En realistisk sund rutine | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich möchte eine gesündere Routine, aber ich gebe immer nach einer Woche auf.

   Jeg vil gerne have en sundere rutine, men jeg giver altid op efter en uge.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   eine

   en

   gesündere

   sundere

   Routine

   rutine

   aber

   men

   ich gebe … auf

   jeg giver op

   immer

   altid

   nach

   efter

   einer

   en

   Woche

   uge

   Uddybende forklaring

   Ich möchte betyder her, at taleren gerne vil have noget. möchte står her i 1. person ental og er Konjunktiv II-formen af mögen; formen bruges ofte som en høflig eller blød måde at udtrykke et ønske på. Den samme form bruges også med er og sie i 3. person ental. Eksempel: Ich möchte einen Tee. – Jeg vil gerne have en te. eine er den ubestemte artikel til et hunkønsord i akkusativ. Den passer her til Routine, fordi Routine er hunkøn, og rutinen er det, taleren ønsker. Artiklen betyder ikke i sig selv et bestemt antal. gesündere er komparativformen af adjektivet gesund: gesund → gesünder → am gesündesten. Endelsen -e på den observerede form skyldes dens grammatiske placering sammen med eine Routine; det er adjektivet gesündere, ikke navneordet, der udtrykker sammenligningen. Her betyder det en rutine, der er sundere end en underforstået sammenligning. Eksempel: Diese Gewohnheit ist gesünder. – Denne vane er sundere. Routine er et hunkønsord og betyder en rutine eller fast vane. I sammensætningen eine gesündere Routine er det navneordet, som adjektivet beskriver. Eksempel: Meine Routine beginnt früh. – Min rutine begynder tidligt. aber forbinder to udsagn med en modsætning: først ønsket om en sundere rutine, derefter det problem, taleren beskriver. Det svarer til men. ich gebe og auf hører sammen som det delelige verbum aufgeben, der her betyder at give op. I nutid hedder 1. person ental ich gebe; præfikset auf står separat til sidst i hovedsætningen. Eksempel: Ich gebe nicht auf. – Jeg giver ikke op. Aufgeben kan også have andre betydninger i andre sammenhænge, men her er betydningen at opgive et forsøg eller en indsats. immer betyder altid og gør udsagnet generelt: det fremstilles som noget, der sker hver gang i den beskrevne situation. Eksempel: Sie kommt immer pünktlich. – Hun kommer altid til tiden. nach betyder her efter og angiver tidspunktet for, hvornår taleren giver op. nach styrer dativ, også i dette tidsudtryk. einer er dativformen af den ubestemte artikel for hunkønsord i ental. Den passer til Woche, fordi nach kræver dativ. Woche er et hunkønsord, der betyder en uge. nach einer Woche betyder efter en uge; artiklen og kasusformen viser den grammatiske forbindelse efter nach. Eksempel: Nach einer Woche war alles besser. – Efter en uge var alting bedre. Samlet bygges udsagnet sådan op: Ich möchte eine gesündere Routine udtrykker ønsket om en sundere rutine. aber markerer kontrasten, og ich gebe immer ... auf siger, at taleren altid giver op. Til sidst angiver nach einer Woche, at det sker efter en uge. Hele betydningen er derfor: Jeg vil gerne have en sundere rutine, men jeg giver altid op efter en uge.

2. Vielleicht versuchst du, zu viel auf einmal zu ändern.

   Måske prøver du at ændre for meget på én gang.

