Mad i fælleskøleskabet | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Im Gemeinschaftskühlschrank stehen wieder abgelaufene Lebensmittel.

   Der er mad, der er udløbet, i fælleskøleskabet igen.

   Im

   i det

   Gemeinschaftskühlschrank

   fælleskøleskab

   stehen

   står

   wieder

   igen

   abgelaufene

   udløbne

   Lebensmittel

   fødevarer

   Uddybende forklaring

   Im er den sammentrukne form af in dem: in + den bestemte artikel dem i dativ. Her angiver den et sted, hvor noget befinder sig: “i fælleskøleskabet”. Ved bevægelse ind i et sted bruges derimod ofte akkusativ, for eksempel in den Kühlschrank = “ind i køleskabet”. Gemeinschaftskühlschrank er et sammensat substantiv: Gemeinschaft (“fællesskab”) + Kühlschrank (“køleskab”). Det vigtigste led er det sidste, så ordet er maskulint: der Gemeinschaftskühlschrank. I Im Gemeinschaftskühlschrank står det efter in i dativ; derfor bliver der til dem i den sammentrukne form Im. stehen er grundformen “stå”. Formen er nutid, 3. person flertal, og subjektet kommer senere i sætningen: abgelaufene Lebensmittel stehen. Tysk bruger også stehen om ting, der befinder sig placeret et sted, hvor dansk ofte bruger “stå” eller “være”. Ental er steht, mens flertal er stehen: Das Lebensmittel steht dort = “Fødevaren står der”; Die Lebensmittel stehen dort = “Fødevarerne står der”. wieder betyder her “igen” og viser, at situationen gentager sig. Det ændrer ikke verbets person eller tal. For eksempel betyder Sie kommt wieder “Hun kommer igen”; wieder står altså ikke nødvendigvis på samme plads som det danske “igen”. abgelaufene kommer fra verbet ablaufen, “udløbe”. I denne sætning beskriver det fødevarerne som udløbne. Den korte formkæde er ablaufen → abgelaufen (perfektum participium) → abgelaufene (adjektivisk brug). Endelsen -e hænger her sammen med, at adjektivet står foran et substantiv i flertal uden artikel: abgelaufene Lebensmittel. Det er ikke Lebensmittel, der har denne endelse. Lebensmittel betyder “fødevarer” eller “madvarer”. Formen er ens i ental og flertal; tallet fremgår her blandt andet af den adjektiviske form abgelaufene og af verbet stehen. I ental hedder det for eksempel ein abgelaufenes Lebensmittel = “en udløbet fødevare”, mens flertal er abgelaufene Lebensmittel = “udløbne fødevarer”. Hele sætningen bygges sådan op: Im Gemeinschaftskühlschrank angiver stedet, stehen siger, at fødevarerne befinder sig der, wieder tilføjer gentagelse, og abgelaufene Lebensmittel er det, der står der. Samlet betyder den: “Der er udløbne fødevarer i fælleskøleskabet igen.”

2. Es könnte zu einem Hygieneproblem werden, wenn es noch viel länger dort steht.

   Det kan blive et hygiejneproblem, hvis det står der meget længere.

