Symptomer før opkald til klinikken | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich muss in der Klinik anrufen, weil mein Husten nicht besser wird.

   Jeg er nødt til at ringe til klinikken, fordi min hoste ikke bliver bedre.

   Ich muss

   jeg er nødt til

   Klinik

   klinik

   anrufen

   ringe til

   weil

   fordi

   Husten

   hoste

   nicht

   ikke

   besser

   bedre

   wird

   bliver

   Uddybende forklaring

   Ich muss betyder her, at taleren er nødt til noget. müssen er grundformen for modalverbet, og muss er nutidsformen i 1. person ental sammen med ich. Modalverbet står før den handling, det styrer, mens handlingens infinitiv kommer senere: Ich muss warten. – »Jeg er nødt til at vente.« in der Klinik angiver stedet, hvor opkaldet skal foretages. Klinik er et feminint substantiv; efter in bruges her dativ ved en fast placering, derfor der og ikke grundformen die. in der Klinik betyder ikke i sig selv, at der kun findes én bestemt klinik i verden; bestemtheden kommer fra den konkrete sammenhæng. anrufen betyder at ringe til nogen eller et sted. Det er et separabelt verbum med grundformen anrufen; i en hovedsætning uden et modalverbum deles det normalt: Ich rufe die Klinik an. – »Jeg ringer til klinikken.« Efter muss bliver det derimod stående som infinitiv: Ich muss die Klinik anrufen. weil indleder en begrundelse og svarer her til »fordi«. I en tysk ledsætning med weil står det finitte verbum normalt sidst. Derfor kommer wird til sidst i den følgende del, mens anrufen allerede er infinitiven, der hører til muss. mein Husten betyder »min hoste«. Husten er et maskulint substantiv, og mein står her i nominativ ental, fordi hosten er subjekt i ledsætningen. Ejestedordet følger altså substantivets grammatiske køn og tal i denne form: mein Husten; det er ikke verbet wird, der bærer denne markering. nicht negerer den efterfølgende tilstand eller udvikling: hosten bliver ikke bedre. Placeringen gør forskellen mellem wird besser – »bliver bedre« – og wird nicht besser – »bliver ikke bedre«. besser er komparativformen af gut: gut – besser – am besten (»god« – »bedre« – »bedst«). Her beskriver besser ikke nødvendigvis en sammenligning med en bestemt anden person eller ting; det angiver, at hostens tilstand forbedres. wird er 3. person ental i nutid af werden, her med betydningen »bliver« eller »forbedres«. Formen passer til subjektet mein Husten, som er ental. I kombinationen besser werden beskriver werden en overgang til en bedre tilstand: Der Schmerz wird besser. – »Smerten bliver bedre.« Hele sætningen bygges sådan op: Ich muss angiver nødvendigheden, in der Klinik anrufen angiver handlingen og stedet, og weil mein Husten nicht besser wird giver årsagen. Den samlede betydning er derfor: »Jeg er nødt til at ringe til klinikken, fordi min hoste ikke bliver bedre.«

2. Sag ihnen, was sich verändert hat und was dir am meisten Sorgen macht.

   Fortæl dem, hvad der har ændret sig, og hvad der bekymrer dig mest.

   Sag ihnen

   fortæl dem

   was

   hvad

   sich verändert hat

   har ændret sig

   dir

   dig

   am meisten

   mest

   Sorgen macht

   giver bekymring

   Uddybende forklaring

   Sag ihnen er en imperativ af sagen (at fortælle/sige) med den udeladte 2. persons ental som adressat. ihnen er dativformen af 3. persons flertalspronomen og betyder her “dem”; den viser modtageren. I en høflig tiltale ville verbformen være Sagen Sie ihnen. was sich verändert hat er en indirekte spørgende del: was betyder “hvad” og indleder det, der skal fortælles. sich verändern betyder “at ændre sig”; verändert er perfektum participium af verändern, og hat er hjælpeverbet haben. I denne perfektumkonstruktion står hjælpeverbet til sidst i ledsætningen: was sich verändert hat = “hvad der har ændret sig”. dir er dativformen af 2. persons ental, “dig”. Den hører sammen med Sorgen machen, et fast udtryk, hvor noget “giver nogen bekymring”. Sammenlign Das macht mir Sorgen — “Det bekymrer mig”. Pronomenet ændres efter den person, der oplever bekymringen: mir = mig, dir = dig. am meisten er superlativformen af viel i betydningen “mest”. Den angiver, hvad der bekymrer dig i størst grad. En nyttig række er viel — “meget/mange”, mehr — “mere”, am meisten — “mest”. Sorgen macht fuldender udtrykket jemandem Sorgen machen: macht er 3. persons ental af machen, fordi det, der giver bekymring, er grammatisk subjekt. I den samlede del was dir am meisten Sorgen macht står verbet til sidst, som det normalt gør i en tysk ledsætning, og betydningen er “hvad der bekymrer dig mest”. Hele sætningen samler imperativen Sag ihnen med to indirekte spørgsmål: “Fortæl dem, hvad der har ændret sig, og hvad der bekymrer dig mest.” und forbinder de to ting, som modtageren skal fortælle.