   Vielleicht

   måske

   versuchst

   prøver

   du

   du

   zu viel

   for meget

   auf einmal

   på én gang

   ändern

   ændre

   Uddybende forklaring

   Vielleicht betyder her “måske” og markerer usikkerhed: udsagnet fremsættes ikke som en sikker påstand. Det er et adverbium og kan også bruges i andre sætninger, for eksempel: Vielleicht kommt er morgen. — “Måske kommer han i morgen.” versuchst er nutidsformen af versuchen (“at prøve”) for du: du versuchst. Verbet får endelsen -st i 2. person ental i nutid. versuchen bruges ofte med zu plus infinitiv, når man siger, hvad man prøver at gøre: Ich versuche, Deutsch zu lernen. — “Jeg prøver at lære tysk.” du er det personlige pronomen for 2. person ental i grundledsfunktion, altså “du”. Det passer sammen med formen versuchst; du er den, der prøver. zu viel betyder her “for meget”. viel angiver en stor mængde, og zu gør betydningen overdreven i forhold til det passende eller ønskede: zu viel Arbeit — “for meget arbejde”. I den faste sætning står zu viel uden et efterfølgende navneord og henviser derfor til en mængde af det, der skal ændres. auf einmal er et fast adverbialt udtryk, der betyder “på én gang” eller “alt sammen på én gang”. Det beskriver, at handlingerne eller ændringerne samles i samme omgang, ikke nødvendigvis at der kun findes én enkelt ændring. Eksempel: Sie lernt drei neue Wörter auf einmal. — “Hun lærer tre nye ord på én gang.” ändern er infinitiven “at ændre”. Efter versuchen står den i konstruktionen versuchen, ... zu ändern: zu placeres foran infinitiven. Her er ändern det, som du prøver at gøre. Eksempel: Er versucht, seinen Plan zu ändern. — “Han prøver at ændre sin plan.” Hele mønsteret er Vielleicht + du-form af versuchen + ..., zu + infinitiv: “Måske prøver du at ...”. I denne sætning er det, der prøves gjort, zu viel auf einmal zu ändern — at ændre for meget på én gang. Derfor bliver den samlede betydning: “Måske prøver du at ændre for meget på én gang.”

3. Ich plane normalerweise gleichzeitig Sport, Kochen und früher ins Bett zu gehen.

   Jeg plejer at planlægge motion, madlavning og at gå tidligere i seng på samme tid.

   plane

   planlægger

   normalerweise

   normalt; som regel

   gleichzeitig

   samtidig

   Sport

   motion; sport

   Kochen

   madlavning

   früher

   tidligere

   ins Bett

   i seng

   zu gehen

   at gå

   Uddybende forklaring

   plane er 1. person ental i nutid af planen – “jeg planlægger”. Formen viser, at taleren selv er den, der lægger planen. Eksempel: Ich plane eine Reise. = “Jeg planlægger en rejse.” normalerweise betyder “normalt” eller “som regel”. Sammen med plane giver det her betydningen “jeg plejer at planlægge”, men ordet udtrykker en sædvanlig tendens, ikke at handlingen sker hver eneste gang. gleichzeitig betyder “samtidig”. Det beskriver, at de nævnte ting planlægges på samme tid. Det kan også bruges med handlinger: Wir lernen gleichzeitig. = “Vi lærer samtidig.” Sport er et substantiv, der her betyder “sport” eller mere naturligt “motion”. På tysk skrives substantiver med stort begyndelsesbogstav. Eksempel: Ich mache Sport. = “Jeg dyrker motion.” Kochen er infinitiven kochen brugt som et substantiv: “madlavning”. Derfor skrives den med stort begyndelsesbogstav. Som almindeligt udsagnsord betyder kochen “at lave mad” eller “at koge”; som her navngiver Kochen selve aktiviteten. früher er komparativ af früh (“tidligt”) og betyder “tidligere”. Her beskriver det tidspunktet for at gå i seng: tidligere end det ellers gælder i den relevante sammenhæng. Den korte sammenligning er früh – früher – am frühesten (“tidligt – tidligere – tidligst”). ins Bett er en fast retningsangivelse, “i seng”. ins er sammentrækningen af in das; Bett er substantivet “seng”. Med in og bevægelse bruges her akkusativ, som i Ich gehe ins Bett. = “Jeg går i seng.” zu gehen betyder “at gå”. gehen er infinitiven, og zu markerer her en infinitivkonstruktion. Sammen med früher ins Bett bliver det “at gå tidligere i seng”. Eksempel: Ich versuche, früher zu gehen. = “Jeg prøver at gå tidligere.” Hele strukturen er Ich plane + en opremsning af det, der planlægges: Sport, Kochen og früher ins Bett zu gehen. und forbinder de tre dele, mens gleichzeitig siger, at de planlægges på samme tid. Derfor betyder hele ytringen: “Jeg plejer at planlægge motion, madlavning og at gå tidligere i seng på samme tid.”

