum

   om

   Gruppengeschenk

   fællesgave

   Uddybende forklaring

   Jeder betyder her “alle” eller “enhver person”. Det er et pronomen i ental, så verbet får entalsformen hat, ikke flertalsformen haben. Den konkrete person, som pronomenet henviser til, er ikke nærmere identificeret i sætningen. hat er 3. person ental i nutid af haben (“at have”): haben → hat. Eksempel: Jeder hat Zeit. – “Alle har tid.” andere betyder her “forskellig” eller “anden”. I eine andere Meinung står adjektivet foran et feminint substantiv efter den ubestemte artikel eine, og stammen ander- får endelsen -e. Sammenlign ein anderer Vorschlag – “et andet forslag” og andere Vorschläge – “andre forslag”. Meinung betyder “mening”. Det er substantivet die Meinung, og flertallet er die Meinungen. Eksempel: Meine Meinung ist anders. – “Min mening er anderledes.” Her er Meinung det, som hver person har. zum er sammentrækningen zu dem. I forbindelsen eine Meinung zum Gruppengeschenk betyder den samlede præpositionsforbindelse “en mening om fællesgaven”. zu styrer dativ, og dem passer til det neutrale substantiv das Gruppengeschenk. Gruppengeschenk betyder “fællesgave” eller “gave fra gruppen”. Det er et sammensat substantiv af die Gruppe og das Geschenk; hele ordet er neutralt: das Gruppengeschenk. Flertallet er die Gruppengeschenke. Samlet bliver Jeder hat eine andere Meinung zum Gruppengeschenk til “Alle har en forskellig mening om fællesgaven”. Mønstret kan genbruges som Jeder hat eine andere Meinung zu ... – “Alle har en anden eller forskellig mening om ...”.

2. Lass uns einen praktischen Weg finden, um eine Entscheidung zu treffen.

   Lad os finde en praktisk måde at beslutte det på.

   Lass uns

   lad os

   praktischen

   praktisk

   Weg

   vej eller måde

   finden

   finde

   um … zu

   for at

   Entscheidung

   beslutning

   treffen

   træffe

   Uddybende forklaring

   Lass uns er en fast opfordring i 1. person flertal: “lad os …”. Lass er imperativ af lassen, men i denne konstruktion fungerer hele udtrykket som en opfordring til, at taleren og mindst én anden gør noget. Det efterfølges af et infinitivverbum: Lass uns anfangen = “Lad os begynde”. praktischen beskriver Weg i den konkrete nominalgruppe einen praktischen Weg. Grundformen er praktisch; endelsen -en hænger sammen med den grammatiske form i denne nominalgruppe, ikke med verbet. Her betyder ordet “praktisk” i betydningen nyttig eller anvendelig. Eksempel: eine praktische Lösung = “en praktisk løsning”. Weg betyder her ikke nødvendigvis en fysisk rute, men en måde eller fremgangsmåde. Det er et maskulint navneord: der Weg; i einen ... Weg står det i akkusativ efter finden. Eksempel: Wir suchen einen neuen Weg. = “Vi leder efter en ny måde.” finden er infinitiven “finde”. I denne sætning bruges den efter Lass uns; den beskriver den handling, som opfordringen gælder. Den samme infinitiv kan også bruges om at opdage noget: Ich finde den Schlüssel. = “Jeg finder nøglen.” um ... zu indleder her et formålsled: um eine Entscheidung zu treffen betyder “for at træffe en beslutning”. Mønstret kan genbruges som um ... zu + infinitiv, for eksempel Sie lernt, um die Prüfung zu bestehen. = “Hun studerer for at bestå prøven.” Entscheidung er et feminint navneord: die Entscheidung, “beslutning”. I eine Entscheidung står det som objekt for treffen; den ubestemte artikel viser ikke i sig selv et bestemt antal, men indgår i nominalgruppen, der betyder “en beslutning”. Det beslægtede verbum er entscheiden = “beslutte”, men det observerede ord her er navneordet Entscheidung. treffen betyder i denne faste forbindelse “træffe” en beslutning. eine Entscheidung treffen er den almindelige tyske konstruktion for “træffe en beslutning”; den bør læres som en hel kombination snarere end som den mere bogstavelige betydning “møde”. Eksempel: Wir müssen eine Entscheidung treffen. = “Vi skal træffe en beslutning.” Samlet er strukturen Lass uns [finden], um [eine Entscheidung zu treffen]: “Lad os finde en praktisk måde at træffe en beslutning på.” Lass uns gør udsagnet til en fælles opfordring, einen praktischen Weg finden angiver handlingen, og um ... zu forklarer formålet med at finde denne måde.

