Ich
„Ich“ betyder „jeg“ og er den person, der gerne vil forstå noget i dialogen. Det står som subjekt i „Ich würde gern verstehen“. Formen bruges, når man taler om sig selv, for eksempel i et høfligt spørgsmål eller en anmodning.
würde
„würde“ gør udsagnet høfligt og udtrykker et ønske i „Ich würde gern verstehen“. Det er en form af „werden“, som her står sammen med „gern“ og infinitiven „verstehen“. Konstruktionen kan bruges, når man forsigtigt fortæller, hvad man gerne vil.
gern
„gern“ betyder her „gerne“ og viser, at taleren har lyst til at forstå noget. I „Ich würde gern verstehen“ står det sammen med „würde“ og infinitiven „verstehen“. Det kan bruges til høfligt at udtrykke et ønske.
verstehen
„verstehen“ betyder „forstå“ og er det, taleren gerne vil gøre i dialogen. Det er infinitivformen efter „würde gern“. Mønstret „würde gern verstehen“ kan bruges, når man høfligt vil sige, at man gerne vil forstå noget.
wie
„wie“ betyder „hvordan“ i „wie die Leistung hier bewertet wird“ og indleder spørgsmålet om måden, noget foregår på. Her forbinder det hovedsætningen med en ledsætning. Det bruges til at spørge om en fremgangsmåde eller proces.
die
„die“ betyder „den“ eller „det“ i „die Leistung“ og markerer det bestemte substantiv „Leistung“. Her står det foran et feminint substantiv i ental. Forbindelsen „die Leistung“ bruges, når man taler om en bestemt præstation eller arbejdsindsats.
Leistung
„Leistung“ betyder her „præstation“ eller arbejdsindsats. I „die Leistung hier bewertet wird“ er det den præstation, der bliver vurderet. Ordet kan bruges om det arbejde eller resultat, som en person leverer.
hier
„hier“ betyder „her“ og henviser i dialogen til denne arbejdsplads eller organisation. Det står i „die Leistung hier bewertet wird“ og afgrænser, hvor vurderingen foregår. Det bruges, når man peger på det aktuelle sted eller den aktuelle sammenhæng.
bewertet
„bewertet“ betyder „vurderet“ i „bewertet wird“. Det er perfektum participium af „bewerten“ og indgår her i en passiv konstruktion, hvor præstationen modtager vurderingen. Formen kan bruges, når man beskriver, hvordan noget bliver bedømt.
wird
„wird“ hjælper med at danne passiven i „die Leistung hier bewertet wird“: præstationen bliver vurderet. Det er en bøjet form af „werden“ og står til sidst i ledsætningen. Mønstret „etwas wird bewertet“ bruges til at beskrive en vurderingsproces uden at fremhæve, hvem der vurderer.
Bei
„Bei“ betyder her „ved“ eller „i forbindelse med“ og indleder „Bei den Beurteilungen“. Det viser den sammenhæng, hvor bestemte kriterier tages i betragtning. „Bei“ bruges ofte sammen med en aktivitet, begivenhed eller situation, som noget foregår i forbindelse med.
den
„den“ er den bestemte artikel i „den Beurteilungen“ og viser her flertal efter præpositionen „bei“. Sammen med „Bei“ markerer den de evalueringer, som omtales. Forbindelsen „bei den Beurteilungen“ bruges om noget, der sker under eller i forbindelse med evalueringerne.
Beurteilungen
„Beurteilungen“ betyder „evalueringer“ eller „vurderinger“ i „Bei den Beurteilungen“. Det er flertalsformen af „Beurteilung“. Ordet kan bruges om formelle vurderinger af arbejde eller præstation.
werden
„werden“ betyder her „bliver“ og danner passiven i „werden Ergebnisse, Zusammenarbeit und die Qualität des Urteilsvermögens berücksichtigt“. Det står foran perfektum participium „berücksichtigt“, fordi flere ting bliver taget i betragtning. Mønstret „etwas wird berücksichtigt“ bruges til at sige, at noget indgår i en vurdering.
