At beskrive et muligt varmeproblem | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Die Heizung schaltet sich ein, aber der Raum wird nie wirklich angenehm.

   Varmen slår til, men rummet bliver aldrig rigtig behageligt.

   Heizung

   varmen

   schaltet sich ein

   slår til

   Raum

   rummet

   wird

   bliver

   nie

   aldrig

   wirklich

   rigtig

   angenehm

   behagelig

   Uddybende forklaring

   Heizung betyder her varmeanlægget eller varmen som apparat/funktion. Det er et feminint substantiv: die Heizung; flertal er die Heizungen. I sætningen er det subjektet, altså det, der udfører handlingen. Eksempel: Die Heizung ist aus. — Varmen er slukket. schaltet sich ein kommer af det adskillelige verbum sich einschalten, som betyder at tænde eller slå til. I den viste form er schaltet 3. person ental i nutid, og præfikset ein står sidst; sich er den refleksive del. Eksempel: Die Heizung schaltet sich morgens ein. — Varmen slår til om morgenen. Konstruktionen beskriver her, at varmen slår til, ikke hvem der manuelt tænder den. Raum betyder rum eller lokale. Det er et maskulint substantiv: der Raum; flertal er die Räume. I den faste sætning står det som subjekt i den anden del, efter artiklen der. Eksempel: Der Raum ist klein. — Rummet er lille. wird er nutidsformen af werden for 3. person ental. Sammen med adjektivet angenehm udtrykker wird en overgang til en tilstand: rummet bliver behageligt. Det er ikke her hjælpeverbet i en passivkonstruktion. Eksempel: Der Raum wird warm. — Rummet bliver varmt. nie betyder aldrig og placerer udsagnet på intet tidspunkt. Sammen med wird ... angenehm betyder det, at rummet på intet tidspunkt bliver behageligt. Eksempel: Der Raum wird nie warm. — Rummet bliver aldrig varmt. wirklich betyder virkelig eller rigtig(t) og forstærker her vurderingen angenehm. Det gør ikke udsagnet til en ny tidsangivelse; det understreger graden eller vurderingen. Eksempel: Das ist wirklich angenehm. — Det er virkelig behageligt. angenehm betyder behagelig og står her som prædikativt adjektiv efter wird; det beskriver den tilstand, som rummet skulle komme i. Som prædikativ efter werden får adjektivet ingen endelse: Der Raum wird angenehm. Det kan også beskrive andre ting, for eksempel eine angenehme Temperatur — en behagelig temperatur. Hele sætningen bygges sådan: Die Heizung schaltet sich ein betyder, at varmen slår til. aber knytter en kontrast til, og der Raum wird nie wirklich angenehm siger, at rummet aldrig bliver virkelig behageligt. Samlet: Varmen slår til, men rummet bliver aldrig rigtig behageligt.

2. Das Thermostat funktioniert vielleicht, während das Heizkörperventil weiterhin feststeckt.

   Termostaten fungerer måske, mens radiatorventilen stadig sidder fast.

