Besøg på klinikken | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich habe einen Termin in der Klinik.

   Jeg har en tid på klinikken.

   Ich

   jeg

   habe

   har

   einen

   en

   Termin

   tid; aftale

   in

   på; i

   Klinik

   klinik

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er den første persons entalspronomen: den talende henviser til sig selv. Formen er den samme som grundled i nominativ, fx Ich komme. = “Jeg kommer.” habe er nutidsformen af haben for ich: ich habe = “jeg har”. haben bruges her til at udtrykke, at taleren har en aftale/tid. Det er ikke det samme som sein (“at være”). einen er den ubestemte artikel foran Termin. Termin er hankøn, og her står navneordsleddet som direkte objekt efter haben, så hankønsartiklen får akkusativformen einen. einen angiver ikke i sig selv et bestemt antal; den svarer her til den danske ubestemte artikel “en”. Termin betyder her en aftalt tid eller aftale, typisk en tid hos en institution eller en person. Grundformen er der Termin; efter haben ses den i akkusativ, men selve navneordet ændrer ikke form i denne sætning. Et nyttigt eksempel er Ich habe morgen einen Termin. = “Jeg har en aftale i morgen.” in betyder her “på/i” og indleder stedleddet. Sammen med der Klinik beskriver in der Klinik stedet for aftalen: “på klinikken”. Ved en fast placering bruges in med dativ; derfor står den feminine form der i der Klinik. Ved bevægelse ind i et sted bruges derimod ofte akkusativ, fx Ich gehe in die Klinik. = “Jeg går ind på klinikken.” Klinik betyder “klinik”. Grundformen er die Klinik, og i der Klinik står den feminine entalsform efter præpositionen in ved en fast placering. Den bestemte artikel der viser her dativ, ikke hankøn. Hele sætningen bygges således: Ich er den, der har noget; habe udtrykker at have; einen Termin er den aftale eller tid, som taleren har; og in der Klinik angiver stedet. Samlet betyder Ich habe einen Termin in der Klinik.: “Jeg har en tid på klinikken.”

2. Aber ich bin nicht sicher, was ich zuerst tun soll.

   Men jeg er ikke sikker på, hvad jeg skal gøre først.

   Aber

   men

   ich bin

   jeg er

   nicht

   ikke

   sicher

   sikker

   was

   hvad

   zuerst

   først

   tun

   gøre

   soll

   skal

   Uddybende forklaring

   Aber betyder her “men” og forbinder udsagnet med noget tidligere uden at ændre den øvrige grammatik. Det er en almindelig konjunktion; fx Aber ich komme morgen. = “Men jeg kommer i morgen.” ich bin betyder “jeg er”. ich er 1. person ental af det personlige pronomen “jeg”, og bin er 1. person ental i nutid af sein (“at være”): ich bin, du bist, er/sie/es ist. Eksempel: Ich bin müde. = “Jeg er træt.” nicht betyder “ikke” og benægter her sikkerheden i sicher, ikke hele sætningen som sådan. I tysk står nicht ofte foran det led eller den egenskab, der benægtes; ich bin nicht sicher svarer derfor til “jeg er ikke sikker”. sicher betyder her “sikker” i betydningen “vis på, at noget er rigtigt”. Det er et adjektiv. Det kan også bruges om noget, der er sikkert eller uden fare, men den betydning er ikke den relevante her. Eksempel: Bist du sicher? = “Er du sikker?” was betyder “hvad” og indleder her et indirekte spørgsmål. I et direkte spørgsmål står der fx Was soll ich tun? = “Hvad skal jeg gøre?” Efter was kommer den underordnede sætning ich zuerst tun soll, hvor det finitte verbum står til sidst. zuerst betyder “først” eller “som det første”. Det angiver rækkefølgen af handlingen. Eksempel: Was mache ich zuerst? = “Hvad gør jeg først?” tun betyder “gøre”. Det er infinitiven af tun; infinitiven bruges her sammen med modalverbet soll. Eksempel: Ich muss das tun. = “Jeg må gøre det.” soll er 1. person ental i nutid af modalverbet sollen (“skulle”). Sammen med infinitiven tun danner det ich soll tun, “jeg skal gøre”. Formen soll viser altså både nutid og subjektet ich; den er ikke en form af tun. I denne sætning udtrykker kombinationen, hvad taleren forventes eller bør gøre, uden at sætningen selv siger, hvem forventningen kommer fra. Samlet er was ich zuerst tun soll et indirekte spørgsmål: “hvad jeg skal gøre først”. Hele sætningen Aber ich bin nicht sicher, was ich zuerst tun soll. betyder derfor: “Men jeg er ikke sikker på, hvad jeg skal gøre først.”

