At styrke en rapport med mere dokumentation | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich wollte den Bericht besprechen, bevor er einem größeren Kreis zugänglich gemacht wird.

   Jeg ville gerne drøfte rapporten, før den bliver delt bredt.

   Ich wollte

   jeg ville gerne

   Bericht

   rapport

   besprechen

   drøfte

   bevor

   før

   er

   den

   größeren

   større

   Kreis

   kreds

   zugänglich

   tilgængelig

   gemacht wird

   bliver gjort

   Uddybende forklaring

   Ich wollte består af ich og datidsformen wollte af wollen. Her udtrykker det, at taleren havde til hensigt eller ønskede at drøfte noget; den danske oversættelse gengiver det naturligt som »jeg ville gerne«. wollte er præteritum af wollen: ich will = »jeg vil«, mens ich wollte = »jeg ville«. Formen skyldes her både første person ental og datid; hvis denne del stod i en ledsætning, ville verbets placering ændres, men ikke formen af den grund. den Bericht: Bericht betyder en rapport eller beretning. den viser her hankøn, ental og akkusativ, fordi Bericht er det direkte objekt for besprechen. Den bestemte artikel peger på en bestemt rapport, ikke på en ubestemt rapport. besprechen betyder at drøfte eller gennemgå noget. Det er infinitiven efter wollte: Ich wollte den Bericht besprechen = »Jeg ville drøfte rapporten«. I tysk kan besprechen tage det, der drøftes, direkte uden en præposition. Eksempel: Wir besprechen den Plan. — »Vi drøfter planen.« bevor indleder en tidsledsætning med betydningen »før«. I denne type ledsætning står det bøjede verbum til sidst. Derfor kommer wird til sidst i ledsætningen: bevor ... zugänglich gemacht wird. er er et personligt pronomen i nominativ, hankøn og ental. Her henviser det til der Bericht, hvilket også stemmer med oversættelsens »den« og med, at rapporten er det, der bliver gjort tilgængeligt. Formen er skyldes altså rapportens grammatiske køn og dens rolle som subjekt i ledsætningen. größeren er komparativformen af adjektivet groß (»stor«): groß → größer → am größten eller der größte, afhængigt af konstruktionen. Her står den bøjede form größeren foran det hankønnede substantiv Kreis i dativ ental efter einem: einem größeren Kreis. Komparativen betyder her »en større/bredere kreds« sammenlignet med en mindre kreds, ikke nødvendigvis en fysisk cirkel. Kreis betyder her en kreds eller gruppe af personer. I denne sammenhæng handler ein größerer Kreis om en bredere gruppe, som får adgang til rapporten. Eksempel: Ein kleiner Kreis kennt den Plan. — »En lille kreds kender planen.« zugänglich betyder tilgængelig eller mulig at få adgang til. I zugänglich machen er det et prædikativt adjektiv: nogen gør noget tilgængeligt. Det skal ikke forveksles med zugreifen, som betyder »at få adgang« eller »at tilgå« på en anden måde. gemacht wird er passivformen af machen i nutid: machen betyder »gøre«, og gemacht er perfektum participium. wird ... gemacht betyder »bliver gjort«. Sammen med zugänglich danner det zugänglich gemacht wird = »bliver gjort tilgængelig«. Passiven fremhæver rapportens status og nævner ikke, hvem der gør den tilgængelig. Hele strukturen er Ich wollte [den Bericht besprechen], bevor [er einem größeren Kreis zugänglich gemacht wird]: »Jeg ville drøfte rapporten, før den bliver delt bredt.« Første del angiver talerens hensigt, og bevor knytter den til det tidspunkt, hvor rapporten bliver gjort tilgængelig for en større kreds.

2. Ich vermutete, dass einige Abschnitte möglicherweise mehr Belege brauchten.

   Jeg havde på fornemmelsen, at nogle afsnit måske havde brug for mere dokumentation.

