Lændesmerter fra skrivebordsarbejde | Lær tysk på dansk

Om denne lektion

Med Lændesmerter fra skrivebordsarbejde kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på tysk.

Dialog

Mein unterer Rücken tut weh, nachdem ich den ganzen Tag an meinem Schreibtisch gesessen habe.

Majn unta-ra rykken tuut vee, naakh-dem ih deen gantsen taak an majnem sjrajbtisj ge-zessen haabe. Jeg har ondt i lænden efter at have siddet ved mit skrivebord hele dagen.

Dein Stuhl gibt dir vielleicht nicht genug Halt.

Dajn sjtul giipt dia fi-lajht niht ge-nuuk halt. Din stol giver dig måske ikke nok støtte.

Ich lehne mich auch nach vorn, weil mein Monitor zu weit weg ist.

Ih leene mih aukh naakh foan, vajl majn monitoa tsuu vajt vek ist. Jeg læner mig også frem, fordi min skærm er for langt væk.

Den Bildschirm näher zu stellen, könnte deinen Rücken etwas entlasten.

Deen bilt-sjirm næa tsuu sjtellen, kønte dajnen rykken etvas ent-lasten. At flytte skærmen tættere på kan måske lette noget af presset på din ryg.

Ich habe darüber nachgedacht, mich in kurzen Pausen zu dehnen.

Ih haabe da-ryyba naakh-ge-dakht, mih in kurt-sen paujzen tsuu deenen. Jeg overvejede at strække ud i korte pauser.

Sanftes Dehnen kann helfen, aber hör auf, wenn die Schmerzen stärker werden.

Zanftes deenen kan helfn, aaba høa auf, ven dii sjmertsen sjterka veadn. Forsigtig udstrækning kan måske hjælpe, men stop, hvis det øger smerterne.

Wenn es anhält, sollte ich wahrscheinlich zu einer Fachkraft gehen.

Ven es an-helt, sjolte ih vaa-sjajnlih tsuu ainer fakh-kraft ge-en. Hvis det fortsætter, bør jeg nok opsøge en fagperson.

Das gilt besonders, wenn sich die Schmerzen ausbreiten oder deinen Schlaf beeinträchtigen.

Das gilt be-zonders, ven sih dii sjmertsen aus-brajten ooda dajnen sjlaaf be-ajn-træhtigen. Det gælder især, hvis smerterne spreder sig eller begynder at påvirke din søvn.

Diese Woche kann ich kleine Anpassungen vornehmen und beobachten, ob sie helfen.

Diize Vokhe kan ih klajne Anpassungen foa-neemen unt be-obakhten, op sii helfen. I denne uge kan jeg lave små justeringer og holde øje med, om de hjælper.

Veränderungen, an denen man festhält, kann man normalerweise leichter beurteilen als eine große Veränderung.

Fæa-ændərungen, an deenen man fest-helt, kan man norma-leea-vajze lajhta be-ur-tajlen als ajne groose Fæa-ændərung. Ændringer, man holder fast i, er som regel lettere at vurdere end én stor ændring.

Ord for ord

Mein «Mein» betyder «min» i «Mein unterer Rücken» og angiver, hvem ryggen tilhører. Formen står foran «unterer Rücken» og bruges til at knytte en person til en ting eller kropsdel. Den kan bruges, når du beskriver noget, der tilhører dig.

unterer «unterer» betyder «nedre» i «Mein unterer Rücken» og beskriver den nederste del af ryggen. Formen står foran kropsdelen «Rücken» og passer til dette navneords form. Brug den slags beskrivelse, når du vil præcisere, hvilken del af noget du mener.