3. Beginne an der Anmeldung und zeig ihnen deine Versicherungskarte.

   Start i receptionen, og vis dem dit sygesikringskort.

   Beginne

   begynd

   Anmeldung

   reception

   zeig

   vis

   ihnen

   dem

   deine

   din

   Versicherungskarte

   sygesikringskort

   Uddybende forklaring

   Beginne er bydeform af beginnen til én person, der tiltales med du. Det betyder her “begynd”. En kortere alternativ bydeform er beginn; begge kan bruges i uformel tiltale. Anmeldung betyder her receptionen eller registreringsstedet. Det er et feminint navneord: die Anmeldung. I helheden står det i præpositionsforbindelsen an der Anmeldung, hvor an med dativ udtrykker sted: “ved/i receptionen”. der er derfor dativformen af den bestemte artikel for et feminint navneord. zeig er bydeform af det regelmæssige verbum zeigen (“vise”) til du. Formen kan også forekomme som zeige; zeig er den korte almindelige form. Den følgende genstand markeres med akkusativ, mens den person, man viser noget til, står i dativ. ihnen betyder her “dem”. Det er dativ af pronomenet sie i flertal, altså “de” som modtagere af det, der vises. Det skal ikke forveksles med det høflige entals- eller flertalspronomen Ihnen, som skrives med stort begyndelsesbogstav. I denne sætning understøtter oversættelsen læsningen “dem”. deine betyder “din” og er den uformelle andenpersons possessivform. Her bøjes den, fordi den bestemmer Versicherungskarte, som er feminin og står i akkusativ: deine Versicherungskarte. Det er altså deine, ikke Versicherungskarte, der viser denne bøjningsform. Sammenlign for eksempel dein Formular med deine Karte. Versicherungskarte er et sammensat navneord, der betyder “sygesikringskort” i denne sammenhæng. Det består af Versicherung (“forsikring”) og Karte (“kort”); hele sammensætningen har grammatisk køn fra sidste led, så det hedder die Versicherungskarte. Et genanvendeligt eksempel er Zeig deine Karte. — “Vis dit kort.” Samlet består ytringen af en bydehandling og dens to dele: Beginne an der Anmeldung betyder “Start i receptionen”, og zeig ihnen deine Versicherungskarte betyder “vis dem dit sygesikringskort”. Imperativerne er rettet til én uformelt tiltalt person; ihnen angiver modtagerne, og deine Versicherungskarte er det, der skal vises.

4. Muss ich ein Formular ausfüllen, bevor ich die Krankenschwester sehe?

   Skal jeg udfylde en formular, før jeg møder sygeplejersken?