Ergebnisse
„Ergebnisse“ betyder „resultater“ eller „udfald“ i dialogen. Det er flertalsformen af „Ergebnis“ og står som et af de forhold, der bliver taget i betragtning. Ordet kan bruges om det, en indsats eller proces ender med.
Zusammenarbeit
„Zusammenarbeit“ betyder „samarbejde“ og er et af kriterierne i evalueringerne. Ordet står som et selvstændigt substantiv i opremsningen „Ergebnisse, Zusammenarbeit und die Qualität des Urteilsvermögens“. Det kan bruges, når man vurderer, hvordan personer arbejder sammen.
und
„und“ betyder „og“ og forbinder punkterne i opremsningen „Ergebnisse, Zusammenarbeit und die Qualität des Urteilsvermögens“. Det føjer et yderligere forhold til uden at skabe en modsætning. Det bruges til at forbinde ord eller led af samme type.
Qualität
„Qualität“ betyder „kvalitet“ og henviser her til kvaliteten af dømmekraften. I „die Qualität des Urteilsvermögens“ er det hovedordet i en længere nominalforbindelse. Ordet bruges, når man vurderer, hvor god eller velovervejet noget er.
des
„des“ betyder „af det“ eller „af den“ i „die Qualität des Urteilsvermögens“. Det markerer her den genitivforbindelse, der angiver, hvilken kvalitet der menes. Mønstret „die Qualität des ...“ bruges til at præcisere, hvad kvaliteten vedrører.
Urteilsvermögens
„Urteilsvermögens“ betyder her „dømmekraft“ eller evnen til at træffe velovervejede vurderinger. Det er genitivformen af „Urteilsvermögen“ i „die Qualität des Urteilsvermögens“. Ordet bruges i dialogen om kvaliteten af en persons vurderinger og beslutninger.
berücksichtigt
„berücksichtigt“ betyder „taget i betragtning“ i „werden ... berücksichtigt“. Det er perfektum participium af „berücksichtigen“ og beskriver, at flere kriterier indgår i evalueringen. Mønstret „etwas berücksichtigen“ bruges, når man aktivt tager et forhold med i en vurdering.
Dieses
„Dieses“ betyder „dette“ og henviser i „Dieses Gleichgewicht“ til balancen mellem de forskellige vurderingskriterier. Formen står foran det neutrale substantiv „Gleichgewicht“. Den kan bruges til at pege tilbage på en netop nævnt idé eller situation.
Gleichgewicht
„Gleichgewicht“ betyder „balance“ i „Dieses Gleichgewicht“. Her handler det om balancen mellem resultater, samarbejde og dømmekraft. Ordet kan bruges, når flere hensyn skal holdes i en passende balance.
ist
„ist“ betyder „er“ i „Dieses Gleichgewicht ist wichtig“. Det er en bøjet form af „sein“ og forbinder subjektet med egenskaben „wichtig“. Mønstret „etwas ist wichtig“ bruges til at fremhæve betydningen af noget.
wichtig
„wichtig“ betyder „vigtig“ og beskriver i „Dieses Gleichgewicht ist wichtig“, at balancen har betydning. Det står efter „ist“ som beskrivelsen af subjektet. Ordet kan bruges til at fremhæve, at et forhold bør tages alvorligt eller med i overvejelserne.
weil
„weil“ betyder „fordi“ og indleder begrundelsen „weil die Ergebnisse allein irreführend sein können“. Det forbinder en påstand med årsagen til den. Efter „weil“ står verballeddet sidst i ledsætningen, som i „sein können“.
allein
„allein“ betyder her „alene“ eller „i sig selv“ i „die Ergebnisse allein“. Det begrænser udsagnet til resultaterne uden de andre vurderingskriterier. Ordet bruges til at understrege, at ét forhold ikke bør vurderes isoleret.
