At låne en oplader og aftale tilbagelevering | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich habe mein Ladegerät woanders liegen lassen, und der Akku meines Laptops ist fast leer.

   Jeg har lagt min oplader et andet sted, og batteriet i min bærbare er næsten tomt.

   Ich habe

   jeg har

   mein

   min

   Ladegerät

   oplader

   liegen … lassen

   lade ligge

   woanders

   et andet sted

   der Akku

   batteriet

   meines

   min/den ...s

   Laptops

   bærbare computer

   fast

   næsten

   leer

   tom

   Uddybende forklaring

   Ich habe viser 1. person ental af hjælpeverbet haben. Her fungerer habe ikke alene som ejerskab, men hjælper med at danne perfektum sammen med de infinitte former liegen lassen. I en almindelig nutidig ejerskabsbetydning kan Ich habe ein Ladegerät derimod betyde »Jeg har en oplader«. mein er et possessivt bestemmelsesord: det angiver, at opladeren tilhører eller er knyttet til taleren. Formen står foran et intetkønsord i akkusativ, fordi Ladegerät er genstanden for handlingen. Sammenlign de nyttige former mein Ladegerät (intetkøn) og meine Tasche (hunkøn eller flertal); formen vælges altså efter det følgende navneords grammatiske køn og tal samt kasus, ikke blot efter ejeren. Ladegerät betyder »oplader«. Det er et intetkønsord: das Ladegerät. Et genbrugeligt eksempel er Ich suche mein Ladegerät — »Jeg leder efter min oplader«. liegen lassen er en fast, produktiv kombination: at lade noget ligge eller efterlade noget. I den observerede perfektum står hjælpeverbet som habe, mens begge infinitiver står til sidst: Ich habe ... liegen lassen. Det er ikke det samme som kun liegen (»ligge«): Ich habe das Buch liegen lassen betyder »Jeg lod bogen ligge« eller »Jeg efterlod bogen«. woanders er et stedsadverbium med betydningen »et andet sted« eller »andre steder«. Det beskriver stedet, hvor opladeren blev efterladt, uden at identificere stedet nærmere. Eksempel: Der Schlüssel liegt woanders — »Nøglen ligger et andet sted«. der Akku er det bestemte navneordsled og betyder »batteriet«. Akku er hankøn: der Akku; her står det i nominativ og fungerer som subjekt i den anden del af sætningen. Et eksempel er Der Akku ist leer — »Batteriet er tomt«. meines er den bøjede form af det possessive ord mein i genitiv ental. Her viser formen, at noget hører sammen med Laptops: batteriet er batteriet på eller i den bærbare computer. Genitivleddet står efter Akku: der Akku meines Laptops. Sammenlign der Akku meines Telefons — »telefonens batteri«; formen meines bruges her foran et hankøns- eller intetkønsord i genitiv ental. Laptops er genitivformen af Laptop og betyder her »den bærbare computers«. Laptop er hankøn, der Laptop, og genitiv ental får endelsen -s: des Laptops eller, som her med et possessivt bestemmelsesord, meines Laptops. Det er selve Laptop, der får -s, mens meines markerer genitivleddet. fast betyder her »næsten«. Det angiver, at den følgende egenskab næsten gælder, men ikke helt: batteriet er næsten tomt. Det må ikke forveksles med schnell, som betyder »hurtig« eller »hurtigt«. leer betyder »tom«. Det er et prædikativt adjektiv efter ist, så det får ingen bøjningsendelse i denne konstruktion. I ein leerer Akku står adjektivet derimod foran navneordet og får en endelse; efter sein hedder det Der Akku ist leer. Samlet er strukturen Ich habe mein Ladegerät woanders liegen lassen: »Jeg har lagt min oplader et andet sted« eller mere direkte »Jeg har efterladt min oplader et andet sted«. und forbinder dette med der Akku meines Laptops ist fast leer: »og batteriet i min bærbare er næsten tomt«. I den anden del er der Akku meines Laptops subjektet, ist binder det sammen med egenskaben fast leer, og fast dæmper leer til »næsten tomt«.

2. Meins sollte passen, vorausgesetzt, dein Anschluss verwendet den neueren Stecker.

   Min burde passe, hvis din port bruger det nyere stik.

