Ich
„Ich“ betyder „jeg“ og er den person, der fortæller om sin oplevelse. Det står som subjekt i mønstret „Ich habe ... genossen“, som kan bruges, når man beskriver noget, man har nydt. Her bruger gæsten det til at give personlig, men konkret feedback.
habe
„habe“ betyder her „har“ og fungerer sammen med „genossen“ som hjælpeverbum. Det er en form af „haben“ i mønstret „Ich habe ... genossen“. Brug mønstret, når du fortæller, at du har oplevet eller gjort noget.
das
„das“ betyder „det“ her og står foran „Essen“. Det er den bestemte artikel i „das Essen“, som bruges om maden som en samlet ting. I restauranten henviser det til det måltid, gæsten spiste.
Essen
„Essen“ betyder her „maden“ eller „måltidet“. Det står i den faste kombination „das Essen“ og er det, gæsten har nydt. Ordet kan bruges, når man taler om selve maden eller et måltid.
genossen
„genossen“ betyder „nydt“ i „Ich habe das Essen genossen“. Det er formen af „genießen“, der bruges sammen med „habe“ for at beskrive noget, man har nydt. Mønstret „etwas genießen“ kan bruges om mad, en oplevelse eller en aktivitet.
aber
„aber“ betyder „men“ og indleder kontrasten mellem det gode måltid og den ujævne timing. Det forbinder her „Ich habe das Essen genossen“ med „der zeitliche Abstand ... wirkte ungleichmäßig“. Brug det, når du vil anerkende én ting og derefter nævne en begrænsning.
der
„der“ er den bestemte artikel foran „zeitliche Abstand“. Sammen begynder det udtrykket „der zeitliche Abstand zwischen den Gängen“. Det bruges her til at pege på et bestemt tidsmellemrum mellem retterne.
zeitliche
„zeitliche“ betyder „tidsmæssige“ og præciserer, at „Abstand“ handler om tid. Det står i „der zeitliche Abstand zwischen den Gängen“. Udtrykket kan bruges, når man giver feedback på intervaller eller pauser.
Abstand
„Abstand“ betyder her „afstand“ eller mere naturligt „mellemrum“ mellem serveringerne. I „der zeitliche Abstand zwischen den Gängen“ handler det om tiden fra én ret til den næste. Mønstret „der Abstand zwischen ...“ kan bruges om afstanden eller forskellen mellem to ting.
zwischen
„zwischen“ betyder „mellem“ og viser relationen mellem tidsmellemrummet og retterne. Det indgår her i „zwischen den Gängen“. Brug det til at angive noget, der ligger eller foregår mellem to eller flere ting.
den
„den“ er den bestemte artikel foran „Gängen“ i „zwischen den Gängen“. Her står den foran et flertalsord efter „zwischen“. Udtrykket bruges til at tale om mellemrummene mellem de forskellige serveringer.
Gängen
„Gängen“ betyder her „retterne“ eller „serveringerne“. Det er en form af „der Gang“ i udtrykket „zwischen den Gängen“. Brug ordet i denne betydning, når du taler om de enkelte dele af et måltid, der serveres i rækkefølge.
wirkte
„wirkte“ betyder „virkede“ eller „føltes“ i „der zeitliche Abstand ... wirkte ungleichmäßig“. Det er en form af „wirken“ og viser, hvordan tidsmellemrummet fremstod for gæsten. Mønstret „etwas wirkt ...“ kan bruges, når man beskriver et indtryk uden at fremsætte det som en absolut kendsgerning.
ungleichmäßig
„ungleichmäßig“ betyder „ujævnt“ og beskriver, at mellemrummene mellem retterne ikke var ens. Det står efter „wirkte“ i „wirkte ungleichmäßig“. Ordet kan bruges til konkret feedback om timing, rytme eller fordeling.
Es tut mir leid
„Es tut mir leid“ er et fast udtryk, der betyder „det er jeg ked af“ eller „jeg beklager“. „Es“ er den formelle udfyldning, „tut“ kommer fra „tun“, „mir“ betyder „for mig“, og „leid“ er en fast del af udtrykket. Det bruges her af medarbejderen til at beklage en negativ gæsteoplevelse.
dass
„dass“ betyder „at“ og indleder ledsætningen „dass das Timing das Essen beeinträchtigt hat“. Det forbinder en reaktion eller vurdering med det, der er sket. I en ledsætning med „dass“ står verballeddet her til sidst.