irreführend
„irreführend“ betyder „misvisende“ og beskriver i „irreführend sein können“, at resultater alene kan give et forkert indtryk. Det står som en beskrivelse efter „sein“. Ordet kan bruges om oplysninger eller tegn, som let får nogen til at drage en forkert konklusion.
sein
„sein“ betyder „være“ i „irreführend sein können“. Det er infinitivformen af „sein“ og står sammen med modalverbet „können“. Mønstret „etwas kann ... sein“ bruges til at sige, at noget muligvis har en bestemt egenskab.
können
„können“ betyder „kan“ og viser i „irreführend sein können“, at resultaterne har mulighed for at være misvisende. Det står sammen med infinitiven „sein“. Mønstret „etwas kann ... sein“ bruges til at udtrykke mulighed eller potentiel virkning.
Wir
„Wir“ betyder „vi“ og henviser her til organisationen eller de personer, der beskriver deres praksis. Det er subjekt i „Wir versuchen, Schnelligkeit nicht zu belohnen“. Formen bruges, når taleren inkluderer sig selv sammen med andre.
versuchen
„versuchen“ betyder „forsøge“ i „Wir versuchen, Schnelligkeit nicht zu belohnen“. Det står sammen med „zu“ og infinitiven „belohnen“ for at beskrive det, man forsøger at gøre. Mønstret „versuchen, etwas zu tun“ bruges til at tale om en bestræbelse eller intention.
Schnelligkeit
„Schnelligkeit“ betyder „hurtighed“ eller tempo i dialogen. I „Schnelligkeit nicht zu belohnen“ er det den egenskab, som organisationen ikke ønsker at belønne i sig selv. Ordet kan bruges, når man taler om, hvor hurtigt noget udføres.
nicht
„nicht“ betyder „ikke“ og benægter i „Schnelligkeit nicht zu belohnen“, at hurtighed bliver belønnet. Det står foran infinitivgruppen „zu belohnen“. Ordet bruges til at afvise en handling, egenskab eller påstand.
zu
„zu“ er infinitivmarkøren i „nicht zu belohnen“. Den viser, at „belohnen“ er knyttet til „versuchen“. Mønstret „versuchen, etwas zu tun“ bruges, når man beskriver, hvad nogen forsøger at gøre.
belohnen
„belohnen“ betyder „belønne“ i „Schnelligkeit nicht zu belohnen“. Det er infinitivformen efter „zu“ og beskriver den handling, organisationen forsøger at undgå. Ordet kan bruges om at give en belønning for en indsats eller egenskab.
wenn
„wenn“ betyder „når“ i „wenn Entscheidungen später zu Problemen führen“. Det indleder den betingelse eller situation, hvor hurtighed ikke bør belønnes. Efter „wenn“ står verballeddet sidst, som i „zu Problemen führen“.
Entscheidungen
„Entscheidungen“ betyder „beslutninger“ og er subjektet i „wenn Entscheidungen später zu Problemen führen“. Det er flertalsformen af „Entscheidung“. Ordet bruges om valg, der træffes efter overvejelse, især når de får følger for arbejdet.
später
„später“ betyder „senere“ og viser i „später zu Problemen führen“, at problemerne opstår efter beslutningerne. Det angiver tidspunktet for den senere følge. Ordet kan bruges til at placere en hændelse efter et tidligere tidspunkt eller en tidligere handling.
Problemen
„Problemen“ betyder „problemer“ i „zu Problemen führen“. Det er flertalsformen af „Problem“ i den form, som følger efter „zu“. Mønstret „zu Problemen führen“ bruges til at sige, at noget medfører problemer.
führen
„führen“ betyder her „føre til“ i „zu Problemen führen“. Sammen med „zu“ viser det, at beslutningerne medfører problemer som følge. Mønstret „zu etwas führen“ bruges til at beskrive resultatet eller konsekvensen af noget.