   Thermostat

   termostat

   funktioniert

   fungerer

   vielleicht

   måske

   während

   mens

   Heizkörperventil

   radiatorventil

   weiterhin

   stadig

   feststeckt

   sidder fast

   Uddybende forklaring

   Thermostat betyder her “termostat”. Det er et intetkønsord: das Thermostat er bestemt ental, og ein Thermostat er ubestemt ental. I sætningen er det subjektet for funktioniert. funktioniert betyder “fungerer” her. Grundformen er funktionieren; funktioniert er nutid, 3. person ental. Eksempel: Der Motor funktioniert. — “Motoren fungerer.” vielleicht betyder “måske” og gør udsagnet usikkert: Termostaten fungerer muligvis, men taleren fastslår det ikke. während betyder “mens” og indleder her en ledsætning, der angiver, at to forhold gælder samtidig. I en tysk ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst; derfor kommer feststeckt efter resten af ledsætningen. Heizkörperventil betyder “radiatorventil”. Det er et sammensat substantiv: Heizkörper betyder “radiator”, og Ventil betyder “ventil”; hele sammensætningen betegner ventilen på en radiator. das Heizkörperventil er bestemt ental og fungerer som subjekt i ledsætningen. weiterhin betyder “stadig” eller “fortsat”. Det viser, at tilstanden fortsætter på det omtalte tidspunkt. Det er ikke det samme som wieder (“igen”), som normalt angiver, at noget begynder på ny. feststeckt betyder her “sidder fast”. Grundformen er det delbare verbum feststecken. I en hovedsætning kan man sige Das Ventil steckt fest. I denne ledsætning står verbet samlet til sidst: ..., während das Heizkörperventil weiterhin feststeckt. Sætningen bygges sådan op: Das Thermostat funktioniert vielleicht — “Termostaten fungerer måske” — efterfulgt af während das Heizkörperventil weiterhin feststeckt — “mens radiatorventilen stadig sidder fast”. Den samlede betydning er: “Termostaten fungerer måske, mens radiatorventilen stadig sidder fast.”

3. Das habe ich mich auch gefragt, weil sich das Rohr nahe der Wand warm anfühlt.

   Jeg tænkte også på det, fordi røret føles varmt tæt på væggen.

   Das

   det

   habe ich mich … gefragt

   jeg spekulerede på

   auch

   også

   weil

   fordi

   Rohr

   rør

   warm

   varm

   nahe

   tæt på

   Wand

   væg

   sich … anfühlt

   føles

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og fungerer som et henvisende pronomen. Det henviser til noget, der allerede omtales; formen er neutrum singularis og identificerer ikke i sig selv den præcise henvisning. habe ich mich ... gefragt er en genanvendelig perfektumskonstruktion med sich fragen i betydningen “at spekulere på”. habe er hjælpeverbet haben, og gefragt er perfektum participium af fragen. mich er den refleksive form, der passer til første person singularis. Eksempel: Ich habe mich gefragt, ob das stimmt. — “Jeg spekulerede på, om det passer.” auch betyder “også” og føjer denne tanke til noget, der allerede gælder i sammenhængen. Det ændrer ikke, hvem der tænkte på det. weil indleder en begrundende ledsætning, “fordi”. I en tysk weil-sætning står det finitte verbum normalt sidst; her står anfühlt derfor sidst i ledsætningen. Rohr betyder “rør”. Formen i das Rohr er singularis; flertallet er die Rohre. Her fungerer substantivet som subjekt for konstruktionen sich ... anfühlt. warm betyder “varm” og beskriver her den oplevede temperatur. Adjektivet står efter fühlt sich ... an som prædikativ og får derfor ikke en særlig endelse i denne position. Eksempel: Das Wasser fühlt sich warm an. — “Vandet føles varmt.” nahe betyder “tæt på” eller “i nærheden af”. Her indleder det forbindelsen nahe der Wand, som angiver nærhed til væggen. nahe kan bruges med genitiv eller dativ; ved et feminint substantiv i singularis ser artiklen i disse to kasus ens ud her. Wand betyder “væg”. I der Wand står substantivet i forbindelsen efter nahe; den synlige form alene skelner ikke mellem genitiv og dativ for et feminint substantiv i singularis. Eksempel: Der Tisch steht nahe der Wand. — “Bordet står tæt på væggen.” sich ... anfühlt kommer af verbet sich anfühlen, “at føles”. sich er den refleksive del, og anfühlt er tredje person singularis i en ledsætning; i hovedsætningen står den tilsvarende form som fühlt sich an. Konstruktionen bruges om, hvordan noget opleves ved berøring eller sansning. Samlet bygges sætningen sådan op: Das er det, taleren spekulerede på; habe ich mich gefragt angiver denne tanke i perfektum; auch betyder “også”; og weil indleder grunden. Grunden er, at das Rohr — røret — sich ... warm anfühlt, altså føles varmt, tæt på der Wand, væggen. Hele betydningen er: “Jeg spekulerede også på det, fordi røret føles varmt tæt på væggen.”