   Es könnte

   det kunne

   zu einem

   til et

   Hygieneproblem

   hygiejneproblem

   werden

   blive

   wenn

   hvis

   noch viel länger

   meget længere endnu

   dort

   der

   steht

   står

   Uddybende forklaring

   Es könnte: Her betyder es “det” som grammatisk subjekt, uden at den faste tekst præciserer en bestemt ting yderligere. könnte er konjunktiv II af können og udtrykker her en mulighed: “kan muligvis”. Sammen med et infinitiv står mønstret könnte + infinitiv, fx Es könnte regnen. — “Det kunne regne.” zu einem: I forbindelsen werden zu bruges zu om at blive til eller udvikle sig til noget, og zu styrer her dativ. Derfor står den ubestemte artikel som einem; det er ikke i sig selv en angivelse af et bestemt antal. Hygieneproblem: Substantivet betyder “hygiejneproblem” og er intetkøn: das Hygieneproblem. I dativ efter zu bliver den ubestemte artikel einem: zu einem Hygieneproblem — “til et hygiejneproblem”. werden: Dette er infinitiven af werden, “blive”. Den står efter modalformen könnte, hvor kun modalverbet bøjes: Es könnte ... werden. Her beskriver werden en mulig udvikling til en ny tilstand. wenn: wenn indleder en betingelsesledsætning, “hvis”. I sådan en ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Mønstret kan genbruges i Wenn es regnet, bleiben wir drinnen. — “Hvis det regner, bliver vi indenfor.” Her er regnet korrekt: det er tredje person ental i præsens af regnen. noch viel länger: länger er komparativ af lang: lang – länger – am längsten, “lang – længere – længst”. viel forstærker komparativen, mens noch føjer betydningen “endnu” til: “meget længere endnu”. Det er selve tids- eller varighedsudtrykket, ikke steht, der bærer sammenligningen. Eksempel: Warte noch länger. — “Vent endnu længere.” dort: Dette adverbium betyder “der” og angiver stedet. Det beskriver, hvor noget befinder sig, uden selv at bøjes. steht: steht er tredje person ental i præsens af stehen, “stå”: ich stehe, du stehst, er/sie/es steht. Her bruges det om, at noget befinder sig stående eller står på et sted. I ledsætningen kommer den bøjede form sidst: wenn es noch viel länger dort steht — “hvis det står der meget længere”. Hele sætningen bygges sådan: Es könnte ... werden udtrykker en mulig udvikling, zu einem Hygieneproblem angiver, hvad det kan udvikle sig til, og wenn ... angiver betingelsen. es er subjektet i betingelsesledsætningen, steht er det bøjede verbum, og dort samt noch viel länger angiver henholdsvis sted og fortsat varighed. Den samlede betydning er: “Det kan blive et hygiejneproblem, hvis det står der meget længere.”

3. Einige Behälter sind nicht beschriftet, deshalb weiß niemand, wem sie gehören.

   Nogle beholdere er ikke mærket, så ingen ved, hvem der ejer dem.

   Einige

   nogle

   Behälter

   beholdere

   nicht beschriftet

   ikke mærket

   deshalb

   derfor

   niemand

   ingen

   weiß

   ved

   wem

   hvem

   gehören

   tilhøre

   Uddybende forklaring

   Einige betyder her “nogle” og står foran Behälter i flertal. Det er den ubestemte bestemmelse for mere end én, men angiver ikke et bestemt antal. Sammenlign einige Behälter “nogle beholdere” med alle Behälter “alle beholdere”. Behälter betyder “beholdere”. Ental er der Behälter, og flertal er die Behälter; selve substantivformen ændrer sig altså ikke her, mens artiklen viser tallet. Eksempel: Die Behälter sind leer. — “Beholderne er tomme.” nicht beschriftet betyder “ikke mærket”. beschriftet er perfektum participium af beschriften “at mærke/forsyne med skrift” og bruges her som prædikativ efter sind: Einige Behälter sind beschriftet betyder “Nogle beholdere er mærket”. nicht ophæver denne egenskab. deshalb er et adverbium med betydningen “derfor” og forbinder den manglende mærkning med den følgende konsekvens. Det kan stå først i hovedsætningen, hvorefter det bøjede verbum kommer: Deshalb weiß sie es nicht. — “Derfor ved hun det ikke.” niemand betyder “ingen” og er et ubestemt pronomen for ingen person. Det er subjekt i den følgende hovedsætning. Eksempel: Niemand kommt. — “Ingen kommer.” weiß er 3. person ental nutid af wissen “at vide”: ich weiß, du weißt, er/sie/es weiß. Formen angiver her, at niemand er subjekt; niemand behandles grammatisk som ental, selv om betydningen er “ingen personer”. wissen handler om at have viden, mens kennen typisk handler om at kende en person eller være bekendt med noget. wem betyder her “hvem” i dativ. Det er dativformen af spørgepronomenet wer: wer nominativ, wem dativ. Formen bruges, fordi gehören konstrueres med den person eller instans, som noget tilhører, i dativ: Wem gehört das Buch? — “Hvem tilhører bogen?” gehören betyder “tilhøre” eller “tilhøre nogen”. I wem sie gehören er sie subjekt i flertal og henviser i den faste betydning til beholderne; wem er den, de tilhører. Verbet står derfor i flertal: Die Behälter gehören der Schule. — “Beholderne tilhører skolen.” Med ental ville man sige Der Behälter gehört der Schule. Hele sætningen samles sådan: Einige Behälter sind nicht beschriftet siger, at nogle beholdere ikke er mærket. deshalb indleder konsekvensen, weiß niemand siger, at ingen ved det, og wem sie gehören er den indirekte spørgsmålssætning “hvem de tilhører”. Den samlede betydning er: “Nogle beholdere er ikke mærket, så ingen ved, hvem der ejer dem.”