3. Es ist schlimmer geworden, und ich fühle mich fiebrig und müde.

   Det er blevet værre, og jeg føler mig febril og træt.

   Es ist

   det er

   schlimmer

   værre

   geworden

   blevet

   ich fühle mich

   jeg føler mig

   fiebrig

   febril

   müde

   træt

   Uddybende forklaring

   Es ist betyder her “det er” og danner sammen med geworden en verbal konstruktion. Es er et upersonligt pronomen for den situation eller tilstand, der omtales; den konkrete situation identificeres ikke yderligere i selve sætningen. ist er nutidsformen af sein (“at være”) for tredje person ental. I perfektum bruges sein som hjælpeverbum med visse ændrings- og bevægelsesverber. schlimmer betyder “værre”. Det er komparativ af schlimm (“dårlig”, “alvorlig”): schlimm – schlimmer – am schlimmsten. Her sammenlignes den nuværende tilstand med en tidligere tilstand, men sætningen siger ikke, præcis hvornår eller hvor meget ændringen skete. geworden betyder “blevet” i denne konstruktion. Det er perfektum participium af werden (“at blive”): werden – wurde – ist geworden. Sammen med ist udtrykker ist ... geworden, at en ændring frem til nu har fundet sted. Eksempel: Es ist besser geworden. – “Det er blevet bedre.” ich fühle mich betyder “jeg føler mig”. fühlen er verbet “at føle”, og fühle er nutidsformen for ich. mich er den refleksive form, der viser, at følelsen angår taleren selv. Mønstret ich fühle mich + adjektiv kan genbruges: Ich fühle mich krank. – “Jeg føler mig syg.” fiebrig er et beskrivende adjektiv med betydningen “febril” eller “med feberfornemmelse”. Her står det efter fühle mich og beskriver talerens tilstand. Adjektivet ændres ikke, fordi det her står som prædikativ efter verbet; sammenlign Ich bin fiebrig. – “Jeg er febril.” müde betyder “træt”. Det er også et adjektiv, der her står som prædikativ efter fühle mich, så det beskriver talerens tilstand uden en særlig endelse. Eksempel: Ich fühle mich müde. – “Jeg føler mig træt.” Hele sætningen samles sådan: Es ist schlimmer geworden siger, at den omtalte situation er blevet værre, mens ich fühle mich fiebrig und müde siger, at taleren føler sig febril og træt. und forbinder de to beskrivelser: “Det er blevet værre, og jeg føler mig febril og træt.”

4. Erwähne, wann es angefangen hat und ob etwas geholfen hat.

   Nævn, hvornår det begyndte, og om noget har hjulpet.

