Sikre spørgsmål om medicin | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich bin mir nicht sicher, ob ich das Etikett dieses Medikaments verstehe.

   Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår etiketten på denne medicin.

   Ich bin mir nicht sicher

   jeg er ikke sikker

   ob

   om

   das Etikett

   etiketten

   Medikaments

   medicinens; af medicinen

   verstehe

   forstår

   Uddybende forklaring

   Ich bin mir nicht sicher er en fast tysk konstruktion for “jeg er ikke sikker”. mir er dativformen af det personlige pronomen for “jeg” i denne konstruktion; den bogstavelige struktur svarer omtrent til “jeg er sikker for mig”. Adjektivet sicher betyder her “sikker” i betydningen overbevist, ikke fysisk sikker. Eksempel: Ich bin mir sicher. — “Jeg er sikker.” ob indleder en indirekte ja/nej-sætning og svarer her til “om”. I en sådan ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst. Det adskiller ob fra wenn, som typisk betyder “hvis” eller “når” og indleder en betingelse eller tidsangivelse. das Etikett betyder “etiketten”. Etikett er et intetkønsord, og das er her både nominativ- og akkusativformen i ental; i sætningen er hele navneordsleddet genstand for verstehe. Eksempel: Ich lese das Etikett. — “Jeg læser etiketten.” Medikaments er genitiv ental af Medikament og betyder her “medicinens” eller mere naturligt på dansk “på denne medicin” i forbindelsen das Etikett dieses Medikaments. Endelsen -s på Medikaments markerer genitiv for dette intetkønsord i ental. dieses står også i genitiv ental og betyder “denne” her; det er ikke en del af det valgte citat, men forbindes med Medikaments i den fulde navneordsforbindelse. verstehe er første person ental i nutid af verbet verstehen, “at forstå”. Formen har subjektet ich som underforstået grammatisk person: ich verstehe, du verstehst, er/sie/es versteht. I hovedsætningen ville verbet normalt stå på anden plads, men her står verstehe sidst, fordi det er den finitte verbform i ob-ledsætningen. Sætningen bygges sådan op: Ich bin mir nicht sicher + ob + ich das Etikett dieses Medikaments verstehe. Den anden del er en indirekte ja/nej-sætning: “om jeg forstår etiketten på denne medicin”. Samlet betyder hele ytringen: “Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår etiketten på denne medicin.”

2. Ruf den Apotheker an, bevor du die nächste Dosis nimmst.

   Ring til apotekeren, før du tager den næste dosis.

   Ruf … an

   ring ... (op)

   Apotheker

   apoteker

   bevor

   før

   du

   du

   nächste

   næste

   Dosis

   dosis

   nimmst

   tager

   Uddybende forklaring

   Ruf ... an er den uformelle entalsimperativ af det adskillelige verbum anrufen — “at ringe til”. I en hovedsætning står præfikset an til sidst: Ruf den Apotheker an. Til flere personer hedder imperativen Ruft ... an, og den formelle tiltaleform er Rufen Sie ... an. Her er det en opfordring til at ringe. Apotheker betyder “apoteker”. Det er det direkte objekt for anrufen, så den fulde nominalgruppe står i akkusativ: den Apotheker. Substantivet er maskulint. Flertal har samme synlige form, Apotheker, men fx med artiklen die. bevor betyder “før” og indleder en ledsætning. I tysk står det bøjede verbum normalt sidst i denne type ledsætning: bevor du die nächste Dosis nimmst. du er det uformelle pronomen for én person, “du”, og er subjektet i ledsætningen. Den formelle tiltaleform er Sie, fx bevor Sie ... nehmen. nächste betyder her “næste”. Formen hører sammen med gradbøjningen af nah: nah → näher → am nächsten; nächste er den attributive form i udtrykket “den næste”. Det er altså ikke komparativformen af nah. I die nächste Dosis bøjes nächste efter den bestemte artikel og det feminine entalssubstantiv Dosis; det er adjektivet, der bærer endelsen. Dosis betyder “dosis”. Det er et feminint substantiv i ental og er objekt for nimmst. I die nächste Dosis kan den feminine artikel die se ens ud i nominativ og akkusativ; dens form alene viser derfor ikke kasus. Et eksempel er eine Dosis — “en dosis”; artiklen angiver her en ubestemt nominalgruppe, ikke nødvendigvis et særskilt antal i en optælling. nimmst betyder her “tager”. Det er 2. person ental i nutid af nehmen: du nimmst. Formen har vokalskifte fra e til i; til flere personer hedder det fx ihr nehmt. Fordi nimmst står i en bevor-ledsætning, står det sidst. Samlet består udsagnet af opfordringen Ruf den Apotheker an og tidsledsætningen bevor du die nächste Dosis nimmst: “Ring til apotekeren, før du tager den næste dosis.”

