Lændesmerter fra skrivebordsarbejde | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mein unterer Rücken tut weh, nachdem ich den ganzen Tag an meinem Schreibtisch gesessen habe.

   Jeg har ondt i lænden efter at have siddet ved mit skrivebord hele dagen.

   Mein

   min

   unterer

   nedre

   Rücken

   ryg

   tut weh

   gør ondt

   nachdem

   efter at

   ganzen

   hele

   Tag

   dag

   Schreibtisch

   skrivebord

   gesessen habe

   har siddet

   Uddybende forklaring

   Mein betyder her “min” og står foran det maskuline substantiv Rücken. I nominativ maskulinum får ejestedordet denne form: mein Rücken = “min ryg”. Sammenlign fx meine Hand = “min hånd”, hvor substantivet er feminint. unterer betyder “nedre” her. Det er bøjet efter Rücken: grundformen er unter, og unterer Rücken er nominativ maskulinum med stærk adjektivbøjning efter mein. Sammenlign mein unterer Rücken med meine untere Hand, hvor adjektivet får en anden endelse. Rücken betyder “ryg”. Formen er ental; flertallet er Rücken med samme skrivemåde. I denne sætning er det subjektet i betydningen “min nedre ryg”. tut weh er den faste konstruktion “gør ondt”. Den kommer fra wehtun; i nutid hedder 3. person ental tut ... weh, fordi verbet er deleligt. Eksempel: Mein Fuß tut weh. — “Min fod gør ondt.” nachdem betyder “efter at” og indleder en ledsætning om noget, der sker før eller er afsluttet før hovedsætningens situation. Det finitte verbum placeres til sidst i denne ledsætning. ganzen betyder her “hele” og hører sammen med Tag i udtrykket den ganzen Tag. Endelsen viser adjektivets bøjning efter den bestemte artikel den; ganz er grundformen. Tag betyder “dag”. den ganzen Tag er en tidsangivelse i akkusativ og betyder “hele dagen”. Her angiver den, hvor længe personen sad ved skrivebordet, ikke et bestemt antal separate dage. Schreibtisch betyder “skrivebord”. I an meinem Schreibtisch står det efter an med dativ, fordi placeringen er fast og ikke en bevægelse hen til stedet. Det maskuline dativudtryk er meinem Schreibtisch. gesessen habe betyder “har siddet”. Grundverbet er sitzen, og perfektum dannes med haben plus perfektum participium gesessen: ich habe gesessen. I den efterfølgende ledsætning står hjælpeverbet til sidst: ... gesessen habe. Hele sætningen bygges sådan: Mein unterer Rücken tut weh = “Min nedre ryg gør ondt”. nachdem ich den ganzen Tag an meinem Schreibtisch gesessen habe angiver, at personen har siddet ved sit skrivebord hele dagen før eller frem til det tidspunkt, hvor ryggen gør ondt. Samlet betyder den derfor: “Jeg har ondt i lænden efter at have siddet ved mit skrivebord hele dagen.”

2. Dein Stuhl gibt dir vielleicht nicht genug Halt.

   Din stol giver dig måske ikke nok støtte.

