At vælge en restaurant med flere krav | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ein Restaurant auszuwählen ist schwierig, weil wir ein paar Vorgaben haben.

   Det er svært at vælge en restaurant, fordi vi har nogle få krav.

   Restaurant

   restaurant

   auszuwählen

   at vælge

   schwierig

   svær

   weil

   fordi

   wir

   vi

   ein paar

   nogle få

   Vorgaben

   krav

   Uddybende forklaring

   Restaurant betyder her “restaurant”. Det er et intetkønsord på tysk: das Restaurant, og flertallet er die Restaurants. I den faste sætning står det efter den ubestemte artikel ein, fordi der tales om en restaurant uden at angive hvilken. auszuwählen betyder “at vælge”. Det er infinitivformen med zu af verbet auswählen (“vælge ud”). Det adskillelige verbum har aus som første del og wählen som grundverbum; i infinitiven med zu skrives det samlet som auszuwählen. Eksempel: Wir versuchen, ein Hotel auszuwählen. — “Vi prøver at vælge et hotel.” schwierig betyder “svær” eller “vanskelig”. Her beskriver det hele handlingen at vælge en restaurant. Det er et tillægsord; en almindelig modsætning er leicht (“let”). Eksempel: Die Aufgabe ist schwierig. — “Opgaven er svær.” weil betyder “fordi” og indleder en begrundende ledsætning. På tysk står det bøjede verbum normalt til sidst i en weil-sætning. Her kommer haben derfor efter Vorgaben: weil wir ein paar Vorgaben haben. wir betyder “vi”. Det er første person flertal i nominativ og fungerer her som subjekt for haben. Formen angiver ikke grammatisk køn. I andre kasus har pronomenet for eksempel formen uns: Sie sehen uns. — “De ser os.” ein paar betyder “nogle få” eller “et par” i betydningen et lille antal. Her angiver udtrykket, at gruppen har et begrænset antal krav, uden at den præcise optælling nødvendigvis angives. ein paar står foran flertalsordet Vorgaben. Vorgaben betyder her “krav” eller “fastsatte retningslinjer”. Det er flertal af die Vorgabe (“krav”, “fastlagt betingelse”). Eksempel: Wir haben klare Vorgaben. — “Vi har klare krav.” Sætningen samles sådan: Ein Restaurant auszuwählen er infinitivgruppen “at vælge en restaurant”, og den fungerer som det, der beskrives som schwierig — “svært”. weil indleder derefter begrundelsen: wir ein paar Vorgaben haben — “vi har nogle få krav”. Hele betydningen er derfor: “Det er svært at vælge en restaurant, fordi vi har nogle få krav.”

2. Lass uns zuerst die Bedürfnisse auflisten: Essensauswahl, Lärmpegel, Entfernung und Komfort.

   Lad os først skrive behovene ned: madmuligheder, støjniveau, afstand og komfort.