   Meins

   min

   sollte

   burde

   passen

   passe

   vorausgesetzt

   forudsat at

   Anschluss

   port

   verwendet

   bruger

   neueren

   nyere

   Stecker

   stik

   Uddybende forklaring

   Meins står selvstændigt i stedet for at gentage et allerede kendt navneord. Her peger det på opladeren (Ladegerät) fra den foregående sætning; Ladegerät er intetkøn, og den selvstændige possessive form i nominativ er derfor meins. Sammenlign attributiv brug: mein Ladegerät — “min oplader” — men Meins — “min”. sollte er en bøjet form af sollen. Sammen med infinitiven passen udtrykker det her en forventning eller forsigtig vurdering: “burde passe”. Mønstret er sollte + infinitiv, hvor infinitiven står til sidst: Das sollte funktionieren — “Det burde fungere.” passen betyder her “passe” i betydningen være kompatibel eller passe sammen, ikke fysisk at passe ind i en beholder. Efter sollte står verbet i infinitiv: sollte passen. En enkel genbrugelig kontrast er Der Stecker passt — “Stikket passer” — og Der Stecker passt nicht — “Stikket passer ikke.” vorausgesetzt indleder en betingelse og svarer her til “forudsat at” eller “hvis”. Det følgende udsagn er betingelsen for vurderingen: vorausgesetzt, dass ... er også muligt, men i denne sætning står ledsætningen direkte efter vorausgesetzt uden dass. Anschluss er et hankønsnavneord og betyder her en port eller tilslutning. Med possessiv artikel får man dein Anschluss, “din port”. I ledsætningen er det Anschluss, der udfører handlingen verwendet; det er altså grammatisk subjekt. verwendet er 3. person ental i nutid af verwenden, “bruge” eller “anvende”. Formen passer til det entallige subjekt dein Anschluss. Et genbrugeligt eksempel er Das Gerät verwendet diesen Anschluss — “Apparatet bruger denne port.” neueren beskriver Stecker, “stik”, og er komparativformen af neu: neu — “ny”, neuer — “nyere”. I den neueren Stecker står adjektivet efter den bestemte artikel den og får endelsen -en; både den og neueren markerer her hankøn ental i akkusativ. Komparativen sammenligner med et andet, ikke nærmere angivet stik; den siger ikke nødvendigvis, at stikket er nyt. Stecker er navneordet for det stik, der anvendes. Det står som direkte objekt efter verwendet, derfor den neueren Stecker og ikke nominativformen der neuere Stecker. Samlet er strukturen Meins sollte passen + vorausgesetzt, dein Anschluss verwendet den neueren Stecker: “Min burde passe, forudsat at din port bruger det nyere stik.” Første del er en forsigtig vurdering, og den anden del angiver den konkrete betingelse for, at vurderingen gælder.

3. Ja, mein Anschluss verwendet den neueren Stecker, obwohl ich das Ladegerät nur während dieses Uploads brauche.

   Det gør den, selv om jeg kun har brug for opladeren under denne upload.

