At håndtere følsom kritik på arbejdet | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mir ist aufgefallen, dass du während der Beurteilung frustriert gewirkt hast.

   Jeg lagde mærke til, at du virkede frustreret under evalueringen.

   Mir … ist aufgefallen

   jeg lagde mærke til

   während

   under

   Beurteilung

   evaluering

   frustriert

   frustreret

   gewirkt hast

   virkede

   Uddybende forklaring

   Mir ist aufgefallen er en fast konstruktion med betydningen “jeg lagde mærke til” eller “det gik op for mig”. Mir står i dativ og angiver den person, som noget bliver bemærket af; ist aufgefallen er perfektum af det adskillelige verbum auffallen (“falde i øjnene”). I denne sætning er det hele dass-leddet, der bliver bemærket. Eksempel: Mir ist aufgefallen, dass er fehlt. — “Jeg lagde mærke til, at han mangler.” während betyder “under” og indleder her en tidsangivelse. I standardsprog står det normalt med genitiv. I während der Beurteilung er der Beurteilung derfor en genitivforbindelse; formen der ser her ud som den tilsvarende form i andre kasus, så kasus ses især gennem konstruktionen. Beurteilung betyder “evaluering” eller “vurdering” og er et feminint substantiv: die Beurteilung. Det hænger sammen med verbet beurteilen, “at evaluere/vurdere”. Den bestemte form er der Beurteilung i denne forbindelse. frustriert er et adjektiv med betydningen “frustreret”. Her står det prædikativt efter gewirkt og beskriver, hvordan du virkede; derfor har det ingen adjektivendelse. Eksempel: Sie wirkt frustriert. — “Hun virker frustreret.” gewirkt hast betyder her “har virket” og oversættes naturligt med “virkede” på dansk. gewirkt er perfektum participium af wirken, “at virke”, og hast er anden person ental af hjælpeverbet haben. Fordi dette er en dass-sætning, står hjælpeverbet til sidst: dass du frustriert gewirkt hast. Eksempel: Du hast müde gewirkt. — “Du virkede træt.” Samlet bliver strukturen: Mir ist aufgefallen + dass du ... gewirkt hast = “Jeg lagde mærke til, at du virkede ...”. während der Beurteilung angiver tidspunktet, og frustriert angiver den måde, du virkede på. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg lagde mærke til, at du virkede frustreret under evalueringen.”

2. Das war ich, obwohl ich versucht habe, die Frustration nicht überhandnehmen zu lassen.

   Det var jeg, selv om jeg prøvede ikke at lade frustrationen tage over.

   Das

   det

   war

   var

   ich

   jeg

   obwohl

   selv om

   versucht habe

   har prøvet

   Frustration

   frustration

   nicht

   ikke

   überhandnehmen

   tage over

   zu lassen

   at lade

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og fungerer som det neutrale demonstrative pronomen i identifikationen Das war ich. Det henviser til det, som taleren identificerer sig med, uden at pronomenets form i sig selv angiver en bestemt person. war er datidsformen af sein (“at være”). I Das war ich er Das grundleddet, og ich er den prædikative identifikation. Das er ental, men war skelner ikke her mellem Das og ich: samme form bruges både med entalsgrundleddet Das og med ich. Formen er altså ikke et tegn på, at ich er flertal eller tredje person. ich betyder “jeg”. Det står efter verbet, fordi udsagnet begynder med Das; ordstillingen ændrer ikke pronomenets betydning som første person ental. obwohl indleder en ledsætning med indrømmende betydning: “selv om”. Det markerer en kontrast mellem hovedudsagnet og det, der følger. I en tysk ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst, som i obwohl ich versucht habe. versucht habe kommer fra versuchen (“at forsøge”). versucht er perfektum participium, og habe er nutidsformen af hjælpeverbet haben; sammen danner de perfektum, som her gengives naturligt med “forsøgte” på dansk. Efter versuchen bruges ofte zu + infinitiv: Ich versuche, ruhig zu bleiben. — “Jeg prøver at forblive rolig.” Frustration er et feminint navneord og betyder “frustration”. I die Frustration står det med den bestemte artikel die, og substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. nicht er nægtelsen “ikke”. Her nægter den den efterfølgende handling: taleren forsøgte altså at forhindre, at frustrationen tog over. überhandnehmen er et verbum, der betyder “at tage over” eller “at få overtaget”, især om en tilstand eller følelse. Det står her som infinitiv og beskriver, hvad frustrationen ellers kunne gøre. Et nyttigt eksempel er: Die Angst darf nicht überhandnehmen. — “Angsten må ikke tage over.” zu lassen er infinitiven af lassen, her med betydningen “at lade” eller “at tillade”. Sammen med überhandnehmen danner det mønstret etwas überhandnehmen lassen: “at lade noget tage over”. Fordi lassen her tager en anden infinitiv, står überhandnehmen uden zu, mens zu står foran lassen som den infinitiv, der afhænger af versuchen. Hele strukturen er obwohl + ich versucht habe + die Frustration nicht überhandnehmen zu lassen: “selv om jeg forsøgte ikke at lade frustrationen tage over”. Sammen med hovedsætningen Das war ich bliver den samlede betydning: “Det var jeg, selv om jeg prøvede ikke at lade frustrationen tage over.”