   Lass uns

   lad os

   zuerst

   først

   Bedürfnisse

   behov

   auflisten

   skrive ned; liste

   Essensauswahl

   madmuligheder

   Lärmpegel

   støjniveau

   Entfernung

   afstand

   Komfort

   komfort

   Uddybende forklaring

   Lass uns er en fast og genbrugelig måde at foreslå en fælles handling på: “lad os …”. Lass er imperativ singularis af lassen (“lade”), men her fungerer kombinationen med uns som en opfordring til taleren og andre. Den efterfølgende infinitiv viser handlingen: Lass uns warten = “Lad os vente”. zuerst er et adverbium, der betyder “først” eller “til at begynde med” og angiver rækkefølgen. Det ændrer ikke verbets form. Eksempel: Wir essen zuerst. = “Vi spiser først.” Bedürfnisse betyder her “behov”. Det er flertal af Bedürfnis (“behov”); entalsformen har ikke samme endelse som flertalsformen. Eksempel: Das Bedürfnis ist wichtig. = “Behovet er vigtigt.” auflisten betyder “at liste op” eller “at skrive ned punkt for punkt”. Det er et separabelt verbum: auf- skilles normalt fra listen i en hovedsætning med et bøjet verbum, for eksempel Wir listen die Punkte auf. = “Vi lister punkterne op.” Efter Lass uns står infinitiven samlet som auflisten. Essensauswahl er et sammensat substantiv: Essen (“mad”) + Auswahl (“udvalg” eller “valg”). I denne sætning betyder det “madmuligheder” eller “udvalget af mad”. På tysk bestemmes sammensatte substantivers grammatisk køn og bøjning af det sidste led; die Auswahl gør derfor die Essensauswahl femininum. Eksempel: Die Essensauswahl ist groß. = “Madudvalget er stort.” Lärmpegel betyder “støjniveau”. Det er sammensat af Lärm (“støj”) og Pegel (“niveau”). Det er maskulinum: der Lärmpegel. Eksempel: Der Lärmpegel ist hoch. = “Støjniveauet er højt.” Entfernung betyder “afstand”. Det er femininum: die Entfernung. Verbet entfernen betyder “at fjerne” eller “at bringe længere væk”, men Entfernung skal her læres som substantivet “afstand”, ikke som verbets form. Eksempel: Die Entfernung ist groß. = “Afstanden er stor.” Komfort betyder “komfort” eller “bekvemmelighed”. Det er et substantiv, der bruges om, hvor behagelige eller bekvemme forholdene er; det er maskulinum: der Komfort. Eksempel: Der Komfort ist wichtig. = “Komforten er vigtig.” Hele konstruktionen er Lass uns + zuerst + objektet die Bedürfnisse + infinitiven auflisten: “Lad os først liste behovene op.” Efter kolon følger de fire behov, der skal listes: Essensauswahl, Lärmpegel, Entfernung og Komfort — altså “madmuligheder, støjniveau, afstand og komfort”.

3. Eine Person braucht vegetarische Optionen, und eine andere möchte einen ruhigen Ort.

   Én person har brug for vegetariske muligheder, og en anden vil gerne have et roligt sted.

   Person

   person

   braucht

   har brug for

   vegetarische

   vegetarisk

   Optionen

   muligheder

   eine andere

   en anden

   möchte

   vil gerne

   ruhigen

   rolig

   Ort

   sted

   Uddybende forklaring

   Person betyder her en person. Det er et feminint substantiv: die Person, flertal die Personen. I sætningen er Person subjektet i den første del. braucht er nutidsformen af brauchen for tredje person ental: ich brauche, du brauchst, sie braucht. Konstruktionen jemand braucht etwas betyder, at nogen har brug for noget. Eksempel: Das Kind braucht Hilfe. – Barnet har brug for hjælp. vegetarische beskriver Optionen og betyder, at mulighederne er vegetariske. Grundformen er vegetarisch. Endelsen -e passer her til flertal uden artikel i vegetarische Optionen; den beskriver ikke verbet braucht. Optionen er flertal af Option, altså muligheder eller valgmuligheder. Her er det genstanden for braucht. Eksempel: Wir prüfen verschiedene Optionen. – Vi undersøger forskellige muligheder. eine andere betyder “en anden” og står som en selvstændigt brugt beskrivelse, hvor substantivet Person er udeladt, men forstås fra sammenhængen. andere er den bøjede form af adjektivet ander-, og eine andere er femininum ental i nominativ, fordi udtrykket er subjekt i den anden del. eine angiver den grammatiske entalsform, ikke nødvendigvis et tal, der fremhæves som en optælling. Den faste oversættelse gør det klart, at der menes en anden person end den første. Eksempel: Eine Person wartet, eine andere geht. – En person venter, en anden går. möchte er tredje person ental af mögen i konjunktiv II: ich möchte, du möchtest, sie möchte. Denne form bruges ofte til at udtrykke et ønske, ofte på en høflig måde, og betyder her, at den anden person gerne vil have noget. Den nært beslægtede form mag er tredje person ental i indikativ nutid af mögen og betyder ofte “kan lide”, mens möchte udtrykker et ønske. Eksempel: Sie möchte Tee. – Hun vil gerne have te. ruhigen beskriver Ort og betyder rolig eller stille. Grundformen er ruhig. Endelsen -en står her, fordi ruhigen bøjes efter det maskuline substantiv Ort i udtrykket einen ruhigen Ort, hvor hele nominalgruppen er genstand for möchte. Eksempel: Wir suchen einen ruhigen Raum. – Vi leder efter et roligt rum. Ort betyder sted. Det er et maskulint substantiv: der Ort, flertal die Orte. I einen ruhigen Ort står det i akkusativ efter möchte: personen ønsker et roligt sted. Samlet består udsagnet af to sideordnede dele: Eine Person braucht vegetarische Optionen siger, at én person har brug for vegetariske muligheder, og eine andere möchte einen ruhigen Ort siger, at en anden person gerne vil have et roligt sted. und forbinder de to behov, uden at de blandes sammen.