Timing
„Timing“ betyder „timing“ eller den måde, noget er tidsmæssigt planlagt på. I „das Timing“ er det timingen, der beskrives som årsag til problemet med måltidet. Ordet kan bruges i servicefeedback, når rækkefølge eller tidspunkt er vigtigt.
beeinträchtigt
„beeinträchtigt“ betyder her „påvirket“ eller „forstyrret“ og beskriver, at timingen gjorde måltidet dårligere. Det er en form af „beeinträchtigen“ og står sammen med „hat“ i „das Timing das Essen beeinträchtigt hat“. Mønstret „etwas beeinträchtigt etwas“ bruges, når én faktor har en negativ indvirkning på noget.
hat
„hat“ betyder her „har“ og er hjælpeverbet i „beeinträchtigt hat“. Det er en form af „haben“, som sammen med „beeinträchtigt“ viser, at påvirkningen allerede fandt sted. Brug denne type konstruktion, når du forklarer en afsluttet påvirkning.
verstehe
„verstehe“ betyder „forstår“ i „Ich verstehe, dass viel los war“. Det er en form af „verstehen“ og viser, at gæsten anerkender medarbejderens situation. Mønstret „Ich verstehe, dass ...“ kan bruges til at vise forståelse, før man fortsætter med sin feedback.
viel
„viel“ bidrager med betydningen „meget“ i udtrykket „viel los“. Hele udtrykket betyder, at der var meget at se til eller meget aktivitet. Det bruges her til at anerkende, at restauranten var travl.
los
„los“ indgår i „viel los“ og hjælper med at udtrykke, at der foregik meget. Betydningen kommer fra hele udtrykket, ikke fra „los“ alene. Det er nyttigt i samtaler om travlhed eller en situation med meget aktivitet.
war
„war“ betyder „var“ i „viel los war“. Det er en form af „sein“ og beskriver den tidligere situation i restauranten. Her bruges det til at forklare, hvorfor serveringen muligvis var vanskelig.
Einige
„Einige“ betyder „nogle“ og står foran „Gänge“ i „Einige Gänge kamen ...“. Det udpeger en del af retterne uden at angive et præcist antal. Brug det, når kun nogle af en større gruppe har den beskrevne egenskab.
kamen
„kamen“ betyder „kom“ i „Einige Gänge kamen zu dicht hintereinander“. Det er en form af „kommen“ og beskriver, at retterne ankom. Mønstret kan bruges til at beskrive, hvordan eller hvornår flere ting ankom.
zu
„zu“ betyder her „for“ og angiver en for høj grad i „zu dicht“. Det handler altså om, at retterne kom med for kort mellemrum, ikke om infinitivmærket „at“. Mønstret „zu + beskrivende ord“ bruges til at sige, at noget er mere end passende.
dicht
„dicht“ betyder her „tæt“ i tidsmæssig forstand. Sammen med „zu“ i „zu dicht hintereinander“ siger det, at retterne kom for tæt på hinanden. Det kan bruges til feedback om rækkefølge eller intervaller.
hintereinander
„hintereinander“ betyder „lige efter hinanden“ og beskriver rækkefølgen mellem retterne. I „zu dicht hintereinander“ handler det om, at de kom med for kort pause. Ordet kan bruges, når flere begivenheder sker sekventielt.
während
„während“ betyder „mens“ og forbinder de retter, der kom hurtigt, med de retter, der lod vente på sig. Det indleder her „während andere auf sich warten ließen“, hvor verbet står til sidst. Brug det til at sammenligne to samtidige eller kontrasterende forløb.
andere
„andere“ betyder „andre“ og står her for de andre retter i kontrast til „Einige Gänge“. Det bruges i „während andere auf sich warten ließen“, hvor substantivet „Gänge“ ikke gentages. Formen er nyttig, når man vil skelne mellem forskellige dele af samme gruppe.
auf sich warten ließen
„auf sich warten ließen“ er et fast udtryk, der betyder „lod vente på sig“. „auf“ hører sammen med „warten auf“, „sich“ indgår i den refleksive konstruktion, „warten“ udtrykker det at vente, og „ließen“ er formen af „lassen“, som viser, at retterne forårsagede ventetiden. Det bruges her om retter, der kom senere end forventet.
