Ich
“Ich” betyder “jeg” og er den talendes betegnelse for sig selv i “Ich muss in der Klinik anrufen”. Formen “ich” bruges også senere i dialogen, når ordet ikke står først i en sætning. Det bruges, når man fortæller, hvad man selv skal, føler eller vil gøre.
muss
“muss” viser, at den talende er nødt til at gøre noget, her at ringe til klinikken. Det står sammen med infinitiven “anrufen”, som kommer til sidst i denne del af sætningen. Brug formen, når en handling er nødvendig, for eksempel ved et vigtigt opkald.
in
“in” betyder her “i” og indgår i “in der Klinik” om stedet, hvor klinikken er. Det bruges sammen med et sted for at angive, hvor nogen er eller skal henvende sig. I dialogen handler det om at ringe til klinikken.
der
“der” er den bestemte artikel i “in der Klinik” og svarer her til “klinikken”. Sammen med “in” angiver det det bestemte sted, klinikken. Brug hele udtrykket, når du taler om at være eller henvende dig i en bestemt klinik.
Klinik
“Klinik” betyder “klinik” og er stedet, som den talende vil ringe til. Det står i “in der Klinik” efter præpositionen “in”. Ordet kan bruges, når man omtaler en sundhedsklinik eller den institution, man søger hjælp hos.
anrufen
“anrufen” betyder “ringe til” og er handlingen, den talende skal udføre over for klinikken. Det står som infinitiv efter “muss” i “Ich muss in der Klinik anrufen”. Brug det, når du vil sige, at du ringer til en person eller en institution.
weil
“weil” betyder “fordi” og introducerer årsagen til opkaldet: hosten bliver ikke bedre. Efter “weil” står den bøjede verbform sidst, som i “weil mein Husten nicht besser wird”. Brug ordet til at forklare, hvorfor noget sker eller er nødvendigt.
mein
“mein” betyder “min” og knytter hosten til den talende i “mein Husten”. Det står foran et navneord og viser, hvem noget tilhører eller vedrører. Brug det foran noget, du selv ejer eller oplever.
Husten
“Husten” betyder “hoste” og betegner det symptom, den talende har. I “mein Husten” er det den hoste, som ikke bliver bedre. Ordet bruges, når man beskriver hoste over for en læge eller en anden person.
nicht
“nicht” benægter her, at hosten bliver bedre, i “nicht besser wird”. Det placeres foran den del, der nægtes, her forbedringen. Brug det, når du vil sige, at en tilstand ikke udvikler sig på den nævnte måde.
besser
“besser” betyder “bedre” og beskriver en forbedring af hosten i “nicht besser wird”. Sammen med “wird” beskriver det, hvordan en tilstand udvikler sig. Brug ordet, når en sygdom, situation eller tilstand forbedres.
wird
“wird” betyder her “bliver” i “nicht besser wird” og beskriver en ændring i hostens tilstand. Det står sammen med et tillægsord som “besser” for at vise, hvilken udvikling der sker. Brug denne konstruktion, når noget gradvist får en ny egenskab eller tilstand.
Sag
“Sag” betyder “sig” eller “fortæl” og er en direkte opfordring til én person i “Sag ihnen”. Det står foran den person, som skal modtage informationen, og det, der skal fortælles. Brug formen, når du beder nogen give en anden oplysninger.
ihnen
“ihnen” betyder “dem” og viser, hvem der skal have oplysningerne i “Sag ihnen”. Det er modtageren for det, der bliver sagt. Brug det, når du henviser til flere personer, som allerede er kendt i samtalen.
was
“was” betyder “hvad” og introducerer her det indhold, der skal fortælles, som i “was sich verändert hat”. Det kan indlede en indlejret spørgende del af en sætning. Brug det, når du vil spørge eller tale om, hvilken information eller ting det drejer sig om.
sich
“sich” svarer her til “sig” i “was sich verändert hat” og viser, at det omtalte har ændret sig. Det knytter handlingen til det, der selv er genstand for ændringen. Brug det i refleksive konstruktioner, når handlingen vedrører den samme person eller ting.
verändert
“verändert” betyder “ændret” i “sich verändert hat” og beskriver en forandring, der allerede er sket. Sammen med “hat” indgår det i en beskrivelse af en afsluttet ændring. Brug formen, når du fortæller, hvad der har ændret sig.