Rücken «Rücken» betyder «ryg» i «Mein unterer Rücken». Det er den kropsdel, som gør ondt i dialogen, og ordet bruges her sammen med «unterer» til at angive lænden. Det kan bruges, når du beskriver smerter eller andre fornemmelser i ryggen.

tut weh «tut weh» betyder «gør ondt» i «Mein unterer Rücken tut weh». «tut» betyder her «gør», og «weh» bidrager med betydningen «ondt»; sammen udgør de udtrykket for smerte. Brug mønstret «[noget] tut weh», når du fortæller, at en kropsdel eller anden del gør ondt.

nachdem «nachdem» betyder «efter at» og indleder her den del, der fortæller, hvad der skete før smerten: «nachdem ich den ganzen Tag an meinem Schreibtisch gesessen habe». Det bruges til at forbinde en hændelse med en tidligere hændelse. Brug det før en ledsætning om noget, der allerede er sket.

ich «ich» betyder «jeg» og er den person, der har siddet ved skrivebordet i «nachdem ich den ganzen Tag an meinem Schreibtisch gesessen habe». Det står som den, der udfører handlingen i ledsætningen. Brug «ich», når du taler om dig selv som den handlende.

den «den» står i «den ganzen Tag» og «Den Bildschirm» som bestemt artikel foran de tyske navneord. I «den ganzen Tag» betyder hele udtrykket «hele dagen», mens «Den Bildschirm» betyder «skærmen». Brug den form foran et maskulint navneord i disse bestemte objektsudtryk.

ganzen «ganzen» betyder «hele» i «den ganzen Tag» og understreger, at det gælder hele dagen. Det står mellem artiklen «den» og navneordet «Tag». Mønstret «den ganzen [tidsperiode]» bruges til at angive en hel tidsperiode.

Tag «Tag» betyder «dag» i «den ganzen Tag». Sammen med «den ganzen» angiver det, hvor længe personen har siddet ved skrivebordet. Brug ordet i tidsudtryk, når du taler om en dag eller en del af en dag.

an «an» betyder her «ved» i «an meinem Schreibtisch» og angiver placeringen ved skrivebordet. Det bruges sammen med «meinem Schreibtisch», ikke som betydningen af hele udtrykket alene. Brug «an» med et sted, hvor en person sidder eller opholder sig tæt ved noget.

meinem «meinem» betyder «mit» i betydningen «mit skrivebord» som noget, der tilhører taleren, i «an meinem Schreibtisch». Formen følger præpositionen «an» i dette stedudtryk og knytter skrivebordet til taleren. Brug ejestedordet sammen med et navneord, når du angiver, at noget er dit.

Schreibtisch «Schreibtisch» betyder «skrivebord» i «an meinem Schreibtisch». Det er det sted, hvor taleren har siddet hele dagen. Ordet kan bruges, når du taler om et skrivebord som arbejdsplads.

gesessen «gesessen» betyder «siddet» i «gesessen habe» og beskriver den afsluttede handling at sidde. Det står sammen med hjælpeverbet «habe» i den del af sætningen, der kommer efter «nachdem». Brug denne form i en perfektkonstruktion, når du fortæller om tidligere at have siddet et sted.

habe «habe» er hjælpeverbet «har» i «gesessen habe». Sammen med «gesessen» danner det her en perfektkonstruktion om noget, der er sket før et andet tidspunkt. I denne ledsætning står hjælpeverbet til sidst, fordi sætningen indledes med «nachdem».

Dein «Dein» betyder «din» i «Dein Stuhl» og viser, at stolen tilhører den person, der bliver talt til. Det står foran «Stuhl» som ejestedord. Brug det, når du henvender dig til én person om noget, der er deres.

Stuhl «Stuhl» betyder «stol» i «Dein Stuhl gibt dir vielleicht nicht genug Halt». Her er stolen den ting, der muligvis ikke giver tilstrækkelig støtte. Brug ordet, når du taler om en stol som siddeplads eller arbejdsstol.

gibt «gibt» betyder «giver» i «Dein Stuhl gibt dir vielleicht nicht genug Halt». Her beskriver det, at stolen giver eller ikke giver støtte til en person. Mønstret «etwas gibt jemandem Halt» bruges, når noget giver nogen støtte eller stabilitet.

dir «dir» betyder «dig» i «gibt dir ... Halt» og angiver den person, der modtager støtten. Det står efter «gibt» og før det, der gives. Brug formen i mønstre, hvor noget gives eller sker til fordel for én person.