4. Dann wäre ein lauter Burgerladen kein guter Kompromiss.

   Så ville et larmende burgersted ikke være et godt kompromis.

   Dann

   så

   wäre

   ville være

   lauter

   larmende

   Burgerladen

   burgersted

   kein

   ikke et

   guter

   god

   Kompromiss

   kompromis

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og peger på en følge af det, der allerede er nævnt. Det kan også betyde “derefter” i en tidsmæssig rækkefølge, men her er følgebetydningen relevant. wäre er Konjunktiv II af sein (“at være”) i 3. person ental. Formen bruges her til en hypotetisk eller vurderende formulering og svarer til “ville være”. En nyttig kæde er: sein → ist (nutid) → wäre (hypotetisk). Eksempel: Das wäre gut. — “Det ville være godt.” lauter betyder her “larmende” eller “støjende”. Grundformen er laut. Endelsen -er er ikke en komparativendelse i denne sætning; den er adjektivets bøjning foran det maskuline entalsord Burgerladen i nominativ efter ein. Komparativformen er derimod lauter i en sammenligning, for eksempel Der Laden ist lauter als das Café. — “Butikken er mere larmende end caféen.” Den samme overfladeform kan altså være enten bøjet grundform eller komparativ; her er den en bøjet grundform. Burgerladen er et maskulint entalsord og betyder “burgersted” eller “burgerbutik”. Det er et sammensat ord af Burger og Laden. I sætningen er det kernedordet i subjektet ein lauter Burgerladen: et larmende burgersted. Eksempel: Der Burgerladen ist geöffnet. — “Burgerstedet er åbent.” kein benægter her den nominalgruppe, som fungerer som prædikativ: kein guter Kompromiss. Det betyder, at et larmende burgersted vurderes som ikke værende et godt kompromis. Formen kein står foran det maskuline entalsord Kompromiss i nominativ. Sammenlign ein Kompromiss — “et kompromis” — med kein Kompromiss — “intet kompromis” eller i denne sætning “ikke et kompromis”. Her udtrykker kein ikke et bestemt tal; det benægter den ubestemte nominalgruppe. guter betyder “god”. Grundformen er gut, og -er er her adjektivets bøjning foran det maskuline entalsord Kompromiss i nominativ efter kein. Det er altså guter, der er bøjet, ikke Kompromiss. Eksempel: Das ist ein guter Plan. — “Det er en god plan.” Kompromiss er et maskulint entalsord for “kompromis”. I nominalgruppen kein guter Kompromiss er det kernedordet, og kein samt guter bestemmer og beskriver det. Flertal er Kompromisse: gute Kompromisse — “gode kompromiser”. Samlet er strukturen Dann wäre [ein lauter Burgerladen] [kein guter Kompromiss]. Dann viser en følge, og wäre gør udsagnet hypotetisk. Ein lauter Burgerladen er subjektet, mens kein guter Kompromiss er det prædikative led, altså den vurdering subjektet får. Hele sætningen betyder derfor: “Så ville et larmende burgersted ikke være et godt kompromis.”

5. Dieses Restaurant in der Nähe hat vegetarische Gerichte und einen ruhigeren Sitzbereich.

   Denne restaurant i nærheden har vegetariske retter og et roligere siddeområde.