   Muss ich

   skal jeg

   Formular

   formular

   ausfüllen

   udfylde

   bevor

   før

   Krankenschwester

   sygeplejerske

   sehe

   møder

   Uddybende forklaring

   Muss ich er en ja/nej-spørgsmålsramme: modalverbet müssen står først, og subjektet ich kommer bagefter. Her spørger taleren, om det er nødvendigt for taleren at gøre noget. I en hovedsætning står det andet verbum normalt som infinitiv til sidst: Muss ich warten? — Skal jeg vente? Formular er et navneord for en formular. Det står her efter ein, som markerer en ubestemt formular, ikke i sig selv et bestemt antal. Flertalsformen er Formulare: Ich brauche ein Formular. — Jeg har brug for en formular. ausfüllen betyder at udfylde. Det er infinitiven, som modalverbet müssen styrer i denne sætning. Verbet er deleligt i mange hovedsætninger: Ich fülle das Formular aus. — Jeg udfylder formularen. Efter et modalverbum bliver det stående samlet som infinitiv: Ich muss das Formular ausfüllen. — Jeg skal udfylde formularen. bevor indleder en ledsætning med betydningen før. I ledsætningen bevor ich die Krankenschwester sehe står det bøjede verbum sehe til sidst, hvilket er typisk for en tysk ledsætning med bevor. Eksempel: Ruf mich an, bevor du gehst. — Ring til mig, før du går. Krankenschwester betyder sygeplejerske. Det er et feminint navneord; med den bestemte artikel bliver det die Krankenschwester. Et tilsvarende maskulint ord er Krankenpfleger — sygeplejer. sehe er første person ental i nutid af sehen — at se. Formen følger subjektet ich: ich sehe; med du hedder det du siehst. I denne faste sætning bruges sehen i den konkrete situation om at se eller møde sygeplejersken, sådan som den danske oversættelse angiver: Ich sehe den Arzt morgen. — Jeg møder lægen i morgen. Hele sætningen samles sådan: Muss ich spørger, om det er nødvendigt, ein Formular ausfüllen angiver handlingen, og bevor ich die Krankenschwester sehe angiver, at handlingen skal ske før talerens møde med sygeplejersken. Derfor betyder sætningen: Skal jeg udfylde en formular, før jeg møder sygeplejersken?

5. Wahrscheinlich, besonders wenn du zum ersten Mal dort bist.

   Sandsynligvis, især hvis det er dit første besøg.

   Wahrscheinlich

   sandsynligvis

   besonders

   især

   wenn du

   hvis du

   zum ersten Mal

   første gang

   dort

   der

   bist

   er

   Uddybende forklaring

   Wahrscheinlich betyder her „sandsynligvis“. Det er et adverbium, som angiver, at taleren vurderer noget som sandsynligt, men ikke sikkert. Et nyttigt modstykke er unwahrscheinlich („usandsynligt“). Eksempel: Wahrscheinlich kommt er später. – „Han kommer sandsynligvis senere.“ besonders betyder „især“ og fremhæver det, der følger. Det kan også bruges foran et tillægsord, for eksempel besonders wichtig („især vigtigt“). Eksempel: Das ist besonders hilfreich. – „Det er især nyttigt.“ wenn du indleder her en betingelsesledsætning: „hvis du“. wenn betyder „hvis“ i denne brug, mens du er 2. persons entalspronomen („du“). I en tysk ledsætning med wenn står det bøjede verbum normalt til sidst; det ses her i bist. Eksempel: Wenn du Zeit hast, komm mit. – „Hvis du har tid, så tag med.“ zum ersten Mal betyder „for første gang“ eller „første gang“. zum er den sammentrukne form af zu dem; ersten er den bøjede form af erst („første“), og Mal betyder „gang“ i denne tidsmæssige vending. Mønstret zum ersten Mal kan genbruges om en første oplevelse: Ich bin zum ersten Mal hier. – „Jeg er her for første gang.“ dort betyder „der“ og henviser til et sted. Det er et stedadverbium og bøjes ikke efter person eller tal. Det står her inde i betingelsesledsætningen og beskriver stedet, hvor personen befinder sig. bist er 2. persons entalsform af sein („at være“): du bist – „du er“. Formen bist bruges med du; den er ikke den almindelige nutidsform for alle personer. Eksempel: Du bist heute hier. – „Du er her i dag.“ Hele udsagnet samles sådan: Wahrscheinlich angiver en sandsynlig vurdering, besonders fremhæver betingelsen, og wenn du zum ersten Mal dort bist betyder „hvis du er der for første gang“. Den samlede betydning er derfor: „Sandsynligvis, især hvis det er dit første besøg.“

6. Soll ich danach im allgemeinen Wartezimmer warten?

   Skal jeg vente i det almindelige venteværelse bagefter?

   Soll ich

   skal jeg …?

