En fair løsning på et dobbeltbooket mødelokale | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Der Besprechungsraum ist im gemeinsamen Bürokalender doppelt gebucht.

   Mødelokalet er dobbeltbooket i den fælles kontorkalender.

   Besprechungsraum

   mødelokale

   gemeinsamen

   fælles

   Bürokalender

   kontorkalender

   doppelt gebucht

   dobbeltbooket

   Uddybende forklaring

   Besprechungsraum betyder her “mødelokale”. Det er et sammensat tysk substantiv: Besprechung + Raum. Substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav, og formen er maskulin: der Besprechungsraum. Et nyttigt eksempel er Der Besprechungsraum ist frei. — “Mødelokalet er ledigt.” gemeinsamen betyder “fælles” her. Grundformen er adjektivet gemeinsam. I im gemeinsamen Bürokalender står det efter im, som er kortformen af in dem; denne præpositionsforbindelse kræver her dativ, og adjektivet får endelsen -en foran det maskuline substantiv Bürokalender. Det er altså gemeinsam, der bøjes, ikke Bürokalender. Eksempel: im gemeinsamen Dokument — “i det fælles dokument”. Bürokalender betyder “kontorkalender”. Det er et sammensat substantiv af Büro + Kalender, og den sidste del bestemmer kønnet: der Kalender, derfor der Bürokalender. I den aktuelle forbindelse står det som Bürokalender efter im og fungerer som det substantiv, der angiver, hvor bookingen er registreret. doppelt gebucht betyder “dobbeltbooket”. doppelt er et adverbium, der her angiver, at bookingen forekommer to gange eller overlapper med en anden booking. gebucht er perfektum participium af verbet buchen (“at booke”); verbets infinitiv er buchen, og participiet bruges sammen med ist i ist ... gebucht. Det beskriver her, at lokalet står som booket, ikke hvem der foretog bookingen. Eksempel: Der Raum ist doppelt gebucht. — “Lokalet er dobbeltbooket.” Hele sætningen bygges sådan op: Der Besprechungsraum er subjektet, ist ... gebucht siger, hvilken status lokalet har, og doppelt præciserer status som dobbeltbooking. im gemeinsamen Bürokalender angiver, at denne registrering findes i den fælles kontorkalender. Derfor bliver den samlede betydning: “Mødelokalet er dobbeltbooket i den fælles kontorkalender.”

2. Wer braucht ihn dringender?

   Hvem har mest akut brug for det?

   Wer

   hvem

   braucht

   har brug for

   ihn

   det

   dringender

   mere akut

   Uddybende forklaring

   Wer spørger efter den person, der udfører handlingen: “hvem?”. Det er et spørgende pronomen og står her først, fordi hele sætningen er et spørgsmål om, hvem der har behovet. braucht er 3. person ental i nutid af brauchen (“have brug for”). Sammenlign: ich brauche = “jeg har brug for”, du brauchst = “du har brug for”, er/sie braucht = “han/hun har brug for”. ihn er akkusativformen af det maskuline personlige pronomen er. Her gengiver det det direkte objekt, som den pågældende person har brug for; den faste oversættelse angiver dette som “det”. Formen ihn viser grammatisk kasus, mens den konkrete genstand ikke identificeres yderligere i de givne sætninger. Et nyttigt kontrastpar er er (grundform som subjekt) og ihn (akkusativ som direkte objekt). dringender er komparativ af adjektivet dringend (“akut” eller “hastende”). Her bruges komparativen adverbielt og beskriver, at behovet er mere akut end en anden relevant persons behov. Mønsteret er dringend – dringender – am dringendsten = “akut – mere akut – mest akut”. Samlet er rækkefølgen Wer braucht ihn dringender?: “Hvem har mere akut brug for det?” Wer angiver den ukendte person, braucht ihn angiver, hvad personen har brug for, og dringender sammenligner graden af, hvor akut behovet er. Den danske oversættelse “Hvem har mest akut brug for det?” udtrykker samme sammenlignende spørgsmål naturligt.