4. Wir sollten einen Hinweis aufhängen, in dem wir die Leute bitten, ihre Namen und Daten einzutragen.

   Vi bør hænge et opslag op, hvor vi beder folk om at skrive deres navne og datoer på.

   Wir sollten

   vi bør

   Hinweis

   opslag

   aufhängen

   hænge op

   in dem

   hvor

   bitten

   bede

   Leute

   folk

   Namen

   navne

   Daten

   datoer

   einzutragen

   skrive ind

   Uddybende forklaring

   Wir sollten betyder her “vi bør”. sollten er formen af modalverbet sollen i konjunktiv II og udtrykker et forslag eller en anbefaling. Sammenlign Wir sollen ... (“vi skal ...”), som normalt gengiver en forpligtelse eller en andens krav. Eksempel: Wir sollten warten. — “Vi bør vente.” Hinweis er et opslag eller en meddelelse, som giver information eller en besked. Formen i sætningen står efter einen som akkusativ singularis: ein Hinweis → einen Hinweis. Ordet kan også betyde et tip eller en henvisning i andre sammenhænge; her er betydningen et opslag. aufhängen betyder at hænge noget op. Det er et separabelt verbum: i en hovedsætning kan det deles, som i Wir hängen den Hinweis auf. — “Vi hænger opslaget op.” Efter modalverbet sollten står infinitiven samlet til sidst: Wir sollten den Hinweis aufhängen. in dem indleder en relativsætning og betyder her “hvor” eller mere bogstaveligt “i hvilket”. dem er relativpronomenets dativform, fordi præpositionen in her beskriver det sted eller medium, hvor handlingen står. Pronomenet henviser i denne sætning til Hinweis, så relativsætningen beskriver opslaget: opslaget er et opslag, hvor der bliver bedt om noget. bitten betyder at bede nogen om noget. I konstruktionen jemanden bitten, etwas zu tun står den person, man beder, i akkusativ, og handlingen står som zu-infinitiv. Her er die Leute dem, der bliver bedt, mens einzutragen angiver, hvad de skal gøre. Eksempel: Ich bitte dich, zu warten. — “Jeg beder dig om at vente.” Leute betyder “folk” eller “mennesker” og bruges normalt som et flertalsord om personer. I die Leute bitten er det den gruppe, som opfordringen retter sig til. Det er ikke et entalssubstantiv; en almindelig entalsform er die Person (“personen”). Namen betyder “navne”. Det er flertal af Name: der Name → die Namen. Formen Namen kan også være akkusativ singularis i den Namen, men her viser sammenhængen med ihre og det andet flertalsord, at der menes flere navne. Eksempel: Bitte schreiben Sie Ihre Namen auf. — “Skriv venligst jeres navne på.” Daten betyder her “datoer”, som i den faste danske oversættelse. Ordet er også flertal af Datum og kan i andre sammenhænge betyde “data” eller “oplysninger”. Eksempel: Bitte tragen Sie das Datum ein. — “Skriv venligst datoen ind.” einzutragen betyder “at skrive ind” eller “at udfylde”. Det er zu-infinitiven af det separable verbum eintragen: eintragen → trägt ... ein i en bøjet hovedsætning, men einzutragen efter en konstruktion som bitten, ... zu .... Eksempel: Bitte tragen Sie Ihren Namen ein. — “Skriv venligst dit navn ind.” Samlet er strukturen: Wir sollten + einen Hinweis aufhängen + relativsætningen in dem wir die Leute bitten + ihre Namen und Daten einzutragen. Den betyder derfor: “Vi bør hænge et opslag op, hvor vi beder folk om at skrive deres navne og datoer på.”