   Dieses

   denne

   Restaurant

   restaurant

   in der Nähe

   i nærheden

   hat

   har

   vegetarische

   vegetariske

   Gerichte

   retter

   ruhigeren

   roligere

   Sitzbereich

   siddeområde

   Uddybende forklaring

   Dieses står foran Restaurant og betyder “denne”. Det er et demonstrativt bestemmelsesord i neutrum singularis nominativ. Formen passer både til ordets køn og tal, mens nominativ skyldes, at Dieses Restaurant er sætningens grundled. Eksempel: Dieses Hotel ist klein. — “Dette hotel er lille.” Restaurant betyder restaurant. Det er et intetkønsord på tysk: das Restaurant; i flertal hedder det die Restaurants. I den faste sætning er det grundleddet i Dieses Restaurant. in der Nähe er en fast, genanvendelig stedangivelse: “i nærheden”. Her bruges in om en statisk placering, så der Nähe står i dativ; Nähe er et hunkønsord. Eksempel: Die Apotheke ist in der Nähe. — “Apoteket ligger i nærheden.” hat er 3. person singularis af haben, “at have”. Formen passer til entalsgrundleddet Dieses Restaurant. haben bruges også om, at et sted har eller rummer noget: Das Café hat einen Garten. — “Caféen har en have.” vegetarische beskriver Gerichte og betyder “vegetariske”. Det er adjektivet vegetarisch; her står det i flertal akkusativ uden en foranstillet artikel, og endelsen -e er den stærke adjektivbøjning i denne form. Eksempel: Wir bestellen vegetarische Gerichte. — “Vi bestiller vegetariske retter.” Gerichte betyder her “retter” eller “måltidsretter”. Det er flertal af Gericht; ental er das Gericht. Formen er genstandsled efter hat, så den betegner det, restauranten har. Gericht kan i andre sammenhænge også betyde “domstol”, men den faste oversættelse og restaurantkonteksten støtter betydningen “ret”. ruhigeren betyder “roligere”. Det er komparativformen af adjektivet ruhig: ruhig — ruhiger — am ruhigsten (“rolig” — “roligere” — “roligst”). Her beskriver komparativen Sitzbereich, og -en skyldes bøjningen efter einen i hankøn akkusativ singularis. Sammenlign: ein ruhiger Bereich — “et roligt område”, men einen ruhigeren Bereich — “et roligere område”. Sitzbereich betyder “siddeområde” eller “siddeafsnit”. Det er et hankønsord: der Sitzbereich; efter haben står det i akkusativ, derfor einen Sitzbereich. I den faste sætning er det den anden ting, restauranten har. Samlet er opbygningen Dieses Restaurant in der Nähe (“Denne restaurant i nærheden”) + hat (“har”) + vegetarische Gerichte (“vegetariske retter”) + und (“og”) + einen ruhigeren Sitzbereich (“et roligere siddeområde”). Hele ytringen betyder derfor: “Denne restaurant i nærheden har vegetariske retter og et roligere siddeområde.”

6. Würde die Speisekarte für die ganze Gruppe passen?

   Ville menuen fungere for hele gruppen?

   Würde

   ville

   Speisekarte

   menu

   ganze

   hele

   Gruppe

   gruppe

   passen

   fungere

   Uddybende forklaring

   Würde er en form af werden, her Konjunktiv II i 3. person ental. Sammen med infinitiven til sidst udtrykker den en hypotetisk eller høfligt undersøgende betydning: “ville”. Det er ikke det samme som wurde uden umlaut, som er datid af werden. Mønstret er Würde + subjekt + ... + infinitiv: Würde dieser Plan für dich passen? = “Ville denne plan passe dig?” Speisekarte betyder “menu” og er et feminint substantiv: die Speisekarte. I denne sætning er det subjektet for passen, altså det, der eventuelt vil passe til gruppen. Et nyttigt eksempel er Die Speisekarte ist kurz. = “Menuen er kort.” ganze betyder “hele”. Adjektivet beskriver Gruppe og står efter den bestemte artikel die; i denne form har det endelsen -e: die ganze Gruppe. Formen ændrer sig efter blandt andet køn, tal og kasus, så man kan fx møde die ganzen Gruppen = “de hele grupper” eller “alle grupperne” afhængigt af sammenhængen. Her er ganze ikke en talangivelse, men markerer gruppen som helhed. Gruppe betyder “gruppe” og er et feminint substantiv: die Gruppe. Efter præpositionen für står den her i akkusativ, men for dette feminine substantiv ser formen ud som nominativ: die ganze Gruppe. Et enkelt eksempel er Die Gruppe wartet. = “Gruppen venter.” passen betyder her “passe” eller “fungere” for nogen eller noget. Det er infinitiven, som står til sidst efter würde; i nutid ville et entalssubjekt give Die Speisekarte passt ... = “Menuen passer ...”. Med für angives den person eller gruppe, som noget skal passe til: Der Termin passt für die Gruppe. = “Tidspunktet passer for gruppen.” Samlet består spørgsmålet af den hypotetiske ramme Würde ... passen?, subjektet die Speisekarte og præpositionsforbindelsen für die ganze Gruppe. Det spørger derfor, om menuen ville være egnet eller fungere for hele gruppen: “Ville menuen fungere for hele gruppen?”