4. Wähle zuerst eine Gewohnheit aus und schau, was dir im Weg steht.

   Vælg først én vane, og se på, hvad der står i vejen.

   Wähle … aus

   vælg ... ud

   zuerst

   først

   Gewohnheit

   vane

   schau

   se

   im Weg steht

   står i vejen

   Uddybende forklaring

   Wähle ... aus betyder her “vælg ... ud”. Det er imperativ af auswählen, et adskilleligt udsagnsord: wählen er stammen, og præfikset aus står til sidst i denne hovedsætning. I en ledsætning bliver delene normalt samlet: ..., weil ich eine Gewohnheit auswähle — “..., fordi jeg vælger en vane ud.” Formen Wähle henvender sig til én person i uformel ental; den formelle tiltale er Wählen Sie ... aus. zuerst betyder “først” og angiver rækkefølgen: valget skal ske før det næste trin. Eksempel: Mach zuerst eine Liste. — “Lav først en liste.” Gewohnheit er et hunkønsord og betyder “vane”. Den nyttige grundform er die Gewohnheit; i eine Gewohnheit står det i ental som genstand for auswählen, altså i akkusativ. Gewohnheiten er flertal. Den ubestemte artikel eine markerer her ikke i sig selv et bestemt antal; den danske oversættelse gengiver den i denne sammenhæng som “én vane”. schau betyder “se” og er imperativ af schauen for uformel ental. Det kan bruges alene, som i Schau! — “Se!” — eller med et efterfølgende indhold, som her. Schauen Sie er den formelle imperativ. im Weg steht betyder “står i vejen”. Det bygger på udtrykket jemandem im Weg stehen: noget eller nogen er en hindring for en person. dir i den fulde konstruktion er dativ af du og betyder “for dig”; det står ikke i det valgte citat im Weg steht, men er vigtigt for den samlede betydning. steht er tredje person ental nutid af stehen, “stå”. Eksempel: Das Auto steht mir im Weg. — “Bilen står i vejen for mig.” I den sidste del introducerer was det, der skal undersøges: “hvad der”. dir angiver, hvem hindringen berører, og im Weg steht beskriver hindringen. Efter schau følger altså indholdet af det, man skal se på: was dir im Weg steht — “hvad der står i vejen for dig”. Samlet er strukturen Wähle zuerst [eine Gewohnheit] aus und schau, [was dir im Weg steht]: først vælger man en vane ud, og derefter undersøger man, hvad der hindrer én i forbindelse med den. Hele ytringen betyder derfor: “Vælg først én vane, og se på, hvad der står i vejen.”

5. Das Hauptproblem ist, dass ich nach der Arbeit wenig Energie habe.

   Hovedproblemet er, at jeg har et lavt energiniveau efter arbejde.