4. Dann liegt das Problem wahrscheinlich eher an der Zirkulation als an der Stromversorgung.

   Så er problemet sandsynligvis cirkulationen snarere end strømforsyningen.

   Dann

   så / derefter

   liegt … an

   skyldes / beror på

   Problem

   problem

   wahrscheinlich

   sandsynligvis

   eher … als

   snarere … end …

   Zirkulation

   cirkulation

   Stromversorgung

   strømforsyning

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “i det tilfælde” og knytter udsagnet til det, der allerede er blevet sagt. Det kan også betyde “derefter” om tid; i denne sætning er den situationsmæssige betydning den relevante. liegt ... an: liegt er 3. person ental i nutid af liegen. Sammen med an danner det konstruktionen an etwas liegen = “at skyldes noget” eller “at bero på noget”. Her er das Problem det, der skyldes noget. I denne betydning står årsagen efter an i dativ: an der Zirkulation og an der Stromversorgung. Det er altså ikke Problem, der bærer dativformen; der er formen af den feminine bestemte artikel efter præpositionen an i denne konstruktion. Problem betyder “problem”. das Problem er et intetkønsord, og das viser bestemt form i ental som sætningens subjekt. Et nyttigt genbrugsmønster er Das Problem liegt an ... — “Problemet skyldes ...”. wahrscheinlich betyder “sandsynligvis” og markerer, at taleren vurderer forklaringen som sandsynlig, ikke sikker. Eksempel: Wahrscheinlich kommt er später. — “Han kommer sandsynligvis senere.” eher ... als ... betyder “snarere ... end ...” og sammenligner her to mulige årsager. eher er et adverbium, ikke et adjektiv, der bøjes efter Problem. I denne konstruktion placerer det den første mulighed som den mere sandsynlige eller foretrukne sammenligning. Eksempel: Das liegt eher an A als an B. — “Det skyldes snarere A end B.” Zirkulation betyder “cirkulation” eller “cirkulationen” i den konkrete tekniske sammenhæng. I an der Zirkulation står substantivet efter an i dativ; dets grundform er die Zirkulation, mens artiklen bliver der i dativ ental. Eksempel: Die Zirkulation ist schlecht. — “Cirkulationen er dårlig.” Stromversorgung betyder “strømforsyning”. Grundformen er det feminine substantiv die Stromversorgung; i an der Stromversorgung står det også i dativ ental efter an. Eksempel: Das Problem liegt an der Stromversorgung. — “Problemet skyldes strømforsyningen.” Samlet er strukturen Dann liegt X wahrscheinlich eher an A als an B: “Så skyldes X sandsynligvis snarere A end B.” Her er X das Problem, den første mulige årsag er die Zirkulation, og den anden er die Stromversorgung. Derfor bliver betydningen: “Så skyldes problemet sandsynligvis snarere cirkulationen end strømforsyningen.”

5. Könnte ein Techniker das überprüfen, ohne jeden Raum zu betreten?

   Kunne en tekniker undersøge det uden at gå ind i alle rum?