5. Sollen wir alles wegwerfen, was älter als eine Woche ist?

   Skal vi smide alt ud, der er mere end en uge gammelt?

   Sollen wir

   Skal vi

   alles

   alt

   wegwerfen

   smide ud

   älter als

   ældre end

   eine Woche

   en uge

   Uddybende forklaring

   Sollen wir er en måde at foreslå en handling på i et spørgsmål: “Skal vi …?” sollen er grundformen af modalverbet, og wir er 1. person flertal. Efter sollen står handlingens infinitiv normalt til sidst i hovedsætningen. Det er altså ikke sollen, der betyder “smide ud”; det kommer fra wegwerfen. alles betyder “alt” og fungerer her som et selvstændigt pronomen, ikke som et navneord med et efterfølgende bestemt substantiv. I relativsætningen henviser was tilbage til dette alt: “alt, hvad der …”. was er den neutrale relative form, der bruges efter et ubestemt eller altomfattende pronomen som alles. wegwerfen er et separabelt verbum med grundformen wegwerfen: “smide væk/ud”. I denne sætning står det som infinitiv efter modalverbet sollen, så det forbliver samlet. I en hovedsætning uden modalverb kan det deles: Wir werfen das weg. betyder “Vi smider det væk.” älter als betyder “ældre end” eller, om ting og tid, “mere end … gammel”. älter er komparativ af adjektivet alt: alt – älter – am ältesten (“gammel” – “ældre” – “ældst”). als indleder det led, der sammenlignes med. Her beskrives en tidsgrænse: noget er ældre end en uge. eine Woche betyder “en uge”. Woche er et feminint substantiv, og derfor har den ubestemte artikel formen eine i denne konstruktion. Artiklen alene fastslår ikke, at der er tale om en optælling af én uge; hele sammenligningen älter als eine Woche angiver grænsen “mere end en uge”. I relativsætningen was älter als eine Woche ist står det finitte verbum ist til sidst, som det normalt gør i en tysk ledsætning. ist er 3. person ental af sein (“at være”), fordi was her fungerer som subjekt for det, der beskrives. was henviser grammatisk til alles, men den konkrete udpegning af tingene afhænger af situationen. Hele strukturen er: Sollen wir + alles + wegwerfen + relativsætningen was älter als eine Woche ist? Det giver: “Skal vi smide alt ud, der er mere end en uge gammelt?” Spørgsmålet foreslår altså, at man smider alt det væk, som overskrider grænsen på en uge.

6. Erst, nachdem wir allen eine klare Frist gegeben haben.

   Først efter at vi har givet alle en klar frist.

   Erst

   først

   nachdem

   efter at

   wir

   vi

   allen

   alle

   klare

   klar

   Frist

   frist

   gegeben haben

   har givet

   Uddybende forklaring

   Erst betyder her “først” i betydningen “først efter dette”: det markerer, at det næste trin først gælder, når betingelsen i den efterfølgende ledsætning er opfyldt. Mønstret erst, nachdem ... kan derfor gengives som “først efter at ...”. nachdem indleder en tidsledsætning med betydningen “efter at”. I en tysk ledsætning står det finitte verbum til sidst; her ses det i gegeben haben. wir er 1. person flertal: “vi”. Formen bruges som subjekt, altså den, der udfører handlingen. allen betyder her “alle” som modtagere. Det er dativ flertal af alle; dativen viser, hvem der får noget. Sammenlign Wir geben allen ... — “Vi giver alle ...”. klare beskriver Frist og betyder “klar” i betydningen tydeligt fastsat. Adjektivet har formen klare, fordi det står foran det feminine entalsord Frist i akkusativ efter den ubestemte artikel eine: eine klare Frist. Det er altså klare, ikke Frist, der har denne adjektivendelse. Frist er et feminint substantiv og betyder “frist”, altså et fastsat tidspunkt eller tidsrum, inden noget skal ske. Flertal er Fristen. gegeben haben er perfektformen af geben — “give”: geben – gab – gegeben. haben er hjælpeverbet, og gegeben er perfektum participium. I denne ledsætning betyder hele formen “har givet”; den placeres samlet til sidst, med participiet før hjælpeverbet. Eksempel: Wir haben allen Bescheid gegeben. — “Vi har givet alle besked.” Samlet består udsagnet af Erst (“først”) og tidsledsætningen nachdem wir allen eine klare Frist gegeben haben (“efter at vi har givet alle en klar frist”). Den faste oversættelse bliver derfor: “Først efter at vi har givet alle en klar frist.”