   Ich

   jeg

   vermutete

   formodede; havde på fornemmelsen

   einige

   nogle

   Abschnitte

   afsnit

   möglicherweise

   muligvis

   mehr

   mere

   Belege

   dokumentation; belæg

   brauchten

   havde brug for

   Uddybende forklaring

   Ich er første person ental i nominativ: taleren er den, der har vurderingen. Formen bruges om både mandlige og kvindelige talere; køn fremgår ikke af selve pronomenet. Eksempel: Ich lerne Deutsch. – “Jeg lærer tysk.” vermutete er præteritum af vermuten og betyder her “havde på fornemmelsen” eller “formodede”. Endelsen viser her første person ental, fordi subjektet er Ich; den samme præteritumsform bruges også med er, sie og es: ich vermutete, er vermutete. Vermuten udtrykker en antagelse, ikke sikker viden. Eksempel: Ich vermutete einen Fehler. – “Jeg havde en fejl på fornemmelsen.” einige betyder “nogle” og står her foran et substantiv i flertal. Det angiver en ubestemt del af en større mængde, uden at angive et præcist antal. Formen kan ændres efter kasus og grammatisk køn eller tal, for eksempel einige Abschnitte i nominativ flertal, men dette ord er ikke i sig selv en bestemt numerisk angivelse. Abschnitte er flertal af der Abschnitt, “afsnit” eller “sektion”. Her er det substantivet, der fungerer som subjekt for brauchten: nogle afsnit havde brug for noget. Flertalsformen har endelsen -e: der Abschnitt → die Abschnitte. Eksempel: Ein Abschnitt fehlt. – “Et afsnit mangler.” möglicherweise er et adverbium med betydningen “muligvis”. Det gør udsagnet usikkert uden at gøre det til en benægtelse. Det kan placeres andre steder i en tysk sætning, men her står det efter subjektet i ledsætningen og før det, der behøves. Eksempel: Möglicherweise kommt er später. – “Muligvis kommer han senere.” mehr betyder her “mere” foran Belege. Det angiver en større mængde dokumentation end den mængde, der ellers ville være tilstrækkelig eller til stede; det er ikke et præcist antal. Mehr er sammenligningsformen, der hører til viel: viel – “meget”, mehr – “mere”, am meisten – “mest”. Foran et substantiv ændres mehr ikke efter køn eller flertal i denne brug. Eksempel: Wir brauchen mehr Zeit. – “Vi har brug for mere tid.” Belege er flertal af der Beleg. Det betyder her “belæg” eller “dokumentation”: materiale, der understøtter en påstand. Flertalsformen er die Belege; ental er der Beleg. Ordet kan også bruges om en enkelt dokumenterende kilde eller kvittering i andre sammenhænge, men her passer betydningen “dokumentation” til oversættelsen og den faglige sammenhæng. Eksempel: Die Belege stützen die Aussage. – “Belæggene understøtter udsagnet.” brauchten er præteritum af brauchen, “have brug for”, og står i tredje person flertal, fordi einige Abschnitte er subjektet: die Abschnitte brauchten. Verbet får her et direkte objekt, mehr Belege, altså det, som afsnittene havde brug for. Sammenlign nutid: Die Abschnitte brauchen mehr Belege. – “Afsnittene har brug for mere dokumentation.” Dass indleder ledsætningen, som gengiver indholdet af formodningen. I denne dass-ledsætning står det finitte verbum brauchten til sidst: dass einige Abschnitte möglicherweise mehr Belege brauchten. Mønstret kan genbruges sådan: Ich vermutete, dass ... – “Jeg formodede, at ...”. Hele sætningen bygges således op: Ich vermutete angiver, at taleren tidligere havde en formodning, og dass indleder dens indhold. I ledsætningen er einige Abschnitte subjektet, möglicherweise markerer usikkerhed, mehr Belege er det, der var behov for, og brauchten står til sidst, som tysk ledsætningsordstilling kræver. Den samlede betydning er: “Jeg havde på fornemmelsen, at nogle afsnit måske havde brug for mere dokumentation.”

3. Die Argumentation ist stark, aber die Empfehlungen wirken nicht ausreichend untermauert.

   Argumentationen er stærk, men anbefalingerne virker ikke tilstrækkeligt underbyggede.