3. Ich habe einen privaten Anruf mit einem Kunden.

   Jeg har et privat opkald med en kunde.

   Ich habe

   jeg har

   privaten

   privat

   Anruf

   opkald

   mit

   med

   Kunden

   kunde

   Uddybende forklaring

   Ich habe er første person ental af haben i nutid: “jeg har”. Formen habe bruges med ich; sammenlign du hast og er/sie hat. Her udtrykker konstruktionen, at taleren har et privat opkald. Eksempel: Ich habe heute Zeit. — “Jeg har tid i dag.” privaten betyder her “privat”. Grundformen er privat, og adjektivet står foran navneordet Anruf. Endelsen -en hænger sammen med maskulin akkusativ i einen privaten Anruf; adjektivet beskriver altså opkaldet, ikke kunden. Eksempel: Das ist ein privater Termin. — “Det er en privat aftale.” Anruf er et maskulint navneord: der Anruf, “opkald”. Det bruges især om et telefonopkald. I den faste sætning er einen Anruf genstanden for habe: “et opkald”. Eksempel: Ich bekomme einen Anruf. — “Jeg får et opkald.” mit betyder “med” og styrer dativ på det navneord eller den navneordsgruppe, der følger efter. Her forbinder det opkaldet med en kunde: mit einem Kunden. Kunden er dativ ental af der Kunde, “kunden”. Kunde er et maskulint svagt navneord: i dativ ental får det endelsen -n, så mit einem Kunden betyder “med en kunde”. Denne form kan også være flertal; her viser artiklen einem, at der er tale om dativ ental. Eksempel: Ich spreche mit einem Kunden. — “Jeg taler med en kunde.” Sætningen bygges sådan: Ich habe (“jeg har”) + einen privaten Anruf (“et privat opkald”) + mit einem Kunden (“med en kunde”). Den samlede betydning er derfor: “Jeg har et privat opkald med en kunde.”

4. Aber jemand anderes hat ihn zum alleinigen Arbeiten gebucht.

   Men en anden har booket det til at arbejde alene.

   Aber

   men

   jemand anderes

   en anden

   ihn

   det

   alleinigen

   eneste

   Arbeiten

   arbejde

   gebucht

   booket

   Uddybende forklaring

   Aber betyder her "men" og markerer en modsætning. Det står først i sætningen, men kan også stå inde i en sætning med samme betydning. jemand anderes betyder "en anden" eller "en anden person". jemand er et ubestemt pronomen, og anderes er den bøjede form i denne kombination. Sammen henviser de til en anden, uden at personen navngives. Eksempel: Jemand anderes kommt. — "En anden kommer." ihn er akkusativformen af det personlige pronomen er: er → ihn. Her gengives det med "det" i den faste oversættelse; den konkrete genstand identificeres ikke nærmere i selve sætningen. Formen ihn viser, at det henviste tyske ord behandles som grammatisk hankøn og står som direkte objekt. ihm er derimod dativformen: Ich helfe ihm. — "Jeg hjælper ham/det"; den præcise danske form afhænger af referenten. alleinigen er en bøjet form af adjektivet alleinig og betyder her "eneste" i forbindelsen om at arbejde alene. I zum alleinigen Arbeiten står det substantiverede Arbeiten som intetkøn i dativ efter zum (= zu dem), og adjektivet får derfor den svage endelse -en: zum alleinigen Arbeiten. allein er et nært beslægtet ord med betydningen "alene", men det er ikke det observerede ord. Eksempel: Sie arbeitet allein. — "Hun arbejder alene." Arbeiten er infinitiven arbeiten brugt som et substantiveret verbum. Derfor skrives det med stort begyndelsesbogstav og betyder "arbejde" som aktivitet. zum Arbeiten betyder omtrent "til at arbejde". Eksempel: Wir nutzen den Raum zum Arbeiten. — "Vi bruger rummet til at arbejde." gebucht er perfektum participium af buchen, "at booke". Sammen med hjælpeverbet hat danner det perfektum: hat gebucht — "har booket". Eksempel: Sie hat einen Tisch gebucht. — "Hun har booket et bord." Hele strukturen er Aber jemand anderes hat ihn zum alleinigen Arbeiten gebucht.: Aber giver "men", jemand anderes er den handlende, hat ... gebucht betyder "har booket", og zum alleinigen Arbeiten angiver formålet eller anvendelsen. Med den faste oversættelses betydning bliver sætningen: "Men en anden har booket det til at arbejde alene."