   Dein

   din

   Stuhl

   stol

   gibt

   giver

   dir

   dig

   vielleicht

   måske

   nicht

   ikke

   genug

   nok

   Halt

   støtte

   Uddybende forklaring

   Dein betyder her “din” og står foran Stuhl. Det er ejestedordet af du; i denne sætning er det tilpasset Stuhl, som er hankøn og ental. I nominativ hankøn har det formen dein uden endelse: dein Stuhl. Sammenlign fx deine Lampe (hunkøn) og dein Buch (intetkøn). Stuhl betyder “stol”. Det er et hankønsord: der Stuhl. I sætningen er det grundleddet, altså den stol, der giver eller ikke giver støtte. Eksempel: Der Stuhl ist bequem. — “Stolen er behagelig.” gibt er 3. person ental af geben (“at give”). Her bruges konstruktionen jemandem Halt geben: en stol giver en person støtte. dir viser, hvem der modtager støtten. Andre former er fx ich gebe (“jeg giver”) og du gibst (“du giver”); i gibt ændres vokalen i verbets stamme også i forhold til geben. dir betyder “dig” og er dativformen af du. Dativ bruges her, fordi personen er modtageren i dir Halt geben. Eksempel: Der Stuhl gibt mir Halt. — “Stolen giver mig støtte.” mir er dativformen af ich, mens dir er dativformen af du. vielleicht betyder “måske”. Det gør udsagnet usikkert: taleren siger ikke, at stolen helt sikkert mangler støtte, men at det er en mulig forklaring. Det kan stå foran den del, som usikkerheden vedrører, som her foran nicht genug Halt. nicht er nægtelsen “ikke”. Sammen med genug Halt nægter det, at støtten er tilstrækkelig: nicht genug Halt betyder “ikke nok støtte”. genug betyder “nok” eller “tilstrækkeligt”. Her står det foran substantivet Halt uden artikel. Mønstret nicht genug + substantiv kan bruges om en utilstrækkelig mængde eller grad, fx nicht genug Zeit — “ikke nok tid”. Halt betyder her “støtte” eller “stabilitet”, ikke et konkret stop. I konstruktionen jemandem Halt geben betyder det at støtte personen fysisk eller give personen stabilitet. Det er et hankønsord: der Halt, men uden artikel har formen her ingen synlig kasusendelse. Hele mønstret er Dein Stuhl + gibt dir + vielleicht nicht genug Halt: “Din stol giver dig måske ikke nok støtte.” Dein Stuhl er grundleddet, gibt er verbet, dir er modtageren, og nicht genug Halt angiver, at støtten muligvis ikke er tilstrækkelig. Udsagnet passer derfor til situationen, hvor stolen måske ikke støtter ryggen nok.

3. Ich lehne mich auch nach vorn, weil mein Monitor zu weit weg ist.

   Jeg læner mig også frem, fordi min skærm er for langt væk.

   Ich

   jeg

   lehne … mich

   læner mig

   auch

   også

   nach vorn

   fremad

   weil

   fordi

   mein

   min

   Monitor

   skærm

   zu weit weg

   for langt væk

   ist

   er

   Uddybende forklaring

   Ich er det personlige pronomen for første person ental: “jeg”. Det er den, der udfører handlingen i denne sætning. Et tilsvarende eksempel er: Ich sitze. — “Jeg sidder.” lehne mich kommer fra det refleksive verbum sich lehnen — “at læne sig”. lehne er nutidsformen for første person ental, mens mich er det refleksive pronomen, der viser, at handlingen retter sig mod samme person som Ich: “jeg læner mig”. Sammenlign: Ich lehne mich zurück. — “Jeg læner mig tilbage.” auch betyder “også” og føjer denne handling til noget andet, der allerede er relevant. Her betyder placeringen, at taleren også læner sig frem. nach vorn angiver retningen “fremad” eller “frem”. nach bruges her til en retning, og vorn betyder “foran/fremme” i denne faste retningsangivelse. Eksempel: Geh nach vorn. — “Gå fremad.” weil indleder en begrundende ledsætning: “fordi”. I en tysk weil-sætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Det forklarer derfor ikke alene indholdet, men forbinder hovedsætningen med dens grund. mein Monitor betyder “min skærm”. Monitor er et maskulint substantiv, og mein er den possessive form, der står foran et maskulint substantiv i nominativ ental. Formen mein angiver ejerskab; den siger ikke i sig selv, om ejeren er mand eller kvinde. Eksempel: Mein Monitor ist neu. — “Min skærm er ny.” zu weit weg betyder “for langt væk”. weit weg beskriver stor afstand, mens zu viser, at afstanden er større, end der er passende eller ønskeligt i situationen. weit har blandt andet sammenligningsformerne weiter og am weitesten; her er det ikke en sammenligning med en bestemt anden afstand, men en vurdering af, at afstanden er for stor. ist er nutidsformen af sein — “at være” — for tredje person ental. Den passer her til Monitor, som er ental: “er”. Eksempel: Der Monitor ist dort. — “Skærmen er der.” Hele strukturen er Ich lehne mich auch nach vorn, “Jeg læner mig også frem”, efterfulgt af weil mein Monitor zu weit weg ist, “fordi min skærm er for langt væk”. I ledsætningen står ist til sidst, så de to dele tilsammen giver: “Jeg læner mig også frem, fordi min skærm er for langt væk.”

