En rolig besked om fælles køkkenregler | Lær tysk på dansk

Om denne lektion

Med En rolig besked om fælles køkkenregler kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på tysk.

Dialog

Die gemeinsame Küche wurde nach dem Abendessen wieder unordentlich hinterlassen.

dii gemajnza:me kø:he vur-de na:kh dem a:bent-essen vi:der un-ordentlih hinter-lassen. Det fælles køkken blev igen efterladt rodet efter aftensmaden.

Wir sollten das ansprechen, ohne einer Person die Schuld zu geben.

via zolten das an-sjprehen, o:ne ajner perzo:n dii sjult tsu: ge:ben. Vi bør tage det op uden at bebrejde én person.

Vielleicht würde eine Erinnerung an die Aufgaben beim Putzen helfen.

filajht vyrde ajne er-innerung an dii auf-ga:ben bajm putsen helpen. Måske ville en påmindelse om ansvaret for rengøringen hjælpe.

Mach die Nachricht konkret, indem du Geschirr, Arbeitsflächen und Müll erwähnst.

makh dii na:kh-riht konkret, indem du ge-sjir, arbajts-fle:hen unt myl er-væ:nst. Gør den konkret ved at nævne opvask, køkkenborde og skrald.

Sollen wir einen Putzplan aufhängen oder zuerst im Gruppenchat sprechen?

zollen via ajnen putz-pla:n auf-hængen o:der tsu-e:rst im grupen-tjæt sjprehen? Skal vi hænge en rengøringsplan op eller først tale i gruppechatten?

Fang mit einer ruhigen Nachricht an, damit sie nicht aggressiv wirkt.

fang mit ajner ru:igen na:kh-riht an, damit sii niht agresi:f virkt. Start med en rolig besked, så den ikke virker aggressiv.

Die Nachricht kann alle bitten, den gemeinsamen Raum zu respektieren.

dii na:kh-riht kan alle biten, de:n gemajnza:men raum tsu respek-ti:ren. Beskeden kan bede alle om at respektere det fælles område.

Verwende eine ruhige Wortwahl und vermeide Wörter wie immer und nie.

fer-vende ajne ru:ige vort-va:l unt fer-majde vørter vii immer unt nii. Brug en rolig formulering, og undgå ord som altid og aldrig.

Dadurch klingt die Nachricht nicht wie ein Angriff.

da-durh klingt dii na:kh-riht niht vii ajn angrif. På den måde lyder beskeden ikke som et angreb.

Klare Regeln für die Küche funktionieren besser, wenn der Ton respektvoll bleibt.

kla:re re:geln fyr dii kø:he funktsjoni:ren beser, ven der to:n respekt-fo:l blajpt. Tydelige regler for køkkenet fungerer bedre, når tonen forbliver respektfuld.

Ord for ord

Die I “Die gemeinsame Küche” er “Die” den bestemte artikel foran det feminine substantiv “Küche” og betyder “det”. Det lille “die” i “die Schuld” har samme grundfunktion, men står foran “Schuld”; stort begyndelsesbogstav i “Die” skyldes, at ordet står først i sætningen.

gemeinsame “gemeinsame” betyder fælles og beskriver, at køkkenet deles af flere personer. I “Die gemeinsame Küche” står adjektivet foran substantivet og kan genbruges, når man beskriver noget, man deler med andre.

Küche “Küche” betyder køkken, her det fælles køkken, som efter middagen er blevet efterladt rodet. Ordet bruges om både selve rummet og køkkenområdet i en bolig.

wurde “wurde” betyder “blev” i “wurde ... hinterlassen” og hjælper med at danne en passiv beskrivelse af, hvad der skete med køkkenet. Formen er datidsformen af werden og bruges her til at fokusere på køkkenets tilstand frem for på personen, der efterlod det.

nach “nach” betyder “efter” i “nach dem Abendessen” og angiver tidspunktet for, hvornår køkkenet var rodet. Det kan genbruges foran et tidspunkt eller en begivenhed, når noget sker bagefter.

dem “dem” er formen af den bestemte artikel, der står efter “nach” i “nach dem Abendessen”. Sammen peger “dem Abendessen” på den bestemte middag, som begivenheden følger efter.