5. Dann frag, ob die andere Person ihn dir kurz überlassen kann.

   Så spørg, om den anden kan lade dig bruge det kort.

   Dann

   så

   frag

   spørg

   ob

   om

   andere

   anden

   Person

   person

   ihn

   det

   dir

   dig

   kurz

   kortvarigt

   überlassen

   lade nogen bruge

   kann

   kan

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og knytter opfordringen til det, der skal ske som næste skridt. Det kan også bruges om et tidspunkt: Dann komme ich morgen betyder “Så kommer jeg i morgen”. frag er bydeformen af fragen (“at spørge”) til du. Tysk bruger ofte denne korte form uden et synligt du: Frag ihn! betyder “Spørg ham!”. ob indleder et indirekte ja/nej-spørgsmål og svarer her til “om”. I en sådan ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Sammenlign Ich weiß, ob er kommt — “Jeg ved, om han kommer.” I andere er betydningen “anden”. Formen hører sammen med andere Person: andere er en bøjet form af adjektivet ander- foran det feminine substantiv Person efter den bestemte artikel die. Nyttige former er for eksempel ein anderer Mann, eine andere Person og ein anderes Kind; formen følger blandt andet køn, tal og bestemthed i navneordsgruppen. Person betyder “person”. Det er et feminint substantiv på tysk: die Person. Her er det den person, der fungerer som subjekt i den indirekte sætning; den faste oversættelse identificerer personen som “den anden”, uden at der behøver at blive sagt mere om vedkommende. ihn betyder her “det” og er en akkusativform af pronomenet er. Formen bruges for et maskulint entalsreferent som direkte objekt; den konkrete genstand eller enhed, som pronomenet henviser til, fremgår af den faste betydning og konteksten. Pronomenets form skal ikke forveksles med ihm, som er dativformen. dir betyder “dig” som dativform af du. Dativ markerer her den person, som noget overlades til. Sammenlign Ich helfe dir — “Jeg hjælper dig” — med akkusativformen dich i Ich sehe dich — “Jeg ser dig”. kurz betyder her “kortvarigt” eller “i kort tid”, ikke nødvendigvis “kort” i fysisk længde. Det beskriver tidsrummet for at overlade genstanden. Eksempel: Warte kurz. — “Vent et øjeblik.” überlassen betyder i denne konstruktion “at overlade noget til nogen” eller “lade nogen bruge noget”. Det er infinitiven af verbet überlassen. Konstruktionen kan vises som jemandem etwas überlassen: modtageren står i dativ, og det, der overlades, står i akkusativ. Her er dir modtageren, og ihn er det direkte objekt. Überlassen er ikke det samme som det mere generelle geben (“give”); det fremhæver, at noget stilles til en andens rådighed. kann er tredje person ental af können (“at kunne”). Subjektet er die andere Person, så formen er kann, ikke for eksempel kannst, som bruges med du. Modalverbet udtrykker her mulighed eller evne, mens infinitiven überlassen står til sidst i ledsætningen: Sie kann helfen — “Hun kan hjælpe.” Hele strukturen er Dann frag, ob ... kann: “Så spørg, om ... kan ...”. Efter ob kommer subjektet die andere Person, derefter objektet ihn, modtageren dir, tidsadverbialet kurz, infinitiven überlassen og til sidst det bøjede modalverbum kann. Samlet betyder sætningen: “Så spørg, om den anden kan lade dig bruge det kort.”