4. Den Bildschirm näher zu stellen, könnte deinen Rücken etwas entlasten.

   At flytte skærmen tættere på kan måske lette noget af presset på din ryg.

   Bildschirm

   skærm

   näher

   tættere

   zu stellen

   at stille eller placere

   könnte

   kunne måske

   Rücken

   ryg

   etwas

   lidt; noget

   entlasten

   lette belastningen

   Uddybende forklaring

   Den Bildschirm näher zu stellen er en infinitivkonstruktion med betydningen “at stille skærmen tættere på”. Den Bildschirm står i akkusativ, fordi stellen retter en genstand mod en placering. der Bildschirm er hankøn; her bliver artiklen den i akkusativ. Eksempel: Ich stelle den Stuhl ans Fenster. — “Jeg stiller stolen hen til vinduet.” näher er komparativ af nah (“nær”): nah – näher – am nächsten (“nær – tættere – nærmest”). Her beskriver näher, at skærmen skal placeres tættere på end før. Det er altså selve skærmens placering, der sammenlignes, ikke ryggen. zu stellen er zu-infinitiven af verbet stellen (“stille, placere”). I denne konstruktion fungerer hele infinitivgruppen som det, der eventuelt kan hjælpe: “at stille skærmen tættere på”. Eksempel: Es ist gut, den Bildschirm höher zu stellen. — “Det er godt at stille skærmen højere.” könnte er Konjunktiv II af können (“kunne”). Formen udtrykker her en forsigtig mulighed: “kan måske” eller “kunne muligvis”. Den siger ikke, at virkningen er sikker. Eksempel: Das könnte helfen. — “Det kunne måske hjælpe.” deinen Rücken betyder “din ryg”. deinen er den maskuline akkusativform af det possessive pronomen dein, fordi Rücken er genstanden for entlasten: nogen eller noget aflaster ryggen. der Rücken er hankøn. Eksempel: Die Übung entlastet deinen Rücken. — “Øvelsen aflaster din ryg.” etwas betyder her “lidt” og dæmper graden: ryggen bliver aflastet i nogen grad. Det står ikke som et bestemt mål eller en præcis mængde. entlasten betyder “at aflaste” eller “at lette belastningen”. Det er et regelmæssigt verbum: entlasten – entlastete – hat entlastet. I sætningen er den Rücken genstanden, der bliver aflastet. Eksempel: Eine gute Haltung kann den Nacken entlasten. — “En god kropsholdning kan aflaste nakken.” Samlet er strukturen: Den Bildschirm näher zu stellen (at stille skærmen tættere på) + könnte (kunne måske) + deinen Rücken (din ryg) + etwas entlasten (aflaste lidt). Hele ytringen betyder derfor: “At stille skærmen tættere på kan måske lette noget af belastningen på din ryg.”

5. Ich habe darüber nachgedacht, mich in kurzen Pausen zu dehnen.

   Jeg overvejede at strække ud i korte pauser.