   Hauptproblem

   hovedproblem

   ist

   er

   dass

   at

   ich

   jeg

   nach

   efter

   Arbeit

   arbejde

   wenig

   lidt

   Energie

   energi

   habe

   har

   Uddybende forklaring

   Hauptproblem betyder her det vigtigste problem. Det er et tysk sammensat navneord: Haupt- betyder “hoved-” eller “primær”, og Problem er “problem”. Som navneord skrives det med stort begyndelsesbogstav. Et nyttigt mønster er Das Hauptproblem ist ... — “Hovedproblemet er ...”. ist er nutidsformen af sein (“at være”) for tredje person ental: er/sie/es ist. Her forbinder den Das Hauptproblem med den forklaring, der kommer bagefter. dass indleder en ledsætning, som på dansk ofte svarer til “at”. I en tysk dass-sætning står det bøjede verbum normalt sidst. Derfor kommer habe først til sidst i denne ledsætning. ich betyder “jeg” og er første person ental. Det er subjektet for habe. Sammenlign ich habe (“jeg har”) med du hast (“du har”): verbet ændrer form efter personen. nach betyder her “efter” i tidsudtrykket nach der Arbeit. Ved dette tidsbetydende mønster står det efterfølgende navneordsled i dativ. der er her dativformen af den bestemte artikel til Arbeit. Arbeit betyder “arbejde” og er et feminint navneord, hvilket blandt andet ses på grundformen med artiklen die Arbeit. Efter nach bliver artiklen der: nach der Arbeit — “efter arbejde”. wenig betyder “lidt” eller “ikke megen/meget” og angiver en lav mængde. Her beskriver det mængden af Energie; det er ikke en præcis talangivelse. Som kontrast står viel Energie for “meget energi”. Energie betyder “energi”. Det er et feminint navneord: die Energie. I denne sætning er det det, som personen har lidt af. Et genbrugeligt mønster er wenig Energie haben — “have lidt energi”. habe er nutidsformen af haben (“at have”) for første person ental: ich habe. I hovedsætninger står verbet ofte tidligere, som i Ich habe wenig Energie; efter dass står den bøjede form sidst: ..., dass ich wenig Energie habe. Hele sætningen bygges sådan op: Das Hauptproblem ist (“Hovedproblemet er”) efterfølges af dass ich ... habe (“at jeg ... har”). nach der Arbeit angiver tidspunktet, og wenig Energie angiver den lave mængde energi. Den samlede betydning er: “Hovedproblemet er, at jeg har et lavt energiniveau efter arbejde.”

6. Dann fang mit einem kurzen Spaziergang vor dem Abendessen an.

   Så begynd med en kort gåtur før aftensmaden.

   Dann

   så; derefter

   fang … an

   begynd

   mit

   med

   kurzen

   kort

   Spaziergang

   gåtur

   vor

   før

   Abendessen

   aftensmad

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og forbinder forslaget med noget, der allerede er nævnt. Det kan også bruges om et senere tidspunkt, men her markerer det næste trin. fang … an kommer fra det adskillelige verbum anfangen = “at begynde”. fang er imperativ til uformelt ental “du”; i denne form står præfikset an sidst i sætningen. Et genanvendeligt mønster er Fang mit … an! = “Begynd med …!”. mit betyder “med” og styrer her dativ. Derfor står den ubestemte artikel som einem, og adjektivet får formen kurzen. mit kan også beskrive middel eller ledsagelse, men her introducerer det det, man skal begynde med. kurzen betyder “kort”. Grundformen er kurz; kurzen er den bøjede form foran det maskuline substantiv Spaziergang i dativ efter mit. Formen kan også være en anden grammatisk form i andre sammenhænge, så man bør knytte den til både substantivets form og konstruktionen mit …. Spaziergang betyder “gåtur”. Det er et maskulint substantiv: der Spaziergang. I en genanvendelig sætning kan man for eksempel sige ein kurzer Spaziergang = “en kort gåtur”; efter mit bliver det mit einem kurzen Spaziergang. vor betyder her “før” i en tidsangivelse. Når vor angiver et tidspunkt eller en tidsmæssig rækkefølge, står det følgende led i dativ: vor dem Abendessen = “før aftensmaden”. Det er forskelligt fra rumlig brug, hvor vor kan betyde “foran”. Abendessen betyder “aftensmad” og er et intetkønssubstantiv: das Abendessen. Efter vor bliver artiklen dem: vor dem Abendessen. Et andet tidsmønster er for eksempel vor dem Schlafengehen = “før sengetid”. Samlet består sætningen af Dann (“så”), imperativkonstruktionen fang … an (“begynd”), aktiviteten mit einem kurzen Spaziergang (“med en kort gåtur”) og tidsleddet vor dem Abendessen (“før aftensmaden”). Hele betydningen er derfor: “Så begynd med en kort gåtur før aftensmaden.”