7. Sie sieht einfach genug aus, und die Sitzplätze wirken bequem.

   Den ser enkel nok ud, og siddepladserne virker behagelige.

   sieht … aus

   ser ud

   einfach

   enkel

   genug

   nok

   Sitzplätze

   siddepladser

   wirken

   virke

   bequem

   behagelig

   Uddybende forklaring

   sieht ... aus er den adskillelige tyske konstruktion aussehen i 3. person ental: sieht er den bøjede del, mens aus står sidst i hovedsætningen. Her betyder konstruktionen “ser ud” eller “fremstår”, ikke “ser på”. Grundformen er aussehen; for eksempel betyder Das Zimmer sieht hell aus “Værelset ser lyst ud”. einfach beskriver her, hvordan noget fremstår, og betyder “enkel” eller “simpel”. Det er et adjektiv i prædikativ brug, så det får ingen endelse efter sieht ... aus. I einfach genug betyder genug “nok” og står efter adjektivet: mønstret er Adjektiv + genug, for eksempel Das ist groß genug — “Det er stort nok”. Genug er ikke en del af betydningen af einfach alene; det tilføjer, at graden er tilstrækkelig. Sitzplätze er flertal af substantivet Sitzplatz, “siddeplads”. die foran det er her den bestemte artikel i flertal; flertalsformen viser, at der er tale om siddepladserne som en gruppe, men artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Sammensætningen Sitzplatz består af Sitz og Platz, men den nyttige form i denne sætning er substantivet som helhed. Ental er der Sitzplatz, flertal die Sitzplätze. wirken er verbet i 3. person flertal og betyder her “virke” eller “fremstå”. Subjektet er die Sitzplätze, derfor bruges flertalsformen wirken. En almindelig genanvendelig konstruktion er etwas wirkt + adjektiv, for eksempel Die Stühle wirken stabil — “Stolene virker stabile”. Det beskriver det indtryk, noget giver, og er ikke det samme som at fastslå en egenskab gennem et andet verbum. bequem er et adjektiv med betydningen “behagelig” eller “komfortabel” i denne sammenhæng. Det står efter wirken som prædikativt adjektiv og får derfor ingen bøjningsendelse. Grundformen er bequem; en sammenlignende form er bequemer, “mere behagelig”. Und forbinder de to udsagn: først vurderes, hvordan det henviste til noget fremstår, og derefter hvilket indtryk siddepladserne giver. I den første del henviser Sie ifølge den faste oversættelse og den foregående omtale til menuen (die Speisekarte). Formen er et feminint entalspronomen; den store begyndelsesbogstavform skyldes, at ordet står først i sætningen, ikke at det er høflighedspronomenet Sie. Samlet bliver betydningen: “Den ser enkel nok ud, og siddepladserne virker behagelige.” Første del bygges som Sie sieht ... aus, med einfach genug indskudt mellem den bøjede verbdel og den adskilte præfiksdel. Anden del bygges som die Sitzplätze wirken bequem, hvor flertalssubjektet bestemmer formen wirken.

8. Dann erkläre, warum dieses Restaurant zur Gruppe passt, bevor du es bestätigst.

   Så forklar, hvorfor dette sted passer til gruppen, før du bekræfter det.