6. Ich möchte nicht so klingen, als wäre meine Aufgabe wichtiger.

   Jeg vil ikke lyde, som om min opgave er vigtigere.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   klingen

   lyde

   als wäre

   som om … er

   Aufgabe

   opgave

   wichtiger

   vigtigere

   Uddybende forklaring

   Ich möchte: möchte er en høflig og mindre direkte form, der udtrykker et ønske: “jeg vil gerne”. Formen hænger sammen med mögen; i denne faste vending står möchte sammen med et infinitivverbum. Eksempel: Ich möchte helfen. — “Jeg vil gerne hjælpe.” klingen: betyder her “lyde” i betydningen “virke eller fremstå på en bestemt måde”. Det er infinitiven efter möchte: Ich möchte klingen — “Jeg vil gerne lyde”. Det er ikke det samme som hören, som normalt betyder “høre” eller “lyde” i andre konstruktioner; her beskriver klingen, hvilket indtryk talerens udsagn giver. als wäre: als indleder her en sammenligning med et tænkt eller fremstillet forhold, svarende til “som om”. wäre er konjunktiv II af sein (“at være”) og markerer, at dette ikke fremsættes som en direkte konstatering. Konstruktionen kan genbruges sådan: Er spricht, als wäre er sicher. — “Han taler, som om han var sikker.” Aufgabe: substantivet betyder “opgave”. meine er den possessive form, der står sammen med et feminint substantiv i ental i denne funktion; Aufgabe er et feminint substantiv (die Aufgabe). I sætningen er det opgaven, der beskrives som vigtigere, ikke personen, der ejer den. wichtiger: er komparativformen af adjektivet wichtig (“vigtig”): wichtig → wichtiger. Den betyder “vigtigere” og viser en sammenligning, hvor det sammenlignede andet led ikke er sagt direkte. Som prædikativ efter wäre får den formen wichtiger: Die Aufgabe wäre wichtiger. — “Opgaven ville være vigtigere.” Samlet bygges sætningen sådan: Ich möchte nicht klingen betyder “jeg vil ikke lyde”, og als wäre meine Aufgabe wichtiger tilføjer, hvilket indtryk taleren ikke ønsker at give: “som om min opgave var vigtigere”. Hele betydningen er derfor: “Jeg vil ikke lyde, som om min opgave er vigtigere.”

7. Schlag einen Kompromiss vor, zum Beispiel, dass du ihn für den Anruf nutzt und direkt danach gehst.

   Foreslå et kompromis, for eksempel at bruge det til opkaldet og gå lige bagefter.

   Schlag … vor

   foreslå

   Kompromiss

   kompromis

   zum Beispiel

   for eksempel

   ihn

   det

   Anruf

   opkald

   nutzt

   bruger

   direkt danach

   lige bagefter

   gehst

   går

   Uddybende forklaring

   Schlag ... vor betyder her “foreslå”. Det er bydeformens du-form af det adskillelige verbum vorschlagen; i denne form står Schlag først, mens vor står til sidst. Mønsteret kan genbruges sådan: Schlag ... vor! — “Foreslå ...!”. Kompromiss er et hankønsord og betyder en løsning, hvor parterne hver især giver noget efter. Efter Schlag fungerer det som det, der foreslås. Et genbrugeligt eksempel er: Wir brauchen einen Kompromiss. — “Vi har brug for et kompromis.” zum Beispiel betyder “for eksempel” og indleder her et konkret forslag, der præciserer, hvad kompromiset kan være. ihn er et personligt stedord i hankøn, ental og akkusativ. Her gengives det med “det” i den faste oversættelse; den konkrete genstand, som stedordet henviser til, er ikke entydigt identificeret af de givne tekster. Formen kan sammenlignes med ihm i dativ og er i nominativ: Ich sehe ihn. — “Jeg ser ham/det.” Anruf betyder “opkald”. I für den Anruf står ordet i akkusativ efter præpositionen für; artiklen den viser denne form for hankøn i ental. ein Anruf er “et opkald”, mens den Anruf er “opkaldet” i denne konstruktion. nutzt er nutidsformen af nutzen for du: “du bruger”. I ledsætningen dass du ihn für den Anruf nutzt står det bøjede verbum til sidst, som det ofte gør i en tysk dass-ledsætning. Et eksempel er: Du nutzt den Raum. — “Du bruger rummet.” direkt danach betyder “lige bagefter” eller “umiddelbart derefter”. danach henviser til noget, der allerede er nævnt eller forstået; direkt gør tidsfølgen umiddelbar. gehst er nutidsformen af gehen for du: “du går”. Her er den koordineret med nutzt, så den samme person udfører begge handlinger: først bruger du genstanden til opkaldet, og umiddelbart derefter går du. Samlet består sætningen af imperativet Schlag ... vor og et eksempel på kompromiset: zum Beispiel, dass .... dass indleder indholdet af forslaget, og du ihn für den Anruf nutzt und direkt danach gehst betyder, at du bruger den omtalte genstand til opkaldet og derefter går. Hele betydningen er: “Foreslå et kompromis, for eksempel at bruge det til opkaldet og gå lige bagefter.”