   Erwähne

   nævn

   wann

   hvornår

   es

   det

   angefangen

   begyndt

   ob

   om / hvorvidt

   etwas

   noget

   geholfen

   hjulpet

   Uddybende forklaring

   Erwähne står først og er imperativ af erwähnen — altså en direkte opfordring til én person: »nævn«. Infinitiv: erwähnen; præteritum: erwähnte; perfektum: hat erwähnt. Imperativen har her ikke et synligt subjekt. wann betyder »hvornår« og indleder et indlejret spørgsmål om tidspunkt. I et direkte spørgsmål står ordstillingen fx Wann hat es angefangen?; efter wann i denne sætning kommer det finitte verbum til sidst i ledsætningen: wann es angefangen hat. es er et neutralt pronomen med betydningen »det«. Her fungerer det som subjekt i den allerede omtalte situation; selve ordet angiver ikke, hvilken konkret situation det er. I es hat angefangen er es stadig subjektet, mens hat angefangen er verballeddet. angefangen er perfektum participium af anfangen, »begynde«. Den nyttige formkæde er anfangen — fing an — hat angefangen. I den faste sætning danner angefangen sammen med hjælpeverbet hat perfektum: es hat angefangen = »det begyndte« eller »det er begyndt« afhængigt af sammenhængen. Her følger formen den tidsbetydning, der er angivet i den danske oversættelse: »begyndte«. ob betyder »om / hvorvidt« og indleder et indirekte ja-nej-spørgsmål. Sammenlign wann for et spørgsmål om tidspunkt med ob for spørgsmålet, om noget er tilfældet. Også efter ob står det finitte verbum sidst: ob etwas geholfen hat. etwas betyder »noget«. Det er et ubestemt pronomen og angiver ikke et bestemt middel eller en bestemt ting. I denne sætning er det subjekt for geholfen hat: »om noget har hjulpet«. geholfen er perfektum participium af helfen, »hjælpe«. Formkæden er helfen — half — hat geholfen; hjælpeverbet hat viser her perfektum sammen med participiet. Eksempel: Das hat mir geholfen. — »Det hjalp mig.« Hele strukturen er Erwähne, [wann es angefangen hat] und [ob etwas geholfen hat]. Imperativen Erwähne styrer to parallelle indlejrede spørgsmål: det første spørger, hvornår situationen begyndte, og det andet spørger, om noget har hjulpet. Derfor bliver den samlede betydning: »Nævn, hvornår det begyndte, og om noget har hjulpet.«

5. Ich muss auch wissen, was ich tun soll, wenn es heute Abend schlimmer wird.

   Jeg har også brug for at vide, hvad jeg skal gøre, hvis det bliver værre i aften.

   Ich muss

   jeg er nødt til

   auch

   også

   wissen

   vide

   was

   hvad

   tun

   gøre

   soll

   skal

   wenn

   hvis

   heute

   i dag

   Abend

   aften

   schlimmer

   værre

   wird

   bliver

   Uddybende forklaring

   Ich muss består af subjektet Ich og modalverbet müssen. muss er nutidsformen i 1. person ental; den udtrykker nødvendighed: “jeg er nødt til”. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i den pågældende hovedsætning. Eksempel: Ich muss gehen. — “Jeg er nødt til at gå.” auch betyder “også” og føjer dette behov til noget andet, der allerede er relevant. Dets præcise placering kan variere med sætningens struktur, men her står det tidligt i hovedsætningen. wissen betyder “vide” og står her i infinitiv efter muss. En nyttig konstruktion er wissen, was ... — “vide, hvad ...”. Eksempel: Ich möchte wissen, wann der Zug kommt. — “Jeg vil gerne vide, hvornår toget kommer.” was betyder her “hvad” og indleder et indirekte spørgsmål. Det er ikke et selvstændigt spørgsmål med omvendt ordstilling; i den indledte ledsætning kommer det bøjede verbum til sidst. tun betyder “gøre”. I was ich tun soll er tun infinitiv, mens soll er det bøjede modalverbum. Eksempel: Was soll ich tun? — “Hvad skal jeg gøre?” soll er 1. person ental i nutid af sollen. Her betyder konstruktionen ich tun soll “jeg skal gøre” eller “hvad jeg bør gøre” — altså det, man forventes eller rådes til at gøre. Det er en anden betydning end nødvendigheden i muss: muss udtrykker, at noget er nødvendigt, mens soll her angiver den handling, der skal udføres ifølge en forventning eller instruktion. wenn indleder en betingelsesledsætning og betyder her “hvis”. I en sådan ledsætning står det bøjede verbum typisk sidst. Eksempel: Wenn es regnet, bleibe ich zu Hause. — “Hvis det regner, bliver jeg hjemme.” heute betyder “i dag”. Sammen med Abend danner det tidsudtrykket heute Abend, som betyder “i aften”; her er det ikke en påstand om et bestemt antal aftener. Abend er substantivet “aften”. Det skrives med stort begyndelsesbogstav, som tyske substantiver gør. I heute Abend fungerer det som den del af tidsudtrykket, der præciserer, hvilken del af dagen der menes. schlimmer er komparativformen af adjektivet schlimm (“slem” eller “dårlig”) og betyder “værre”. Grundformen er schlimm, komparativen er schlimmer, og superlativformen er am schlimmsten (“værst”). Her beskrives en forværring, uden at sætningen angiver præcis, hvad der bliver værre. wird er 3. person ental i nutid af werden. Her er werden et selvstændigt verbum med betydningen “blive”, ikke et hjælpeverbum, der danner fremtid. Sammen med subjektet es betyder es schlimmer wird “det bliver værre”. Eksempel: Wenn es schlimmer wird, rufe ich an. — “Hvis det bliver værre, ringer jeg.” Hele strukturen er Ich muss auch wissen, was ich tun soll, wenn es heute Abend schlimmer wird. Hovedsætningen siger, at taleren også er nødt til at vide noget. was ich tun soll præciserer, hvad denne viden skal handle om, og wenn es heute Abend schlimmer wird angiver betingelsen: hvis situationen bliver værre i aften. Den samlede betydning er derfor: “Jeg har også brug for at vide, hvad jeg skal gøre, hvis det bliver værre i aften.”