   Könnte

   kunne

   Techniker

   tekniker

   das

   det

   überprüfen

   undersøge; kontrollere

   jeden

   hver; enhver

   Raum

   rum

   ohne … zu

   uden at

   betreten

   gå ind i

   Uddybende forklaring

   Könnte er Konjunktiv II-formen af können og udtrykker her mulighed i et spørgsmål: “kunne …?” Den bruges ofte til en høflig forespørgsel. Sammenlign den med kann (“kan”), som normalt er mere direkte og står i præsens. Eksempel: Könnte er morgen kommen? — “Kunne han komme i morgen?” Techniker betyder “tekniker”. Substantivet er hankøn: der Techniker; i denne sætning står det som subjekt efter det bøjede verbum. Flertallet er Techniker med samme synlige form, men artiklen skifter: die Techniker. das er her et pronomen med betydningen “det”, altså det, der skal undersøges. Formen das viser neutrum i denne funktion, men den angiver ikke i sig selv præcist, hvad “det” henviser til; den faste danske oversættelse støtter blot betydningen “det”. Et vigtigt skel er das over for dass: das kan være artikel eller pronomen, mens dass er en underordnende konjunktion. überprüfen betyder “undersøge” eller “kontrollere” og står her i infinitiv. Det er et adskilleligt? Nej: überprüfen er ikke et adskilleligt verbum; præfikset über- bliver sammen med verbet i denne form. Eksempel: Sie überprüft den Bericht. — “Hun kontrollerer rapporten.” jeden betyder “hver” eller “enhver” og står foran et hankønsord i akkusativ: jeden Raum. Det er akkusativformen af jeder i hankøn ental. Sammenlign jeder Raum (“hvert rum” som subjekt) med jeden Raum (“hvert rum” som direkte objekt). Raum betyder “rum”. Det er hankøn: der Raum; flertallet er die Räume, hvor vokalen ændres. I den faste sætning er Raum objektet for betreten, og jeden markerer derfor hankøn ental i akkusativ. ohne … zu er en infinitivkonstruktion med betydningen “uden at …”. Her står ohne før infinitivmarkøren zu, mens den handling, som konstruktionen beskriver, kommer bagefter. Mønstret kan genbruges sådan: ohne zu warten — “uden at vente”. betreten betyder “gå ind i” eller “betræde” et sted og står som infinitiv efter zu: zu betreten. Verbet tager normalt et direkte objekt uden præposition, så jeden Raum betreten betyder “gå ind i hvert rum”. Eksempel: Bitte betreten Sie den Raum nicht. — “Gå venligst ikke ind i rummet.” Samlet er strukturen Könnte + subjekt + objekt + infinitiv, ohne + zu + infinitiv?: Könnte ein Techniker das überprüfen, ohne jeden Raum zu betreten? betyder “Kunne en tekniker undersøge det uden at gå ind i alle rum?” Spørgsmålet undersøger altså muligheden for, at en tekniker udfører kontrollen, mens handlingen med at gå ind i hvert rum undgås.

6. Der Techniker braucht möglicherweise Zugang, um die Temperaturen in der ganzen Wohnung zu vergleichen.

   Teknikeren har måske brug for adgang for at sammenligne temperaturerne i hele lejligheden.