3. Manche möchten etwas Persönliches, während andere etwas Nützliches bevorzugen.

   Nogle vil gerne have noget personligt, mens andre foretrækker noget nyttigt.

   Manche

   nogle

   möchten

   vil gerne

   etwas Persönliches

   noget personligt

   während

   mens

   andere

   andre

   etwas Nützliches

   noget nyttigt

   bevorzugen

   foretrækker

   Uddybende forklaring

   Manche betyder her “nogle” og står alene som et ubestemt pronomen i flertal. Det angiver en del af en gruppe uden at specificere hvem. Et nyttigt modsætningsord er alle “alle”. möchten er 3. person flertal af möchten og udtrykker et ønske: “vil gerne”. Formen hænger sammen med mögen, men i denne sætning skal den læres som den almindelige høflige eller afdæmpede måde at sige, at nogen ønsker noget. Sammenlign Sie möchten Tee. — “De vil gerne have te.” etwas Persönliches betyder “noget personligt”. etwas betyder “noget”, og Persönliches er adjektivet persönlich “personlig” brugt substantiveret. Efter etwas får det substantiverede adjektiv endelsen -es og skrives med stort begyndelsesbogstav. Mønstret kan genbruges: etwas Neues — “noget nyt”. Her beskriver Persönliches ikke et navngivet substantiv, men en personlig ting eller noget personligt. während forbinder de to dele med betydningen “mens”. Som underordnende konjunktion placerer det det finitte verbum sidst i den følgende ledsætning. Mønstret er ..., während ... [verbum]. andere betyder “andre” og bruges her som et selvstændigt pronomen i flertal. Det markerer den anden del af gruppen i kontrast til Manche; det specificerer ikke, hvem personerne er. etwas Nützliches betyder “noget nyttigt”. Nützliches er det substantiverede adjektiv nützlich “nyttig” med endelsen -es efter etwas, og det skrives med stort begyndelsesbogstav. Det samme mønster ses i etwas Wichtiges — “noget vigtigt”. bevorzugen betyder “foretrække”. Det er infinitivformen og står her som 3. person flertal i nutid uden synlig ændring: andere bevorzugen. Verbet tager det, der foretrækkes, som objekt, for eksempel Viele bevorzugen den Zug. — “Mange foretrækker toget.” Hele sætningen består af to kontrasterede udsagn: Manche möchten etwas Persönliches siger, at nogle gerne vil have noget personligt. während andere etwas Nützliches bevorzugen siger, at andre i stedet foretrækker noget nyttigt. I ledsætningen står bevorzugen til sidst, fordi den indledes med während.

4. Was wissen wir darüber, was sie wirklich mögen?

   Hvad ved vi om, hvad de faktisk kan lide?

   Was

   hvad

   wissen

   vide

   wir

   vi

   darüber, was

   om hvad

   sie

   de

   wirklich

   faktisk

   mögen

   kan lide

   Uddybende forklaring

   Was står først som et spørgende pronomen: her spørger det efter det, vi ved. Det kan ikke uden videre erstattes af wer, som spørger efter en person, eller wo, som spørger efter et sted. wissen betyder at have viden om noget. Formen er nutidsformen for wir: ich weiß, du weißt, wir wissen, sie wissen. Bemærk, at wissen bøjes uregelmæssigt i ental, mens wir wissen har den tydelige endelse -en. Eksempel: Wir wissen das. — »Vi ved det.« wir er første person flertal, altså »vi«. Det er subjektet for wissen, så spørgsmålet handler om, hvad taleren og mindst én anden person ved. darüber, was er en genbrugelig konstruktion med betydningen »om, hvad«. darüber peger på emnet, og was indleder den underordnede sætning, der præciserer emnet. Eksempel: Wir sprechen darüber, was sie brauchen. — »Vi taler om, hvad de har brug for.« I den underordnede sætning står det finitte verbum normalt sidst; her kommer mögen derfor til sidst i hele sætningen. sie betyder her »de«, som den faste oversættelse angiver. Formen kan i andre sammenhænge også have andre grammatiske funktioner, men her er den tredjeperson flertal og fungerer som subjekt for mögen. wirklich betyder »faktisk« eller »virkelig«. Det forstærker mögen og markerer, at spørgsmålet gælder, hvad de faktisk kan lide, ikke blot en antagelse. Eksempel: Was mögen sie wirklich? — »Hvad kan de faktisk lide?« mögen betyder her »kunne lide«. Det er nutidsformen for tredjeperson flertal, og den har samme form som første person flertal: wir mögen, sie mögen. Formen mag bruges derimod med ich og er/sie/es: Ich mag Kaffee. — »Jeg kan lide kaffe.« Samlet spørger Was wissen wir darüber, was sie wirklich mögen? efter, hvilken viden »vi« har om det, »de« faktisk kan lide: »Hvad ved vi om, hvad de faktisk kan lide?«