7. Vielleicht können wir im Gruppenchat eine wöchentliche Aufräumaktion vorschlagen.

   Måske kan vi foreslå en ugentlig oprydning i gruppechatten.

   Vielleicht

   måske

   können wir

   kan vi

   im

   i

   Gruppenchat

   gruppechat

   wöchentliche

   ugentlig

   Aufräumaktion

   oprydning

   vorschlagen

   foreslå

   Uddybende forklaring

   Vielleicht betyder her “måske” og gør forslaget forsigtigt eller ikke helt sikkert. Det ændrer ikke selve handlingen: taleren foreslår stadig noget muligt. können wir består af modalverbet können og subjektet wir. können betyder her “kan” i betydningen “er i stand til eller har mulighed for”, ikke “må”. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst: Wir können das vorschlagen = “Vi kan foreslå det”. wir betyder “vi”; formen er første person flertal. im er den sammentrukne form af in dem og betyder her “i” ved en placering. I im Gruppenchat står in med dativ, fordi der er tale om, hvor forslaget fremsættes, ikke om en bevægelse ind i chatten. Den tilsvarende ubestemte form er for eksempel in einem Chat = “i en chat”. Gruppenchat er et maskulint navneord, “gruppechat”. Som sammensat navneord er den sidste del Chat bestemmende for kønnet; flertalsformen er Gruppenchats. I den faste sætning er Gruppenchat bestemt gennem dem i im. wöchentliche er adjektivet wöchentlich, “ugentlig”. Her beskriver det Aufräumaktion og står før et hunkønnet navneord i ental efter den ubestemte artikel eine, derfor ender det på -e: eine wöchentliche Aktion. Grundformen er wöchentlich; wöchentliche er den bøjede form i denne navneordsgruppe. Aufräumaktion betyder “oprydning” eller mere konkret “oprydningsaktion”. Det er et hunkønnet navneord: die Aufräumaktion. I eine wöchentliche Aufräumaktion står det i akkusativ som objekt for vorschlagen; den ubestemte artikel eine angiver her en ikke nærmere bestemt oprydningsaktion, ikke nødvendigvis tallet én som en særskilt pointe. Et genbrugeligt eksempel er Wir planen eine Aufräumaktion = “Vi planlægger en oprydningsaktion.” vorschlagen betyder “foreslå”. Det er et separabelt verbum: i en hovedsætning står præfikset ofte til sidst, som i Wir schlagen eine Aktion vor = “Vi foreslår en aktion”. Efter modalverbet können bliver infinitiven samlet og står til sidst: Wir können eine Aktion vorschlagen. Formen i den faste sætning er derfor infinitiven vorschlagen, ikke en bøjet nutidsform. Samlet bliver strukturen Vielleicht + können wir + im Gruppenchat + eine wöchentliche Aufräumaktion + vorschlagen: “Måske kan vi foreslå en ugentlig oprydning i gruppechatten.” wir er den foreslåede handlings aktør, eine wöchentliche Aufräumaktion er det, der foreslås, og im Gruppenchat angiver stedet eller mediet for forslaget.

8. Dann wäre die wöchentliche Aufräumaktion vorhersehbar, statt plötzlich zu kommen.

   Så ville den ugentlige oprydning være forudsigelig og ikke komme pludseligt.