3. Die Kommentare waren direkt, aber sie bezogen sich auf die Arbeit.

   Kommentarerne var direkte, men de var rettet mod arbejdet.

   Kommentare

   kommentarer

   direkt

   direkte

   aber

   men

   bezogen sich auf

   henviste til

   Arbeit

   arbejde

   Uddybende forklaring

   Kommentare betyder her “kommentarerne”. Grundformen er der Kommentar; flertal er die Kommentare. Den bestemte artikel die og substantivets flertalsform viser, at der er tale om flere bestemte kommentarer. direkt beskriver kommentarerne som direkte. Formen er her et prædikativt adjektiv efter waren, så den får ingen endelse: Die Kommentare waren direkt. Som attribut foran et substantiv ville adjektivet bøjes, for eksempel direkte Kommentare. aber betyder “men” og forbinder to udsagn med en kontrast. Det ændrer ikke selv betydningen af de ord, der står i de to udsagn. bezogen sich auf er konstruktionen sich beziehen auf og betyder her “rette sig mod” eller “henvise til”. bezogen er præteritum af det stærke verbum beziehen for 3. person flertal; infinitiven er beziehen. sich er det refleksive pronomen, som hører til konstruktionen. I nutid hedder det: Die Kommentare beziehen sich auf die Arbeit — “Kommentarerne retter sig mod arbejdet.” Konstruktionen bruger auf med akkusativ, når noget er målet eller genstanden for henvisningen. Arbeit betyder “arbejde” i denne sammenhæng. Grundformen er die Arbeit, og efter auf står den her som die Arbeit i akkusativ; for dette feminine substantiv ser bestemt artikel og substantiv ens ud i nominativ og akkusativ ental. Samlet består udsagnet af Die Kommentare waren direkt — “Kommentarerne var direkte” — og aber sie bezogen sich auf die Arbeit — “men de rettede sig mod arbejdet”. sie refererer her til die Kommentare og er derfor 3. person flertal. Hele meningen er: “Kommentarerne var direkte, men de var rettet mod arbejdet.”

4. Das verstehe ich jetzt, aber der Zeitpunkt hat mich unvorbereitet getroffen.

   Det forstår jeg nu, men tidspunktet kom bag på mig.