8. Das fühlt sich fair an. Ich kann der anderen Person auch helfen, einen anderen Arbeitsplatz zu finden.

   Det føles fair. Jeg kan også hjælpe den anden med at finde en anden arbejdsplads.

   Das

   det

   fühlt sich … an

   føles

   fair

   retfærdig

   Ich kann

   jeg kan

   anderen

   anden

   Person

   person

   helfen

   hjælpe

   anderen

   anden

   Arbeitsplatz

   arbejdsplads

   finden

   finde

   Uddybende forklaring

   Das står her som subjektet i betydningen "det" og peger på den situation eller handling, der vurderes. Formen er neutrum nominativ; den fortæller ikke i sig selv præcist, hvad referencen er. fühlt sich ... an er den adskillelige konstruktion sich anfühlen = "føles". sich er det refleksive pronomen, og an står til sidst i denne hovedsætning, fordi verbet er adskilleligt. Eksempel: Der Stoff fühlt sich weich an. — "Stoffet føles blødt." fair beskriver, hvordan noget føles her: det opleves som retfærdigt eller rimeligt. Det er et ubøjet låneord i denne brug. Eksempel: Das ist fair. — "Det er rimeligt." Ich kann består af ich = "jeg" og modalverbet können i 1. person ental. kann udtrykker mulighed eller evne; det efterfølgende hovedverb står i infinitiv. Bøjningen er ich kann, du kannst, er/sie/es kann. Eksempel: Ich kann dir helfen. — "Jeg kan hjælpe dig." anderen i der anderen Person betyder "anden" og beskriver Person. Her står det i dativ femininum ental efter helfen; den bestemte artikel der viser også denne form. andere kan bøjes efter det ord, det beskriver: sammenlign eine andere Person — "en anden person" — med der anderen Person — "den anden person". Person betyder "person". Det er et feminint substantiv: die Person, og i dativ ental bliver den bestemte artikel der Person. I denne sætning er personen modtageren af hjælpen, ikke den person, der udfører den. helfen betyder "hjælpe" og står her i infinitiv efter kann. Verbet tager normalt en dativperson: Ich helfe der Person. — "Jeg hjælper personen." Når hjælpen også angår en handling, kan helfen følges af en infinitivgruppe med zu, som i einen Arbeitsplatz zu finden. anderen i einen anderen Arbeitsplatz betyder igen "anden", men denne gang beskriver det Arbeitsplatz. Fordi Arbeitsplatz er maskulinum og står som direkte objekt efter finden, har adjektivet formen anderen efter den ubestemte artikel einen. Sammenlign ein anderer Arbeitsplatz — "en anden arbejdsplads" — som subjekt med einen anderen Arbeitsplatz som objekt. Arbeitsplatz betyder "arbejdsplads". Det er et maskulint sammensat substantiv: der Arbeitsplatz; flertal er die Arbeitsplätze. I denne sætning er det den arbejdsplads, som skal findes. finden betyder "finde". Her står det i infinitiv med zu: zu finden, fordi det indgår i infinitivgruppen efter helfen. Eksempel: Sie versucht, eine Lösung zu finden. — "Hun prøver at finde en løsning." Samlet betyder Das fühlt sich fair an: "Det føles rimeligt." Derefter siger Ich kann der anderen Person auch helfen, einen anderen Arbeitsplatz zu finden: "Jeg kan også hjælpe den anden person med at finde en anden arbejdsplads." auch tilføjer "også", der anderen Person angiver den person, der modtager hjælpen, og einen anderen Arbeitsplatz zu finden angiver, hvad hjælpen går ud på.