   Argumentation

   argumentation

   stark

   stærk

   Empfehlungen

   anbefalinger

   wirken

   virker

   ausreichend

   tilstrækkelig

   untermauert

   underbygget

   Uddybende forklaring

   Argumentation betyder her den samlede argumentation eller begrundelse. Det er et feminint entalsord: die Argumentation; flertallet er die Argumentationen. Eksempel: Die Argumentation ist klar. — Argumentationen er klar. stark beskriver her argumentationen som overbevisende eller solid. Det står som prædikativt adjektiv efter ist, så det får ingen endelse i denne placering. Nyttig sammenligning: stark — stärker — am stärksten (stærk — stærkere — stærkest). Eksempel: Dieses Argument ist stärker. — Dette argument er stærkere. Empfehlungen betyder anbefalinger og er flertal af die Empfehlung (anbefaling). Formen die viser her en bestemt flertalsgruppe, mens selve substantivets flertal er Empfehlungen. Eksempel: Die Empfehlungen sind praktisch. — Anbefalingerne er praktiske. wirken betyder her virker eller fremstår som. Det er nutidsformen i 3. person flertal, fordi subjektet er die Empfehlungen; ental ville være wirkt. Konstruktionen etwas wirkt ... bruges til at beskrive, hvordan noget fremstår, uden at påstå en direkte identitet. Eksempel: Die Ergebnisse wirken überzeugend. — Resultaterne virker overbevisende. ausreichend betyder tilstrækkeligt i denne sætning og modificerer untermauert: anbefalingerne er ikke underbyggede i tilstrækkelig grad. Det kan også bruges selvstændigt om noget, der er nok: Die Belege sind ausreichend. — Dokumentationen er tilstrækkelig. untermauert er participium II af verbet untermauern (at underbygge eller støtte med belæg). Her fungerer det som et beskrivende prædikativ efter wirken: anbefalingerne fremstår underbyggede. Den samme participiumform indgår i perfektum, for eksempel Die Daten haben die Aussage untermauert. — Dataene har underbygget udsagnet. Samlet er strukturen Die Argumentation ist stark, aber die Empfehlungen wirken nicht ausreichend untermauert. Første del vurderer argumentationen som stærk. aber markerer kontrasten til anden del, hvor anbefalingerne fremstår som ikke tilstrækkeligt underbyggede. nicht negerer vurderingen ausreichend untermauert, så den faste betydning bliver: Argumentationen er stærk, men anbefalingerne virker ikke tilstrækkeligt underbyggede. Sætningen har en saglig, vurderende stil, som passer godt til feedback på en tekst eller analyse.

4. Ich habe mich zu stark auf Interviews gestützt und nicht genügend Daten verwendet.

   Jeg lagde for stor vægt på interviewene og brugte ikke nok data.

   Ich habe

   jeg har

   mich

   mig

   zu stark

   for meget

   Interviews

   interviewene

   gestützt

   støttet

   nicht genügend

   ikke nok

   Daten

   data

   verwendet

   brugt

   Uddybende forklaring

   Ich habe indleder perfektumformen: habe er 1. person ental af haben og fungerer her som hjælpeverbum, mens hovedverbet kommer til sidst. Mønstret Ich habe ... betyder her “jeg har ...” og kan genbruges, fx Ich habe viel gelernt. — “Jeg har lært meget.” mich er det refleksive pronomen i 1. person ental og henviser til den samme person som Ich. Sammen med sich auf etwas stützen danner det betydningen “at støtte sig til noget” eller “at lægge vægt på noget”. zu stark betyder her “for kraftigt” eller “i for høj grad”. stark betyder grundlæggende “stærk”; med zu angiver det en grad, der vurderes som overdreven. Sammenlign zu stark — “for kraftigt” med sehr stark — “meget kraftigt”: zu udtrykker, at graden er for høj, ikke blot at den er høj. Interviews er flertalsformen af das Interview, “interview”. I konstruktionen sich auf Interviews stützen står Interviews i akkusativ, fordi præpositionen auf her styrer akkusativ i denne betydning. Det er altså det, man støtter sig til eller baserer sig på. Formen er den samme som nominativ flertal. gestützt er perfektum-participiet af stützen, “at støtte”. I konstruktionen sich auf etwas stützen betyder det ikke fysisk støtte, men at basere sig på eller lægge vægt på noget. Perfektum bygges her som haben + gestützt: Ich habe mich darauf gestützt. — “Jeg støttede mig til det / Jeg har baseret mig på det.” nicht genügend betyder “ikke nok” og begrænser det følgende Daten. genügend betyder “tilstrækkelig(t)”; med nicht bliver mængden eller omfanget utilstrækkeligt. nicht genügend Daten — “ikke nok data” kan bruges som et genanvendeligt mønster. Daten er en flertalsform, der på tysk almindeligt bruges om data eller information. Her er det genstanden for verwendet, altså de data, der blev brugt. Eksempel: Zusätzliche Daten helfen. — “Flere data hjælper.” verwendet er perfektum-participiet af verwenden, “at bruge” eller “at anvende”. I nicht genügend Daten verwendet betyder det, at der ikke blev brugt tilstrækkeligt med data. Eksempel: Wir haben neue Daten verwendet. — “Vi brugte nye data.” Samlet er strukturen Ich habe mich zu stark auf Interviews gestützt und nicht genügend Daten verwendet. Første del siger, at taleren i for høj grad baserede sig på interviewene. und forbinder den anden perfektumdel, hvor subjektet stadig er Ich, hjælpeverbet habe er underforstået, og nicht genügend Daten verwendet betyder, at taleren ikke brugte nok data. Hele betydningen er derfor: “Jeg lagde for stor vægt på interviewene og brugte ikke nok data.”