hätte
„hätte“ betyder her „skulle have“ i den tilbageblikende kritik „Das hätte ... werden müssen“. Det er en form af „haben“ og indgår sammen med „müssen“ og „werden“ i en vurdering af, hvad der burde være sket. Mønstret kan bruges til at pege på en tidligere forbedring uden at formulere den aggressivt.
am
„am“ er sammentrækningen af „an dem“ og betyder her omtrent „ved“ eller „på“ i „am ganzen Tisch“. Det angiver den sammenhæng, som koordineringen skulle have omfattet. Udtrykket „am Tisch“ bruges om det, der foregår ved et bord.
ganzen
„ganzen“ betyder „hele“ og præciserer, at koordineringen skulle gælde hele bordet. Det står i „am ganzen Tisch“ og beskriver omfanget af området. Brug det, når du vil understrege, at noget gælder en hel gruppe eller helhed.
Tisch
„Tisch“ betyder „bord“ i „am ganzen Tisch“. Her henviser det til alle gæster eller retter, der hører til ved det samme bord. Ordet bruges i restauranten til at angive den konkrete serveringssammenhæng.
besser
„besser“ betyder „bedre“ og sammenligner den faktiske koordinering med en mere passende løsning. Det står i „besser abgestimmt“ og gør kritikken konkret uden at være direkte aggressiv. Brug det, når du foreslår eller vurderer en forbedring.
abgestimmt
„abgestimmt“ betyder her „koordineret“ eller „afstemt“. Det er en form af „abstimmen“ og står sammen med „werden müssen“ i „besser abgestimmt werden müssen“. Mønstret kan bruges om planer, handlinger eller servering, der skal passe bedre sammen.
werden
„werden“ betyder her ikke „blive“ som selvstændigt hovedverbum, men fungerer som hjælpeverbum i den passive konstruktion „abgestimmt werden müssen“. Det viser, at koordineringen skulle udføres på bordets vegne. Mønstret „etwas muss abgestimmt werden“ bruges, når noget skal koordineres.
müssen
„müssen“ udtrykker her et krav eller en nødvendig forbedring i „hätte ... abgestimmt werden müssen“. Det står som infinitiv efter „hätte“ og sammen med „werden“ i den passive konstruktion. Brug det, når du forklarer, hvad der var nødvendigt i en tidligere situation.
erwarte
„erwarte“ betyder „forventer“ i „Ich erwarte nichts Zusätzliches“. Det er en form af „erwarten“ og viser, at gæsten ikke kræver en ekstra ydelse. Mønstret „Ich erwarte ...“ kan bruges til at forklare sine forventninger tydeligt.
nichts
„nichts“ betyder „ingenting“ og er det, gæsten siger, at han eller hun ikke forventer. Det står sammen med „Zusätzliches“ i „nichts Zusätzliches“. Udtrykket bruges her til at afgrænse feedbacken fra et krav om kompensation eller noget ekstra.
Zusätzliches
„Zusätzliches“ betyder „noget ekstra“ i „nichts Zusätzliches“. Det er et substantiveret beskrivende ord, hvilket forklarer den store begyndelsesbogstav. Udtrykket kan bruges, når man vil sige, at man ikke forventer en ekstra ydelse eller fordel.
wollte
„wollte“ betyder „ville“ eller „havde til hensigt“ i „Ich wollte nur, dass du weißt ...“. Det er en form af „wollen“ og gør udsagnet mindre konfronterende ved at beskrive hensigten. Mønstret „Ich wollte nur, dass ...“ bruges, når man forklarer, at ens formål var begrænset eller beskedent.
nur
„nur“ betyder her „bare“ eller „kun“ og begrænser hensigten i „Ich wollte nur ...“. Det understreger, at gæsten blot ville informere medarbejderen. Ordet kan bruges til at gøre en anmodning eller forklaring mindre krævende.
du
„du“ betyder „du“ og er den person, som gæsten henvender sig til. Det står som subjekt i ledsætningen „dass du weißt, was passiert ist“. Her bruges det i en direkte samtale mellem gæst og medarbejder.