9. Das zeigt, dass du auch die Buchung der anderen Person respektierst.

   Det viser, at du også respekterer den anden persons booking.

   Das

   Det

   zeigt

   viser

   dass du

   at du

   auch

   også

   Buchung

   booking

   anderen

   anden

   Person

   person

   respektierst

   respekterer

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og fungerer som et pronomen for en allerede kendt situation eller oplysning. Det peger ikke nødvendigvis på et bestemt navngivet substantiv. Eksempel: Das ist wichtig. — “Det er vigtigt.” zeigt er formen af verbet zeigen (“vise”) i 3. person ental i nutid. Formen bruges, fordi Das er subjektet: Das zeigt ... — “Det viser ...”. dass du indleder en ledsætning med du som subjekt. Efter dass står det finitte verbum normalt sidst i ledsætningen; her kommer respektierst derfor til sidst. Mønstret er ..., dass du ... respektierst — “..., at du ... respekterer”. auch betyder “også” og føjer denne handling til noget andet, der allerede er relevant. Dets præcise fokus afhænger af placeringen, men her knytter det sig til, at du også respekterer bookingen. Buchung er et feminint substantiv og betyder “booking” eller “reservation”. Grundformen er die Buchung; i die Buchung står det i bestemt ental. Substantivet er dannet af verbet buchen, “at booke”, men Buchung betegner selve bookingen eller reservationen. anderen er formen af adjektivet andere (“anden”) i udtrykket der anderen Person. Her beskriver det Person, og endelsen -en hænger sammen med den bestemte genitivkonstruktion efter der: “den anden persons”. Det er ikke Person, der er grundformen for adjektivet; adjektivets grundform er andere. Eksempel: eine andere Person — “en anden person”. Person betyder “person” og er et feminint substantiv: die Person. I der anderen Person står det i genitiv ental, fordi hele udtrykket betyder “den anden persons”. Artiklen der og adjektivet anderen markerer denne konstruktion; Person selv får ingen synlig endelse her. respektierst er formen af respektieren (“respektere”) i 2. person ental i nutid, altså med du. I ledsætningen står den til sidst på grund af dass: du respektierst bliver til dass du ... respektierst. Eksempel: Du respektierst ihre Entscheidung. — “Du respekterer hendes beslutning.” Samlet bygges sætningen sådan op: Das zeigt betyder “Det viser”, og dass du auch die Buchung der anderen Person respektierst betyder “at du også respekterer den anden persons booking”. Hele betydningen er derfor: “Det viser, at du også respekterer den anden persons booking.”

10. Ich kann der anderen Person jetzt schreiben und die Situation erklären.

    Jeg kan skrive til den anden nu og forklare situationen.