   Techniker

   tekniker

   braucht

   har brug for

   möglicherweise

   muligvis

   Zugang

   adgang

   um … zu

   for at …

   Temperaturen

   temperaturerne

   ganzen

   hele

   Wohnung

   lejlighed

   vergleichen

   sammenligne

   Uddybende forklaring

   Techniker betyder her “tekniker”. Det er et hankønsord: ental har nominativformen der Techniker, mens flertal er die Techniker. I sætningen er teknikeren den person, der har brug for adgang og skal sammenligne temperaturerne. braucht er 3. person ental i nutid af brauchen (“at have brug for”). Mønstret er ich brauche, du brauchst, er/sie braucht. Eksempel: Sie braucht Hilfe. — “Hun har brug for hjælp.” möglicherweise er et adverbium, der gør udsagnet usikkert: “muligvis” eller “måske”. Det beskriver hele udsagnet, ikke kun adgangen. Zugang betyder “adgang”. Det står her uden artikel efter brauchen: Zugang brauchen — “have brug for adgang”. Eksempel: Wir brauchen Zugang zum Gebäude. — “Vi har brug for adgang til bygningen.” um ... zu indleder en formålsforbindelse, svarende til “for at ...”. I denne sætning er konstruktionen delt: um står før det øvrige indhold, og zu står lige før infinitiven vergleichen. Den underforståede person, der sammenligner, er den samme tekniker som i hovedsætningen. Eksempel: Er kommt, um zu helfen. — “Han kommer for at hjælpe.” Temperaturen betyder “temperaturerne” her. Formen er flertal med bestemt artikel og står som genstand for vergleichen; die Temperaturen har samme form i nominativ og akkusativ. Entalsformen er die Temperatur, og flertalsformen er die Temperaturen. ganzen betyder “hele” i forbindelsen der ganzen Wohnung. Adjektivet beskriver Wohnung, ikke Temperaturen. Endelsen -en skyldes den feminine dativ-entalsforbindelse med in: in der ganzen Wohnung. Wohnung betyder “lejlighed” eller “bolig”. Det er et feminint substantiv: die Wohnung. Efter det stedangivende in står det her i dativ ental: in der Wohnung — “i lejligheden”. I den faste oversættelse er det hele lejligheden, der menes. vergleichen er infinitiven “at sammenligne”. Den bruges efter zu i formålskonstruktionen um ... zu vergleichen. Eksempel: Wir vergleichen die Werte. — “Vi sammenligner værdierne.” Samlet består sætningen af Der Techniker braucht möglicherweise Zugang (“Teknikeren har muligvis brug for adgang”) og formålet um die Temperaturen in der ganzen Wohnung zu vergleichen (“for at sammenligne temperaturerne i hele lejligheden”). Hele betydningen er derfor: “Teknikeren har måske brug for adgang for at sammenligne temperaturerne i hele lejligheden.”

7. Das kann ich arrangieren, wenn der Techniker mir mit angemessener Vorankündigung Bescheid gibt.

   Det kan jeg arrangere, hvis teknikeren giver et rimeligt varsel.

   Das kann ich

   det kan jeg

   arrangieren

   arrangere

   wenn

   hvis

   Techniker

   tekniker

   mir

   mig

   mit

   med

   angemessener

   rimelig

   Vorankündigung

   varsel på forhånd

   Bescheid gibt

   giver besked

   Uddybende forklaring

   Das kann ich: das er et neutralt demonstrativt pronomen her og betyder “det”; den præcise ting, der henvises til, er ikke nærmere specificeret i sætningen. kann er nutidsformen af können for ich: ich kann = “jeg kan”. Sammen står dette som hovedsætningens udsagn: “Det kan jeg …”. Eksempel: Das kann ich machen. — “Det kan jeg gøre.” arrangieren: Verbet betyder her “arrangere” eller “ordne”. Infinitiven står efter det finitte modalverbum kann; i en hovedsætning kommer modalverbet på anden plads, mens infinitiven står til sidst i verballeddet. Eksempel: Ich kann den Termin arrangieren. — “Jeg kan arrangere aftalen.” wenn: Dette indleder en betingelsesledsætning og betyder “hvis”. I en tysk ledsætning med wenn står det finitte verbum normalt sidst. Her kommer derfor gibt til sidst i ledsætningen. Techniker: der Techniker betyder “teknikeren”. Formen med der er ental og bestemt; den konkrete person er teknikeren, som også omtales i den foregående kontekst. I wenn der Techniker ... er han den, der giver besked, altså subjektet. mir: mir er dativformen af førstepersonspronomenet ich og betyder “mig” i betydningen modtageren for beskeden. Sammenlign ich = “jeg” som subjekt og mir = “mig” efter et verbum eller en konstruktion, der kræver dativ. Eksempel: Er gibt mir Bescheid. — “Han giver mig besked.” mit: Præpositionen betyder her “med” og styrer dativ. Derfor står angemessener Vorankündigung i dativ. angemessener: Dette er komparativformen af adjektivet angemessen (“passende”, “rimelig”) og betyder her “rimelig” eller “passende”. Det er adjektivet, ikke substantivet, der bøjes: angemessen → angemessener. Endelsen -er passer her til femininum ental i dativ uden artikel efter mit. Vorankündigung: Substantivet betyder “forhåndsvarsel” eller “varsel på forhånd”. Det er et feminint substantiv: die Vorankündigung; efter mit bliver det dativ: mit ... Vorankündigung. Eksempel: Wir brauchen eine Vorankündigung. — “Vi har brug for et forhåndsvarsel.” Bescheid gibt: Bescheid geben er en fast konstruktion, der betyder “give besked” eller “melde tilbage”; Bescheid betyder ikke her blot en vilkårlig “beslutning”. gibt er tredje persons ental af geben og passer til der Techniker. I ledsætningen står den bøjede form til sidst: wenn der Techniker mir ... Bescheid gibt. Samlet består udsagnet af hovedsætningen Das kann ich arrangieren — “Det kan jeg arrangere” — og betingelsesledsætningen wenn der Techniker mir mit angemessener Vorankündigung Bescheid gibt — “hvis teknikeren giver mig et rimeligt forhåndsvarsel”. Hele betydningen er derfor: “Det kan jeg arrangere, hvis teknikeren giver mig et rimeligt varsel.”