   Dann

   så

   wäre

   ville være

   wöchentliche

   ugentlig

   Aufräumaktion

   oprydningsaktion

   vorhersehbar

   forudsigelig

   statt

   i stedet for

   plötzlich

   pludselig

   kommen

   komme

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og knytter udsagnet til en betinget eller tænkt følge. Det kan også betyde “derefter” i andre sammenhænge, men den betydning passer ikke her. wäre er Konjunktiv II-formen af sein (“at være”) for 3. person ental. Sammen med Dann giver den mønstret Dann wäre ...: “Så ville ... være”. Konjunktiv II markerer her en tænkt følge, ikke en konstatering af, at oprydningen faktisk er forudsigelig. wöchentliche betyder “ugentlig” og beskriver Aufräumaktion. Adjektivet står foran et feminint entalsord med den bestemte artikel die, så det får endelsen -e: die wöchentliche Aufräumaktion. Grundformen er wöchentlich; endelsen er en grammatisk tilpasning, ikke en del af grundformen. Aufräumaktion er et substantiv for en oprydningsaktion. Det skrives med stort begyndelsesbogstav, som tyske substantiver. Det kan genbruges i samme mønster med et beskrivende adjektiv, for eksempel eine regelmäßige Aufräumaktion — “en regelmæssig oprydningsaktion”. vorhersehbar betyder “forudsigelig”, altså noget man på forhånd kan forudse. Det er et adjektiv i prædikativ brug efter wäre, så det får ingen attributiv endelse: Die Aktion wäre vorhersehbar — “Aktionen ville være forudsigelig”. statt indleder her en kontrast: “i stedet for”. I konstruktionen statt ... zu + infinitiv angiver det, hvad der erstattes af det foretrukne eller tænkte alternativ. Her står statt efter udsagnet om at være forudsigelig. plötzlich betyder “pludselig” og beskriver, hvordan noget sker. Det er et adverbium her og ændrer derfor ikke form: plötzlich kommen — “komme pludseligt”. kommen er infinitiven “at komme”. Efter statt bruges den sammen med zu: statt plötzlich zu kommen — “i stedet for at komme pludseligt”. kommen er den almindelige infinitiv; den bøjede form i nutid er for eksempel kommt i 3. person ental. Hele konstruktionen er Dann wäre [die wöchentliche Aufräumaktion] [vorhersehbar], statt [plötzlich zu kommen]: “Så ville den ugentlige oprydning være forudsigelig i stedet for at komme pludseligt.” wäre gør udsagnet tænkt eller betinget, mens statt ... zu kommen sætter forudsigeligheden op imod en pludselig ankomst.

9. Die Leute können ihre Fächer vor dem Putztag leeren.

   Folk kan rydde deres hylder før rengøringsdagen.

   Leute

   folk

   können

   kan

   ihre

   deres

   Fächer

   hylder

   vor dem

   før

   Putztag

   rengøringsdag

   leeren

   rydde

   Uddybende forklaring

   Leute betyder her “folk/mennesker”. Det er flertalsformen af die Leute; ordet bruges normalt i flertal, så man siger for eksempel Viele Leute kommen. — “Mange mennesker kommer.” können betyder her “kan” og er en bøjet form af können, “at kunne”. Det er modalverbet i 3. person flertal, og det ledsages af infinitiven leeren, som står senere i sætningen. Mønsteret er Subjekt + können + ... + infinitiv: Die Leute können warten. — “Folk kan vente.” ihre betyder “deres” i denne sætning. Det er et possessivt bestemmelsesord, som viser, at Fächer hører til de omtalte folk. Formen tilpasses det, der ejes: her står den foran et flertalsord i akkusativ, og ihre har samme form i nominativ og akkusativ flertal. Det identificerer ikke nødvendigvis bestemte enkeltpersoner ud over den gruppe, som sammenhængen omtaler. Fächer betyder her “hylder”. Det er flertal af das Fach; tysk Fach kan også betegne et rum eller en afdeling i en genstand, men den faste oversættelse angiver betydningen “hylder” her. Eksempel: Die Fächer sind voll. — “Hylderne er fulde.” vor dem betyder “før” i denne tidsangivelse. vor bruges her som præposition med dativ, og dem er dativformen af den maskuline bestemte artikel der. Det er altså ikke vor i betydningen fysisk “foran” i denne sætning. Eksempel: vor dem Essen betyder “før maden”. Putztag betyder “rengøringsdag”. Det er et sammensat navneord: putzen betyder “rengøre”, og Tag betyder “dag”; som navneord skrives sammensætningen med stort begyndelsesbogstav og har grammatisk køn som der Tag: der Putztag. Efter vor i denne tidsbetydning står det som dem Putztag. leeren betyder “tømme” eller, med den faste oversættelses perspektiv, “rydde”. Det er infinitiven af leeren, og den står til sidst, fordi den afhænger af modalverbet können. Ordet beskriver, at indholdet fjernes fra hylderne; det er ikke den samme betydning som det mere generelle aufräumen, “rydde op”. Eksempel: Wir leeren den Schrank. — “Vi tømmer skabet.” Samlet er strukturen Die Leute können ihre Fächer vor dem Putztag leeren: subjektet Die Leute gør det muligt for modalverbet können at få flertalsformen, ihre Fächer er det, der tømmes, tidsleddet vor dem Putztag angiver, hvornår det sker, og leeren er selve handlingen. Hele sætningen betyder: “Folk kan rydde deres hylder før rengøringsdagen.”