3. Ich möchte auch fragen, ob ich bestimmte Lebensmittel vermeiden sollte.

   Jeg vil også spørge, om jeg bør undgå bestemte madvarer.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   auch

   også

   fragen

   spørge

   ob

   om

   bestimmte

   bestemte

   Lebensmittel

   madvarer

   vermeiden

   undgå

   sollte

   bør

   Uddybende forklaring

   Ich möchte betyder her “jeg vil gerne”. möchte er Konjunktiv II-formen af mögen og bruges her til at udtrykke et ønske på en høflig eller mindre direkte måde. Den står med et efterfølgende verbum i infinitiv: Ich möchte fragen = “jeg vil gerne spørge”. Det er ikke det samme som det mere direkte Ich will (“jeg vil”). Ich er subjektet “jeg”, og möchte er bøjet efter dette subjekt. auch betyder “også” og føjer dette ønske til noget andet, der allerede er relevant. Her knytter det sig til ønsket om at spørge. fragen betyder “spørge”. Det er infinitiven efter möchte. Eksempel: Ich möchte helfen. — “Jeg vil gerne hjælpe.” ob indleder et indirekte ja/nej-spørgsmål og betyder her “om”. I denne type ledsætning står det bøjede verbum typisk til sidst. Wie (“hvordan”) og warum (“hvorfor”) indleder derimod spørgsmål om andre oplysninger. bestimmte betyder her “bestemte” eller “specifikke”. bestimmt er grundformen, mens bestimmte er den bøjede form. I bestimmte Lebensmittel står adjektivet uden en artikel og har den stærke flertalsendelse -e; sammen med den danske oversættelse viser det, at der menes bestemte madvarer i flertal. Lebensmittel betyder “madvarer” eller “fødevarer”. Denne form er ens i ental og flertal, så tallet må afgøres af sammenhængen og andre former. Her viser bestimmte og oversættelsen “madvarer”, at betydningen er flertal. Eksempel: Diese Lebensmittel sind frisch. — “Disse madvarer er friske.” vermeiden betyder “undgå”. Det står som infinitiv efter sollte. Eksempel: Du solltest Stress vermeiden. — “Du bør undgå stress.” sollte betyder her “bør” og udtrykker et råd eller en anbefaling. Det er Konjunktiv II-formen af sollen; formen sollte er bygget på verbets præteritumsstamme, men udtrykker her ikke fortid. I denne brug markerer den en anbefaling. Sollen kan også bruges om en instruktion eller forpligtelse, men det er ikke den betydning, der udtrykkes i den faste oversættelse her. Sætningen bygges sådan op: Ich möchte auch fragen = “jeg vil også gerne spørge”, og ob ich bestimmte Lebensmittel vermeiden sollte = “om jeg bør undgå bestemte madvarer”. I den indirekte ledsætning står sollte til sidst. Samlet betyder hele udsagnet: “Jeg vil også spørge, om jeg bør undgå bestemte madvarer.”

4. Das solltest du prüfen, besonders wenn auf dem Etikett Mahlzeiten erwähnt werden.

   Det er værd at tjekke, især hvis etiketten nævner måltider.