    Ich kann

    jeg kan

    anderen

    anden

    Person

    person

    jetzt

    nu

    schreiben

    skrive

    Situation

    situation

    erklären

    forklare

    Uddybende forklaring

    Ich kann betyder her “jeg kan” og består af subjektet Ich (“jeg”) og modalverbet kann, den bøjede form af können (“kunne”). kann er 1. person ental i nutid. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv; her står schreiben og erklären som infinitiver. anderen betyder her “anden” i udtrykket der anderen Person. Adjektivet andere bøjes her til anderen, fordi det står efter den bestemte artikel der i dativ ental femininum. Formen passer til Person, som er et feminint substantiv. Sammenlign die andere Person i nominativ med der anderen Person i dativ. anders betyder derimod “anderledes” og er ikke den bøjede form, der står foran Person her. Person betyder “person”. Det er et feminint substantiv: die Person i nominativ og der Person i dativ. I dette udtryk står det sammen med anderen som der anderen Person (“den anden person”), altså modtageren for schreiben. jetzt betyder “nu” og angiver tidspunktet for handlingerne i sætningen. Det ændrer ikke verbernes bøjning. schreiben betyder “skrive”. Det er infinitiven efter kann: Ich kann schreiben = “Jeg kan skrive”. Verbet kan angive en modtager i dativ, som i der anderen Person schreiben = “skrive til den anden person”. Situation betyder “situation”. I den fulde sætning står det som die Situation, et bestemt direkte objekt for erklären. Den bestemte artikel viser, at der menes en bestemt situation, uden at sætningen beskriver den nærmere. erklären betyder “forklare”. Det er infinitiven, der er forbundet med schreiben af und: Ich kann ... schreiben und ... erklären = “Jeg kan ... skrive og ... forklare”. Her er die Situation det, der bliver forklaret. Samlet er strukturen Ich kann [modtager] jetzt [infinitiv] und [infinitiv] [objekt]: “Jeg kan nu skrive til den anden person og forklare situationen.” Modalverbet kann gælder for begge infinitiver, schreiben og erklären, mens jetzt angiver tidspunktet for de to handlinger.

11. Halte die Nachricht kurz und schlag diesen Kompromiss vor.

    Hold beskeden kort, og foreslå det kompromis.

    Halte

    hold!

    die Nachricht

    beskeden

    kurz

    kort

    schlag … vor

    foreslå

    diesen

    denne

    Kompromiss

    kompromis

    Uddybende forklaring

    Halte er imperativ ental af halten (at holde). Her er det en direkte opfordring til én person: “hold …”. Imperativens form kan være anderledes i andre tiltaleformer, f.eks. Halten Sie ... ved høflig tiltale. die Nachricht betyder “beskeden”. Nachricht er et feminint substantiv, og die står her i akkusativ, fordi beskeden er det, der holdes kort. Ved dette substantiv ser nominativ og akkusativ ental dog ens ud: die Nachricht. kurz betyder her “kort” i betydningen begrænset i længde eller omfang. Det beskriver beskedens tilstand/resultat efter halten: beskeden skal være kort. Det er ikke en tidsangivelse i denne sætning. Et genanvendeligt mønster er etwas kurz halten, for eksempel: Halte deine Antwort kurz. — “Hold dit svar kort.” schlag ... vor er den opsplittede form af verbet vorschlagen, “foreslå”. schlag er imperativ ental, og vor står sidst, fordi vorschlagen er et adskilleligt verbum i denne konstruktion. I en hovedsætning med et almindeligt udsagn kan verbet fx være Du schlägst einen Kompromiss vor. — “Du foreslår et kompromis.” I imperativen bliver mønstret Schlag ... vor!. diesen betyder “denne” og står foran et maskulint substantiv i akkusativ ental. Formen passer derfor til Kompromiss i diesen Kompromiss. Det er den bestemte, nært udpegede variant af “dette”, ikke en ubestemt artikel. Kompromiss betyder “kompromis”. Det er et maskulint substantiv: nominativ ental er der Kompromiss, mens akkusativ ental efter vorschlagen er den Kompromiss; med demonstrativet bliver det diesen Kompromiss. Et nyttigt mønster er jemandem einen Kompromiss vorschlagen — “foreslå nogen et kompromis”. Første del samler sig som Halte die Nachricht kurz: “Hold beskeden kort.” Derefter kommer den parallelle opfordring schlag diesen Kompromiss vor: “foreslå dette kompromis.” und forbinder de to imperativer, så hele ytringen betyder: “Hold beskeden kort, og foreslå det kompromis.”