5. Zusätzliche Daten würden es schwerer machen, die Schlussfolgerungen abzutun.

   Flere data ville gøre det sværere at afvise konklusionerne.

   Zusätzliche

   ekstra

   Daten

   data

   würden

   ville

   es

   det

   schwerer

   sværere

   machen

   gøre

   Schlussfolgerungen

   konklusioner

   abzutun

   afvise

   Uddybende forklaring

   Zusätzliche betyder her “ekstra” og står foran et substantiv i flertal. Grundformen er zusätzlich; i zusätzliche Daten får adjektivet endelsen -e, fordi der ikke står en artikel foran flertalsgruppen. Denne form passer til en flertalsgruppe uden artikel; endelsen -e viser dog ikke alene flertal eller grammatisk køn. Eksempel: zusätzliche Informationen — “ekstra informationer”. Daten er flertalsformen af Datum i betydningen “dataoplysning”; her betyder den samlet “data”. Flertallet ses også i verbet würden, som passer til dette subjekt. Eksempel: Die Daten sind neu. — “Dataene er nye.” würden er konjunktiv II-formen af werden for 3. person flertal. Sammen med et infinitiv danner würden ... machen en betinget eller tænkt betydning, som her oversættes med “ville ... gøre”. Eksempel: Die Ergebnisse würden helfen. — “Resultaterne ville hjælpe.” es er et foreløbigt objekt i mønsteret es jemandem leichter/schwerer machen, etwas zu tun. Det peger ikke her på en bestemt person eller ting; den efterfølgende infinitivgruppe forklarer, hvad der bliver lettere eller sværere. Eksempel: Das macht es leichter, die Regel zu verstehen. — “Det gør det lettere at forstå reglen.” schwerer er komparativ af adjektivet schwer, “svær”. Formrækken er schwer — “svær”, schwerer — “sværere”, am schwersten — “sværest”. Her sammenlignes den tænkte handling med en lettere grad: dataene ville gøre afvisningen sværere. Eksempel: Diese Aufgabe ist schwerer. — “Denne opgave er sværere.” machen er infinitiven af machen, “gøre” eller “få til at være”. Her står den efter würden og indgår i konstruktionen es ... schwerer machen: noget gør en handling sværere. Eksempel: Viele Details machen den Text klarer. — “Mange detaljer gør teksten klarere.” Schlussfolgerungen er flertal af Schlussfolgerung, “konklusion”. I den fulde gruppe die Schlussfolgerungen er die den bestemte artikel for flertal, mens selve substantivet bærer flertalsendelsen -en. Eksempel: Die Schlussfolgerungen sind vorsichtig formuliert. — “Konklusionerne er formuleret forsigtigt.” abzutun kommer af det adskillelige verbum abtun, som her betyder “afvise” eller “slå hen”. Når abtun står som infinitiv med zu, indsættes zu mellem forstavelsen ab- og stammen: abzutun. Eksempel: Man sollte den Einwand nicht abtun. — “Man bør ikke afvise indvendingen.” Samlet er strukturen Zusätzliche Daten würden es schwerer machen, die Schlussfolgerungen abzutun: “Flere data ville gøre det sværere at afvise konklusionerne.” Zusätzliche Daten er det, der tænkes at have virkningen; würden ... machen udtrykker den tænkte konsekvens, og die Schlussfolgerungen abzutun angiver den handling, som bliver sværere.

6. Ich kann diesen Abschnitt überarbeiten und unsichere Punkte klar kennzeichnen.

   Jeg kan revidere det afsnit og tydeligt markere usikre punkter.