Erwartungen
„Erwartungen“ betyder „forventninger“ i „die Erwartungen vermittelt“. Det er flertalsformen af „Erwartung“ og er det, der bliver kommunikeret, når en person begynder. Ordet kan bruges om det, man forventer, at nogen gør eller leverer.
vermittelt
„vermittelt“ betyder her „formidlet“ eller „kommunikeret“ i „die Erwartungen vermittelt“. Det er perfektum participium af „vermitteln“ og indgår i en passiv konstruktion. Formen kan bruges, når information eller forventninger bliver gjort forståelige for andre.
man
„man“ betyder her „man“ eller „folk“ uden at pege på en bestemt person. I „wenn man neu anfängt“ beskriver det generelt, hvad der sker, når nogen begynder på arbejdspladsen. Det bruges til generelle udsagn, hvor personen ikke er vigtig eller ikke nævnes.
neu
„neu“ betyder her „ny“ eller „som nybegynder“ i „wenn man neu anfängt“. Det præciserer, at starten er en ny begyndelse i den pågældende sammenhæng. Udtrykket kan bruges, når man taler om at begynde i en ny rolle, på en ny arbejdsplads eller i en ny situation.
anfängt
„anfängt“ betyder „begynder“ i „wenn man neu anfängt“. Det er den bøjede form af „anfangen“, og den adskillelige del „an“ står her sammen med verbet i ledsætningen. Mønstret „wenn man ... anfängt“ bruges til at tale om, hvad der sker ved en ny start.
Führungskräfte
„Führungskräfte“ betyder „ledere“ eller personer med ledelsesansvar. I dialogen er de subjekt i „Führungskräfte setzen Meilensteine“. Det er flertalsformen af „Führungskraft“ og bruges om personer, der leder andre eller har ansvar for en organisation.
setzen
„setzen“ betyder „sætter“ i „Führungskräfte setzen Meilensteine“. Her beskriver det, at lederne fastlægger milepæle eller delmål. Mønstret „Meilensteine setzen“ bruges om at fastsætte konkrete trin eller mål i et projekt.
Meilensteine
„Meilensteine“ betyder „milepæle“ eller vigtige delmål. I „setzen Meilensteine“ er det de mål, som lederne fastsætter. Ordet bruges ofte om tydelige fremskridt eller kontrolpunkter i et projekt eller en arbejdsproces.
passen
„passen“ er verbet i „passen sie an“ og betyder her „tilpasser“. Sammen med den adskillelige partikel „an“ udgør det „anpassen“, mens „sie“ er det, der tilpasses. Mønstret „etwas anpassen“ bruges, når man ændrer noget, så det passer bedre til nye forhold.
sie
„sie“ betyder her „dem“ og henviser tilbage til „Meilensteine“. I „passen sie an“ er det milepælene, som lederne tilpasser. Formen bruges her som objekt for det adskillelige verbum „anpassen“.
an
„an“ er den adskillelige partikel i „passen sie an“ og fuldender verbet „anpassen“. Den viser, at noget bliver ændret eller justeret. Ved genbrug skal den placeres sammen med „passen“ som i „passen sie an“, når verbet står på denne plads i sætningen.
je
„je“ indgår i „je klarer der Kontext wird“ og betyder her „efterhånden som“ eller „jo“. Det forbinder ændringen af milepælene med, at konteksten bliver tydeligere. Konstruktionen bruges til at vise, at én udvikling følger med en anden.
klarer
„klarer“ betyder „tydeligere“ eller „klarere“ i „je klarer der Kontext wird“. Det er komparativformen af „klar“ og beskriver, at konteksten gradvist bliver lettere at forstå. Formen bruges, når noget sammenlignes med en tidligere mindre tydelig tilstand.
der
„der“ er den bestemte artikel i „der Kontext“ og markerer det maskuline substantiv „Kontext“. Her står substantivet som subjekt i „der Kontext wird“. Forbindelsen bruges, når man taler om en bestemt kontekst eller sammenhæng.