hat
“hat” betyder “har” og fungerer i “sich verändert hat” som den verbform, der hjælper med at beskrive en afsluttet hændelse. Det står sammen med formen “verändert”. Brug denne type konstruktion, når du fortæller om noget, der allerede er sket.
und
“und” betyder “og” og forbinder her to oplysninger: hvad der har ændret sig, og hvad der bekymrer personen mest. Det føjer en ny del til uden at vise modsætning. Brug det til at binde ligeværdige ord, led eller sætninger sammen.
dir
“dir” betyder “dig” og viser den person, som bekymringen vedrører, i “was dir am meisten Sorgen macht”. Det er den person, der oplever bekymringen. Brug formen, når du taler om noget, der sker for eller påvirker én bestemt person.
am
“am” er en fast del af udtrykket “am meisten”, som betyder “mest” i dialogen. Det giver sammen med “meisten” en sammenligning af graden af bekymring. Brug hele udtrykket, når du vil fremhæve det, der bekymrer nogen mest.
meisten
“meisten” betyder “mest” i “am meisten Sorgen macht” og angiver den højeste grad af bekymring. Det bruges sammen med “am” i dette udtryk. Brug “am meisten” til at sige, hvad der påvirker eller bekymrer nogen mest.
Sorgen
“Sorgen” betyder her “bekymringer” i udtrykket “Sorgen macht”. Det er det, som noget skaber hos personen i “was dir am meisten Sorgen macht”. Brug ordet, når du taler om bekymringer eller det, der giver nogen uro.
macht
“macht” betyder her “skaber” eller “giver” i “Sorgen macht”, altså noget der giver personen bekymringer. Betydningen kommer fra forbindelsen mellem “macht” og “Sorgen”, ikke fra verbet alene. Brug denne konstruktion, når du forklarer, hvad der bekymrer en person.
Es
“Es” betyder “det” i “Es ist schlimmer geworden” og henviser til den tidligere omtalte tilstand, især hosten. Det fungerer som det, der har ændret sig. Formen “es” bruges også senere, når pronomenet står inde i sætningen.
ist
“ist” betyder “er” og indgår her i “ist schlimmer geworden” for at beskrive, at tilstanden er blevet værre. Sammen med “geworden” viser det en allerede indtruffet ændring. Brug konstruktionen, når du fortæller, at noget er gået over i en anden tilstand.
schlimmer
“schlimmer” betyder “værre” og beskriver, at symptomerne eller tilstanden er blevet dårligere. Det står i “ist schlimmer geworden” og sammenligner den nuværende tilstand med den tidligere. Brug ordet, når du beskriver en negativ forværring.
geworden
“geworden” betyder “blevet” i “ist schlimmer geworden”. Det viser, at noget har udviklet sig til den tilstand, som “schlimmer” beskriver. Brug det sammen med “ist” for at fortælle, at en ændring allerede er sket.
fühle
“fühle” betyder “føler” i “ich fühle mich fiebrig und müde”. Det beskriver den talendes egen oplevelse af symptomerne. Brug det sammen med “mich” og et tillægsord, når du fortæller, hvordan du har det.
mich
“mich” betyder “mig” i “fühle mich” og viser, at følelsen vedrører den talende selv. Sammen med “fühle” danner det udtrykket for at føle sig på en bestemt måde. Brug det, når du beskriver din egen fysiske eller følelsesmæssige tilstand.
fiebrig
“fiebrig” betyder “febril” eller at føle sig varm som ved feber i “fühle mich fiebrig”. Det beskriver et symptom, som den talende selv mærker. Brug ordet, når du fortæller en sundhedsperson, at du føler dig febril.
müde
“müde” betyder “træt” og beskriver den talendes tilstand i “fühle mich fiebrig und müde”. Det står efter “fühle mich” sammen med et andet symptom. Brug det, når du vil fortælle, at du mangler energi eller føler dig udmattet.