vielleicht «vielleicht» betyder «måske» i «gibt dir vielleicht nicht genug Halt» og gør udsagnet mindre sikkert. Det placeres her inde i sætningen omkring verballeddet. Brug det, når du fremsætter en mulig forklaring uden at hævde, at den er sikker.

nicht «nicht» betyder «ikke» i «gibt dir vielleicht nicht genug Halt» og benægter, at stolen giver tilstrækkelig støtte. Det står foran «genug Halt», som er det, benægtelsen gælder. Brug «nicht», når du vil afvise eller negere en handling eller egenskab.

genug «genug» betyder «nok» i «nicht genug Halt» og angiver en tilstrækkelig mængde støtte. Det står foran «Halt» og bruges til at vurdere, om mængden rækker. Brug «genug» sammen med en ting eller egenskab, når du siger, at noget er tilstrækkeligt.

Halt «Halt» betyder «støtte» i «nicht genug Halt». Her handler det om den støtte, stolen giver kroppen, ikke om at stoppe. Mønstret «jemandem Halt geben» bruges, når noget giver en person fysisk eller anden form for støtte.

lehne «lehne» betyder «læner» i «Ich lehne mich auch nach vorn». Det beskriver talerens egen bevægelse fremad og står sammen med «mich». Brug formen, når du fortæller, at du selv læner dig i en bestemt retning.

mich «mich» betyder «mig» i «Ich lehne mich auch nach vorn» og viser, at taleren selv er den, der læner sig. Det står sammen med «lehne» i den refleksive handling. Brug det, når handlingen udføres af taleren på taleren selv.

auch «auch» betyder «også» i «Ich lehne mich auch nach vorn» og føjer denne handling til noget, der allerede er nævnt. Det står her før retningsudtrykket «nach vorn». Brug det, når du tilføjer en person, handling eller egenskab til en allerede nævnt situation.

nach «nach» betyder «mod» i «nach vorn» og angiver retningen fremad. Det indgår her i retningsudtrykket «nach vorn». Brug «nach» i denne type udtryk, når du angiver en bevægelses- eller hælderetning.

vorn «vorn» betyder «fremad» i «nach vorn». Sammen med «nach» angiver det, at taleren læner sig i retning mod forsiden. Brug ordet i et retningsudtryk, når du vil beskrive noget, der sker foran eller fremad.

weil «weil» betyder «fordi» og indleder forklaringen «weil mein Monitor zu weit weg ist». Det forbinder årsagen med udsagnet om, at taleren læner sig frem. Brug «weil» før en ledsætning, der forklarer hvorfor noget sker.

Monitor «Monitor» betyder «skærm» i «mein Monitor». Her er det skærmen, der står for langt væk og derfor forklarer den fremadlænede holdning. Brug ordet, når du taler om en computerskærm eller en lignende skærm.

zu «zu» betyder «for» i «zu weit weg» og viser, at afstanden er større end ønsket eller passende. Her er det en gradangivelse og ikke infinitivmærket i en verbalkonstruktion. Mønstret «zu + egenskab» bruges, når noget har en egenskab i for høj grad.

weit «weit» betyder «langt» i «zu weit weg» og beskriver afstanden til monitoren. Sammen med «zu» betyder udtrykket, at den er for langt væk. Brug ordet til at beskrive stor afstand.

weg «weg» betyder «væk» i «zu weit weg» og fuldender beskrivelsen af, at monitoren er placeret langt fra taleren. Det står sammen med «weit» i et udtryk om afstand. Brug «weg» efter en afstandsbeskrivelse, når du vil angive, at noget er væk fra et udgangspunkt.

ist «ist» betyder «er» i «mein Monitor zu weit weg ist» og forbinder monitoren med beskrivelsen af dens placering. I ledsætningen står det til sidst efter «weil». Brug «ist» til at beskrive en tilstand eller placering.