   danach

   bagefter

   allgemeinen

   almindelige

   Wartezimmer

   vente­værelse

   warten

   vente

   Uddybende forklaring

   Soll ich er en fast og meget brugbar måde at spørge, om taleren skal gøre noget: “skal jeg …?” Her er soll nutidsformen af sollen i 1. person ental, og ich er subjektet. Det følgende udsagnsord står i infinitiv til sidst: Soll ich warten? = “Skal jeg vente?” Det er ikke selve Soll ich, der betyder “vente”; handlingen kommer fra warten. danach betyder “bagefter” eller “derefter” og henviser her til noget, der allerede er nævnt eller forstået i situationen. Som tidsadverbium kan det stå forskellige steder: Ich warte danach dort. = “Jeg venter der bagefter.” allgemeinen beskriver Wartezimmer i denne sætning og betyder her “almindelige” i betydningen det generelle eller normale venteværelse. Grundformen er allgemein. I im allgemeinen Wartezimmer er im sammentrukket af in dem; det giver dativ, intetkøn og ental med en bestemt artikel. Derfor står adjektivet med den svage endelse -en. Til sammenligning hedder det in einem allgemeinen Wartezimmer = “i et almindeligt venteværelse”: einem viser her dativ og intetkøn, og adjektivet har derfor også den svage endelse -en. I ein allgemeines Wartezimmer = “et almindeligt venteværelse” står navneordsgruppen derimod i nominativ eller akkusativ ental, intetkøn; derfor har adjektivet endelsen -es. Wartezimmer er et intetkønsnavneord og betyder “vente­værelse”. Det er et sammensat ord med Warte-, som er knyttet til warten (“vente”), og Zimmer (“værelse”); hele sammensætningen fungerer som ét navneord. Flertalsformen er også Wartezimmer: zwei Wartezimmer = “to venteværelser”. warten er infinitiven “at vente”. I denne sætning bruges den uden et direkte objekt: Ich warte. = “Jeg venter.” Når man angiver, hvad eller hvem man venter på, bruges ofte warten auf + akkusativ, for eksempel Ich warte auf den Arzt. = “Jeg venter på lægen.” Samlet er strukturen Soll ich + tidsangivelse + stedled + infinitiv: Soll ich danach im allgemeinen Wartezimmer warten? Spørgsmålet betyder derfor: “Skal jeg vente i det almindelige venteværelse bagefter?”

7. Bleib dort, es sei denn, die Anmeldung schickt dich woanders hin.

   Bliv der, medmindre receptionen sender dig et andet sted hen.

   Bleib

   Bliv

   dort

   der

   es sei denn

   medmindre

   die Anmeldung

   receptionen

   schickt

   sender

   woanders hin

   et andet sted hen

   Uddybende forklaring

   Bleib er den uformelle imperativ til én person af bleiben og betyder her, at den tiltalte skal blive på det allerede omtalte sted. Grundformen er bleiben; til flere personer eller i høflig tiltale bruges andre former. Eksempel: Bleib hier! – Bliv her! dort betyder “der” og peger på et sted. Det er et stedadverbium og ændrer ikke form efter et navns køn eller tal. Eksempel: Das Buch liegt dort. – Bogen ligger der. es sei denn indleder en undtagelsesbetingelse: “medmindre”. Det, der står bagefter, beskriver den situation, hvor hovedudsagnet ikke længere gælder. Konstruktionen kan genbruges sådan: Ich komme, es sei denn, ich bin krank. – Jeg kommer, medmindre jeg er syg. die Anmeldung er her den reception eller registrering, som ifølge den faste oversættelse kan sende personen videre. Anmeldung er et feminint substantiv, så bestemt ental har artiklen die. Ordet kan også betegne selve tilmeldingen eller registreringen; i denne sætning er den relevante betydning den instans, der handler. schickt er 3. person ental nutid af schicken – “at sende”. Formen passer til subjektet die Anmeldung: die Anmeldung schickt. Andre nyttige former er ich schicke og sie schicken. Eksempel: Die Klinik schickt ihn nach Hause. – Klinikken sender ham hjem. I dich er personen, der bliver sendt, direkte objekt for schickt. Formen er akkusativ af det personlige pronomen du: du som subjekt, men dich som direkte objekt. Eksempel: Ich sehe dich. – Jeg ser dig. woanders hin betyder “et andet sted hen”. woanders angiver et andet sted end det nuværende eller forventede sted, mens hin føjer en retningsbetydning til bevægelsen. Sammen fungerer de som en retningsangivelse. Eksempel: Geh woanders hin. – Gå et andet sted hen. Sætningen samles således: Bleib dort betyder “Bliv der”. es sei denn indfører undtagelsen, og die Anmeldung schickt dich woanders hin betyder “receptionen sender dig et andet sted hen”. Hele betydningen er derfor: “Bliv der, medmindre receptionen sender dig et andet sted hen.”