6. Frag, wohin du gehen sollst, wenn du schnell Hilfe brauchst.

   Spørg, hvor du skal tage hen, hvis du hurtigt får brug for hjælp.

   Frag

   spørg

   wohin

   hvorhen

   gehen sollst

   skal tage hen

   wenn

   hvis

   schnell

   hurtigt

   Hilfe

   hjælp

   brauchst

   har brug for

   Uddybende forklaring

   Frag er imperativ af fragen (“at spørge”) til én person, altså “spørg!”. Infinitiven fragen bruges fx i: Frag den Arzt. — “Spørg lægen.” Imperativen har her et underforstået du; det ændrer ikke betydningen af det følgende spørgsmål. wohin spørger om en bevægelses destination: “hvorhen” eller “hvor man skal tage hen”. Det adskiller sig fra wo (“hvor”), som spørger om et sted uden at fremhæve bevægelse. Eksempel: Wohin gehst du? — “Hvor tager du hen?” gehen sollst består af gehen (“at gå/tage hen”) og formen sollst af modalverbet sollen. sollst er nutid, 2. person ental, med grundformen sollen; her udtrykker kombinationen, hvor du skal tage hen. I ledsætningen står modalverbet til sidst: wohin du gehen sollst. Et eksempel med samme modalverbskonstruktion er: Du sollst dort warten. — “Du skal vente der.” wenn indleder her en betingelsesledsætning og svarer til “hvis”. I en tysk wenn-ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst, som i wenn du Hilfe brauchst. Wenn kan også betyde “når”, især om noget gentaget eller forventet; i denne sætning er den betingende betydning “hvis” fastlagt af oversættelsen. schnell betyder her “hurtigt” og beskriver tempoet i det at få brug for hjælp. Ordet kan også bruges som adjektiv foran et substantiv, fx ein schneller Zug — “et hurtigt tog”; i den faste sætning er det adverbialt brugt. Hilfe er substantivet “hjælp”. Det skrives med stort begyndelsesbogstav, fordi tyske substantiver kapitaliseres. Substantivets grundform er Hilfe; det er feminint og kan angives som die Hilfe. I Hilfe brauchst står det uden artikel, fordi der tales generelt om at have brug for hjælp. Et genanvendeligt eksempel er: Ich brauche Hilfe. — “Jeg har brug for hjælp.” brauchst er 2. person ental i nutid af brauchen (“at have brug for”). Formen passer til du: du brauchst; med ich hedder det ich brauche, og med wir wir brauchen. I denne sætning betyder Hilfe brauchen “have brug for hjælp”, ikke blot “bruge hjælp” i en anden mulig konstruktion. Samlet er Frag opfordringen “Spørg”. Spørgsmålsledsætningen wohin du gehen sollst angiver, hvad der skal spørges om: hvor du skal tage hen. wenn du schnell Hilfe brauchst angiver betingelsen: hvis du hurtigt får brug for hjælp. Hele udsagnet betyder derfor: “Spørg, hvor du skal tage hen, hvis du hurtigt får brug for hjælp.”

7. Ich werde die wichtigsten Punkte aufschreiben, bevor ich anrufe.

   Jeg vil skrive de vigtigste punkter ned, før jeg ringer.