   Ja

   ja

   Anschluss

   forbindelse; port

   verwendet

   bruger; anvender

   neueren

   nyere

   Stecker

   stik

   obwohl

   selv om

   Ladegerät

   oplader

   nur

   kun

   während

   under; mens

   Uploads

   upload

   brauche

   har brug for

   Uddybende forklaring

   Ja bekræfter det foregående udsagn. Det er et kort bekræftende svar, som kan bruges på samme måde i andre sammenhænge. mein Anschluss betyder her “min port/forbindelse”. Anschluss er et hankønsord: der Anschluss, og mein er den possessive form, der passer til et hankønsord i nominativ. I denne sammenhæng identificerer oversættelsen og den foregående sætning en port eller forbindelse som det, der bruger stikket. verwendet betyder “bruger” her. Grundformen er verwenden; verwendet er nutidsformen for tredje person ental, fordi subjektet er mein Anschluss. Eksempel: Der Computer verwendet diesen Anschluss. — “Computeren bruger denne port.” den neueren Stecker er “det nyere stik”. Stecker er hankøn: der Stecker; her står det som direkte objekt efter verwendet, så artiklen er akkusativformen den. neueren hører til adjektivet neu og er komparativformen “nyere”. I denne form får adjektivet endelsen -en, fordi det står efter den bestemte artikel den i hankøn akkusativ. Mønsteret er den neueren Stecker; grundformen er neu, og modsætningen er älter (“ældre”). obwohl indleder en ledsætning med betydningen “selv om”. I tysk står det finitte verbum normalt sidst i en sådan ledsætning. Her kommer derfor brauche til sidst i ledsætningen: obwohl ich ... brauche. ich ... brauche betyder her “jeg har brug for”. Grundformen er brauchen, og brauche er nutidsformen for første person ental med ich. Verbet er ikke det samme som benötigen, selv om de ofte kan oversættes ens i denne betydning. Eksempel: Ich brauche Zeit. — “Jeg har brug for tid.” das Ladegerät betyder “opladeren”. Ladegerät er et intetkønsord: das Ladegerät; her er det det direkte objekt for brauche. Grundformen laden betyder “at oplade/indsætte en ladning” i relevante sammensætninger, men i den faste sætning skal Ladegerät læres som navnet på selve opladeren. nur betyder “kun” og begrænser her behovets tidslige omfang: behovet gælder kun under den nævnte upload. Det betyder ikke i sig selv, at der er et bestemt antal opladere. während dieses Uploads betyder “under denne upload”. während angiver den tidsperiode, hvor noget foregår. Upload bruges her som et hankønsord: der Upload; efter während står dieses Uploads i genitiv, med -s på substantivet og dieses som den passende form. Eksempel: Während des Uploads war die Verbindung langsam. — “Under uploaden var forbindelsen langsom.” Samlet består udsagnet af en bekræftelse, hovedsætningen mein Anschluss verwendet den neueren Stecker og ledsætningen obwohl ich das Ladegerät nur während dieses Uploads brauche. Det betyder: “Ja, min port bruger det nyere stik, selv om jeg kun har brug for opladeren under denne upload.” obwohl markerer kontrasten mellem portens stiktype og det begrænsede tidsrum, hvor opladeren er nødvendig.

4. Das lässt sich einrichten, da mein Computer bereits vollständig geladen ist.

   Det kan lade sig gøre, eftersom min computer allerede er fuldt opladet.

   Das

   det

   lässt sich einrichten

   kan lade sig gøre

   da

   eftersom

   mein

   min

   Computer

   computer

   bereits

   allerede

   vollständig

   fuldt

   geladen

   opladet

   ist

   er

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og henviser til den situation eller løsning, der omtales; den præcise ting identificeres ikke yderligere i selve sætningen. Formen er et neutrum-singularis-pronomen, men pronomenets grammatiske form fastslår ikke i sig selv en bestemt konkret referent. lässt sich einrichten er en genbrugelig tysk konstruktion for, at noget kan ordnes eller lade sig gøre. lässt er 3. person singularis af lassen, mens einrichten er infinitiv. Mønstret Etwas lässt sich einrichten svarer omtrent til “noget kan ordnes”. Det er ikke det samme som det almindelige aktive mønster jemand richtet etwas ein, hvor en person selv angives som den, der ordner noget. da indleder her en årsagssætning og betyder “eftersom”. I en tysk da-sætning står det finitte verbum normalt sidst; derfor kommer ist efter geladen i denne del af sætningen. mein betyder “min” og er possessivformen foran Computer. Den viser her ejerskab og står i nominativ singularis sammen med Computer. Formen er valgt efter det ejede navns grammatiske køn og tal: der Computer er maskulinum singularis, så nominativformen er mein. Det er ikke mein, der bøjes som et verbum. Computer betyder “computer”. Det er et maskulint tysk navneord: der Computer, flertal die Computer. Et enkelt eksempel: Mein Computer ist neu. — “Min computer er ny.” bereits betyder “allerede” og viser, at tilstanden gælder på det relevante tidspunkt før eller senest nu. Det kan ofte stå tæt på den verbale del uden at ændre selve handlingen: Der Computer ist bereits geladen. — “Computeren er allerede opladet.” vollständig betyder “fuldstændigt” eller “helt” og forstærker her graden af opladning. Som adverbium beskriver det, hvor komplet tilstanden er; det beskriver ikke navneordet Computer. geladen er perfektum participium af laden og betyder her “opladet”. laden kan i andre sammenhænge også betyde “laste” eller “indlæse”, men Computer og den faste oversættelse viser her betydningen “oplade”. Som participium indgår geladen i tilstandsbeskrivelsen geladen ist. ist er 3. person singularis af sein, “at være”. Her fungerer det som det finitte verbum i beskrivelsen af computerens tilstand: Der Computer ist geladen. — “Computeren er opladet.” Samlet består udsagnet af Das lässt sich einrichten (“Det kan lade sig gøre”) og årsagsleddet da mein Computer bereits vollständig geladen ist (“eftersom min computer allerede er fuldt opladet”). Hele meningen er derfor: “Det kan lade sig gøre, eftersom min computer allerede er fuldt opladet.”