10. Das sollte die Nutzung des Kühlschranks für alle fair und sicher machen.

    Det burde gøre brugen af køleskabet fair og sikker for alle.

    Das sollte

    Det burde

    die Nutzung

    brugen

    des Kühlschranks

    af køleskabet

    für alle

    for alle

    fair

    fair

    sicher

    sikker

    machen

    gøre

    Uddybende forklaring

    Das sollte indleder sætningen. Das er et pronomen i intetkøn, ental og fungerer som subjekt; den faste oversættelse viser betydningen “det”, men identificerer ikke et mere specifikt konkret henvisningsled. sollte er en form af sollen. Her udtrykker den det forventede eller tilsigtede resultat: “burde”, ikke en sikker konstatering. Eksempel: Das sollte helfen. — “Det burde hjælpe.” die Nutzung betyder brugen eller anvendelsen. Substantivet er hunkøn, ental og står her i akkusativ som det, der bliver gjort fair og sikkert. Formen er identisk med nominativ ental, så rollen fremgår her især af konstruktionen med machen. Den nyttige grundform er die Nutzung; verbet nutzen betyder “at bruge”, men de to ord skal ikke forveksles i en konkret sætning. Eksempel: Die Nutzung ist einfach. — “Brugen er enkel.” des Kühlschranks er et genitivled: “af køleskabet”. Kühlschrank er et hankønsord, og i genitiv ental får det den observerede form des Kühlschranks; både artiklen og substantivets endelse viser relationen. Eksempel: Die Tür des Kühlschranks ist offen. — “Køleskabets dør er åben.” für alle betyder “for alle”. für styrer akkusativ, og alle står her som et selvstændigt pronomen, der henviser til alle de relevante personer, uden at den konkrete gruppe bliver nærmere angivet i den faste tekst. Eksempel: Das ist für alle wichtig. — “Det er vigtigt for alle.” fair beskriver resultatet som rimeligt eller retfærdigt. Efter machen står adjektivet prædikativt og får derfor ikke en substantivbøjning. Eksempel: Wir wollen das Spiel fair machen. — “Vi vil gøre spillet fair.” und forbinder de to egenskaber fair og sicher. De beskriver begge det resultat, som noget skal blive til. sicher betyder her “sikker”, altså uden den relevante fare eller risiko. Det er et ubøjet prædikativt adjektiv efter machen; den samme form bruges ikke kun i denne konstruktion. En nyttig modsætning er unsicher — “usikker” eller “ikke sikker”, afhængigt af sammenhængen. Eksempel: Der Weg ist sicher. — “Vejen er sikker.” machen er infinitiven “at gøre”. Efter modalverbet sollte står det til sidst i hovedsætningen uden zu. Mønstret etwas ... machen kan bruges om at få noget til at få en bestemt egenskab: Das macht den Raum sicher. — “Det gør rummet sikkert.” Samlet er mønstret Das sollte [noget] für alle fair und sicher machen: “Det burde gøre [noget] fair og sikkert for alle.” Her er [noget] die Nutzung des Kühlschranks, så hele ytringen betyder: “Det burde gøre brugen af køleskabet fair og sikker for alle.”