weißt
„weißt“ betyder „ved“ i „dass du weißt, was passiert ist“. Det er en form af „wissen“, der passer til „du“. Mønstret „wissen, was ...“ bruges, når man taler om at kende til en begivenhed eller information.
was
„was“ betyder „hvad“ og indleder spørgsmålet om begivenheden i „was passiert ist“. Det bruges her inde i en ledsætning efter „weißt“. Mønstret „wissen, was passiert ist“ kan bruges, når man spørger eller fortæller, hvad der er sket.
passiert
„passiert“ betyder her „skete“ i „was passiert ist“. Det er en form af „passieren“ og står sammen med „ist“ for at beskrive en afsluttet begivenhed. Mønstret „was passiert ist“ bruges til at henvise til det, der faktisk fandt sted.
ist
„ist“ betyder her ikke almindeligt „er“, men fungerer som hjælpeverbum sammen med „passiert“ i „was passiert ist“. Det er en form af „sein“. Konstruktionen bruges til at tale om, hvad der er sket.
schätze
„schätze“ betyder „sætter pris på“ i „Ich schätze die Details“. Det er en form af „schätzen“ og viser, at medarbejderen værdsætter den konkrete beskrivelse. Mønstret „Ich schätze ...“ kan bruges til at anerkende nyttig information eller en indsats.
die
„die“ er den bestemte artikel foran „Details“ i „Ich schätze die Details“. Den viser, at der er tale om bestemte detaljer, som gæsten netop har nævnt. Den bruges her som objekt for „schätze“.
Details
„Details“ betyder „detaljerne“ og henviser til gæstens præcise oplysninger om serveringstiden. Det står i „Ich schätze die Details“. Ordet kan bruges, når konkrete oplysninger hjælper med at forstå eller løse et problem.
weil
„weil“ betyder „fordi“ og indleder forklaringen „weil sie auf ein Serviceproblem hinweisen“. Det angiver årsagen til, at medarbejderen sætter pris på detaljerne. I en ledsætning med „weil“ står verbet her til sidst.
sie
„sie“ betyder her „de“ og henviser til „die Details“. Det er subjektet i „weil sie auf ein Serviceproblem hinweisen“. Pronomenet bruges her til at undgå at gentage „die Details“.
ein
„ein“ er den ubestemte artikel i „ein Serviceproblem“. Det præsenterer serviceproblemet som ét identificeret problem blandt mulige problemer. Mønstret „auf ein Problem hinweisen“ bruges, når man peger på et konkret problem.
Serviceproblem
„Serviceproblem“ betyder „serviceproblem“ og samler medarbejderens vurdering af situationen. Det står i „auf ein Serviceproblem hinweisen“. Ordet kan bruges om en fejl i den måde, en service bliver leveret på.
hinweisen
„hinweisen“ betyder „pege på“ eller „henvise til“ i „auf ein Serviceproblem hinweisen“. Det er infinitiven i ledsætningen og står sammen med præpositionen „auf“. Mønstret „auf etwas hinweisen“ bruges, når en observation viser eller gør opmærksom på noget.
wir
„wir“ betyder „vi“ og henviser her til medarbejderen og restauranten som den gruppe, der kan handle. Det står som subjekt i „das wir beheben können“. Brug det, når man taler på vegne af et team eller en organisation.
beheben
„beheben“ betyder „afhjælpe“ eller „løse“ i „das wir beheben können“. Det bruges om at fjerne eller rette et konkret problem, ikke bare om at beskrive det. Mønstret „ein Problem beheben“ kan bruges i service- og arbejdssammenhænge.
können
„können“ betyder „kan“ og viser her, at restauranten har mulighed for at afhjælpe problemet. Det står som infinitiv efter „wir“ i „das wir beheben können“. Mønstret „etwas beheben können“ bruges til at tale om en mulig løsning.