8. Ich werde nervös, wenn ich nicht weiß, wie der Ablauf ist.

   Jeg bliver nervøs, når jeg ikke ved, hvordan det foregår.

   Ich werde

   jeg bliver

   nervös

   nervøs

   wenn

   når

   nicht

   ikke

   weiß

   ved

   wie

   hvordan

   Ablauf

   forløb

   ist

   er

   Uddybende forklaring

   Ich werde betyder her “jeg bliver”. Verbet werden bruges sammen med et adjektiv til at beskrive en overgang eller forandring: Ich werde müde. = “Jeg bliver træt.” Her er det ikke en futurumkonstruktion; futurum ville normalt være Ich werde ... sein eller Ich werde ... machen. nervös betyder her, at personen føler sig nervøs. Det er et adjektiv og står efter werde, fordi werden her beskriver, at personen kommer til at befinde sig i denne tilstand. Et nyttigt modstykke er ruhig (“rolig”): Ich werde ruhig. = “Jeg bliver rolig.” wenn indleder her en betingende eller tidsmæssigt gentagen ledsætning, som på dansk passer med “når”. I en tysk ledsætning med wenn står det bøjede verbum normalt til sidst: wenn ich nicht weiß. nicht er nægtelsen “ikke”. Sammen med weiß nægter det, at personen ved noget: Ich weiß es nicht. = “Jeg ved det ikke.” weiß er 1. person ental af wissen (“vide”) i nutid: ich weiß, du weißt, er/sie weiß. Formen er uregelmæssig, så den kan ikke dannes ved blot at tilføje en almindelig endelse til en uændret stamme. Her betyder den “ved”, ikke “kender”; wissen bruges typisk om viden eller information, mens kennen bruges om at kende en person eller et sted: Ich kenne die Stadt. = “Jeg kender byen.” wie spørger her om måden eller forløbet og betyder “hvordan”. I wie der Ablauf ist indleder det et indirekte spørgsmål: Ich weiß, wie es funktioniert. = “Jeg ved, hvordan det fungerer.” Ablauf er et hankønsord, der her betyder “forløb” eller “hvordan noget foregår”. Det bestemte kendeord er der i grundledsfunktion: der Ablauf. Ordet kan også bruges om et planlagt eller struktureret forløb, for eksempel Der Ablauf ist klar. = “Forløbet er klart.” ist er 3. person ental af sein (“være”) i nutid: er/sie/es ist. Her står det til sidst i den indirekte spørgesætning wie der Ablauf ist, fordi det er det bøjede verbum i ledsætningen. Hele sætningen bygges sådan: Ich werde nervös (“jeg bliver nervøs”) + wenn (“når”) + ich nicht weiß (“jeg ikke ved”) + wie der Ablauf ist (“hvordan forløbet er”). Den samlede betydning er: “Jeg bliver nervøs, når jeg ikke ved, hvordan det foregår.”

9. Das ist normal. Du kannst das Personal bitten, jeden Schritt zu erklären.

   Det er normalt. Du kan bede personalet om at forklare hvert trin.