   Dann

   så / derefter

   erkläre

   forklar

   warum

   hvorfor

   dieses

   dette

   Restaurant

   restaurant

   zur

   til

   Gruppe

   gruppe

   passt

   passer

   bevor

   før

   du

   du

   es

   det

   bestätigst

   bekræfter

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og placerer handlingen efter noget tidligere. Eksempel: Dann gehen wir. — “Så går vi.” erkläre er imperativ i 2. person ental af erklären (“at forklare”). Formen henvender sig til én person: Erkläre den Grund! — “Forklar grunden!” Den samme form kan også være 1. person ental i nutid, men her viser den direkte opfordring, at det er en imperativ. warum indleder et indirekte spørgsmål om en grund: “hvorfor”. I en ledsætning står det finitte verbum til sidst: warum dieses Restaurant ... passt. Det kan sammenlignes med det direkte spørgsmål Warum passt dieses Restaurant ...? — “Hvorfor passer denne restaurant ...?” dieses Restaurant: dieses er den neutrale entalsform af det påpegende ord “dette” foran Restaurant. Restaurant er et intetkønsord: das Restaurant; her er det entalsgrundled i ledsætningen. Eksempel: Dieses Restaurant ist ruhig. — “Denne restaurant er rolig.” zur Gruppe: zur er sammentrækningen af zu der. zu styrer dativ, og Gruppe er femininum: die Gruppe, der Gruppe efter zu. Derfor betyder zur Gruppe her “til gruppen”. Eksempel: Das gehört zur Gruppe. — “Det hører til gruppen.” passt er 3. person ental i nutid af passen (“at passe”). Grundleddet er dieses Restaurant, så verbet står i ental. I denne forbindelse betyder zu etwas passen “at passe til noget”: Das passt zur Gruppe. — “Det passer til gruppen.” bevor betyder “før” og indleder en ledsætning. I ledsætningen kommer det finitte verbum til sidst: bevor du es bestätigst. Eksempel: Lies den Text, bevor du antwortest. — “Læs teksten, før du svarer.” du er 2. person ental (“du”) og er grundled i ledsætningen efter bevor. Det er den samme person, som opfordres til at forklare. es er et personligt pronomen i neutrum, her som direkte objekt for bestätigst. Det betyder her “det”, men den faste oversættelse og sætningen fastslår ikke entydigt, om pronomenet henviser til restauranten, et valg eller noget andet, der skal bekræftes. Den grammatiske form er neutrum ental. bestätigst er 2. person ental i nutid af bestätigen (“at bekræfte”). Efter bevor står formen til sidst i ledsætningen: bevor du es bestätigst. Eksempel: Du bestätigst den Termin. — “Du bekræfter aftalen.” Samlet er opbygningen: Dann + imperativen erkläre + det indirekte spørgsmål warum dieses Restaurant zur Gruppe passt + tidsledsætningen bevor du es bestätigst. Meningen er derfor: “Så forklar, hvorfor denne restaurant passer til gruppen, før du bekræfter det.”

9. Ich werde den Grund erklären und fragen, ob jemand Bedenken hat.

   Jeg vil forklare grunden og spørge, om nogen har betænkeligheder.