8. Wir sollten um ein klares Zeitfenster bitten, bevor wir es bestätigen.

   Vi bør bede om et tydeligt tidsrum, før vi bekræfter det.

   Wir sollten

   vi bør

   um … bitten

   bede om

   klares

   tydeligt

   Zeitfenster

   tidsrum

   bevor

   før

   bestätigen

   bekræfte

   Uddybende forklaring

   Wir sollten udtrykker et råd eller en anbefaling: “vi bør”. sollten er en bøjet form af sollen med subjektet wir; her bruges den som anbefaling, ikke som en stærk ordre. Mønsteret Wir sollten ... kan genbruges: Wir sollten warten. — “Vi bør vente.” um ... bitten er konstruktionen “bede om noget”. bitten er infinitiv, fordi det står efter modalverbet sollten; um er her præpositionen i konstruktionen og indleder det, man beder om. Det efterfølgende substantiv står i akkusativ. Det er ikke det samme som fragen, som typisk betyder “spørge”. Eksempel: Sie bittet um Hilfe. — “Hun beder om hjælp.” klares betyder her “tydeligt” eller “klart”. Grundformen er adjektivet klar. Endelsen i klares skyldes, at adjektivet står foran det neutrale substantiv Zeitfenster i ental og akkusativ efter ein: ein klares Zeitfenster. Det er altså klar, ikke Zeitfenster, der bærer adjektivbøjningen. Eksempel: ein klares Ziel — “et klart mål.” Zeitfenster er et intetkønssubstantiv, das Zeitfenster, her i ental: “tidsrum” eller “tidsvindue”. Sammensætningen bruges som ét substantiv. Flertalsformen er også Zeitfenster uden synlig ændring: zwei Zeitfenster — “to tidsrum.” bevor betyder “før” og indleder her en underordnet tidsledsætning. I en tysk ledsætning efter bevor står det finitte verbum normalt sidst: bevor wir anfangen — “før vi begynder”. bestätigen betyder “bekræfte”. Formen ser ud som infinitiven, men i bevor wir es bestätigen er den et finit verbum i nutid, 1. person flertal, fordi subjektet er wir. Infinitiven har samme form: bestätigen. es er et pronomen i intetkøn, som i den faste oversættelse gengives med “det”; den konkrete reference er ikke yderligere specificeret i inputtet. Samlet bygges sætningen sådan op: Wir sollten (“vi bør”) + um ein klares Zeitfenster bitten (“bede om et tydeligt tidsrum”) + bevor wir es bestätigen (“før vi bekræfter det”). Hele betydningen er derfor: “Vi bør bede om et tydeligt tidsrum, før vi bekræfter det.”