7. Das fühlt sich realistisch und nicht zu anstrengend an.

   Det føles realistisk og ikke for krævende.

   Das

   det

   fühlt sich … an

   føles

   realistisch

   realistisk

   nicht zu

   ikke for

   anstrengend

   krævende

   Uddybende forklaring

   Das: Her står Das som subjekt og betyder “det” om den situation eller aktivitet, der vurderes. Den konkrete situation er ikke navngivet i selve sætningen; pronomenet peger på noget, der allerede er kendt fra sammenhængen. Det er ikke her den bestemte artikel foran et navneord. Eksempel: Das ist einfach. — “Det er enkelt.” fühlt sich … an: Disse to dele hører sammen i det adskillelige verbum sich anfühlen, “at føles”. fühlt er nutidsformen i 3. person ental, mens sich er det refleksive pronomen, der hører til verbet. I en hovedsætning står den adskilte del an til sidst. Mønsteret er derfor etwas fühlt sich + beskrivelse + an. Eksempel: Der Plan fühlt sich gut an. — “Planen føles god.” realistisch: Dette adjektiv betyder her, at noget opleves som realistisk eller gennemførligt. Det står efter sich anfühlen som en beskrivelse af subjektet og får ingen særlig endelse i denne position. Sammenlign realistisch med unrealistisch, “urealistisk”, når man vil udtrykke den modsatte vurdering. nicht zu: nicht ophæver vurderingen, og zu angiver en for høj grad: sammen betyder de “ikke for”. Her afgrænser de graden af den følgende beskrivelse; det betyder altså ikke, at noget slet ikke er anstrengende, men at det ikke er anstrengende i overdreven grad. Eksempel: Der Weg ist nicht zu lang. — “Ruten er ikke for lang.” anstrengend: Dette adjektiv betyder “krævende” eller “anstrengende” og beskriver, hvor meget energi noget kræver. Det er ikke det samme som angestrengt, der typisk beskriver en person eller dennes måde at gøre noget på, “anstrengt”. Eksempel: Die Aufgabe ist anstrengend. — “Opgaven er krævende.” Samlet bygges sætningen sådan op: Das er det, der vurderes; fühlt sich ... an betyder “føles”; realistisch giver den første vurdering; og nicht zu anstrengend tilføjer, at det ikke føles overdrevent krævende. Hele ytringen betyder derfor: “Det føles realistisk og ikke for krævende.”

8. Du kannst später ausgewogene Mahlzeiten hinzufügen, wenn sich das Spazierengehen natürlich anfühlt.

   Du kan tilføje afbalancerede måltider senere, når det føles naturligt at gå ture.