   Ich werde

   jeg vil …

   wichtigsten

   vigtigste

   Punkte

   punkter

   aufschreiben

   skrive ned

   bevor

   før

   anrufe

   ringer

   Uddybende forklaring

   Ich werde betyder her “jeg vil …” og danner fremtid med werden plus et infinitiv. werde er første person ental i nutid af werden; det er altså werden, der bøjes, mens det efterfølgende udsagnsords infinitiv ikke bøjes efter personen. I en hovedsætning står infinitiven typisk sidst: Ich werde morgen arbeiten. — “Jeg vil arbejde i morgen.” wichtigsten betyder her “vigtigste” og er superlativformen af adjektivet wichtig. Formen kan ses som wichtig → wichtiger → am wichtigsten eller attributivt der wichtigste Punkt. I die wichtigsten Punkte får adjektivet endelsen -en, fordi det står foran et substantiv i flertal med den bestemte artikel die. Punkte er flertal af Punkt og betyder “punkter”. Her er det genstanden for handlingen: det er punkterne, der skrives ned. Eksempel: Ich notiere die Punkte. — “Jeg noterer punkterne.” aufschreiben er et separabelt udsagnsord, der betyder “skrive ned”. Dets grundform er aufschreiben, og auf- er den del, der kan skilles fra i visse bøjede hovedsætninger: Ich schreibe die Punkte auf. — “Jeg skriver punkterne ned.” Efter werde står det som samlet infinitiv til sidst: Ich werde die Punkte aufschreiben. bevor indleder en ledsætning med betydningen “før”. I den type ledsætning står det bøjede udsagnsord normalt sidst. Det kan genbruges sådan: Bevor ich gehe, rufe ich an. — “Før jeg går, ringer jeg.” anrufe betyder her “ringer” og er første person ental i nutid af det separable udsagnsord anrufen — “ringe til”. I en hovedsætning deles det normalt: Ich rufe an. I ledsætningen efter bevor står formen samlet til sidst: bevor ich anrufe. Endelsen -e viser her første person ental. Hele sætningen bygges således: Ich werde angiver, at handlingen ligger i fremtiden; die wichtigsten Punkte aufschreiben er handlingen med dens genstand; og bevor ich anrufe angiver, at nedskrivningen sker før opkaldet. Samlet betyder den: “Jeg vil skrive de vigtigste punkter ned, før jeg ringer.”

8. Das sollte das Gespräch für euch beide klarer machen.

   Det burde gøre samtalen tydeligere for jer begge.

   Das

   det

   sollte

   burde

   Gespräch

   samtale

   euch beide

   jer begge

   klarer

   tydeligere

   machen

   gøre

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og står som et selvstændigt pronomen i neutrum. Formen er den samme som neutrumformen af den bestemte artikel, men her står den ikke foran et substantiv. Den præcise reference er ikke entydigt angivet i det faste input. sollte er her 3. person ental af sollen. Formen er både præteritum i indikativ og Konjunktiv II; med den faste danske oversættelse “burde” er Konjunktiv II-læsningen den relevante her. sollen bruges blandt andet til pligt, forventning eller en anbefalet virkning. Sammen med infinitiven machen udtrykker Das sollte ... machen, at noget forventes eller vurderes at ville få en bestemt virkning. I en anden sammenhæng kan sollte også være almindelig fortid af sollen. das Gespräch betyder “samtalen”. Gespräch er et intetkønsord: das Gespräch; en nyttig flertalsform er die Gespräche (“samtaler”). Artiklen das foran substantivet viser her substantivets køn og bestemthed, mens det tidligere Das fungerer selvstændigt som pronomen. euch beide betyder “jer begge”. euch er 2. persons flertalsform i akkusativ af det uformelle ihr (“I”), og beide præciserer, at der menes to personer samlet. Formen beide hører til denne gruppe og er ikke en del af verbet machen. klarer er komparativformen af adjektivet klar (“tydelig/klar”): klar – klarer – am klarsten. Her beskriver den samtalen som mere tydelig. Som resultatbeskrivende adjektiv efter machen står klarer uden en særlig køns- eller kasusendelse. machen er infinitiven af machen (“gøre/lave”). I konstruktionen etwas ... machen kan det betyde at få noget til at blive sådan: Das macht den Text klarer. betyder “Det gør teksten tydeligere.” Infinitiven står til sidst, fordi den afhænger af modalverbet sollte. Samlet består sætningen af Das sollte (“Det burde”), objektet das Gespräch (“samtalen”), præciseringen für euch beide (“for jer begge”) og virkningen klarer machen (“gøre tydeligere”). Den samlede betydning er derfor: “Det burde gøre samtalen tydeligere for jer begge.”