   Das ist

   det er

   normal

   normalt

   Du kannst

   du kan

   das

   det bestemte kendeord for intetkøn

   Personal

   personalet

   bitten

   bede

   jeden

   hver

   Schritt

   trin

   zu erklären

   at forklare

   Uddybende forklaring

   Das ist: Das er her et demonstrativt pronomen i intetkøn og fungerer som subjekt, mens ist er 3. person ental af sein (»at være«). Her peger das på en situation eller et forhold, uden at den præcise reference behøver at være et bestemt navneord. Mønstret Das ist + beskrivelse kan genbruges: Das ist wichtig. — »Det er vigtigt.« normal: Adjektivet betyder her »normalt« eller »helt almindeligt«. Efter sein står adjektivet uden endelse: Das ist normal. Foran et navneord får det en endelse, for eksempel ein normaler Tag — »en normal dag«. Du kannst: kannst er 2. person ental i nutid af modalverbet können (»at kunne«). Med du bruges formen kannst; med ich hedder det kann, og med wir können. Et modalverbum forbindes normalt med en infinitiv, som står sidst i sætningen: Du kannst warten. — »Du kan vente.« Her udtrykker det mulighed eller evne, i overensstemmelse med oversættelsen »du kan«. das: Dette er det bestemte kendeord i intetkøn og står her foran Personal. Det markerer det bestemte personale, som er direkte objekt for bitten. Formen das ser ens ud i nominativ og akkusativ i intetkøn; funktionen fremgår derfor af sætningsstrukturen. Det første Das i begyndelsen er derimod et pronomen, der fungerer som subjekt. Personal: Personal er et intetkønsnavneord og betyder »personale«. Formen er grammatisk ental, selv om ordet kan betegne en gruppe medarbejdere. Med bestemt kendeord bliver det das Personal. Eksempel: Das Personal hilft den Gästen. — »Personalet hjælper gæsterne.« bitten: bitten er infinitiv af bitten og betyder »at bede«. I konstruktionen jemanden bitten, etwas zu tun står den person, man beder, i akkusativ, og den ønskede handling følger som en zu-infinitiv: Sie bittet den Arzt, langsam zu sprechen. — »Hun beder lægen om at tale langsomt.« Det er ikke det samme mønster som fragen; jemanden fragen betyder »at spørge nogen«, mens jemanden bitten betyder »at bede nogen«. jeden: jeden er den maskuline akkusativform af jeder (»hver«). Den passer til det maskuline navneord Schritt i ental: jeder Schritt er nominativ, men jeden Schritt er akkusativ. Formen viser derfor ental, maskulint køn og objektfunktion. Eksempel: Sie prüft jeden Punkt. — »Hun kontrollerer hvert punkt.« Schritt: Schritt er et maskulint navneord og betyder »trin«. Her betegner det et enkelt trin i en fremgangsmåde, ikke nødvendigvis et fysisk skridt. Dets flertal er Schritte: Die Schritte sind klar. — »Trinnene er klare.« zu erklären: zu er infinitivmarkøren, og erklären er infinitiven af verbet »at forklare«. Fordi erklären er et ikke-adskilleligt verbum, står zu foran verbet med mellemrum: zu erklären. Efter bitten angiver denne infinitiv, hvad personalet bliver bedt om at gøre. Eksempel: Er bittet sie, den Plan zu erklären. — »Han beder hende om at forklare planen.« Samlet består udsagnet af vurderingen Das ist normal — »Det er normalt« — og muligheden Du kannst ... bitten — »Du kan bede ...«. das Personal er den, der bliver bedt, og jeden Schritt zu erklären er den handling, personalet bliver bedt om at udføre. Derfor bliver hele betydningen: »Det er normalt. Du kan bede personalet om at forklare hvert trin.«

10. Ich komme früh, damit ich genug Zeit für den Papierkram habe.

    Jeg kommer tidligt, så jeg har nok tid til papirarbejdet.

    komme

    kommer

    früh

    tidligt

    damit

    så / for at

    genug

    nok / tilstrækkeligt

    Zeit

    tid

    für

    for / til

    Papierkram

    papirarbejde

    habe

    har

    Uddybende forklaring

    komme betyder her “kommer”. Det er 1. person ental i nutid af kommen (“at komme”): ich komme = “jeg kommer”. Samme nutidsform bruges også med andre tidsadverbialer, for eksempel: Ich komme morgen. = “Jeg kommer i morgen.” früh betyder “tidligt” og beskriver tidspunktet for, hvornår personen kommer. Det er her et adverbium og bøjes ikke efter ich. Det modsatte er spät (“sent”): Ich komme spät. = “Jeg kommer sent.” damit indleder her en hensigtsledsætning: “så” eller “for at”. Den viser, hvilket formål der er med at komme tidligt. I en tysk damit-sætning står det finitte verbum normalt sidst, som i damit ich genug Zeit ... habe. genug betyder “nok” eller “tilstrækkeligt”. Her angiver det, at mængden af tid er tilstrækkelig til papirarbejdet. Det kan stå foran et substantiv uden selv at blive bøjet: genug Zeit = “nok tid”. Zeit betyder “tid”. Det er substantivet die Zeit; i genug Zeit er det den mængde tid, der beskrives som tilstrækkelig. Et kort eksempel er Ich habe keine Zeit. = “Jeg har ikke tid.” für betyder her “til” i betydningen noget, tiden skal bruges på. Præpositionen für styrer akkusativ. Derfor står det hankønnede der Papierkram som den Papierkram efter für. Sammenlign: für den Termin = “til aftalen”. Papierkram betyder “papirarbejde” og bruges om administrativt eller dokumentrelateret arbejde. Det er et hankønssubstantiv: der Papierkram; her står det i akkusativ efter für, men formen Papierkram ændres ikke synligt. Ordet er ofte dagligdags i tonen, mens mere neutralt Verwaltungsarbeit kan betyde “administrativt arbejde”. habe betyder her “har”. Det er 1. person ental i nutid af haben (“at have”): ich habe. I ledsætningen står det til sidst på grund af damit: damit ich ... habe = “så jeg har ...”. Hele sætningen bygges sådan op: Ich komme früh = “Jeg kommer tidligt”. damit forbinder dette med formålet, ich genug Zeit für den Papierkram habe = “at jeg har nok tid til papirarbejdet”. Samlet betyder den derfor: “Jeg kommer tidligt, så jeg har nok tid til papirarbejdet.”