   Du kannst

   du kan

   später

   senere

   ausgewogene

   afbalancerede

   Mahlzeiten

   måltider

   hinzufügen

   tilføje

   wenn

   når

   das Spazierengehen

   det at gå ture

   natürlich

   naturligt

   sich … anfühlt

   føles

   Uddybende forklaring

   Du kannst kombinerer du med modalverbet können i 2. person ental. Her udtrykker det mulighed: “du kan”. I en tysk hovedsætning står det bøjede modalverb normalt på andenpladsen, mens det andet verb står i infinitiv til sidst. Eksempel: Du kannst warten. — “Du kan vente.” später betyder “senere” og placerer handlingen på et senere tidspunkt. Det er et adverbium og bøjes ikke. Eksempel: Wir sprechen später. — “Vi taler sammen senere.” ausgewogene beskriver Mahlzeiten som afbalancerede. Grundformen er ausgewogen. Endelsen -e viser her stærk adjektivbøjning i en flertalsgruppe uden artikel; gruppen er akkusativ, fordi den er objekt for hinzufügen. Eksempel: Sie kocht ausgewogene Mahlzeiten. — “Hun laver afbalancerede måltider.” Mahlzeiten er flertal af die Mahlzeit, “måltid”. Her betegner formen det, der bliver tilføjet, altså objektet for hinzufügen. Ental er die Mahlzeit, flertal die Mahlzeiten. hinzufügen betyder “tilføje” eller “føje til”. Det er et separabelt verb. I en hovedsætning deles det normalt: Du fügst eine Beilage hinzu. — “Du tilføjer et tilbehør.” Med modalverbet kannst bliver infinitiven derimod stående samlet til sidst: Du kannst eine Beilage hinzufügen. — “Du kan tilføje et tilbehør.” wenn indleder her en ledsætning, der angiver, hvornår eller under hvilken betingelse noget sker; i denne sætning passer “når” bedst. I en wenn-ledsætning står det bøjede verb normalt til sidst. Eksempel: Ich beginne, wenn ich bereit bin. — “Jeg begynder, når jeg er klar.” das Spazierengehen er et substantiveret verbudtryk og betyder “det at gå ture” eller “gåture som aktivitet”. Spazierengehen kommer fra spazieren gehen; som substantiv skrives det med stort begyndelsesbogstav og har det neutrale køn, markeret af das. Eksempel: Das Spazierengehen tut gut. — “Det er godt at gå ture.” natürlich betyder her “naturligt”, altså på en måde der føles ubesværet eller passende. I denne brug er det et ubøjet adverbium. Foran et substantiv fungerer det i stedet som adjektiv og kan bøjes: ein natürlicher Ablauf — “et naturligt forløb”. sich ... anfühlt er den delte form af det refleksive verb sich anfühlen, “føles”. sich er det refleksive pronomen, og anfühlt er 3. person ental af anfühlen. Her er das Spazierengehen subjektet, så verbet står i ental. I ledsætningen kommer det bøjede verb til sidst: wenn sich das Spazierengehen natürlich anfühlt. Eksempel: Die Bewegung fühlt sich leicht an. — “Bevægelsen føles let.” Samlet betyder Du kannst später ausgewogene Mahlzeiten hinzufügen, at du senere kan føje afbalancerede måltider til. wenn sich das Spazierengehen natürlich anfühlt angiver, hvornår eller under hvilken betingelse det kan ske: når det at gå ture føles naturligt. Hele udsagnet betyder derfor: “Du kan tilføje afbalancerede måltider senere, når det føles naturligt at gå ture.”

9. Es klingt besser, das dreimal pro Woche zu verfolgen, als es jeden Tag zu versuchen.

   At registrere det tre gange om ugen lyder bedre end at prøve hver dag.

   Es klingt

   det lyder

   besser

   bedre

   dreimal

   tre gange

   Woche

   uge

   zu verfolgen

   at registrere

   als

   end

   Tag

   dag

   zu versuchen

   at prøve

   Uddybende forklaring

   Es klingt betyder her “det lyder”. klingt er 3. person ental i nutid af klingen (“lyde”). Es fungerer her som et formelt eller foregribende subjekt for vurderingen; det er ikke selve aktiviteten, der identificeres som et selvstændigt refererende pronomen. besser betyder “bedre” og er komparativ af gut: gut – besser – am besten. Her sammenlignes to måder at gøre noget på, nemlig das dreimal pro Woche zu verfolgen og es jeden Tag zu versuchen. dreimal betyder “tre gange”. Det er dannet af drei + Mal; Mal skrives med stort, fordi det er et substantiv. Eksempel: Ich lese den Text zweimal. – “Jeg læser teksten to gange.” Woche betyder “uge”. I pro Woche betyder det “om ugen” eller “pr. uge”: dreimal pro Woche = “tre gange om ugen”. Woche er et feminint substantiv, men efter pro står det her uden artikel i en fast frekvensangivelse. zu verfolgen betyder her “at registrere” eller “at følge”. verfolgen er grundformen, og zu verfolgen er infinitiv med zu. I denne sætning er das det, der registreres eller følges; den faste oversættelse gengiver det som “det”. Et genanvendeligt mønster er Es klingt besser, ... zu + verb – “Det lyder bedre at ...”. als betyder “end” i en sammenligning efter en komparativ. Det bruges altså i besser ..., als ...; ved en lighedsform bruges ofte so ... wie i stedet, for eksempel Es klingt so gut wie ... – “Det lyder lige så godt som ...”. Tag betyder “dag”. I den fulde gruppe jeden Tag står Tag i ental, mens jeden viser maskulinum akkusativ i denne tidsangivelse: “hver dag”. Det er ikke det samme som flertalsformen Tage (“dage”). zu versuchen betyder “at prøve”. Grundformen er versuchen, og zu versuchen er infinitiv med zu. I den fulde gruppe es jeden Tag zu versuchen er es objektet for versuchen og svarer her til det, der prøves; den faste oversættelse udtrykker gruppen som “at prøve hver dag”. Eksempel: Sie versucht, jeden Tag zu lesen. – “Hun prøver at læse hver dag.” Samlet er strukturen Es klingt besser, A zu verfolgen, als B zu versuchen: “Det lyder bedre at gøre A end at prøve B.” Her er A das dreimal pro Woche zu verfolgen (“at registrere det tre gange om ugen”), og B es jeden Tag zu versuchen (“at prøve hver dag”). Hele udsagnet bliver derfor: “At registrere det tre gange om ugen lyder bedre end at prøve hver dag.”