5. Ich kann es zurückgeben, sobald die Dateien fertig synchronisiert sind.

   Jeg kan give den tilbage, så snart filerne er færdige med at synkronisere.

   Ich kann

   jeg kan

   es

   den/det

   zurückgeben

   give tilbage

   sobald

   så snart

   Dateien

   filer

   fertig

   færdig

   synchronisiert

   synkroniseret

   Uddybende forklaring

   Ich kann udtrykker, at taleren har mulighed eller evne til noget. kann er nutidsformen af modalverbet können for ich; efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Ich kann warten = »Jeg kan vente«. Her kommer infinitiven zurückgeben senere i hovedsætningen. es er et pronomen i akkusativ med neutrumform. Her svarer det til »den« i den faste oversættelse. Den konkrete genstand identificeres ikke nærmere i de faste tekster. Formen es passer her både til pronomenets neutrum og dets rolle som genstand for zurückgeben. zurückgeben betyder »give tilbage« eller »returnere«. Det er et sammensat, adskilleligt verbum med grundformen zurückgeben; i infinitiv står det samlet efter kann. Uden modalverbum kan forstavelsen skilles ad: Ich gebe es zurück = »Jeg giver den/det tilbage«. sobald indleder en underordnet tidsledsætning og betyder »så snart«. Det angiver, hvornår handlingen kan finde sted. I en sådan tysk ledsætning står det finitte verbum til sidst, som i sobald die Dateien ... sind. Dateien er flertal af Datei, »fil«. Kombinationen die Dateien betyder »filerne«: die kan også være bestemt artikel i femininum ental, men formen Dateien viser her flertal. I ledsætningen er die Dateien det, der beskrives som færdigt synkroniseret. fertig betyder her »færdig« i betydningen afsluttet eller klar. Det står sammen med synchronisiert og beskriver filernes færdige tilstand. Et almindeligt eksempel er Der Download ist fertig = »Downloaden er færdig«. synchronisiert er perfektum participium af verbet synchronisieren, »synkronisere«. Her indgår det i beskrivelsen af filernes tilstand. Sammen med fertig betyder fertig synchronisiert »færdigsynkroniseret« eller »færdige med at synkronisere«; sind er flertalsformen af sein og står sidst i ledsætningen. Hovedsætningen Ich kann es zurückgeben betyder »Jeg kan give den tilbage«. Tidsledsætningen sobald die Dateien fertig synchronisiert sind tilføjer tidspunktet: »så snart filerne er færdige med at synkronisere«. Hele ytringen betyder derfor: »Jeg kan give den tilbage, så snart filerne er færdige med at synkronisere.«

6. Bitte lass es in der Nähe, weil ich es später vielleicht brauche.

   Hav den venligst i nærheden, fordi jeg måske får brug for den senere.