11. Durch die zusätzliche Zeit sollte sich der Termin weniger gehetzt anfühlen.

    Ekstra tid burde gøre, at konsultationen føles mindre forhastet.

    Durch

    gennem

    zusätzliche

    ekstra

    Zeit

    tid

    sollte

    burde

    Termin

    konsultation

    weniger

    mindre

    gehetzt

    forhastet

    sich … anfühlen

    føles

    Uddybende forklaring

    Durch står her sammen med en årsags- eller middelangivelse: Durch die zusätzliche Zeit betyder her »på grund af den ekstra tid« eller »med den ekstra tid«. Præpositionen durch styrer akkusativ. I denne frase er Zeit derfor akkusativ; den bestemte artikel die ser dog ens ud i nominativ og akkusativ for dette feminine substantiv. zusätzliche betyder »ekstra« og beskriver Zeit. Grundformen er zusätzlich; endelsen -e skyldes den konkrete artikel- og kasusforbindelse i die zusätzliche Zeit. Et genbrugeligt mønster er for eksempel die zusätzliche Information – »den ekstra information«. Zeit er et feminint substantiv: die Zeit. Her betyder det den ekstra tid, som er til rådighed, ikke et bestemt klokkeslæt. Et nyttigt eksempel er Ich habe wenig Zeit. – »Jeg har ikke meget tid.« sollte kommer fra sollen. I denne sætning udtrykker formen en forventning eller en forsigtig forudsigelse, svarende til »burde«. sollen kan også bruges om en opgave eller instruktion, men den betydning er ikke den relevante her. Et eksempel er Das sollte reichen. – »Det burde være nok.« Termin er et maskulint substantiv: der Termin. Her betyder det den konsultation eller aftale, der omtales i oversættelsen. I andre sammenhænge kan Termin også være en aftalt tid eller en deadline; den præcise danske gengivelse afhænger af situationen. weniger er komparativformen af wenig og betyder »mindre« eller »i mindre grad«. Den sammenligner her graden af følelsen: konsultationen føles mindre forhastet end ellers eller end under en underforstået sammenligning. Den tilsvarende modsætning er mehr – »mere«. Et eksempel er Heute bin ich weniger müde. – »I dag er jeg mindre træt.« gehetzt er perfektum participium af hetzen, brugt beskrivende som et adjektiv. Her betyder det »forhastet« eller »presset«, altså at noget opleves som gennemført i hast. Det beskriver ikke, at konsultationen selv aktivt skynder på nogen, men hvordan den føles. sich anfühlen er et refleksivt verbum, hvis grundform skrives sich anfühlen, »at føles«. I en hovedsætning uden modalverbum står det finite verbum som fühlt sich an: Der Termin fühlt sich ruhig an. – »Konsultationen føles rolig.« Med sollte står infinitiven til sidst som sich ... anfühlen. Det refleksive sich viser, at der Termin er det, der har den oplevede egenskab; sich er ikke et nyt deltagerled. Samlet er opbygningen Durch [årsag] sollte sich [subjekt] weniger [beskrivelse] anfühlen: Den ekstra tid forventes at gøre, at konsultationen føles mindre forhastet. Sætningen fremsætter altså en forventning, ikke en sikker konstatering.