10. Flexible Ziele lassen sich über längere Zeit leichter einhalten.

    Fleksible mål er nemmere at holde fast i over tid.

    Flexible

    fleksible

    Ziele

    mål

    lassen sich

    kan ...

    über

    over

    längere

    længere

    Zeit

    tid

    leichter

    nemmere

    einhalten

    overholde

    Uddybende forklaring

    Flexible beskriver Ziele og står derfor i flertal: den grundlæggende form er flexibel, mens flexible er den bøjede form her. Det betyder, at målene kan tilpasses eller ikke er strengt fastlåste. Eksempel: ein flexibler Plan = en fleksibel plan. Ziele er flertal af das Ziel og betyder mål. Formen Ziele bruges her som det, der bliver overholdt; ental er Ziel, flertal Ziele. Eksempel: Ich habe zwei Ziele. = Jeg har to mål. lassen sich indgår sammen med infinitiven einhalten i mønstret sich lassen + infinitiv. Det udtrykker, at noget kan lade sig gøre eller kan udføres: Ziele lassen sich einhalten = mål kan overholdes. lassen er her ikke det selvstændige betydningselement “lade” i dansk forstand, men hjælper med at danne denne mulighedskonstruktion. Eksempel: Der Plan lässt sich ändern. = Planen kan ændres. über står her med en tidsangivelse og betyder “over” i betydningen gennem en periode. I denne brug styrer det akkusativ, hvilket ses på längere sammen med Zeit. Eksempel: über mehrere Wochen = over flere uger. längere er komparativformen af lang og beskriver Zeit: lang → länger → am längsten. Den bøjede form längere passer til det feminine substantiv Zeit i denne akkusativforbindelse. längere Zeit betyder en længere eller længerevarende periode, uden at der nødvendigvis angives en bestemt varighed. Zeit betyder tid. Her står det i udtrykket über längere Zeit, som angiver, hvor længe noget foregår. Eksempel: Zeit ist wichtig. = Tid er vigtig. leichter er komparativformen af leicht og beskriver, hvordan handlingen udføres: leicht → leichter → am leichtesten. Her betyder det “nemmere”, ikke “lettere” i fysisk vægt. Eksempel: So geht es leichter. = Så går det nemmere. einhalten er et selvstændigt verbum, der betyder at overholde eller holde sig til noget, f.eks. et mål, en regel eller en aftale. Det er et deleligt verbum: i en hovedsætning kan det optræde som Ich halte den Plan ein, mens infinitiven einhalten står samlet her efter lassen. Eksempel: Sie hält die Frist ein. = Hun overholder fristen. Samlet betyder Flexible Ziele “fleksible mål”. lassen sich ... einhalten siger, at målene kan overholdes, über längere Zeit angiver en længere periode, og leichter sammenligner dette med en mindre nem måde at overholde dem på. Hele sætningen betyder derfor: “Fleksible mål er nemmere at holde fast i over tid.”