   Ich habe

   jeg har

   darüber nachgedacht

   tænkt over det

   mich

   mig

   kurzen

   korte

   Pausen

   pauser

   dehnen

   strække ud

   Uddybende forklaring

   Ich habe er en fast del af perfektum i tysk: ich er subjektet “jeg”, og habe er nutidsformen af hjælpeverbet haben. Sammen med en perfektum-participium beskriver konstruktionen her en tidligere overvejelse, som taleren knytter til nutiden. Eksempel: Ich habe gelernt. – “Jeg har lært.” darüber nachgedacht kommer fra verbet nachdenken: “at tænke over” eller “at overveje”. I den observerede form er nachgedacht perfektum-participiet, og darüber er et pronominaladverbium med betydningen “over det/det”. Konstruktionen über etwas nachdenken bruger normalt über med det, man overvejer; darüber nachdenken bruges, når dette allerede er kendt eller udtrykkes mere generelt. Her gengiver den faste oversættelse meningen “overvejede”. Eksempel: Ich denke darüber nach. – “Jeg overvejer det.” mich er det refleksive pronomen i akkusativ for ich. Det viser, at personen, der strækker, også er den, der strækkes: mich dehnen betyder her “strække mig” eller naturligt på dansk “strække ud”. Formen mich hører sammen med førsteperson ental; andre personer har andre former, for eksempel sich i Sie dehnt sich. – “Hun strækker sig.” kurzen er bøjningsformen af adjektivet kurz, “kort”. Her beskriver det Pausen, og formen står i flertal dativ: in kurzen Pausen. Adjektivets grundform er kurz; kurzen er ikke en form af substantivet Pausen. Eksempel: Wir machen kurze Pausen. – “Vi holder korte pauser.” Her er kurze anderledes, fordi sætningsforholdet er anderledes. Pausen er flertal af substantivet die Pause, “pause”. I in kurzen Pausen bruges flertallet om flere pauser, og in har her en tidslig betydning: “i løbet af korte pauser” eller “i korte pauser”. Eksempel: Die Pause ist kurz. – “Pausen er kort.” dehnen er infinitiven af verbet dehnen, “at strække”. Den står efter zu i infinitivkonstruktionen mich in kurzen Pausen zu dehnen. I denne sammenhæng er verbet refleksivt, fordi det har mich: personen strækker sin egen krop. Eksempel: Es ist gut, sich zu dehnen. – “Det er godt at strække sig.” Sætningen bygges således op: Ich habe ... nachgedacht angiver, at taleren har overvejet noget; mich ... zu dehnen fortæller, hvad overvejelsen går ud på; og in kurzen Pausen angiver, hvornår eller i hvilken tilbagevendende situation det skal ske. Hele meningen er derfor: “Jeg overvejede at strække ud i korte pauser.”

6. Sanftes Dehnen kann helfen, aber hör auf, wenn die Schmerzen stärker werden.

   Forsigtig udstrækning kan måske hjælpe, men stop, hvis det øger smerterne.

   Sanftes

   skånsom

   Dehnen

   udstrækning

   kann

   kan

   helfen

   hjælpe

   aber

   men

   hör auf

   stop

   wenn

   hvis

   die Schmerzen

   smerterne

   stärker

   stærkere

   werden

   bliver

   Uddybende forklaring

   Sanftes beskriver her Dehnen: skånsomt eller forsigtigt. Grundformen er sanft; sammenligningen er sanfter og superlativformen am sanftesten. Endelsen -es passer her, fordi adjektivet står foran det nominaliserede neutrale Dehnen i denne konstruktion. Dehnen er et nominaliseret infinitiv og betyder her det at strække ud. Som substantiveret form skrives det med stort begyndelsesbogstav; man kan også bruge verbet i zu dehnen, som i den foregående sætning. Som eksempel: Dehnen kann angenehm sein. — »Det kan være behageligt at strække ud.« kann er 3. person ental af modalverbet können, hvis grundform er können. Her udtrykker det mulighed: den skånsomme udstrækning kan muligvis hjælpe. Efter et modalverb står det andet verb i infinitiv, derfor kommer helfen senere i samme del. helfen er infinitiven »hjælpe«. Grundformen er helfen; i 3. person ental hedder det for eksempel er hilft, og perfektumformen er hat geholfen. Efter kann beholder det infinitivformen: kann helfen. aber forbinder to dele med en modsætning: først nævnes en mulig hjælp, derefter en betingelse for at stoppe. hör auf er du-imperativ af det adskillelige verbum aufhören, »holde op« eller »stoppe«. I imperativ kan man sige Hör auf! — »Stop!« I en længere hovedsætning står den adskilte del til sidst, som i Hör mit der Übung auf. — »Hold op med øvelsen.« Her er det en direkte opfordring til den person, der tiltales. wenn indleder en betingelsessætning og svarer her til »hvis«. I sådan en tysk ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst. Det hjælper med at genkende strukturen wenn ..., .... die Schmerzen betyder smerterne. Entalsformen er der Schmerz, mens die Schmerzen er flertal. Artiklen die er her flertalsformen, og substantivet får flertalsendelsen -en. stärker er komparativ af adjektivet stark, »stærk«. I denne sammenhæng betyder det mere intense eller værre, ikke fysisk stærkere i snæver forstand. Den direkte sammenligningsrække er stark – stärker – am stärksten. werden er her 3. person flertal i nutid af werden, »blive«. Subjektet er die Schmerzen, så flertalsformen werden bruges. Sammen med stärker betyder stärker werden »blive mere intense« eller »tage til«. Samlet siger Sanftes Dehnen kann helfen »Skånsom udstrækning kan muligvis hjælpe«. aber hör auf tilføjer opfordringen »men stop«, og wenn die Schmerzen stärker werden angiver betingelsen »hvis smerterne bliver værre«. Hele sætningen betyder derfor: »Skånsom udstrækning kan måske hjælpe, men stop, hvis smerterne tager til.«

7. Wenn es anhält, sollte ich wahrscheinlich zu einer Fachkraft gehen.

   Hvis det fortsætter, bør jeg nok opsøge en fagperson.