   Ich werde

   jeg vil

   Grund

   grund

   erklären

   forklare

   fragen

   spørge

   ob

   om

   jemand

   nogen

   Bedenken

   betænkeligheder

   hat

   har

   Uddybende forklaring

   Ich werde er et fast mønster for første person ental: ich betyder “jeg”, og werde er formen af werden til ich. Sammen med en infinitiv kan mønstret udtrykke fremtid eller en plan/intention: Ich werde morgen anrufen. – “Jeg ringer i morgen.” Her kommer de infinitive verber senere i sætningen. Grund betyder “grund” eller “årsag”. I den faste formulering står det som den Grund: Grund er hankøn, og den viser akkusativ efter erklären, fordi grunden er det, der bliver forklaret. Formen Grund ændrer sig ikke her; artiklen bærer den synlige kasusforskel. Et nyttigt mønster er der Grund (grund som grundled) over for den Grund (grund som direkte objekt). erklären er infinitiven “forklare”. Den kan bruges om at gøre en grund, idé eller sammenhæng forståelig: Sie erklärt den Plan. – “Hun forklarer planen.” I denne sætning er erklären det første af to infinitiver, der afhænger af werde. fragen betyder “spørge”. Det kan tage en person som modtager eller en indlejret spørgsmålsætning: Ich frage ihn. – “Jeg spørger ham.” Her følges det af ob-sætningen, som angiver det, der bliver spurgt om. ob indleder et indirekte ja/nej-spørgsmål og svarer her til “om”. I en ob-sætning står det bøjede verbum normalt til sidst: Ich frage, ob sie kommt. – “Jeg spørger, om hun kommer.” Derfor står hat efter Bedenken i den indlejrede sætning. jemand er et ubestemt pronomen, der betyder “nogen” eller “en eller anden person”. Det betegner en person uden at identificere hvem. Det kan stå i forskellige kasusformer, for eksempel jemanden som akkusativ; formen jemand her er subjekt i sin ledsætning. Bedenken betyder her “betænkeligheder” eller “bekymringer”. Formen er flertal af substantivet das Bedenken, og flertalsformen er skrevet på samme måde som entalsformen. I udtrykket Bedenken haben fungerer det som det, man har: Sie hat Bedenken. – “Hun har betænkeligheder.” Det er verbet hat, ikke Bedenken, der viser, at subjektet er tredje person ental. hat er tredje person ental i nutid af haben (“have”). I jemand ... hat bøjes verbet i ental, fordi jemand grammatisk behandles som ental, selv om den konkrete person ikke er identificeret. Sammenlign Sie haben Bedenken. – “De har betænkeligheder.” Hele strukturen er Ich werde [den Grund erklären] und [fragen, ob jemand Bedenken hat]: “Jeg vil forklare grunden og spørge, om nogen har betænkeligheder.” werde gælder for begge infinitiver, erklären og fragen. Efter fragen indleder ob et indirekte ja/nej-spørgsmål, og i dette led står hat til sidst.

10. Klare Gründe machen es später weniger unangenehm.

    Tydelige grunde gør det mindre akavet senere.

    Klare

    tydelige

    Gründe

    grunde

    machen

    gør

    es

    det

    später

    senere

    weniger

    mindre

    unangenehm

    akavet

    Uddybende forklaring

    Klare betyder her “tydelige”. Grundformen er klar, og Klare har endelsen -e, fordi adjektivet står foran et substantiv i flertal og fungerer som bestemmelse til sætningens subjekt; den store begyndelsesbogstav skyldes også, at ordet står først i sætningen. Fx: klare Antworten = “tydelige svar”. Gründe betyder “grunde”. Grundformen er Grund; Gründe er flertal med vokalskifte u → ü. Entalsformen er ein Grund, mens flertalsformen er Gründe. Fx: Gute Gründe helfen. = “Gode grunde hjælper.” machen betyder her “gør” eller “får ... til at blive”. Det er nutidsformen i 3. person flertal af machen (“at gøre”), valgt fordi subjektet Klare Gründe er flertal. Konstruktionen etwas + adjektiv + machen bruges til at beskrive en ændring: Das macht es einfach. = “Det gør det nemt.” es betyder her “det” og er det pronomen, som påvirkes af machen. Den konkrete situation, som es står for, er ikke nærmere identificeret i den faste sætning; pronomenets grammatiske rolle kan derfor forklares uden at fastslå en bestemt genstand eller person. später betyder “senere”. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form efter person eller tal. Fx: Wir sprechen später. = “Vi taler senere.” weniger betyder “mindre” og angiver en lavere grad. Det er sammenligningsformen til wenig (“lidt/få”): wenig → weniger. Her modificerer det adjektivet unangenehm, så graden af ubehag bliver lavere. Fx: Das ist weniger wichtig. = “Det er mindre vigtigt.” unangenehm betyder her “akavet” eller “ubehageligt”. Det er et adjektiv i grundform og står efter machen som prædikativ; derfor får det ingen adjektivendelse i denne konstruktion. etwas unangenehm machen betyder “gøre noget ubehageligt/akavet”, og med weniger bliver betydningen “gøre noget mindre akavet”. Samlet er strukturen Klare Gründe + machen + es + später + weniger unangenehm: “Tydelige grunde gør det senere mindre akavet.” Subjektet er Klare Gründe, verbet machen beskriver virkningen, es er det påvirkede pronomen, später angiver tidspunktet, og weniger unangenehm angiver den lavere grad af akavethed.