Erwähne
“Erwähne” betyder “nævn” og er en direkte opfordring til én person om at tage noget med i informationen. I “Erwähne, wann es angefangen hat” handler det om at nævne, hvornår symptomerne begyndte. Brug formen, når du beder nogen tilføje en bestemt oplysning.
wann
“wann” betyder “hvornår” og spørger her til tidspunktet for begyndelsen i “wann es angefangen hat”. Det indleder en indlejret spørgende del. Brug det, når du vil finde ud af, på hvilket tidspunkt noget skete.
angefangen
“angefangen” betyder “begyndt” i “wann es angefangen hat”. Det beskriver tidspunktet, hvor symptomerne eller tilstanden startede. Brug formen sammen med “hat”, når du fortæller eller spørger, hvornår noget begyndte.
ob
“ob” betyder “om” eller “hvorvidt” og indleder spørgsmålet om, hvorvidt noget har hjulpet. I “ob etwas geholfen hat” handler det om et ja-eller-nej-spørgsmål. Brug det i en indlejret sætning, når du ikke kender svaret på, om noget er tilfældet.
etwas
“etwas” betyder “noget” og henviser her ubestemt til en mulig hjælp mod symptomerne. Det er det, der eventuelt har hjulpet i “ob etwas geholfen hat”. Brug det, når du omtaler en ukendt eller ikke nærmere angivet ting.
geholfen
“geholfen” betyder “hjulpet” i “ob etwas geholfen hat”. Det beskriver, at noget muligvis har haft en positiv virkning. Brug formen sammen med “hat”, når du spørger eller fortæller, om noget allerede har hjulpet.
auch
“auch” betyder “også” og tilføjer et ekstra behov i “Ich muss auch wissen”. Den talende skal altså vide dette ud over de andre oplysninger. Brug det, når du føjer endnu et punkt eller en handling til.
wissen
“wissen” betyder “vide” og er det, den talende har behov for i “muss auch wissen”. Det står som infinitiv efter “muss” og efterfølges af den information, personen vil kende. Brug det, når du taler om at have eller søge viden om en bestemt ting.
tun
“tun” betyder “gøre” i “was ich tun soll” og henviser til den handling, personen skal udføre. Det står som infinitiv efter “soll”. Brug det, når du spørger eller fortæller, hvilken handling der er nødvendig i en situation.
soll
“soll” betyder her “skal” eller “bør” i “was ich tun soll” og viser, hvilken handling den talende forventes at udføre. Det står sammen med infinitiven “tun”. Brug det, når du gengiver en instruktion eller spørger, hvad man bør gøre.
wenn
“wenn” betyder her “hvis” og indleder betingelsen “wenn es heute Abend schlimmer wird”. Det viser, at den næste handling kun bliver relevant, hvis tilstanden forværres. Brug det til at tale om en mulig betingelse eller situation.
heute
“heute” betyder “i dag” og indgår i tidsudtrykket “heute Abend”. Det afgrænser aftenen til den aktuelle dag. Brug det, når du placerer en handling eller hændelse på den dag, man taler om.
Abend
“Abend” betyder “aften” i “heute Abend”, altså aftenen i dag. Sammen med “heute” angiver det et bestemt tidspunkt. Brug udtrykket, når du taler om noget, der sker senere på den aktuelle dag.
Frag
“Frag” betyder “spørg” og er en direkte opfordring til én person i “Frag, wohin du gehen sollst”. Det beder personen om at få en bestemt oplysning. Brug formen, når du instruerer nogen i at stille et spørgsmål.
wohin
“wohin” betyder “hvorhen” og spørger her til destinationen, hvis personen hurtigt får brug for hjælp. Det adskiller sig i funktionen fra et spørgsmål om, hvor nogen befinder sig. Brug det, når du vil vide, hvilket sted nogen skal tage til.
du
“du” betyder “du” og henviser til den person, som B taler direkte til i “wohin du gehen sollst”. Det er den person, der eventuelt skal tage hen efter hjælp. Brug det ved direkte tiltale til én person.
gehen
“gehen” betyder “gå” eller “tage hen” i “wohin du gehen sollst”. Det beskriver bevægelsen til det sted, hvor personen skal søge hjælp. Brug det sammen med en destinationsoplysning, når du taler om at tage et sted hen.
sollst
“sollst” betyder her “skal” eller “bør” og retter sig til “du” i “du gehen sollst”. Det udtrykker en anbefalet eller forventet handling. Brug det sammen med en infinitiv, når du fortæller én person, hvad vedkommende skal gøre.
schnell
“schnell” betyder “hurtigt” og beskriver, hvor hurtigt personen får brug for hjælp i “schnell Hilfe brauchst”. Det fremhæver, at hjælpen er tidsmæssigt presserende. Brug ordet, når du vil understrege, at noget skal ske med høj hastighed.