Bildschirm «Bildschirm» betyder «skærm» i «Den Bildschirm näher zu stellen». Her er det den skærm, som foreslås flyttet tættere på. Brug ordet om en skærm, der kan placeres eller justeres.

näher «näher» betyder «tættere på» i «Den Bildschirm näher zu stellen». Det beskriver, at skærmen skal placeres tættere på personen end før. Brug formen, når du sammenligner en ny placering med en tidligere placering.

stellen «stellen» betyder «stille» eller «placere» i «Den Bildschirm näher zu stellen». Det beskriver handlingen at ændre skærmens placering. Mønstret «etwas näher zu stellen» bruges, når man vil placere en ting tættere på.

könnte «könnte» betyder «kunne måske» i «könnte deinen Rücken etwas entlasten» og fremstiller forslaget som en mulighed. Det står foran infinitiven «entlasten». Brug formen, når du forsigtigt foreslår, at en handling muligvis vil hjælpe.

deinen «deinen» betyder «din» i «deinen Rücken» og viser, at ryggen tilhører den person, der bliver talt til. Det står foran «Rücken» som ejestedord. Brug formen, når du henvender dig til én person om deres ryg eller en anden ting, de har.

etwas «etwas» betyder «noget» eller «lidt» i «deinen Rücken etwas entlasten». Her nedtoner det mængden af den aflastning, der forventes. Brug «etwas» foran en egenskab eller handling, når du mener en lille eller uspecificeret grad.

entlasten «entlasten» betyder «aflaste» i «deinen Rücken etwas entlasten». Det beskriver, at en ændring kan mindske belastningen på ryggen. Mønstret «jemanden oder etwas entlasten» bruges, når en person eller kropsdel får mindre belastning.

darüber «darüber» betyder «om det» i «Ich habe darüber nachgedacht». Det peger tilbage på den idé, der bliver overvejet, nemlig at strække ud i korte pauser. Brug «darüber nachdenken», når du overvejer en tidligere nævnt idé eller mulighed.

nachgedacht «nachgedacht» betyder «tænkt over» i «Ich habe darüber nachgedacht». Det beskriver, at taleren har overvejet en idé, og står sammen med «habe». Mønstret «über etwas nachdenken» bruges, når du vil sige, at du overvejer noget.

in «in» betyder «i» i «in kurzen Pausen» og angiver, hvornår udstrækningen skal foregå. Det står foran tidsudtrykket «kurzen Pausen». Brug «in» med en tidsperiode eller situation, hvor en handling finder sted.

kurzen «kurzen» betyder «korte» i «in kurzen Pausen» og beskriver pausernes længde. Det står foran «Pausen» og begrænser betydningen til pauser af kort varighed. Brug en sådan beskrivelse, når du vil angive længden på en pause eller anden tidsperiode.

Pausen «Pausen» betyder «pauser» i «in kurzen Pausen». Her er det de korte afbrydelser i arbejdsdagen, hvor taleren overvejer at strække ud. Brug ordet, når du taler om pauser mellem arbejdsperioder eller andre aktiviteter.

dehnen «dehnen» betyder «strække ud» i «mich ... zu dehnen». Det beskriver den fysiske aktivitet, som taleren vil udføre i korte pauser. Brug infinitiven efter «zu», når du beskriver en planlagt eller overvejet handling.

Sanftes «Sanftes» betyder «blidt» eller «skånsomt» i «Sanftes Dehnen» og beskriver udstrækningen som forsigtig. Det står foran det nominaliserede «Dehnen». Brug formen i denne type beskrivelse, når du vil fremhæve, at en fysisk aktivitet skal udføres nænsomt.

kann «kann» betyder «kan» i «Sanftes Dehnen kann helfen» og udtrykker, at udstrækningen har mulighed for at hjælpe. Det står sammen med infinitiven «helfen». Brug «kann» til at beskrive en mulig virkning eller mulighed.

helfen «helfen» betyder «hjælpe» i «kann helfen». Her handler det om, at blid udstrækning muligvis kan forbedre situationen. Brug infinitiven efter «kann», når du angiver den mulige handling eller virkning.

aber «aber» betyder «men» i «kann helfen, aber hör auf». Det markerer en begrænsning eller modsætning til den mulige hjælp. Brug «aber» til at føje en vigtig modifikation eller advarsel til et udsagn.