5. Sie mögen Kaffee und arbeiten oft in Cafés.

   De kan lide kaffe og arbejder ofte på caféer.

   Sie

   de

   mögen

   kan lide

   Kaffee

   kaffe

   arbeiten

   arbejde

   oft

   ofte

   in

   i/på

   Cafés

   cafeer

   Uddybende forklaring

   Sie betyder her “de” og er subjektet. Den konkrete læsning støttes af oversættelsen og af sie i den foregående sætning. I tysk kan sie også betyde “hun”, mens det høflige “De” skrives Sie; i begyndelsen af en sætning er stort begyndelsesbogstav dog ikke alene nok til at skelne disse muligheder. mögen betyder her “kan lide”. Det er nutidsformen for 3. person flertal af mögen, så den passer til Sie = “de”. Formen bruges med et direkte objekt: Ich mag Kaffee. — “Jeg kan lide kaffe.” Her er mögen et almindeligt verbum med betydningen “kunne lide”, ikke en opfordring eller mulighedsmarkør. Kaffee er substantivet “kaffe”. Det står som objekt til mögen. Tysk skriver substantiver med stort begyndelsesbogstav. Kaffee bruges ofte uden artikel, når man taler om kaffe som stof eller drik generelt: Wir trinken Kaffee. — “Vi drikker kaffe.” arbeiten betyder “arbejde”. Det er infinitiven og også nutidsformen for 1. og 3. person flertal; i denne sætning er det 3. person flertal og passer derfor igen til Sie: Sie arbeiten heute. — “De arbejder i dag.” oft betyder “ofte” og angiver hyppighed. Det ændrer ikke form efter person eller tal. I Sie arbeiten oft beskriver det, hvor hyppigt de arbejder. in betyder her “i/på” og indleder stedet for arbejdet. Ved et sted, hvor noget foregår, bruges in normalt med dativ; ved bevægelse ind i et sted bruges normalt akkusativ. Her kan kasus ikke ses på Cafés, fordi flertalsformen ser ens ud i dativ og akkusativ. Med en artikel bliver forskellen tydeligere, for eksempel in den Cafés (dativ) over for in die Cafés (akkusativ). Cafés betyder “cafeer”. Grundformen er Café, og Cafés er flertal. Det er stedet efter in: Sie arbeiten in Cafés. — “De arbejder på cafeer.” Sætningen samles sådan: Sie mögen Kaffee = “De kan lide kaffe”, og und arbeiten oft in Cafés = “og arbejder ofte på cafeer”. und forbinder de to udsagn, som har samme subjekt, selv om Sie kun står én gang. Hele betydningen er derfor: “De kan lide kaffe og arbejder ofte på cafeer.”

6. Ein Reisebecher könnte praktisch wirken und trotzdem persönlich sein.

   Et termokrus til rejser kunne virke praktisk og stadig personligt.