Abendessen “Abendessen” betyder aftensmad eller middag og er den begivenhed, som “nach” tidsmæssigt knytter situationen til. Ordet bruges om dagens aftenmåltid.

wieder “wieder” betyder “igen” og viser, at køkkenet endnu en gang blev efterladt rodet. Det kan bruges til at markere, at en lignende situation gentager sig.

unordentlich “unordentlich” beskriver køkkenet som rodet eller uordentligt i “unordentlich hinterlassen”. Her angiver ordet den tilstand, som køkkenet befinder sig i, da det bliver efterladt.

hinterlassen “hinterlassen” betyder “efterlade” og indgår her sammen med “wurde” i betydningen “blev efterladt”. Ordet bruges, når man beskriver den tilstand eller det resultat, som noget efterlades i.

Wir “Wir” betyder “vi” og er subjektet i forslaget “Wir sollten das ansprechen”. Det lille “wir” senere i “Sollen wir” er samme pronomen; “Wir” har stort begyndelsesbogstav, fordi det står først i sætningen.

sollten “sollten” udtrykker en anbefaling: “Wir sollten das ansprechen” betyder, at vi bør tage problemet op. Formen bruges her til at foreslå en passende handling uden at formulere den som en hård ordre.

das “das” betyder “det” og henviser til det tidligere nævnte problem med det rodede køkken. I “das ansprechen” er det det, man ønsker at tage op i samtalen.

ansprechen “ansprechen” betyder at tage et emne eller et problem op på en direkte, men her rolig måde. I “das ansprechen” står problemet som det, der skal omtales; samme mønster kan bruges, når man vil adressere et bestemt emne.

ohne “ohne” betyder “uden” og indleder i “ohne einer Person die Schuld zu geben” den handling, man vil undlade. Konstruktionen bruges her til at sige, at problemet skal omtales uden at placere skylden hos én person.

einer “einer” står i “einer Person” og viser den person, som man ellers kunne give skylden. Formen bruges sammen med “Person” i udtrykket “einer Person die Schuld zu geben”.

Person “Person” betyder person og betegner her et enkelt menneske, som man ikke vil udpege som skyldig. I “einer Person” er det personen, der kunne blive gjort ansvarlig.

Schuld “Schuld” betyder her skyld eller ansvar, ikke gæld. I “die Schuld zu geben” indgår ordet i den faste betydning at give nogen skylden for en situation.

zu “zu” står lige foran infinitiven “geben” i “zu geben” og markerer den infinitivkonstruktion, der følger efter “ohne”. Her gør “ohne ... zu geben” det muligt at udtrykke, hvad man vil undlade at gøre.

geben “geben” betyder “give”, men i “einer Person die Schuld zu geben” bidrager det til betydningen “at give en person skylden”. Det bruges her med en person som modtager og “die Schuld” som det, der gives.

Vielleicht “Vielleicht” betyder “måske” og gør forslaget mere forsigtigt i “Vielleicht würde eine Erinnerung ... helfen”. Det er nyttigt i begyndelsen af en sætning, når man præsenterer en mulig løsning uden at være kategorisk.

würde “würde” betyder “ville” i det forsigtige forslag “Vielleicht würde eine Erinnerung ... helfen”. Formen bruges til at fremstille hjælpen som en mulig eller tænkt virkning, ikke som en sikker kendsgerning.

eine “eine” betyder “en” i “eine Erinnerung” og introducerer én mulig påmindelse. Den bruges foran et substantiv, når man nævner noget uspecificeret for første gang.

Erinnerung “Erinnerung” betyder påmindelse og henviser her til en besked, der minder beboerne om rengøringsopgaver. Ordet bruges om noget, der hjælper andre med at huske en handling eller aftale.

an “an” betyder “om” i “eine Erinnerung an die Aufgaben” og viser, hvad påmindelsen handler om. Senere står “an” som den adskilte del af verbet i “Fang ... an”, hvor det bidrager til betydningen “begynd”.

Aufgaben “Aufgaben” betyder opgaver og henviser her til de konkrete opgaver ved rengøring. Flertalsformen passer til, at der er flere ting, man skal huske eller fordele.

beim “beim” betyder “ved” eller “under” og står i “beim Putzen”. Det er den sammentrukne form af bei dem og bruges her til at knytte opgaverne til selve rengøringen.