Kontext
„Kontext“ betyder „kontekst“ eller sammenhæng. I „je klarer der Kontext wird“ er det den sammenhæng, som gradvist bliver tydeligere. Ordet bruges, når man forklarer de omstændigheder, der hjælper med at forstå en situation.
Das
„Das“ betyder „det“ eller „det dér“ i „Das klingt praktisch“ og henviser til den netop beskrevne måde at fastsætte og justere milepæle på. Det står som subjekt for „klingt“. Det kan bruges til at kommentere på en tidligere idé eller information.
klingt
„klingt“ betyder „lyder“ i „Das klingt praktisch“. Det er den bøjede form af „klingen“ og bruges her til at vurdere, hvilket indtryk en idé giver. Mønstret „Das klingt praktisch“ kan bruges, når man reagerer positivt eller neutralt på et forslag.
praktisch
„praktisch“ betyder „praktisk“ og beskriver i „Das klingt praktisch“, at den beskrevne fremgangsmåde virker anvendelig. Det står efter „klingt“ som en vurdering af indtrykket. Ordet kan bruges om noget, der er nyttigt eller let at anvende i praksis.
solange
„solange“ betyder „så længe“ og indleder betingelsen „solange das Feedback früh kommt“. Taleren accepterer den praktiske løsning, hvis feedbacken kommer tidligt. Konstruktionen bruges til at angive en betingelse, der skal være opfyldt.
Feedback
„Feedback“ betyder „feedback“ eller tilbagemelding om arbejdet. I „das Feedback früh kommt“ er det tilbagemeldingen, der skal komme tidligt. Ordet bruges om reaktioner eller vurderinger, som hjælper nogen med at forstå, hvordan arbejdet går.
früh
„früh“ betyder „tidligt“ i „das Feedback früh kommt“. Det angiver, at feedbacken skal gives på et tidligt tidspunkt i forløbet. Ordet kan bruges, når noget sker tidligt nok til at kunne påvirke det videre arbejde.
kommt
„kommt“ betyder her „kommer“ i „das Feedback früh kommt“. Det er den bøjede form af „kommen“ og beskriver, hvornår feedbacken bliver givet eller modtaget. Mønstret „Feedback kommt“ bruges i dialogen om, at tilbagemeldingen når frem til medarbejderen.
Frühes
„Frühes“ betyder „tidligt“ i „Frühes Feedback“ og beskriver feedback, der gives tidligt i forløbet. Formen står foran det neutrale substantiv „Feedback“ og er skrevet med stort begyndelsesbogstav, fordi den står først i sætningen. Forbindelsen bruges om tidlig tilbagemelding, før en formel evaluering nødvendigvis finder sted.
erwartet
„erwartet“ betyder „forventet“ i „Frühes Feedback wird erwartet“. Det er perfektum participium af „erwarten“ og indgår i en passiv konstruktion. Formen kan bruges, når noget regnes for at være en normal eller ønsket del af en proces.
nur
„nur“ betyder „kun“ i „nicht nur für formelle Beurteilungen“. Sammen med „nicht“ begrænser det den idé, at feedback kun hører til ved formelle evalueringer. Konstruktionen „nicht nur für ...“ bruges til at afvise en for snæver begrænsning.
für
„für“ betyder „for“ i „für formelle Beurteilungen“ og angiver, hvem eller hvad noget er beregnet til. Her præciserer det, at feedback ikke kun er beregnet til formelle evalueringer. Præpositionen står her sammen med et akkusativled.
formelle
„formelle“ betyder „formelle“ i „formelle Beurteilungen“. Det beskriver evalueringer, der har en officiel eller fast ramme. Formen står foran substantivet i flertal efter „für“.
vorgesehen
„vorgesehen“ betyder her „beregnet til“ eller „forbeholdt“ i „für formelle Beurteilungen vorgesehen“. Det er perfektum participium af „vorsehen“ og bruges sammen med „ist“ til at beskrive, hvad noget er tiltænkt. Mønstret „für etwas vorgesehen“ bruges til at angive det tilsigtede formål eller den tilsigtede modtager.