   Das

   det

   solltest du

   du bør

   prüfen

   tjekke

   besonders

   især

   wenn

   hvis

   auf dem

   på det

   Etikett

   etiket

   Mahlzeiten

   måltider

   erwähnt werden

   bliver nævnt

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og står som det, der skal kontrolleres. Den konkrete henvisning er ikke identificeret yderligere i sætningen. Et eksempel er: Das musst du prüfen. — “Det skal du kontrollere.” solltest du udtrykker et råd rettet til én person: “du bør”. solltest er 2. person ental. Formen er både præteritum indikativ og Konjunktiv II; i denne sammenhæng bruges den med rådgivende betydning og forstås typisk som Konjunktiv II. sollen kan også bruges i andre person- og talformer, for eksempel Sie sollten warten. — “De bør vente.” prüfen er infinitiven “kontrollere” eller “tjekke”. Efter modalverbet solltest står den selvstændige handling i infinitiv. Eksempel: Du solltest die Angaben prüfen. — “Du bør kontrollere oplysningerne.” besonders er et adverbium, der fremhæver et særligt tilfælde: “især”. Det ændrer her ikke selve handlingen prüfen, men markerer den efterfølgende betingelse som ekstra vigtig. wenn indleder en betingelsesledsætning med betydningen “hvis”. I en tysk ledsætning af denne type står det bøjede verbum til sidst. Eksempel: Ich prüfe es, wenn du Zeit hast. — “Jeg tjekker det, hvis du har tid.” auf dem består af præpositionen auf og den bestemte artikel dem. Her beskriver det placering på en overflade: “på det”. dem er dativformen, fordi auf her bruges om en fast placering, ikke en bevægelse hen på noget. Etikett er substantivet “etiket”. Det er et tysk intetkønsord: das Etikett. Sammen med auf dem bliver udtrykket auf dem Etikett — “på etiketten”. Eksempel: Die Information steht auf dem Etikett. — “Oplysningen står på etiketten.” Mahlzeiten betyder “måltider” og er flertal af die Mahlzeit — “måltidet”. Flertalsformen viser, at der tales om måltider som en gruppe, uden at sætningen angiver et bestemt antal. Eksempel: Die Mahlzeiten sind regelmäßig. — “Måltiderne er regelmæssige.” erwähnt werden er en passiv verbalforbindelse: erwähnt er perfektum participium af erwähnen (“nævne”), og werden er hjælpeverbet i nutid. Fordi Mahlzeiten er flertal, står hjælpeverbet som werden. Konstruktionen betyder her “bliver nævnt”. I aktiv form kunne man sige: Die Etiketten erwähnen Mahlzeiten. — “Etiketterne nævner måltider.” Her er Etiketten flertal af das Etikett. Sætningen bygges således op: Das solltest du prüfen betyder “Det bør du tjekke”. besonders fremhæver derefter en bestemt situation, og wenn auf dem Etikett Mahlzeiten erwähnt werden betyder “især hvis der bliver nævnt måltider på etiketten”. Samlet er betydningen: “Det er værd at tjekke, især hvis etiketten nævner måltider.”

5. Ich hatte leichte Kopfschmerzen, nachdem ich es genommen hatte.

   Jeg havde let hovedpine efter at have taget den.