Putzen “Putzen” betyder rengøring i “beim Putzen”. Det er et navneordsbrugt udsagnsord, hvilket forklarer det store begyndelsesbogstav, og det betegner aktiviteten, man udfører.

helfen “helfen” betyder “hjælpe” og står som infinitiv efter “würde”. I sætningen er en påmindelse det, der muligvis kan hjælpe med at gøre rengøringsansvaret tydeligere.

Mach “Mach” er en direkte opfordring til at gøre eller lave noget og betyder her “gør”. I “Mach die Nachricht konkret” bruges formen til at bede samtalepartneren om at gøre beskeden mere specifik.

Nachricht “Nachricht” betyder besked og er her den besked, der skal formuleres om køkkenets rengøring. Ordet bruges om en meddelelse, som kan gives videre til andre, for eksempel i en gruppechat.

konkret “konkret” betyder specifik eller tydelig i “Mach die Nachricht konkret”. Her betyder det, at beskeden bør nævne bestemte opgaver i stedet for kun at tale generelt om rod.

indem “indem” betyder “ved at” og forklarer, hvordan beskeden gøres konkret: “indem du Geschirr, Arbeitsflächen und Müll erwähnst”. Det indleder en ledsætning, der beskriver den metode, man bruger.

du “du” betyder “du” og er den person, der skal nævne de konkrete køkkenopgaver i “indem du ... erwähnst”. Det er den uformelle entalsform, der bruges mellem de to samtalepartnere her.

Geschirr “Geschirr” betyder service eller opvask og er ét af de konkrete områder, der skal nævnes i beskeden. Ordet bruges om tallerkener, kopper og lignende køkkenting, som skal håndteres eller vaskes.

Arbeitsflächen “Arbeitsflächen” betyder arbejdsflader, her især køkkenborde eller køkkenets overflader. Flertalsformen gør det muligt at omtale flere overflader som en del af rengøringen.

und “und” betyder “og” og forbinder “Geschirr”, “Arbeitsflächen” og “Müll” i den konkrete opremsning. Det bruges til at føje et ekstra punkt til en liste.

Müll “Müll” betyder affald eller skrald og er det tredje konkrete rengøringspunkt i beskeden. Ordet bruges, når man taler om affald, der skal fjernes eller sorteres.

erwähnst “erwähnst” betyder “nævner” og beskriver, at du gør beskeden konkret ved at tage bestemte emner med. Formen bruges med “du” i “indem du Geschirr, Arbeitsflächen und Müll erwähnst”.

Sollen “Sollen” indleder spørgsmålet “Sollen wir ...?” og spørger, hvilken handling vi bør vælge. Her bruges det til at foreslå to muligheder: at hænge en plan op eller tale i gruppechatten.

einen “einen” betyder “en” i “einen Putzplan” og introducerer én rengøringsplan som mulig løsning. Formen står foran det maskuline substantiv “Putzplan” i denne sætning.

Putzplan “Putzplan” betyder rengøringsplan og er en plan, der kan organisere, hvem der gør rent eller hvilke opgaver der skal udføres. I dialogen er den et alternativ til først at tale i gruppechatten.

aufhängen “aufhängen” betyder “hænge op” og bruges om at anbringe rengøringsplanen et synligt sted. I “einen Putzplan aufhängen” står verbet som infinitiv efter “Sollen wir”.

oder “oder” betyder “eller” og forbinder de to mulige handlinger i spørgsmålet. Det bruges her til at bede samtalepartneren vælge mellem at hænge planen op og at tale først.

zuerst “zuerst” betyder “først” og angiver rækkefølgen: samtalen i gruppechatten kan komme før en anden handling. Det bruges til at markere det første trin i en plan.

im “im” betyder “i” i “im Gruppenchat” og angiver, hvor samtalen skal foregå. Det er den sammentrukne form af in dem og bruges her foran et bestemt sted eller forum.

Gruppenchat “Gruppenchat” betyder gruppechat og er det fælles digitale sted, hvor personerne kan tale sammen. I dialogen står ordet efter “im” for at angive samtalens kanal.

sprechen “sprechen” betyder “tale” og er den anden handling, som foreslås i “im Gruppenchat sprechen”. Det står som infinitiv efter “Sollen wir” og bruges her om at drøfte problemet sammen.