hör auf «hör auf» betyder «stop» i «hör auf, wenn die Schmerzen stärker werden». «hör» er imperativformen, og «auf» er den adskilte del af verbet «aufhören»; sammen udtrykker de en direkte opfordring til at stoppe. Brug udtrykket, når du beder én person om at afbryde en handling.

wenn «wenn» betyder «hvis» i «wenn die Schmerzen stärker werden» og indleder den betingelse, der udløser opfordringen til at stoppe. Det bruges her om en mulig fremtidig situation. Brug «wenn» før en betingelse, som skal være opfyldt, før noget andet sker.

die «die» betyder «de» i «die Schmerzen» og er den bestemte artikel foran navneordet «Schmerzen». Den peger på de smerter, som allerede er temaet i dialogen. Brug den foran et navneord, når det er en bestemt eller allerede kendt ting, du taler om.

Schmerzen «Schmerzen» betyder «smerter» i «die Schmerzen». Her er det smerterne, der kan blive stærkere, sprede sig eller påvirke søvnen. Brug ordet, når du beskriver smerter, ofte sammen med et udtryk for, hvor de sidder, eller hvordan de ændrer sig.

stärker «stärker» betyder «stærkere» i «die Schmerzen stärker werden» og beskriver, at smerterne tiltager i intensitet. Det står sammen med «werden» i betydningen «bliver stærkere». Brug formen, når du sammenligner en tilstand med en tidligere mindre intens tilstand.

werden «werden» betyder «bliver» i «die Schmerzen stärker werden». Det viser en ændring fra en tilstand til en anden, her at smerterne bliver stærkere. Brug «werden» sammen med en egenskab, når noget gradvist eller pludseligt ændrer sig.

es «es» betyder «det» i «Wenn es anhält» og henviser til det problem eller de smerter, som allerede er nævnt. Det fungerer som det, der fortsætter. Brug «es», når du henviser tilbage til en allerede nævnt situation uden at gentage den.

anhält «anhält» betyder «fortsætter» i «Wenn es anhält». Det beskriver, at smerterne eller problemet ikke forsvinder. Formen står samlet i ledsætningen efter «wenn», selv om verbet «anhalten» har en adskilt forstavelse i andre sætningsmønstre.

sollte «sollte» betyder «bør» i «sollte ich wahrscheinlich zu einer Fachkraft gehen» og udtrykker et råd eller noget, taleren vurderer er passende. Det står sammen med infinitiven «gehen». Brug formen, når du giver eller udtrykker en anbefaling på en forholdsvis forsigtig måde.

wahrscheinlich «wahrscheinlich» betyder «sandsynligvis» i «sollte ich wahrscheinlich ... gehen» og viser, at taleren vurderer rådet som sandsynligt, men ikke helt sikkert. Det står sammen med «sollte» og gør anbefalingen mindre kategorisk. Brug det, når du vil markere en sandsynlig vurdering.

einer «einer» betyder «en» i «zu einer Fachkraft» og står foran «Fachkraft». Her henviser det til en fagperson, som taleren kan opsøge, uden at personen er nærmere bestemt. Brug formen i et udtryk med «zu» foran denne type bestemt fagperson.

Fachkraft «Fachkraft» betyder «fagperson» i «zu einer Fachkraft». Det er en person med relevant faglig ekspertise, som taleren bør opsøge, hvis problemet fortsætter. Brug ordet, når du taler om professionel hjælp uden at specificere en bestemt profession.

gehen «gehen» betyder «gå» i «zu einer Fachkraft gehen». Her beskriver hele udtrykket, at man opsøger eller går til en fagperson for at få hjælp. Brug infinitiven efter «sollte», når du beskriver den anbefalede handling.