Personal
„Personal“ betyder „personalet“ og betegner medarbejderne som en samlet gruppe. Det står som subjekt i „Das Personal war durchgehend höflich“. Ordet bruges her for at skelne personalets opførsel fra det organisatoriske problem.
durchgehend
„durchgehend“ betyder „hele tiden“ eller „gennemgående“. I „durchgehend höflich“ siger det, at personalet var høfligt under hele forløbet. Ordet kan bruges, når en egenskab gælder uden afbrydelse gennem en periode.
höflich
„höflich“ betyder „høflig“ og beskriver personalets måde at opføre sig på. Det står efter „war“ i „Das Personal war durchgehend höflich“. Her bruges ordet til at skelne mellem god personlig betjening og et praktisk serviceproblem.
daher
„daher“ betyder „derfor“ og forbinder personalets høflighed med konklusionen om problemets karakter. Det står i „daher scheint es ...“. Brug det til at markere en konklusion, der følger af den foregående oplysning.
scheint
„scheint“ betyder „synes“ eller „ser ud til“ og gør vurderingen mindre kategorisk. Det er en form af „scheinen“ i mønstret „scheint ... zu sein“. Her bruger gæsten det til forsigtigt at vurdere, at problemet er organisatorisk.
es
„es“ er det formelle subjekt i „es scheint ... zu sein“. Det henviser ikke til en bestemt ting alene, men bærer konstruktionen, hvor problemet derefter beskrives. Mønstret bruges til forsigtige vurderinger af en situation.
eher
„eher“ betyder her „snarere“ eller „mere“. I „eher ein organisatorisches als ein persönliches Problem“ hælder vurderingen mod den organisatoriske forklaring. Mønstret „eher ... als ...“ bruges til at sammenligne to mulige beskrivelser.
organisatorisches
„organisatorisches“ betyder „organisatorisk“ og beskriver den ene mulige type problem. Det står før „Problem“ i „ein organisatorisches ... Problem“. Her bruges det om planlægning og koordinering af serveringen.
als
„als“ betyder „end“ i sammenligningen „eher ein organisatorisches als ein persönliches Problem“. Det markerer den anden mulighed, som den første vurderes imod. Mønstret „eher X als Y“ bruges til at sige, at X passer bedre end Y.
persönliches
„persönliches“ betyder „personligt“ og beskriver den alternative forklaring i „ein persönliches Problem“. Formen står sammen med „Problem“ og sammenlignes med „organisatorisches“. Her bruges det til at sige, at kritikken ikke retter sig mod en bestemt medarbejder.
Problem
„Problem“ betyder „problem“ og er det fælles substantiv i „ein organisatorisches als ein persönliches Problem“. Det betegner her selve den fejl, der enten kan være organisatorisk eller personlig. Ordet kan bruges til at navngive en konkret vanskelighed, som kan løses.
sein
„sein“ betyder „være“ og står som infinitiv efter „zu“ i „zu sein“. Det fuldender konstruktionen „scheint es ... zu sein“, som udtrykker en forsigtig vurdering. Brug mønstret, når du siger, hvad noget ser ud til at være.
werde
„werde“ betyder her „vil“ og markerer en fremtidig handling i „Ich werde diesen Unterschied ... weitergeben“. Det er en form af „werden“, som står sammen med infinitiven „weitergeben“. Mønstret „Ich werde ...“ bruges til at love eller meddele en planlagt handling.
diesen
„diesen“ betyder „denne“ og peger på den bestemte skelnen, der netop er blevet forklaret. Det står i „diesen Unterschied“. Udtrykket bruges her til at henvise tilbage til forskellen mellem et organisatorisk og et personligt problem.
Unterschied
„Unterschied“ betyder „forskel“ eller „skelnen“. I „diesen Unterschied an die Leitung weitergeben“ er det den vurdering, medarbejderen vil bringe videre. Mønstret kan bruges, når man videregiver en vigtig sondring mellem to forklaringer.
an
„an“ betyder her „til“ og angiver modtageren i „an die Leitung weitergeben“. Det står sammen med „weitergeben“, når information sendes videre til en person eller gruppe. Mønstret „etwas an die Leitung weitergeben“ passer til intern servicekommunikation.
Leitung
„Leitung“ betyder her „ledelsen“ og henviser til dem, der har ansvar for restauranten. Det står i „an die Leitung weitergeben“. Ordet bruges, når en observation eller sag skal bringes videre til den ansvarlige ledelse.
weitergeben
„weitergeben“ betyder „give videre“ eller „videregive“. I „Ich werde diesen Unterschied an die Leitung weitergeben“ lover medarbejderen at bringe informationen videre. Mønstret „etwas an jemanden weitergeben“ bruges, når man overfører en besked, oplysning eller vurdering til en anden modtager.