   Ich kann

   jeg kan

   diesen

   dette

   Abschnitt

   afsnit

   überarbeiten

   revidere; bearbejde igen

   unsichere

   usikre

   Punkte

   punkter

   klar

   tydeligt

   kennzeichnen

   markere

   Uddybende forklaring

   Ich kann kombinerer subjektet Ich med kann, nutidsformen af modalverbet können for første person ental. Her udtrykker det mulighed eller evne: “jeg kan”. Efter et modalverbum står det andet verbum i infinitiv: Ich kann ... überarbeiten. Formen kann er ikke en infinitiv; infinitiven er können. diesen er et påpegende bestemmelsesord i hankøn, ental og akkusativ. Det passer til Abschnitt, fordi dette navneord er hankøn, og her er det genstand for überarbeiten: “dette afsnit”. Påpegende ord bøjes efter det navneord, de bestemmer; dieser er fx hankøn nominativ, mens diesen bruges i denne akkusativform. Abschnitt betyder her “afsnit”. Grundformen er der Abschnitt; flertallet er die Abschnitte. I den faste sætning står ordet i ental, fordi diesen Abschnitt betegner ét afsnit. überarbeiten er infinitiven med betydningen “revidere” eller “bearbejde igen”. Den kan bruges om at gennemgå en tekst eller et afsnit og forbedre eller ændre det. Eksempel: Ich überarbeite den Bericht. — “Jeg reviderer rapporten.” I den faste sætning står infinitiven efter kann, så den ikke selv viser person eller tal. unsichere beskriver Punkte som usikre eller ikke tilstrækkeligt sikre. Det er den attributive adjektivform af unsicher; her står den foran et navneord i flertal, akkusativ, uden en artikel, der overtager kasusmarkeringen. Sammenlign: ein unsicherer Punkt — “et usikkert punkt” og unsichere Punkte — “usikre punkter”. Punkte er flertal af der Punkt og betyder her “punkter”. I denne sætning er unsichere Punkte genstanden for kennzeichnen: det er punkterne, der skal markeres. Ental er ein Punkt, flertal Punkte. klar betyder her “tydeligt” og fungerer som adverbium til kennzeichnen; det beskriver måden, markeringen udføres på. Den samme form kan også være et adjektiv, fx ein klarer Hinweis — “en tydelig henvisning”. Her beskriver den ikke Punkte, men handlingen. kennzeichnen betyder “markere” eller “mærke”. Infinitiven står efter kann, ligesom überarbeiten. En nutidsform med ich er ich kennzeichne: “jeg markerer”. Samlet er strukturen Ich kann [objekt] überarbeiten und [objekt] klar kennzeichnen: “Jeg kan revidere dette afsnit og tydeligt markere usikre punkter.” und forbinder de to handlinger, og subjektet Ich gælder for begge. Modalverbet kann gælder også for den anden infinitiv, så betydningen er, at taleren både kan revidere afsnittet og markere punkterne tydeligt.

7. Das würde die Glaubwürdigkeit stärken, ohne die übergeordnete Botschaft zu schwächen.

   Det ville styrke troværdigheden uden at svække det overordnede budskab.

   Das

   det

   würde

   ville

   Glaubwürdigkeit

   troværdighed

   stärken

   styrke

   ohne … zu

   uden at

   übergeordnete

   overordnet

   Botschaft

   budskab

   schwächen

   svække

   Uddybende forklaring

   Das fungerer her som grammatisk subjekt og svarer i den faste oversættelse til "det". Den konkrete reference er ikke nærmere angivet i sætningen. würde er konjunktiv II-formen af werden og bruges her sammen med infinitiven stärken i mønstret würde + infinitiv. Det giver betydningen "ville styrke" og fremstiller handlingen som en hypotetisk eller forsigtigt fremsat mulighed. Glaubwürdigkeit betyder troværdighed. Det er et feminint abstrakt substantiv; den bestemte form er die Glaubwürdigkeit. Endelsen -keit findes ofte i abstrakte substantiver, for eksempel Möglichkeit (mulighed), men hvert substantivs køn skal læres sammen med ordet. stärken betyder at gøre noget stærkere eller mere overbevisende. Her står det i infinitiv efter würde. Et nyttigt modsætningspar er stärken — schwächen: styrke — svække. Eksempel: Gute Belege stärken ein Argument. — Gode belæg styrker et argument. ohne ... zu er en konstruktion med betydningen "uden at ...". I denne sætning står ohne før nominalgruppen, mens zu står lige foran infinitiven schwächen. Hvis handlingens subjekt skal udtrykkes særskilt, kan man også bruge en ledsætning med ohne dass. übergeordnete beskriver her noget som overordnet eller på et højere niveau. Formen er adjektivet übergeordnet med endelsen -e; den passer til den bestemte nominalgruppe die ... Botschaft i denne form. Botschaft betyder budskab og er et feminint substantiv. Sammen med die übergeordnete står det i en bestemt nominalgruppe: "det overordnede budskab". Adjektivet beskriver budskabets niveau eller status, ikke et antal budskaber. schwächen betyder at gøre noget svagere eller mindre effektivt. Her er det infinitiven efter zu i ohne ... zu schwächen, altså den handling, som ikke skal udføres. Eksempel: Die Änderung schwächt die Aussage. — Ændringen svækker udsagnet. Samlet betyder sætningen: "Det ville styrke troværdigheden uden at svække det overordnede budskab." Mønstret kan genbruges som Das würde X stärken, ohne Y zu schwächen — "Det ville styrke X uden at svække Y".