Fang “Fang” er en direkte opfordring til at begynde og betyder “start”. Det er imperativformen, der bruges i “Fang mit einer ruhigen Nachricht an”, hvor den adskilte del af verbet står til sidst som “an”.

mit “mit” betyder “med” og knytter begyndelsen til den valgte besked i “mit einer ruhigen Nachricht”. Her angiver præpositionen, hvad man starter med.

ruhigen “ruhigen” betyder rolig og beskriver beskeden i “mit einer ruhigen Nachricht”. Endelsen hænger sammen med, at adjektivet står efter “mit” og beskriver substantivet “Nachricht” i denne konstruktion.

damit “damit” betyder “så” eller “for at” og indleder formålet med den rolige besked: “damit sie nicht aggressiv wirkt”. Det forbinder en handling med det ønskede resultat, at beskeden ikke virker aggressiv.

sie “sie” betyder “den” og henviser her tilbage til “Nachricht”. I “damit sie nicht aggressiv wirkt” er beskeden det, der ikke skal virke aggressivt.

nicht “nicht” betyder “ikke” og nægter i “nicht aggressiv” den egenskab, at beskeden virker aggressiv. Det bruges her til at afvise en bestemt virkning eller fremtoning.

aggressiv “aggressiv” betyder aggressiv og beskriver, hvordan beskeden kan opleves. I dialogen skal en rolig formulering forhindre, at beskeden får denne hårde eller angribende fremtoning.

wirkt “wirkt” betyder “virker” eller “fremstår” i “sie nicht aggressiv wirkt”. Det beskriver, hvordan beskeden opleves af modtagerne, snarere end hvad afsenderen nødvendigvis mener.

kann “kann” betyder “kan” og viser en mulighed i “Die Nachricht kann alle bitten”. Det står sammen med infinitiven “bitten” og siger, hvad beskeden kan gøre kommunikativt.

alle “alle” betyder “alle” og henviser til alle de personer, som deler rummet. I “alle bitten” er de personer modtagere af den venlige opfordring i beskeden.

bitten “bitten” betyder “bede” og bruges her i konstruktionen “alle bitten, den gemeinsamen Raum zu respektieren”. Det beskriver, at beskeden fremsætter en anmodning, efterfulgt af den handling, modtagerne opfordres til at udføre.

den “den” står foran “gemeinsamen Raum” og betyder “den” i denne bestemte reference til det fælles rum. Sammen markerer ordene det konkrete område, som alle skal respektere.

gemeinsamen “gemeinsamen” betyder fælles og beskriver “Raum”, altså et rum, som flere personer bruger. Formen står i den bestemte nominalgruppe “den gemeinsamen Raum”.

Raum “Raum” betyder rum eller område og henviser her til det fælles område, som beboerne deler. I sammenhængen skal det behandles med hensyn til de andre brugere.

respektieren “respektieren” betyder “respektere” og er den handling, som alle bliver bedt om at udføre. Det står som infinitiv i “zu respektieren” efter anmodningen “alle bitten”.

ruhige “ruhige” betyder rolig og beskriver “Wortwahl” i “eine ruhige Wortwahl”. Her handler det om at vælge ord, der ikke lyder anklagende eller aggressive.

Wortwahl “Wortwahl” betyder ordvalg og henviser til de konkrete ord og formuleringer, man bruger i beskeden. I dialogen skal ordvalget understøtte en respektfuld tone.

vermeide “vermeide” betyder “undgå” og er en direkte opfordring til ikke at bruge bestemte ord. I “vermeide Wörter wie immer und nie” retter opfordringen sig mod absolutte ord i beskeden.

Wörter “Wörter” betyder “ord” og er det, man bliver bedt om at undgå i “vermeide Wörter wie immer und nie”. Flertalsformen passer til de to nævnte eksempler.

wie “wie” betyder her “som” og introducerer eksempler på ord, der bør undgås: “wie immer und nie”. Det bruges til at angive, hvilke slags ord man taler om.

immer “immer” betyder “altid” og nævnes som et absolut ord, der kan få en besked til at lyde generaliserende eller anklagende. I denne sammenhæng anbefales det at undgå det i formuleringen.

nie “nie” betyder “aldrig” og nævnes sammen med “immer” som et ord, der kan lyde meget kategorisk. Det kan derfor gøre en besked om fælles regler mere konfronterende.