Hilfe
“Hilfe” betyder “hjælp” og er det, personen kan få brug for hurtigt. Det står som det, man har brug for, i “Hilfe brauchst”. Brug ordet, når du taler om støtte eller behandling, som nogen har behov for.
brauchst
“brauchst” betyder “har brug for” i “du schnell Hilfe brauchst”. Det beskriver et behov hos den person, der tiltales. Brug det sammen med den ting eller hjælp, som personen har brug for.
werde
“werde” betyder her “vil” i “Ich werde die wichtigsten Punkte aufschreiben” og viser den talendes planlagte handling. Det står sammen med infinitiven “aufschreiben”. Brug det, når du fortæller, hvad du vil gøre senere eller har besluttet at gøre.
die
“die” er den bestemte artikel i “die wichtigsten Punkte” og svarer til “de vigtigste punkter”. Den viser, at der er tale om bestemte punkter, som er relevante for opkaldet. Brug artiklen foran en bestemt flertalsgruppe.
wichtigsten
“wichtigsten” betyder “vigtigste” i “die wichtigsten Punkte” og udvælger de punkter, der har størst betydning. Det står foran “Punkte” og beskriver dem. Brug formen, når du vil fremhæve den mest relevante del af flere oplysninger.
Punkte
“Punkte” betyder “punkter” og henviser her til de vigtigste oplysninger, som den talende vil skrive ned før opkaldet. Det står i “die wichtigsten Punkte”. Brug ordet, når du organiserer information i enkelte hovedpunkter.
aufschreiben
“aufschreiben” betyder “skrive ned” og beskriver, hvad den talende vil gøre med hovedpunkterne. Det står som infinitiv efter “werde” i “werde die wichtigsten Punkte aufschreiben”. Brug det, når du noterer information for at huske eller formidle den senere.
bevor
“bevor” betyder “før” og viser, at nedskrivningen skal ske før opkaldet i “bevor ich anrufe”. Det indleder en tidsmæssig ledsætning. Brug det, når du sammenligner rækkefølgen af to handlinger.
Das
“Das” betyder “det” og henviser i “Das sollte das Gespräch ... klarer machen” til handlingen med at skrive hovedpunkterne ned. Det opsummerer den foregående idé som én ting. Formen “das” bruges også senere i sætningen som artikel foran “Gespräch”.
sollte
“sollte” betyder “burde” og udtrykker her en vurdering af, at noterne forventes at gøre samtalen klarere. Det er mindre direkte end en sikker konstatering. Brug det, når du giver en sandsynlig anbefaling eller vurdering.
Gespräch
“Gespräch” betyder “samtale” og henviser her til opkaldet til klinikken. I “das Gespräch” er det den samtale, som noterne skal gøre klarere. Brug ordet, når du taler om en samtale mellem personer, også i forbindelse med et telefonopkald.
für
“für” betyder “for” og angiver her, hvem samtalen bliver klarere for: “euch beide”. Det introducerer de personer, som får fordel af den tydeligere samtale. Brug det til at vise, hvem noget er beregnet til eller gavner.
euch
“euch” betyder “jer” og henviser til de to personer, som samtalen skal være klarere for i “für euch beide”. Det bruges ved direkte henvendelse til flere personer. Her præciserer “beide”, at der menes netop to personer.
beide
“beide” betyder “begge” og præciserer i “euch beide”, at udsagnet gælder de to personer samlet. Det fremhæver, at begge får fordel af en klarere samtale. Brug det, når du taler om to personer eller ting under ét.
klarer
“klarer” betyder “klarere” og beskriver den ønskede forbedring af samtalen i “klarer machen”. Det viser, at samtalen bliver lettere at forstå eller følge. Brug formen, når du sammenligner en mere tydelig tilstand med en tidligere.
machen
“machen” betyder her “gøre” i “klarer machen”, altså få samtalen til at blive klarere. Betydningen kommer fra forbindelsen med tillægsordet “klarer”. Brug konstruktionen, når du beskriver, at en handling får noget til at ændre egenskab eller kvalitet.