Das «Das» betyder «det» i «Das gilt besonders». Det henviser tilbage til den anbefaling eller betingelse, der netop er blevet nævnt. Brug «Das» til at pege tilbage på et helt tidligere udsagn.

gilt «gilt» betyder «gælder» i «Das gilt besonders». Her siger det, at det foregående råd især er relevant under de næste nævnte omstændigheder. Brug «Das gilt für ...», når du forklarer, hvem eller hvad en regel eller vurdering gælder for.

besonders «besonders» betyder «især» i «Das gilt besonders, wenn ...» og fremhæver, at den følgende situation er ekstra vigtig. Det står før betingelsen, der indledes med «wenn». Brug det, når du vil fremhæve én situation blandt flere.

sich «sich» er den refleksive del af udtrykket «sich die Schmerzen ausbreiten» og viser, at smerterne beskrives som noget, der breder sig. Det hører sammen med verbet «ausbreiten» i denne betydning. Brug refleksive former, når et tysk verbum kræver «sich» for at beskrive, at noget breder sig eller ændrer udbredelse.

ausbreiten «ausbreiten» betyder «sprede sig» i «sich die Schmerzen ausbreiten». Her beskriver det, at smerterne bevæger sig fra det oprindelige område til et større område. Brug verbet sammen med «sich», når du taler om noget, der breder sig.

oder «oder» betyder «eller» i «ausbreiten oder deinen Schlaf beeinträchtigen». Det forbinder to mulige tegn på, at problemet er blevet mere alvorligt. Brug «oder» til at præsentere alternativer eller flere mulige situationer.

Schlaf «Schlaf» betyder «søvn» i «deinen Schlaf beeinträchtigen». Her er søvnen det, som smerterne kan påvirke negativt. Brug ordet, når du taler om søvn som en tilstand eller daglig funktion.

beeinträchtigen «beeinträchtigen» betyder «påvirke negativt» i «deinen Schlaf beeinträchtigen». Det beskriver, at smerterne kan gøre søvnen dårligere eller vanskeligere. Mønstret «etwas beeinträchtigen» bruges, når noget har en skadelig eller forstyrrende virkning på en funktion eller situation.

Diese «Diese» betyder «denne» i «Diese Woche» og peger på den uge, som taleren befinder sig i nu. Det står foran «Woche» i et tidsudtryk. Brug det, når du vil afgrænse noget til den aktuelle uge.

Woche «Woche» betyder «uge» i «Diese Woche». Her angiver det tidsrammen for de små ændringer og observationer, taleren vil foretage. Brug ordet til at tale om en periode på en uge.

kleine «kleine» betyder «små» i «kleine Anpassungen» og beskriver ændringerne som begrænsede eller beskedne. Det står foran flertalsordet «Anpassungen». Brug formen, når du vil beskrive ændringer, der ikke er omfattende.

Anpassungen «Anpassungen» betyder «justeringer» i «kleine Anpassungen vornehmen». Det henviser til mindre ændringer, for eksempel i arbejdsopstillingen, som taleren vil gennemføre. Mønstret «Anpassungen vornehmen» bruges, når man foretager praktiske justeringer.

vornehmen «vornehmen» betyder «foretage» i «kleine Anpassungen vornehmen». Det beskriver, at taleren gennemfører konkrete justeringer. Brug mønstret «Anpassungen vornehmen», når du taler om at udføre ændringer i en situation eller arbejdsform.

und «und» betyder «og» i «vornehmen und beobachten». Det forbinder to handlinger, som taleren vil udføre: foretage justeringer og følge resultatet. Brug «und» til at sammenkæde handlinger eller oplysninger.

beobachten «beobachten» betyder «følge» eller «observere» i «beobachten, ob sie helfen». Her vil taleren følge udviklingen for at se, om justeringerne hjælper. Brug verbet, når du systematisk følger en udvikling eller virkning over tid.

ob «ob» betyder «om hvorvidt» i «ob sie helfen» og indleder et indirekte spørgsmål om, hvorvidt justeringerne hjælper. Det bruges ikke som et almindeligt betingelsesord her. Brug «ob» efter verber som «beobachten», når du undersøger, om noget er tilfældet.

sie «sie» betyder «de» i «ob sie helfen» og henviser her til de små justeringer, der blev nævnt lige før. Det er de justeringer, som muligvis hjælper. Brug «sie» til at henvise tilbage til flere allerede nævnte ting.