Dadurch “Dadurch” betyder “derved” eller “på den måde” og henviser til det rolige ordvalg og undgåelsen af absolutte ord. Det viser, at den tidligere fremgangsmåde har den følgende virkning.

klingt “klingt” betyder “lyder” eller “fremstår” og beskriver, hvordan beskeden opleves: “klingt die Nachricht nicht wie ein Angriff”. Det bruges ofte til at beskrive en ytrings eller beskeds indtryk.

ein “ein” betyder “et” i “wie ein Angriff” og introducerer sammenligningen med et angreb. Artiklen står foran substantivet “Angriff” i den sammenlignende formulering.

Angriff “Angriff” betyder angreb og bruges billedligt om en besked, der føles som et personligt angreb. I “wie ein Angriff” sammenlignes beskedens tone med en sådan fremtoning.

Klare “Klare” betyder klare eller tydelige og beskriver reglerne i “Klare Regeln für die Küche”. Her betyder det, at reglerne er lette at forstå og følge.

Regeln “Regeln” betyder regler og henviser til de aftaler, der skal gøre brugen og rengøringen af køkkenet tydeligere. Flertalsformen viser, at der er flere regler.

für “für” betyder “for” og angiver, hvad reglerne gælder: “für die Küche”. Præpositionen bruges her til at knytte reglerne til det område, de regulerer.

funktionieren “funktionieren” betyder “fungere” og beskriver, om køkkenreglerne virker i praksis. Det står efter “Regeln” og bruges her om reglernes effektivitet.

besser “besser” betyder “bedre” og sammenligner virkningen af klare regler med en mindre god måde at formulere eller bruge regler på. Det viser, at den respektfulde tilgang forventes at virke mere effektivt.

wenn “wenn” betyder “når” og indleder betingelsen “wenn der Ton respektvoll bleibt”. Det forbinder reglernes bedre virkning med, at tonen fortsat er respektfuld.

der “der” er den bestemte artikel foran “Ton” i “der Ton”. Den peger på den konkrete tone i beskeden og står her foran det maskuline substantiv.

Ton “Ton” betyder tone og henviser til den måde, beskeden lyder eller føles på for modtageren. I dialogen skal tonen forblive respektfuld, så reglerne fungerer bedre.

respektvoll “respektvoll” betyder respektfuld og beskriver den ønskede tone i beskeden. Ordet bruges her til at angive en måde at kommunikere på, der tager hensyn til andre.

bleibt “bleibt” betyder “forbliver” eller “bliver ved med at være” i “der Ton respektvoll bleibt”. Det viser, at tonen skal være respektfuld gennem hele kommunikationen, ikke kun i begyndelsen.

Grammatikpunkter

anfangen → Fang ... an

Fang zuerst an.

fang tsu-e:rst an.

Begynd først.

Ved et separabelt verbum står præfikset sidst i imperativ: anfangen bliver til „Fang ... an“.

ansprechen → ... ansprechen

Wir sprechen die Regel ruhig an.

via sjprehen dii re:gel ru:ih an.

Vi tager roligt reglen op.

Ved et separabelt verbum står præfikset sidst i en hovedsætning: ansprechen bliver til „sprechen ... an“.

Tysk Ordforråd

Abendessen Substantiv

a:bent-essen aftensmad

ansprechen Verbum

an-sjprehen tage op

Aufgabe Substantiv

auf-ga:be opgave Aufgaben

Erinnerung Substantiv

er-innerung påmindelse

gemeinsam Adjektiv

gemajnza:m fælles gemeinsame

hinterlassen Verbum

hinter-lassen efterlade

Küche Substantiv

kø:he køkken

Person Substantiv

perzo:n person

Putzen Substantiv

putsen rengøring

Schuld Substantiv

sjult skyld

unordentlich Adjektiv

un-ordentlih rodet

wieder Adverbium

vi:der igen

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

fælles

Vis Svar

gemeinsame

skyld

Vis Svar

Schuld

rodet

Vis Svar

unordentlich

tage op

Vis Svar

ansprechen