   Wenn

   hvis

   anhält

   fortsætter

   sollte ich

   bør jeg

   wahrscheinlich

   sandsynligvis

   Fachkraft

   fagperson

   gehen

   gå

   Uddybende forklaring

   Wenn indleder her en betingelsesledsætning og betyder “hvis”. Mønstret Wenn ... , ... kan bruges til en betingelse: Wenn du Zeit hast, komm. — “Hvis du har tid, så kom.” anhält betyder her “fortsætter” eller “bliver ved”. Det er 3. person ental i nutid af anhalten. I en ledsætning står det bøjede verbum til sidst, og det adskillelige forled an- står derfor sammen med verbet som anhält. Es er et neutralt pronomen; den præcise reference er ikke angivet i den faste sætning. sollte ich udtrykker en forsigtig anbefaling: “bør jeg”. sollte hører til verbet sollen og er her den anbefalende form, ikke en direkte ordre. Sammenlign Ich soll gehen — “Jeg skal gå” — med Ich sollte gehen — “Jeg bør gå.” wahrscheinlich betyder “sandsynligvis” eller i denne sammenhæng “nok”. Det markerer, at taleren vurderer anbefalingen som sandsynlig eller passende, men ikke udtrykker den som sikkerhed. Fachkraft er et navneord for en fagperson eller kvalificeret person inden for et bestemt område. Grundformen med bestemt artikel er die Fachkraft; flertallet er die Fachkräfte. I udtrykket zu einer Fachkraft står navneordet efter zu i dativ, og einer viser den feminine dativform af den ubestemte artikel. gehen betyder “gå”. Det står i infinitiv, fordi det følger modalverbet sollte: Ich sollte gehen — “Jeg bør gå.” Sammen med zu einer Fachkraft betyder det her ikke blot fysisk at gå, men at opsøge eller henvende sig til en fagperson. Hele sætningen bygges sådan: Wenn es anhält — “Hvis det fortsætter” — angiver betingelsen. sollte ich wahrscheinlich — “bør jeg nok” — udtrykker en forsigtig anbefaling, og zu einer Fachkraft gehen — “opsøge en fagperson” — angiver den anbefalede handling. Samlet: “Hvis det fortsætter, bør jeg nok opsøge en fagperson.”

8. Das gilt besonders, wenn sich die Schmerzen ausbreiten oder deinen Schlaf beeinträchtigen.

   Det gælder især, hvis smerterne spreder sig eller begynder at påvirke din søvn.