   Ich hatte

   jeg havde

   leichte

   lette

   Kopfschmerzen

   hovedpine

   nachdem

   efter at

   ich

   jeg

   es

   den

   genommen

   taget

   hatte

   havde

   Uddybende forklaring

   Ich hatte betyder her “jeg havde”. hatte er præteritum af haben; det står sammen med subjektet Ich i 1. person ental. Eksempel: Ich hatte Zeit. — “Jeg havde tid.” leichte beskriver graden af Kopfschmerzen: smerterne var milde. Adjektivet leicht betyder “let” eller “mild”; i leichte Kopfschmerzen får det endelsen -e, fordi det står foran et substantiv i flertal uden artikel. Eksempel: Sie hat leichte Schmerzen. — “Hun har milde smerter.” Kopfschmerzen betyder “hovedpine”. Formen bruges normalt i flertal på tysk, selv om den danske oversættelse typisk bruger ental. Grundformen er der Kopfschmerz; Kopfschmerzen er flertalsformen. Eksempel: Ich habe Kopfschmerzen. — “Jeg har hovedpine.” nachdem indleder en tidsledsætning og betyder “efter at”. Den forbinder en handling med noget, der allerede var sket før den. I en ledsætning med nachdem står det finitte verbum normalt til sidst. ich betyder “jeg” og er 1. person ental. Her er det subjektet for handlingen i ledsætningen: den samme taler som i begyndelsen af sætningen. es er et personligt pronomen i neutrum, her med betydningen “den” i den faste oversættelse. Den konkrete genstand identificeres ikke med et tysk substantiv i den givne sætning, så es bør ikke uden videre kobles til et bestemt nævnt ord. Eksempel: Ich nehme es. — “Jeg tager den.” genommen er perfektum participium af verbet nehmen (“tage”). Verbet har den uregelmæssige formkæde nehmen – nahm – genommen. I denne sætning betyder genommen “taget”, ikke blot “valgt” eller en anden mulig betydning af nehmen. hatte til sidst er igen præteritum af haben, men her fungerer det som hjælpeverbum sammen med genommen: genommen hatte betyder “havde taget”. Denne kombination er Plusquamperfekt, altså en handling, der lå før et andet fortidstidspunkt. I ledsætningen står hjælpeverbet til sidst: nachdem ich es genommen hatte — “efter at jeg havde taget den”. Samlet bygges sætningen således op: Ich hatte leichte Kopfschmerzen (“Jeg havde let hovedpine”) + nachdem ich es genommen hatte (“efter at jeg havde taget den”). Hele udsagnet betyder: “Jeg havde let hovedpine efter at have taget den.”

6. Dann sollte ich das ansprechen.

   Så bør jeg nævne det.

   Dann

   så

   sollte ich

   bør jeg

   das

   det

   ansprechen

   nævne

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og knytter udsagnet til noget, der allerede er sket eller er blevet sagt. Det er et tids-/følgeadverbium og står først i sætningen. Når et andet led står først på tysk, står det finitte verb normalt stadig på anden plads: Dann sollte .... sollte ich udtrykker her “bør jeg”. sollte er formen af sollen, som i denne betydning bruges som Konjunktiv II til et råd eller en anbefaling. sollen kan også have andre former og betydninger; for eksempel betyder ich soll ofte “jeg skal” i betydningen, at en anden har sagt det. Den faste danske oversættelse viser, at den relevante betydning her er en anbefaling. ich er første person ental, altså taleren selv. Mønsteret Ich sollte ... betyder “Jeg bør ...”, mens Sollte ich ...? med verbet først kan danne et spørgsmål. das er et pronomen, der betyder “det”. Her er det den neutrale entalsform, og den fungerer som objekt for ansprechen; den præcise genstand navngives ikke i denne sætning. Formen das kan også stå foran et substantiv som bestemmende ord, men her står den selvstændigt. ansprechen betyder her “at nævne” eller “at tage op”. Det er et delbart verbum: i en hovedsætning uden modalverbum kan man sige Ich spreche das an — “Jeg tager det op”. Efter modalverbet sollte står verbet derimod i infinitiv til sidst, derfor sollte ich das ansprechen og ikke en opdelt form. Hele sætningen samler sig sådan: Dann (“så”) + sollte ich (“bør jeg”) + das (“det”) + ansprechen (“nævne/tage op”). Den betyder derfor: “Så bør jeg nævne det.”

7. Frag, ob das eine Nebenwirkung sein könnte und auf welche Warnzeichen du achten solltest.

   Spørg, om det kan være en bivirkning, og hvilke advarselstegn du skal holde øje med.