   Das

   det

   verstehe

   forstår

   jetzt

   nu

   Zeitpunkt

   tidspunkt

   mich

   mig

   unvorbereitet

   uforberedt

   getroffen

   overraskede

   Uddybende forklaring

   Das står her som et pronomen med betydningen "det" og er det, der bliver forstået. Den konkrete henvisning er ikke angivet mere præcist i selve sætningen. Tysk das kan også være kendeord foran et intetkønsord, men her står det alene. verstehe er 1. person ental i nutid af verstehen ("forstå"). Endelsen viser sammen med det udtrykte ich, hvem der forstår. Eksempel: Ich verstehe die Frage. = "Jeg forstår spørgsmålet." jetzt betyder "nu" og placerer forståelsen på taletidspunktet. Det ændrer ikke selve verbets nutidsform. Zeitpunkt betyder "tidspunkt". Det er et hankønsord: der Zeitpunkt; i sætningen står det som subjekt for den anden del. Det adskiller sig fra Zeit ("tid"), som er et bredere tidsbegreb. mich er akkusativformen af det personlige pronomen ich ("jeg"). Her er den talende den person, som situationen påvirker: ich → mich. Eksempel: Das überrascht mich. = "Det overrasker mig." unvorbereitet betyder "uforberedt". Her beskriver det den talende i situationen: personen var ikke forberedt. Det er dannet med forstavelsen un-, som ofte giver en benægtende betydning, men ordet skal læres som den etablerede form. getroffen er perfektum participium af treffen ("ramme; møde"). I konstruktionen jemanden unvorbereitet treffen betyder det ikke bogstaveligt, at nogen fysisk bliver ramt; det betyder, at noget kommer bag på personen eller overrasker vedkommende. Formen getroffen står sammen med hjælpeverbet hat i perfektum. Hele første del siger, at den talende nu forstår det. I anden del er der Zeitpunkt subjekt, mich den påvirkede person, og unvorbereitet getroffen beskriver virkningen på denne person. Samlet bliver betydningen: "Det forstår jeg nu, men tidspunktet kom bag på mig." Konstruktionen etwas trifft jemanden unvorbereitet kan genbruges om noget, der overrasker en person, fordi personen ikke var forberedt.

5. Wir können dir früher Bescheid geben, wenn wir sensibles Feedback erwarten.

   Vi kan give dig mere besked på forhånd, når vi forventer følsom feedback.

   Wir können

   vi kan

   dir

   dig

   früher

   tidligere / på forhånd

   Bescheid geben

   give besked

   wir

   vi

   sensibles

   følsom

   Feedback

   feedback

   erwarten

   forventer

   Uddybende forklaring

   Wir können: können er modalverbet i 1. person flertal og betyder her, at gruppen har mulighed for at gøre noget. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i hovedsætningen: Wir können ... geben = “Vi kan ... give”. dir: Dette er dativformen af det uformelle entalspronomen du (“du”). Her markerer den modtageren for beskeden: “dig”. Dativformen er altså dir, ikke du, i denne rolle. Eksempel: Ich gebe dir Bescheid. — “Jeg giver dig besked.” früher: Dette er komparativformen af früh (“tidlig”): früh → früher (“tidlig” → “tidligere”). Her angiver den, at beskeden gives tidligere; i denne sammenhæng svarer det til den faste oversættelses “på forhånd”. Eksempel: Wir informieren dich früher. — “Vi informerer dig tidligere.” Bescheid geben: Dette er en fast tysk konstruktion med betydningen “give besked” eller “informere”. Modtageren står typisk i dativ, som i dir. Konstruktionen kan bruges i andre tider: Wir geben dir Bescheid. — “Vi giver dig besked.” wir: wir er 1. person flertal, “vi”. Her er det subjektet i wenn-ledsætningen og har samme form som subjektet Wir i begyndelsen. Det er altså en subjektform, ikke en dativform. sensibles: sensibles er adjektivet sensibel (“følsom”) i bøjet form foran Feedback. Endelsen -es viser her neutrum i en nominalgruppe uden artikel: sensibles Feedback. Det er adjektivet sensibel, ikke substantivet Feedback, der har denne bøjning. Eksempel: Das ist ein sensibles Thema. — “Det er et følsomt emne.” Feedback: Feedback betyder “feedback” eller “tilbagemelding”. Her er det det, gruppen forventer. Som låneord bruges det her som intetkønsord: das Feedback; i den artikeløse gruppe får adjektivet derfor den stærke neutrumform sensibles. erwarten: erwarten betyder “forvente”. I den viste wenn-ledsætning er formen finittum i nutid, 1. person flertal: wir erwarten = “vi forventer”. Formen er samtidig identisk med infinitiven erwarten, men her er den ikke en infinitiv efter können; den er sætningens finitte verbum. Fordi ledsætningen indledes med wenn, står verbet sidst: wenn wir sensibles Feedback erwarten = “når vi forventer følsom feedback”. I en hovedsætning står det finitte verbum normalt på anden plads: Wir erwarten sensibles Feedback. — “Vi forventer følsom feedback.” Hele konstruktionen bygges sådan: Wir können dir ... geben betyder “Vi kan give dig ...”, og früher placerer beskeden tidligere eller på forhånd. wenn wir sensibles Feedback erwarten er her en tidsmæssig ledsætning med wenn (“når”), hvor erwarten står sidst. Tilsammen betyder udsagnet: “Vi kan give dig besked tidligere, når vi forventer følsom feedback.”