   Reisebecher

   termokrus til rejser

   könnte

   kunne

   praktisch

   praktisk

   wirken

   virke

   trotzdem

   alligevel; stadig

   persönlich

   personligt

   sein

   være

   Uddybende forklaring

   Reisebecher er et sammensat substantiv: Reise + Becher, altså et krus til brug på rejser. Som tysk substantiv skrives det med stort begyndelsesbogstav, og grundformen er der Reisebecher. Eksempel: Der Reisebecher ist groß. — »Termokruset til rejser er stort.« könnte er Konjunktiv II af können. Her udtrykker formen en mulighed eller forsigtig vurdering: noget kunne virke på en bestemt måde; den fastslår ikke, at det faktisk gør det. En nyttig række er können »kunne« → konnte »kunne/kunne i fortiden« → könnte »ville kunne / kunne måske«. I denne sætning passer könnte til den mulige vurdering af et enkelt Reisebecher. praktisch betyder her »praktisk« eller »nyttig i brug«. Det er et ubøjet prædikativt adjektiv efter wirken, så det får ikke en særlig endelse på grund af Reisebecher. Eksempel: Die Tasche wirkt praktisch. — »Tasken virker praktisk.« wirken betyder »virke« eller »give indtryk af at være«. Efter könnte står verbet i infinitiv: könnte wirken. Det beskriver, hvilket indtryk noget kan give, snarere end direkte at fastslå dets egenskab. Eksempel: Das Geschenk wirkt freundlich. — »Gaven virker venlig.« trotzdem betyder »alligevel« eller »stadig« og markerer en kontrast til det foregående: selv om noget virker praktisk, kan det samtidig have en personlig karakter. Det ændrer ikke verbets person eller tal. persönlich betyder her »personlig«, altså præget af en individuel eller særlig betydning. Ligesom praktisch står det prædikativt efter sein og er derfor ubøjet i denne konstruktion. Det er adjektivet persönlich, der beskriver Reisebecher, ikke substantivet Reisebecher, der er dets grundform. Eksempel: Die Karte ist persönlich. — »Kortet er personligt.« sein betyder »være«. Det står som infinitiv efter den modaliserende form könnte: könnte ... sein. Sammen med persönlich danner det den anden mulige vurdering: at kruset kan være personligt. Hele strukturen er Ein Reisebecher könnte praktisch wirken und trotzdem persönlich sein. Ein Reisebecher introducerer et rejsetermokrus som emne. könnte gør begge vurderinger mulige eller forsigtigt fremsatte. Først beskrives det som noget, der kan wirken praktisch, og und trotzdem føjer den kontrasterende mulighed til, at det også kan sein persönlich: »Et termokrus til rejser kunne virke praktisk og stadig personligt.«

7. Wir können eine gemeinsame Karte dazulegen, auf die alle eine Nachricht schreiben können.

   Vi kan lægge et fælles kort ved, så alle kan skrive en besked på det.

   Wir können

   vi kan

   gemeinsame

   fælles

   Karte

   kort

   dazulegen

   lægge ved

   auf die

   på det

   alle

   alle

   Nachricht

   besked

   schreiben

   skrive

   können

   kan

   Uddybende forklaring

   Wir können betyder her “vi kan” og danner en modal konstruktion: können udtrykker mulighed eller evne, mens Wir er subjektet “vi”. I denne hovedsætning står det bøjede modalverbum på anden plads, og det andet verbum kommer som infinitiv til sidst. Eksempel: Wir können helfen. — “Vi kan hjælpe.” gemeinsame beskriver Karte som noget, man deler: “fælles”. Grundformen er gemeinsam. I eine gemeinsame Karte står adjektivet i femininum, ental, akkusativ efter den ubestemte artikel eine; derfor får det endelsen -e. Det er ikke en sammenligningsform. Eksempel: Wir planen ein gemeinsames Essen. — “Vi planlægger et fælles måltid.” Karte betyder her “kort”, altså et kort, der kan lægges ved gaven. Det er et feminint substantiv: die Karte, eine Karte. Ordet kan også bruges i andre betydninger, for eksempel om et landkort eller et menukort, men den konkrete betydning her er et kort med en besked. dazulegen betyder “at lægge ved”. Det er infinitiven af det separable verbum dazulegen: dazu- + legen. Med modalverbet bliver infinitiven stående samlet til sidst: Wir können eine Karte dazulegen. — “Vi kan lægge et kort ved.” legen betyder “lægge”; præfikset dazu- tilføjer betydningen “ved/til”. auf die betyder her “på det” og indleder den relative del, der beskriver kortet. Ved betydningen “skrive på en overflade” tager auf her akkusativ, fordi skrivningen rettes mod overfladen. die er derfor den feminine akkusativform af det relative pronomen og henviser til Karte. Konstruktionen kan genbruges sådan: ein Blatt, auf das ich schreibe — “et ark, som jeg skriver på.” alle betyder “alle” og er subjektet i den relative del. Det betegner hele den relevante gruppe, uden at sætningen selv angiver et bestemt antal. Eksempel: Alle können teilnehmen. — “Alle kan deltage.” Nachricht betyder “besked”. Det er et feminint substantiv: die Nachricht, eine Nachricht. I eine Nachricht schreiben er Nachricht det, der skrives; kombinationen betyder “skrive en besked”. Eksempel: Ich schreibe eine Nachricht. — “Jeg skriver en besked.” schreiben betyder “skrive”. Her står det som infinitiv efter modalverbet können, så det er ikke bøjet efter alle. Som selvstændigt verbum bøjes det for eksempel sådan: ich schreibe — “jeg skriver”, alle schreiben — “alle skriver”. können betyder igen “kan” i den relative del: alle ... schreiben können — “alle kan skrive”. I en tysk underordnet relativsætning står det bøjede modalverbum til sidst, mens infinitiven schreiben står lige foran det. Samlet består sætningen af hovedsætningen Wir können eine gemeinsame Karte dazulegen — “Vi kan lægge et fælles kort ved” — og den relative del auf die alle eine Nachricht schreiben können — “på det kan alle skrive en besked”. Hele betydningen er derfor: “Vi kan lægge et fælles kort ved, så alle kan skrive en besked på det.”