   Frag

   spørg

   ob

   om

   das

   det

   Nebenwirkung

   bivirkning

   sein könnte

   kunne være

   auf … achten

   holde øje med

   Warnzeichen

   advarselstegn

   du … solltest

   du bør

   Uddybende forklaring

   Frag er imperativ af fragen i 2. person ental: “spørg!”. Grundformen er fragen; imperativen bruges til en direkte opfordring. Eksempel: Frag ihn. = “Spørg ham.” Her er den underforståede modtager du. ob indleder et indirekte ja/nej-spørgsmål. Det svarer her til “om” og placerer det finitte verbum sidst i ledsætningen: ob das eine Nebenwirkung sein könnte. das betyder her “det” og er et pronomen. Det har den neutrale form, men den konkrete reference er ikke nærmere angivet i den faste sætning. Det må derfor ikke automatisk kobles til et bestemt substantiv i den omgivende tekst. Nebenwirkung betyder “bivirkning”. Det er et sammensat substantiv: Nebenwirkung er grundformen, og flertalsformen er Nebenwirkungen. Eksempel: Das ist eine Nebenwirkung. = “Det er en bivirkning.” sein könnte udtrykker en mulighed: “kunne være”. sein er infinitiven af “at være”, mens könnte er Konjunktiv II-formen af können og markerer mulighed eller forsigtig vurdering. Her står könnte sidst, fordi det er det finitte verbum i ob-ledsætningen. Eksempel: Das könnte wichtig sein. = “Det kunne være vigtigt.” auf ... achten er den genanvendelige forbindelse “holde øje med / være opmærksom på”. Verbet er achten, og præpositionen auf hører til denne betydning; de to dele står ikke nødvendigvis ved siden af hinanden. Med et bestemt mål bruges her auf med akkusativ: auf welche Warnzeichen. Warnzeichen betyder “advarselstegn”. Formen er den samme i ental og flertal i denne konstruktion; ental har artiklen das Warnzeichen, mens flertal er die Warnzeichen. Her viser welche, at der spørges til flere mulige advarselstegn. Eksempel: Achte auf Warnzeichen. = “Hold øje med advarselstegn.” du solltest betyder her “du bør”. solltest er 2. person ental af sollen i Konjunktiv II og udtrykker en anbefaling eller forventet handling, ikke en konstatering af, at handlingen allerede sker. Sammen med achten bliver det du solltest ... achten: “du bør holde øje med ...”. Eksempel: Du solltest das prüfen. = “Du bør undersøge det.” Samlet består sætningen af imperativen Frag plus to indirekte spørgsmål: først ob das eine Nebenwirkung sein könnte — “om det kunne være en bivirkning” — og derefter auf welche Warnzeichen du achten solltest — “hvilke advarselstegn du bør holde øje med”. Derfor bliver den samlede betydning: “Spørg, om det kan være en bivirkning, og hvilke advarselstegn du skal holde øje med.”

8. Es fühlt sich riskant an, bei Medikamenten zu raten.

   Det føles risikabelt at gætte sig frem, især når det gælder medicin.