   Bitte

   venligst

   lass es

   hav den; lad den være

   in der Nähe

   i nærheden

   weil

   fordi

   ich

   jeg

   es

   den

   später

   senere

   vielleicht

   måske

   brauche

   har brug for

   Uddybende forklaring

   Bitte gør anmodningen høflig. Det er et høflighedsord, ikke en del af selve handlingen. lass es er en kort imperativkonstruktion med lassen og pronomenet es. Her betyder den, at den omtalte genstand skal blive på sin plads: “hav den” eller “lad den være”. Formen lass er imperativ til én person, du-formen, af lassen; den er ikke nutidsformen lässt. I denne konstruktion står es som det, der skal blive. Eksempel: Lass das Fenster offen. — “Lad vinduet stå åbent.” in der Nähe betyder “i nærheden”. in kombineres her med der Nähe i en fast stedangivelse. Mønstret etwas in der Nähe lassen kan genbruges om at lade noget blive et sted i nærheden. Eksempel: Lass die Tasche in der Nähe. — “Lad tasken stå i nærheden.” Det nye eksempel introducerer en anden genstand og er ikke en oplysning fra den faste sætning. weil indleder en begrundende ledsætning, “fordi”. I en tysk weil-sætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Derfor kommer brauche senere i ledsætningen, selv om den tilsvarende betydning på dansk ikke kræver samme ordstilling. ich betyder “jeg” og er første person ental. Her er det den person, der muligvis får brug for genstanden. es betyder her “den” og fungerer som genstandspronomen for den genstand, der allerede er omtalt. I denne sætning er es et tysk pronomen i akkusativ; formen er også den samme som i nominativ, så formen alene skelner ikke mellem de to kasus. Den svarer her til et intetkønsord, men den faste tekst og oversættelsen identificerer ikke et bestemt tysk substantiv, som pronomenet skal udfoldes til. Det samme es optræder først som det, der skal blive, og senere som det, der muligvis er brug for; sammenhængen gør den samme genstand relevant i begge roller. später betyder “senere” og placerer behovet på et senere tidspunkt end det aktuelle tidspunkt. Eksempel: Ich komme später. — “Jeg kommer senere.” vielleicht betyder “måske” og markerer mulighed, ikke sikkerhed. Det ændrer ikke, hvem der har behovet; det viser, at behovet kun er muligt eller usikkert. brauche er nutidsformen af brauchen i første person ental: ich brauche, “jeg har brug for”. Her kræver brauchen objektet es: Ich brauche es. — “Jeg har brug for den.” Formen brauche er altså bøjet efter ich; infinitiven er brauchen. Den må ikke forveksles med benötigen, som også kan betyde “have brug for”, men er et andet verbum. Hele sætningen bygges sådan: Bitte gør anmodningen høflig, lass es in der Nähe siger, at genstanden skal blive i nærheden, og weil ich es später vielleicht brauche giver grunden: taleren får måske brug for den senere. På dansk bliver den samlede betydning: “Hav den venligst i nærheden, fordi jeg måske får brug for den senere.”

7. Ich kann in der Nähe bleiben, damit du es leicht zurückbekommst.

   Jeg kan blive i nærheden, så du nemt kan få den tilbage.