6. Das würde mir helfen, in dem Moment bedachter zu reagieren.

   Det ville hjælpe mig med at reagere mere velovervejet i øjeblikket.

   Das würde

   Det ville

   mir

   mig

   helfen

   hjælpe

   in dem Moment

   i det øjeblik

   bedachter

   mere velovervejet

   reagieren

   reagere

   Uddybende forklaring

   Das würde betyder her “det ville”. Das fungerer som subjekt og forstås med den faste oversættelse som den omtalte handling eller situation. würde er 3. person ental af werden i Konjunktiv II og står sammen med en infinitiv for at udtrykke en mulig eller hypotetisk følge. Mønster: Das würde ... = “Det ville …”. mir er 1. person ental i dativ og betyder “mig”. helfen styrer normalt dativ for den person, der får hjælp: Das hilft mir. = “Det hjælper mig.” helfen betyder “hjælpe”. I konstruktionen jemandem helfen står modtageren i dativ: Sie hilft ihm. = “Hun hjælper ham.” Her står verbet i infinitiv efter würde. in dem Moment betyder “i det øjeblik” og angiver tidspunktet for reaktionen. in står her med dativ, og dem er dativformen af den bestemte artikel for hankøn ental, fordi Moment er hankøn: in dem Moment. I denne sætning svarer udtrykket i den faste oversættelse naturligt til “i øjeblikket”. bedachter betyder “mere velovervejet”. Det er komparativ af adjektivet bedacht: bedacht – bedachter – am bedachtesten. Her beskriver komparativen måden at reagere på, ikke et navneord. Den sammenligner den ønskede reaktion med en mindre velovervejet reaktion. reagieren betyder “reagere”. Det er en infinitiv; sammen med zu i zu reagieren danner den en zu-infinitiv efter helfen: Das hilft mir, ruhiger zu reagieren. = “Det hjælper mig med at reagere roligere.” Hele mønsteret er Das würde mir helfen, ... zu + infinitiv: “Det ville hjælpe mig med at …”. Her angiver in dem Moment tidspunktet, bedachter måden, og reagieren selve handlingen. Den samlede betydning er: “Det ville hjælpe mig med at reagere mere velovervejet i øjeblikket.”

7. Deine Analyse war wertvoll, auch dort, wo Überarbeitungen nötig waren.

   Din analyse var værdifuld, selv dér hvor der var behov for ændringer.

   Deine

   din

   Analyse

   analyse

   war

   var

   wertvoll

   værdifuld

   auch dort, wo

   selv dér hvor

   Überarbeitungen

   ændringer

   nötig

   nødvendige

   waren

   var

   Uddybende forklaring

   Deine betyder her “din” og står foran Analyse. Formen deine passer til et feminint navneord i ental i denne funktion: deine Analyse. Det er ejestedordet, der viser tilhørsforhold; selve navneordet er Analyse. Analyse betyder “analyse”. Det er et feminint navneord på tysk: die Analyse. Flertal er Analysen. Eksempel: Die Analyse ist hilfreich. — “Analysen er nyttig.” war er datidsformen af sein (“at være”) for tredje person ental: er/sie/es war. Her forbindes den med Deine Analyse, så betydningen bliver “din analyse var”. Præsens er ist: Die Analyse ist wertvoll. — “Analysen er værdifuld.” wertvoll betyder “værdifuld” eller “af stor værdi”. Adjektivet beskriver, hvordan analysen vurderes her. Det kan stå efter sein uden en særlig endelse: Die Rückmeldung war wertvoll. — “Tilbagemeldingen var værdifuld.” auch dort, wo er en sammenbindende konstruktion, der betyder “selv dér, hvor” eller “også på de steder, hvor”. wo indleder her en ledsætning om et sted eller en situation; i denne sætning handler det naturligt om de dele eller tilfælde, hvor ændringer var nødvendige. Eksempel: Ich helfe auch dort, wo es schwierig ist. — “Jeg hjælper også dér, hvor det er svært.” Überarbeitungen betyder “ændringer” i den faste oversættelse, mere konkret “revisioner” eller “omarbejdninger”. Det er flertal af Überarbeitung (“revision/omarbejdning”). Flertalsformen står som subjekt i ledsætningen, hvilket forklarer den senere flertalsform waren. nötig betyder “nødvendig”. Her beskriver adjektivet Überarbeitungen: ændringerne var nødvendige. Et nyttigt modsætningspar er nötig — “nødvendig” og unnötig — “unødvendig”. Eksempel: Eine Überarbeitung ist nötig. — “En revision er nødvendig.” waren er datidsformen af sein for flertal: sie waren. Den står i ledsætningen, fordi subjektet Überarbeitungen er flertal. Sammenlign Die Überarbeitung war nötig. — “Revisionen var nødvendig” med Die Überarbeitungen waren nötig. — “Revisionerne var nødvendige.” Samlet består udsagnet af hovedsætningen Deine Analyse war wertvoll (“Din analyse var værdifuld”) og tilføjelsen auch dort, wo Überarbeitungen nötig waren (“selv dér, hvor der var behov for ændringer”). Hele meningen er derfor: “Din analyse var værdifuld, selv dér hvor der var behov for ændringer.”