   Das

   det

   gilt

   gælder

   besonders

   især

   wenn

   hvis

   sich … ausbreiten

   sprede sig

   Schmerzen

   smerter

   deinen

   din

   Schlaf

   søvn

   beeinträchtigen

   påvirke negativt

   Uddybende forklaring

   Das står her som det, der gælder; den faste oversættelse gengiver det som “det”. Formen er neutrum ental, men teksten fastslår ikke et mere specifikt navneord som referent. Sammenlign mønsteret Das gilt. — “Det gælder.” gilt er nutidsformen af gelten i 3. person ental. Her betyder det “gælder” eller “er relevant”. Flertal har gelten: Das gilt — “Det gælder”; Diese Regeln gelten — “Disse regler gælder”. besonders er et biord, der fremhæver udsagnet og betyder “især”. Det kan placeres sammen med det, man fremhæver: Das ist besonders wichtig. — “Det er især vigtigt.” wenn indleder her en betingelsesledsætning: “hvis”. I tysk står det finitte verbum normalt til sidst i sådan en ledsætning. Her står de to sideordnede verballed derfor med deres finitte former til sidst: ausbreiten og beeinträchtigen. sich ausbreiten er konstruktionen “sprede sig”. Grundformen er sich ausbreiten; i en hovedsætning deles det separable verbum typisk: Die Schmerzen breiten sich aus. — “Smerterne spreder sig.” I den viste ledsætning står verbet samlet som sich ausbreiten. sich er det refleksive pronomen i 3. person; denne form bruges både ved ental og flertal, så den viser ikke alene flertal. Her er die Schmerzen subjektet. Schmerzen er flertalsformen af der Schmerz, “smerte”. Sammen med die er det her en bestemt nominalgruppe i flertal. Die Schmerzen breiten sich aus betyder “smerterne spreder sig”. deinen er possessivformen af dein, “din”, foran Schlaf. Endelsen i deinen skyldes, at Schlaf er maskulin ental og står i akkusativ: dein Schlaf, men Ich beeinträchtige deinen Schlaf. Schlaf er navneordet “søvn”; grundformen er der Schlaf. I deinen Schlaf beeinträchtigen er det objektet for beeinträchtigen, altså det, der påvirkes. Eksempel: Lärm stört meinen Schlaf. — “Støj forstyrrer min søvn.” beeinträchtigen betyder her “påvirke negativt” eller “forringe”. I denne ledsætning er det ikke en infinitiv, men den finitte nutidsform i 3. person flertal; den ser dog ud som infinitiven. Subjektet er stadig die Schmerzen: Die Schmerzen beeinträchtigen deinen Schlaf. — “Smerterne påvirker din søvn.” Samlet er strukturen Das gilt besonders, wenn ...: “Det gælder især, hvis ...”. I betingelsesleddet er die Schmerzen fælles subjekt for de to sideordnede handlinger: sich ausbreiten eller deinen Schlaf beeinträchtigen. Hele udsagnet betyder: “Det gælder især, hvis smerterne spreder sig eller begynder at påvirke din søvn.”

9. Diese Woche kann ich kleine Anpassungen vornehmen und beobachten, ob sie helfen.

   I denne uge kan jeg lave små justeringer og holde øje med, om de hjælper.

   Diese Woche

   denne uge

   kann ich

   jeg kan

   kleine

   små

   Anpassungen

   justeringer

   vornehmen

   foretage

   beobachten

   observere; holde øje med

   sie

   de

   helfen

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   Diese Woche betyder her “denne uge”. Woche er et feminint substantiv: die Woche i grundformen, og diese passer til femininum ental i denne tidsangivelse. Udtrykket bruges som en tidsramme for det, der sker i resten af sætningen. kann ich består af modalverbet können og pronomenet ich. Formen kann er nutid, 1. person ental, og betyder her “kan” eller “er i stand til”. Med et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv: ich kann ... vornehmen. kleine betyder “små” og beskriver Anpassungen. Adjektivet er bøjet i flertal; her står det foran et substantiv uden artikel, så endelsen er -e. Sammenlign: eine kleine Anpassung (en lille justering), men kleine Anpassungen (små justeringer). Anpassungen betyder “justeringer” eller “tilpasninger”. Ental er die Anpassung, og flertalsformen er die Anpassungen. Substantivet betegner ændringer, der tilpasser noget, snarere end nødvendigvis en fuldstændig ændring. Eksempel: Kleine Anpassungen können helfen. – “Små justeringer kan hjælpe.” vornehmen betyder “foretage” eller “udføre”, især om en planlagt ændring eller justering. Det er infinitiven af det adskillelige verbum vornehmen; med kann bliver infinitiven stående samlet: Ich kann eine Anpassung vornehmen. – “Jeg kan foretage en justering.” beobachten betyder “observere” eller “holde øje med”. Her er det endnu en infinitiv, der afhænger af kann: personen kan både foretage justeringer og observere resultatet. Eksempel: Wir beobachten die Veränderung. – “Vi observerer ændringen.” sie betyder her “de” og er subjekt i ledsætningen. Den henviser til Anpassungen, som er flertal; oversættelsen identificerer derfor de omtalte justeringer som det, der eventuelt hjælper. Formen sie kan i andre sammenhænge have andre funktioner, men her er den 3. person flertal. helfen betyder “hjælpe”. Det er infinitivformen i ordbogen, men her er det også nutidsformen for 3. person flertal: sie helfen. Verbet bruges ofte med dativ for den, der får hjælp, for eksempel Die Änderungen helfen mir. – “Ændringerne hjælper mig.” ob sie helfen er en ledsætning med betydningen “om de hjælper”. ob indleder et indirekte ja/nej-spørgsmål, og det finitte verbum helfen står derfor sidst i ledsætningen. Det ændrer ikke udsagnet til en sikker påstand om, at de hjælper; det beskriver, hvad man vil undersøge. Hele sætningen samler tidsrammen Diese Woche med modalverbet kann, objektet kleine Anpassungen og de to handlinger vornehmen und beobachten. Den betyder: “I denne uge kan jeg foretage små justeringer og observere, om de hjælper.”