8. Ich schicke dir die aktualisierte Version, bevor sie an einen größeren Kreis weitergegeben wird.

   Jeg sender dig den opdaterede version, før den bliver sendt videre til en større gruppe.

   Ich

   jeg

   schicke

   sender

   dir

   dig

   aktualisierte

   opdaterede

   Version

   version

   bevor

   før

   sie

   den

   größeren

   større

   Kreis

   gruppe

   weitergegeben wird

   bliver sendt videre

   Uddybende forklaring

   Ich er subjektets pronomen, altså den der sender. Det er 1. person ental, og med schicken får man nutidsformen Ich schicke ... = »Jeg sender ...«. schicke kommer af schicken og er her nutid, 1. person ental. schicken kan bruges med både den sendte ting og modtageren: Ich schicke dir die Datei. = »Jeg sender dig filen.« dir er dativformen af du og markerer modtageren: »dig«. Sammen med schicke angiver Ich schicke dir ..., hvem noget sendes til. Akkusativobjektet, altså det der sendes, kommer bagefter: die aktualisierte Version. die aktualisierte Version er den opdaterede version. aktualisierte kommer af aktualisieren og fungerer her som et adjektiv, der beskriver Version. Fordi Version er hunkøn ental og står i akkusativ med den bestemte artikel die, får adjektivet den svage endelse -e: die aktualisierte Version. Eksempel: die geänderte Datei = »den ændrede fil«. Version er et hunkønsnavneord: die Version, »version«. I denne sætning er det den ting, der bliver sendt. Eksempel: Ich prüfe die Version. = »Jeg kontrollerer versionen.« bevor betyder »før« og indleder en underordnet tidsledsætning. I en tysk bevor-sætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Her kommer derfor wird sidst i ledsætningen. sie betyder her »den« og henviser til die Version. Formen er 3. person ental hunkøn, hvilket passer til Version; den betyder ikke »de« i denne sammenhæng. Eksempel: Die Datei ist fertig. Sie wird verschickt. = »Filen er klar. Den bliver sendt.« größeren er komparativformen af adjektivet groß: groß = »stor«, größer = »større«. Her beskriver größeren Kreis. Endelsen -en skyldes, at Kreis er hankøn ental i akkusativ efter den ubestemte artikel einen: an einen größeren Kreis. Her markerer an målet eller modtageren for at give noget videre, og denne konstruktion bruger akkusativ. Det er altså adjektivet größer, ikke navneordet Kreis, der bærer sammenligningen. Eksempel: ein größerer Raum = »et større rum«. Kreis betyder ordret »kreds« eller »cirkel«, men betyder her en gruppe af personer, altså »gruppe«. I udtrykket an einen größeren Kreis weitergeben er det den større gruppe, som materialet sendes videre til. Eksempel: ein kleiner Kreis = »en lille gruppe«. weitergegeben wird udgør en passivkonstruktion af weitergeben, »sende eller give videre«. weitergegeben er perfektum participium, mens wird er nutidsformen af werden, som danner passiv: Die Version wird weitergegeben. = »Versionen bliver sendt videre.« I ledsætningen står wird til sidst på grund af bevor. Konstruktionen beskriver, hvad der sker med versionen, uden at nævne den person eller gruppe, der sender den videre. Hele sætningen bygges således op: Ich schicke dir die aktualisierte Version betyder »Jeg sender dig den opdaterede version«. bevor indleder tidspunktet, og sie an einen größeren Kreis weitergegeben wird betyder »før den bliver sendt videre til en større gruppe«. Samlet: »Jeg sender dig den opdaterede version, før den bliver sendt videre til en større gruppe.«