Veränderungen «Veränderungen» betyder «ændringer» i «Veränderungen, an denen man festhält». Her handler det om ændringer, som man fortsætter med over en periode. Brug ordet, når du taler om, at noget bliver anderledes.

denen «denen» betyder «som» i «Veränderungen, an denen man festhält» og henviser tilbage til «Veränderungen». Formen står efter «an», fordi udtrykket «an etwas festhalten» kræver denne forbindelse. Brug den i en relativsætning, når du henviser til flere ting, som man holder fast i.

man «man» betyder «man» i «an denen man festhält» og taler generelt om en person eller mennesker uden at nævne nogen bestemt. Det gør udsagnet til en generel vurdering, ikke kun noget, der gælder taleren. Brug «man», når du beskriver en almindelig måde at gøre noget på.

festhält «festhält» betyder «holder fast i» i «an denen man festhält». Her betyder det, at man fortsætter med ændringerne i stedet for kun at prøve dem én gang. Mønstret «an etwas festhalten» bruges, når man bliver ved noget eller ikke opgiver det.

normalerweise «normalerweise» betyder «normalt» i «kann man normalerweise leichter beurteilen». Det angiver, at udsagnet typisk gælder, men ikke nødvendigvis i alle tilfælde. Brug det, når du beskriver det almindelige eller forventelige forløb.

leichter «leichter» betyder «lettere» i «leichter beurteilen» og viser, at det er mindre vanskeligt at vurdere virkningen af vedvarende ændringer. Det er en sammenligning, der fortsættes med «als». Brug formen, når du sammenligner sværhedsgraden af to handlinger eller muligheder.

beurteilen «beurteilen» betyder «vurdere» i «Veränderungen ... leichter beurteilen». Her handler det om at bedømme, om ændringerne virker, efter at man har holdt fast i dem. Brug infinitiven efter «kann», når du beskriver den handling, der bliver lettere.

als «als» betyder «end» i sammenligningen «leichter beurteilen als eine große Veränderung». Det forbinder det, der vurderes som lettere, med det, der sammenlignes med. Brug «als» efter en komparativ form som «leichter».

eine «eine» betyder «en» i «eine große Veränderung» og introducerer én stor ændring som sammenligningspunkt. Det står foran «große Veränderung». Brug formen, når du nævner én ikke nærmere bestemt ting af denne type.

große «große» betyder «stor» i «eine große Veränderung» og beskriver ændringen som omfattende. Det står foran «Veränderung» og fungerer som sammenligningspunkt til de små, vedvarende ændringer. Brug formen, når du beskriver en ændring med stort omfang.

Veränderung «Veränderung» betyder «ændring» i «eine große Veränderung». Her er det én omfattende ændring, som sammenlignes med flere ændringer, man holder fast i. Brug ordet, når du taler om en konkret forandring i en situation.

Grammatikpunkter

sich nach vorn lehnen

Ich lehne mich auch nach vorn.

Ih leene mih aukh naakh foan.

Jeg læner mig også frem.

Verbet er refleksivt: mich står sammen med ich og viser, at handlingen udføres af personen selv.

aufhören: Hör auf!

Hör auf!

Høa auf!

Stop!

Ved et adskilleligt verbum står præfikset auf efter verbet i bydeform: Hör auf.

Tysk Ordforråd

Bildschirm Substantiv

bilt-sjirm skærm

genug Adverbium

ge-nuuk nok

Halt Substantiv

halt støtte

Monitor Substantiv

monitoa skærm

näher Adverbium

næa tættere på

Rücken Substantiv

rykken ryg

Schreibtisch Substantiv

sjrajbtisj skrivebord

sich nach vorn lehnen Frase

sih naakh foan leenen læne sig frem lehne mich auch nach vorn

Stuhl Substantiv

sjtul stol

unterer Rücken Frase

unta-ra rykken lænderyg

wehtun Verbum

vee-tuun gøre ondt tut weh

weit weg Adverbium

vajt vek langt væk zu weit weg

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

skærm

Vis Svar

Monitor

støtte

Vis Svar

Halt

nok

Vis Svar

genug

skrivebord

Vis Svar

Schreibtisch