10. Veränderungen, an denen man festhält, kann man normalerweise leichter beurteilen als eine große Veränderung.

    Ændringer, man holder fast i, er som regel lettere at vurdere end én stor ændring.

    Veränderungen

    ændringer

    an denen

    som … i / som man … i

    festhält

    holder fast i

    kann man

    man kan

    normalerweise

    som regel

    leichter

    lettere

    beurteilen

    vurdere

    große

    stor

    Veränderung

    ændring

    Uddybende forklaring

    Veränderungen betyder her “ændringer”. Det er flertal af die Veränderung (“ændringen”); entalsformen er altså die Veränderung, flertalsformen die Veränderungen. I sætningen er ordet det, som senere vurderes. an denen betyder her “som man holder fast i”. an står sammen med verbet festhalten, og i denne konstruktion styrer det dativ. denen er den dativiske flertalsform af det relative pronomen, som henviser til Veränderungen. Et relativt pronomen kan derfor ikke vælges ud fra nærhed alene: her passer flertal og dativ til det ord, der beskrives. festhält kommer af festhalten (“holde fast i”). Det er en adskillelig sammensætning: i den finitte form står hält på verbets plads, mens fest står foran det. festhält er 3. person ental i nutid; subjektet er man. Eksempel: Man hält an dem Plan fest. — “Man holder fast i planen.” Med et relativt an, som her, bliver konstruktionen an etwas festhalten. kann man betyder “man kan”. kann er nutidsformen af modalverbet können for man/3. person ental. Modalverbet står på andenpladsen i hovedsætningen, og det fulde verb beurteilen står til sidst: Man kann etwas beurteilen — “Man kan vurdere noget.” Her står objektet Veränderungen ... først, så kommer det finitte verbum kann, og derefter subjektet man. normalerweise betyder “normalt” eller “som regel”. Det begrænser udsagnet og gør det til en almindelig tendens, ikke en absolut regel. Det ændrer ikke, hvem der vurderer ændringerne. leichter betyder “lettere”. Det er komparativ af adjektivet leicht (“let”): leicht – leichter – am leichtesten. Her beskriver komparativen, at vurderingen er lettere sammenlignet med vurderingen af den store ændring, der nævnes bagefter. Eksempel: Diese Aufgabe ist leichter. — “Denne opgave er lettere.” beurteilen betyder “vurdere” eller “bedømme”. Det er grundformen, som bruges efter kann: man kann ... beurteilen. Verbet tager her det, der skal vurderes, som objekt. Eksempel: Wir beurteilen den Vorschlag. — “Vi vurderer forslaget.” große betyder her “stor”. Det er den bøjede form af groß; i eine große Veränderung får adjektivet endelsen -e, fordi det står foran et hunkønsord med den ubestemte artikel eine i nominativ eller akkusativ. Her er hele nominalgruppen objekt efter beurteilen, altså akkusativ. groß beskriver Veränderung, ikke omfanget af hele udsagnet. Veränderung betyder “ændring” i ental. Den ubestemte artikel eine viser her en ikke nærmere identificeret ændring; den skal ikke automatisk forstås som en optælling af præcis én. Sammen med große danner den kontrasten til flertallet af ændringer, som man holder fast i. Hele strukturen er: Veränderungen, an denen man festhält (“ændringer, som man holder fast i”) + kann man normalerweise leichter beurteilen (“kan man normalt lettere vurdere”) + als eine große Veränderung (“end en stor ændring”). Den relative ledsætning præciserer, hvilke ændringer der menes. Den samlede betydning er: “Ændringer, man holder fast i, er som regel lettere at vurdere end én stor ændring.”