   fühlt sich … an

   føles

   riskant

   risikabelt

   bei

   ved; når det gælder

   Medikamenten

   medicin

   zu raten

   at gætte sig frem

   Uddybende forklaring

   fühlt sich … an: Dette er den adskilte konstruktion sich anfühlen = “føles”. Her står fühlt i 3. person ental i nutid, og det refleksive pronomen sich hører til verbet; an står til sidst, fordi verbet er et deleligt verbum. Es er et upersonligt subjekt i denne sætning og identificerer ikke en bestemt ting. Eksempel: Das fühlt sich gut an. — “Det føles godt.” riskant: Dette adjektiv betyder her “risikabelt”. Det står som prædikativ efter sich anfühlen, så det beskriver, hvordan noget opleves, og får ikke en særlig endelse i denne position. Grundformen er også riskant; det kan sammenlignes med riskanter — “mere risikabel” — og am riskantesten — “mest risikabel”. bei: Her angiver præpositionen det område eller den situation, som vurderingen gælder: “ved” eller “når det gælder”. bei styrer dativ. Den bruges altså ikke her som en del af en tidsangivelse alene, men knytter den følgende medicinrelaterede situation til handlingen. Medikamenten: Dette er flertalsformen af das Medikament, “medikamentet/medicinen”. Efter bei står flertalsformen i dativ: bei Medikamenten. Formen viser derfor både flertal og den kasus, som præpositionen kræver. Eksempel: Bei Medikamenten sollte man die Hinweise lesen. — “Når det gælder medicin, bør man læse vejledningen.” zu raten: Dette er zu-infinitiven af raten, brugt her i betydningen “at gætte sig frem” — ikke betydningen “at rådgive”. Infinitivgruppen kan bruges som det, der vurderes: Es ist riskant, zu raten. — “Det er risikabelt at gætte sig frem.” I den faste sætning står den efter kommaet og præciserer, hvad der føles risikabelt. Samlet betyder Es fühlt sich riskant an “Det føles risikabelt”. zu raten angiver handlingen, og bei Medikamenten afgrænser situationen til medicin: “Det føles risikabelt at gætte sig frem, når det gælder medicin.”

9. Eine Fachkraft kann die Risiken klarer erklären.

   En fagperson kan forklare risiciene mere tydeligt.

   Fachkraft

   fagperson

   kann

   kan

   Risiken

   risici

   klarer

   tydeligere

   erklären

   forklare

   Uddybende forklaring

   Fachkraft betyder her “fagperson”. Det er et feminint substantiv: die Fachkraft, flertal die Fachkräfte. Det kan bruges om en person med faglig uddannelse eller ekspertise; kønnet i grammatikken siger ikke nødvendigvis noget om personens faktiske køn. kann er 3. person ental af modalverbet können og betyder her “kan” i betydningen at have mulighed for eller evne til noget. I en hovedsætning står modalverbet på anden plads, mens det andet verbum står i infinitiv til sidst: Eine Fachkraft kann ... erklären. Risiken er flertal af das Risiko og betyder “risiciene” i denne sætning. Entalsformen er das Risiko, flertal die Risiken. Formen med die viser her bestemt flertal; den angiver ikke, hvor mange risici der er. klarer er komparativformen af klar: klar – klarer – am klarsten. Her fungerer klarer som et adverbium og beskriver måden at forklare på: “mere tydeligt” eller “klarere”. Det bøjes ikke efter Risiken, fordi det ikke står som tillægsord til dette substantiv. Eksempel: Sie spricht klarer. – “Hun taler tydeligere.” erklären betyder “at forklare”. Det er infinitiven af erklären og står efter kann, fordi et modalverbum normalt får det andet verbum i infinitiv: Ich kann das erklären. – “Jeg kan forklare det.” Samlet består sætningen af subjektet Eine Fachkraft, modalverbet kann, objektet die Risiken, mådesangivelsen klarer og infinitiven erklären. Den betyder derfor: “En fagperson kan forklare risiciene mere tydeligt.”

10. Ich kann die Fragen aufschreiben, bevor ich anrufe.

    Jeg kan skrive spørgsmålene ned, før jeg ringer.