   Ich kann

   jeg kan

   in der Nähe

   i nærheden

   bleiben

   blive

   damit

   så

   du

   du

   es

   den

   leicht

   nemt

   zurückbekommst

   får tilbage

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her “jeg kan” og består af første person ental af modalverbet können. Modalverbet viser mulighed eller evne; det efterfølges her af infinitiven bleiben, som står til sidst i hovedsætningen. Et genbrugeligt mønster er Ich kann + infinitiv: Ich kann warten. — “Jeg kan vente.” in der Nähe betyder “i nærheden”. Nähe er et navneord, og der hører til dette udtryk; lær derfor hele forbindelsen som et praktisk stedudtryk. Eksempel: Das Hotel ist in der Nähe. — “Hotellet ligger i nærheden.” bleiben betyder “blive” eller “forblive”. Det er infinitiven efter kann; i nutid hedder formerne blandt andet ich bleibe, du bleibst, mens infinitiven er bleiben. Eksempel: Ich bleibe hier. — “Jeg bliver her.” damit betyder her “så” i betydningen “for at opnå dette”. Det indleder en underordnet formålssætning, og det bøjede verbum placeres til sidst: damit + ... + Verb. Det adskiller sig fra weil, som normalt indleder en begrundelse. Eksempel: Ich schreibe es auf, damit du es nicht vergisst. — “Jeg skriver det ned, så du ikke glemmer det.” du er pronomenet for anden person ental, altså den person der tiltales. I denne sætning er du subjekt i ledsætningen og styrer formen zurückbekommst. Eksempel: Du kannst kommen. — “Du kan komme.” es er et pronomen i akkusativ, som her fungerer som objekt for “få tilbage”. Den konkrete genstand identificeres ikke yderligere af den faste sætning; den danske oversættelse gengiver den som “den”. Formen es er både nominativ og akkusativ i neutrum, så funktionen må forstås ud fra sætningen. Eksempel: Ich sehe es. — “Jeg ser den/det.” leicht betyder her “nemt” og beskriver, hvordan handlingen udføres. Formen er et adjektiv, der her bruges adverbielt, så den ændres ikke for at passe til du eller es. Som adjektiv kan leicht også betyde “let” i fysisk eller overført betydning; i denne sætning er betydningen “uden besvær”. Eksempel: Du kannst das leicht machen. — “Du kan nemt gøre det.” zurückbekommst betyder “får tilbage”. Det er anden person ental af zurückbekommen, dannet af zurück (“tilbage”) og bekommen (“få/modtage”). I en hovedsætning deles det sammensatte verbum normalt: Du bekommst es zurück. I damit-ledsætningen står den bøjede form samlet til sidst: damit du es leicht zurückbekommst. Eksempel: Du bekommst dein Buch zurück. — “Du får din bog tilbage.” Samlet siger Ich kann in der Nähe bleiben, at taleren kan blive i nærheden. damit du es leicht zurückbekommst angiver formålet: den tiltalte kan derfor få genstanden tilbage uden besvær. Hele betydningen er: “Jeg kan blive i nærheden, så du nemt kan få den tilbage.”

8. Diese Regelung funktioniert, ohne dass einer von uns unterbrochen wird.

   Den ordning fungerer, uden at nogen af os bliver afbrudt.

   Diese

   denne

   Regelung

   ordning

   funktioniert

   fungerer

   ohne dass

   uden at

   einer von uns

   nogen af os

   unterbrochen wird

   bliver afbrudt

   Uddybende forklaring

   Diese står foran Regelung og er den bestemte, pegende form “denne”. Den bøjes her som femininum ental i nominativ, fordi den beskriver Regelung; det er altså ikke Regelung, der bærer denne bøjning. Regelung betyder her en ordning eller regulering. Substantivet er femininum: die Regelung. Det hænger sammen med verbet regeln “at regulere”, men de to ord har forskellige funktioner. Eksempel: Die Regelung ist einfach. — “Ordningen er enkel.” funktioniert er 3. person ental i nutid af funktionieren “at fungere”. Endelsen passer til subjektet Diese Regelung. Eksempel: Der Plan funktioniert. — “Planen fungerer.” ohne dass indleder en underordnet ledsætning med betydningen “uden at”. I denne konstruktion står det finitte verbum normalt til sidst i ledsætningen. Mønstret er: ohne dass + subjekt + øvrige led + finit verbum. einer von uns betyder her “nogen af os” eller mere ordret “en af os”. einer er et ubestemt pronomen i nominativ ental og fungerer som subjekt i ledsætningen; den grammatiske maskulinumform identificerer ikke nødvendigvis personen som mand. von uns angiver gruppen, som personen hører til. Eksempel: Einer von uns muss anfangen. — “En af os må begynde.” unterbrochen wird udtrykker passiv i nutid. unterbrochen er perfektum participium af unterbrechen “at afbryde”, mens wird er 3. person ental af werden og bærer tiden og person-/talbøjningen. I aktiv form kunne man sige Jemand unterbricht einen von uns — “Nogen afbryder en af os”; i passiv bliver den berørte person subjekt: Einer von uns wird unterbrochen — “En af os bliver afbrudt.” Hele strukturen er Diese Regelung funktioniert + ohne dass einer von uns unterbrochen wird: “Denne ordning fungerer, uden at nogen af os bliver afbrudt.” Hovedsætningen beskriver, at ordningen fungerer, og ohne dass-ledsætningen angiver den omstændighed, der ikke sker.