8. Ich schätze diese Unterscheidung, weil sie verändert, wie ich Kritik interpretiere.

   Jeg sætter pris på den skelnen, fordi den ændrer den måde, jeg fortolker kritik på.

   schätze

   sætter pris på

   diese

   denne

   Unterscheidung

   skelnen

   weil

   fordi

   sie

   den

   verändert

   ændrer

   wie

   hvordan

   Kritik

   kritik

   interpretiere

   fortolker

   Uddybende forklaring

   schätze kommer fra schätzen og er 1. person ental i nutid: ich schätze. Her betyder det “jeg sætter pris på” eller “jeg værdsætter”, ikke den anden almindelige betydning “jeg anslår”. Eksempel: Ich schätze deine Hilfe. — “Jeg sætter pris på din hjælp.” diese står sammen med Unterscheidung. Hele nominalleddet er genstand for schätze, altså i akkusativ; ved femininum ental har diese samme form i nominativ og akkusativ. Demonstrativer kan også variere efter køn, tal og kasus i andre sammenhænge. Unterscheidung betyder “skelnen” eller “adskillelse” og er et feminint substantiv: die Unterscheidung. Det hænger sammen med verbet unterscheiden (“at skelne”), men Unterscheidung er selv navneordsformen. Eksempel: Die Unterscheidung ist wichtig. — “Skelnen er vigtig.” weil indleder her en begrundelse og betyder “fordi”. I den faste sætning står det bøjede verbum verändert før den efterstillede wie-sætning. Det er en verb-anden-placering i en weil-sætning, som forekommer især i mindre formel tysk; weil forbindes også ofte med verbet sidst i ledsætningen, for eksempel Ich bleibe, weil es regnet. — “Jeg bliver, fordi det regner.” sie er her et personligt pronomen i 3. person ental, femininum. Den faste oversættelse viser, at det henviser til diese Unterscheidung, så det betyder “den” i denne sætning. Formen sie kan i andre sammenhænge have andre funktioner, så referenten må bestemmes af sammenhængen. verändert er 3. person ental i nutid af verändern (“at ændre”). Subjektet er sie, og betydningen er derfor “den ændrer”. Eksempel: Das verändert viel. — “Det ændrer meget.” wie betyder her “hvordan” og indleder en indlejret spørgende ledsætning: wie ich Kritik interpretiere — “hvordan jeg fortolker kritik”. Den fungerer som det indhold, der beskriver, hvad skelnen ændrer, ikke som et direkte spørgsmål. Kritik er et feminint substantiv: die Kritik. Her er det genstand for interpretiere, altså det, jeg fortolker. I ental har ordet samme form i nominativ og akkusativ, så kasus ses ikke på selve ordets endelse. Eksempel: Ich höre Kritik. — “Jeg hører kritik.” interpretiere kommer fra interpretieren (“at fortolke”) og er 1. person ental i nutid: ich interpretiere. Det står sidst i den indlejrede wie-sætning. Eksempel: Ich interpretiere den Text anders. — “Jeg fortolker teksten anderledes.” Hele strukturen er Ich schätze [diese Unterscheidung], weil [sie verändert, wie ich Kritik interpretiere]: Først siger taleren, at vedkommende sætter pris på skelnen. weil tilføjer grunden: Den pågældende skelnen ændrer, hvordan taleren fortolker kritik.