    Ich kann

    jeg kan

    Fragen

    spørgsmål

    aufschreiben

    skrive ned

    bevor

    før

    anrufe

    ringer

    Uddybende forklaring

    Ich kann: Her betyder det “jeg kan” i betydningen mulighed eller evne. kann er 1. person ental af modalverbet können; med ich står det som kann, mens det efterfølgende hovedverbum står i infinitiv. Mønsteret er Ich kann + infinitiv, for eksempel: Ich kann helfen. – “Jeg kan hjælpe.” Fragen: Her er betydningen “spørgsmålene” sammen med det foranstående die. Grundformen er die Frage (“spørgsmålet”); Fragen er flertal. I flertal har den bestemte artikel her formen die: die Frage – “spørgsmålet”, die Fragen – “spørgsmålene”. aufschreiben: Her betyder det “skrive ned”. Grundformen er det separable verbum aufschreiben; med modalverbet kann står det som infinitiv og forbliver samlet: Ich kann ... aufschreiben. I en selvstændig nutidsform deles verbet typisk: Ich schreibe die Fragen auf. – “Jeg skriver spørgsmålene ned.” bevor: Dette betyder “før” og indleder en ledsætning om, at én handling sker før en anden. I en tysk bevor-ledsætning står det finitte verbum til sidst. Mønsteret er ..., bevor + subjekt + ... + verbum, for eksempel: Ich lese den Text, bevor ich antworte. – “Jeg læser teksten, før jeg svarer.” anrufe: Her betyder det “ringer”. Grundformen er det separable verbum anrufen. anrufe er 1. person ental i præsens med ich. I hovedsætningen deles verbet: Ich rufe an. I bevor-ledsætningen står den bøjede form til sidst og er samlet: bevor ich anrufe. Samlet bliver strukturen: Ich kann die Fragen aufschreiben (“Jeg kan skrive spørgsmålene ned”) + bevor ich anrufe (“før jeg ringer”). Hele ytringen betyder derfor: “Jeg kan skrive spørgsmålene ned, før jeg ringer.”

11. Dadurch sollte es leichter sein, dem Gespräch zu folgen.

    Det burde gøre det lettere at følge samtalen.

    Dadurch

    derved

    sollte es

    det burde

    leichter

    lettere

    sein

    være

    Gespräch

    samtale

    zu folgen

    at følge

    Uddybende forklaring

    Dadurch betyder her “derved” og knytter resultatet til det, der blev nævnt før: at skrive spørgsmålene ned. Det er et adverbium, som kan bruges til at vise, at en handling eller foranstaltning fører til et resultat. Eksempel: Dadurch wird die Aufgabe einfacher. – “Derved bliver opgaven lettere.” sollte es svarer her til “det burde”. sollte er formen af modalverbet sollen i Konjunktiv II og udtrykker en forventning eller en forsigtig vurdering; det behøver ikke betyde fortid. es er et formelt subjekt i konstruktionen, ikke en bestemt person eller genstand. Eksempel: Es sollte funktionieren. – “Det burde fungere.” leichter er komparativ af adjektivet leicht: leicht – leichter – am leichtesten (“let” – “lettere” – “lettest”). Her sammenlignes den efterfølgende situation med en mindre let situation, uden at sammenligningsleddet behøver at blive nævnt. Eksempel: Mit Übung wird es leichter. – “Med øvelse bliver det lettere.” sein er infinitiven af sein (“at være”). Den står efter sollte, fordi et modalverbum normalt forbindes med en infinitiv, som placeres sidst i den tyske hovedsætning. Her danner es leichter sein betydningen “være lettere”. Gespräch betyder “samtale”. Det er et intetkønsord: das Gespräch i grundform. I den faste vending dem Gespräch folgen står det i dativ, fordi folgen styrer dativ. Formen dem viser her dativ ental intetkøn; den er ikke en del af selve substantivet. Eksempel: Ich folge dem Gespräch. – “Jeg følger samtalen.” zu folgen betyder “at følge”. folgen er infinitiven, og zu markerer her en zu-infinitiv. Konstruktionen es ist leichter, ... zu folgen betyder “det er lettere at følge ...”. Verbet folgen kan også bruges om at følge en person eller en vej, men den relevante betydning her er at følge en samtale, altså at kunne holde trit med eller forstå den. Samlet er strukturen Dadurch sollte es + komparativ + sein, ... zu + infinitiv: “Derved burde det være lettere at ...”. dem Gespräch zu folgen betyder “at følge samtalen”, så hele ytringen betyder: “Det burde gøre det lettere at følge samtalen.”