8. So bleibt das Geschenk durchdacht, ohne die Entscheidung kompliziert zu machen.

   På den måde er gaven gennemtænkt, uden at valget bliver kompliceret.

   So

   på den måde

   bleibt

   forbliver

   Geschenk

   gave

   durchdacht

   gennemtænkt

   ohne

   uden

   die Entscheidung

   valget

   kompliziert

   kompliceret

   machen

   gøre

   Uddybende forklaring

   So betyder her "på den måde" og henviser til den fremgangsmåde, der er relevant i sammenhængen. Et genbrugeligt eksempel er: So ist es besser. = "Sådan er det bedre." Det skal ikke forveksles med also, som ofte betyder "altså". bleibt er nutidsformen af bleiben i 3. person ental. Her betyder det, at noget fortsat har en bestemt egenskab: Das Geschenk bleibt gut. = "Gaven forbliver god." Bleiben udtrykker altså fortsættelse. das Geschenk er et intetkønsnavneord i ental. I denne sætning er hele nominalgruppen subjekt og står i nominativ; formen das er dog ikke i sig selv et entydigt tegn på nominativ, fordi den også bruges i akkusativ for intetkøn i ental. Flertal er die Geschenke. durchdacht bruges her som adjektiv med betydningen "gennemtænkt". Formen hænger sammen med verbet durchdenken; efter bleiben står adjektivet prædikativt og får ingen særlig adjektivendelse: Der Plan bleibt durchdacht. = "Planen forbliver gennemtænkt." ohne betyder "uden". Sammen med en infinitivskonstruktion bruges mønstret ohne ... zu + infinitiv: ohne lange zu warten = "uden at vente længe". I den faste sætning er ohne die Entscheidung kompliziert zu machen netop sådan en konstruktion; zu står direkte foran infinitiven machen, mens objektet og egenskabsordet står foran zu. die Entscheidung betyder her "valget". Entscheidung er et feminint navneord og kan også betyde "beslutning" afhængigt af sammenhængen. Her er det objekt for machen. For et feminint navneord i ental ser artiklen die ens ud i nominativ og akkusativ. Det beslægtede verbum entscheiden betyder "at beslutte". kompliziert er et adjektiv, der beskriver den egenskab, valget ville få i konstruktionen. Det betyder "kompliceret". Et nyttigt modstykke er einfach = "enkel": Die Aufgabe ist kompliziert. = "Opgaven er kompliceret." machen er infinitiven af machen, "at gøre". I mønstret etwas kompliziert machen betyder det "at gøre noget kompliceret": Sie macht die Aufgabe kompliziert. = "Hun gør opgaven kompliceret." Her er die Entscheidung objektet, og kompliziert beskriver resultatet. Efter ohne bliver betydningen "uden at gøre valget kompliceret". Samlet betyder So bleibt das Geschenk durchdacht, at gaven på denne måde fortsat er gennemtænkt. ohne die Entscheidung kompliziert zu machen tilføjer, at det sker uden at gøre valget kompliceret. Hele udsagnet betyder derfor: "På den måde er gaven gennemtænkt, uden at valget bliver kompliceret."