Præcis feedback om timingen mellem retterne | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich habe das Essen genossen, aber der zeitliche Abstand zwischen den Gängen wirkte ungleichmäßig.

   Jeg nød måltidet, men tidsintervallerne mellem retterne virkede ujævne.

   Ich habe

   jeg har

   Essen

   måltid

   genossen

   nød

   zeitliche

   tidsmæssig

   Abstand

   afstand eller interval

   zwischen

   mellem

   Gängen

   retter

   wirkte

   virkede

   ungleichmäßig

   ujævn

   Uddybende forklaring

   Ich habe består af pronomenet ich og 1. persons entalsform af haben. Her betyder habe ikke ejerskab, men fungerer som hjælpeverbum i perfektum sammen med genossen: ich habe ... genossen = »jeg har ... nydt«. Eksempel: Ich habe den Film gesehen. = »Jeg har set filmen.« Essen er substantivet »mad/måltid«. I denne sætning står det som genstandsled til genossen, og das Essen er et intetkønssubstantiv med den bestemte artikel das. Eksempel: Das Essen war warm. = »Maden var varm.« genossen er perfektum participium af det stærke verbum genießen (»at nyde«). Formen bruges her sammen med habe; den er ikke en form af essen. Eksempel: Wir haben den Abend genossen. = »Vi nød aftenen.« zeitliche er den bøjede form af adjektivet zeitlich (»tidsmæssig«). Det beskriver Abstand. Endelsen -e skyldes her, at adjektivet står foran det maskuline, entallige nominativsubstantiv i der zeitliche Abstand; det er altså zeitliche, ikke Abstand, der bærer adjektivbøjningen. Abstand betyder her »afstand« i betydningen et tidsinterval. Sammensætningen der zeitliche Abstand betyder derfor »tidsintervallet« eller mere direkte »den tidsmæssige afstand«. Eksempel: Der Abstand zwischen den Terminen ist kurz. = »Intervallet mellem aftalerne er kort.« zwischen betyder »mellem« og angiver her forholdet mellem intervallerne og retterne. Når det betegner en fast placering eller relation, står det normalt med dativ; her ses det i zwischen den Gängen. Gängen er dativ flertal af Gang, som i denne sammenhæng betyder »ret« i et måltid. Grundformen er der Gang, flertallet er die Gänge, og dativ flertal er den Gängen. Endelsen -n i Gängen er dermed en del af kasusformen, mens vokalændringen hører til flertalsdannelsen. Eksempel: Zwischen den Gängen gab es eine Pause. = »Der var en pause mellem retterne.« wirkte er 3. person ental i præteritum af wirken. Her betyder verbet »virkede« eller »forekom«, ikke »påvirkede«. Det knytter subjektet der zeitliche Abstand til beskrivelsen ungleichmäßig. Eksempel: Der Plan wirkte einfach. = »Planen virkede enkel.« ungleichmäßig betyder »ujævn« eller »uregelmæssig«. Efter wirken står det prædikativt, så det beskriver subjektet uden adjektivendelse: Der Abstand wirkte ungleichmäßig. Samme form kan også bruges adverbielt, fx Die Abstände änderten sich ungleichmäßig. = »Intervallerne ændrede sig ujævnt.« Samlet er første del Ich habe das Essen genossen: taleren siger, at vedkommende nød måltidet. aber markerer derefter en modsætning. I anden del er der zeitliche Abstand zwischen den Gängen subjektet; det beskrives som noget, der wirkte ungleichmäßig. Hele ytringen betyder derfor: »Jeg nød måltidet, men tidsintervallerne mellem retterne virkede ujævne.«

2. Es tut mir leid, dass das Timing das Essen beeinträchtigt hat.

   Jeg beklager, at serveringstempoet forstyrrede måltidet.

   Es tut mir leid

   Jeg beklager

   Timing

   serveringstempo

   Essen

   måltid

   beeinträchtigt

   forstyrrede

   Uddybende forklaring

   Es tut mir leid er en fast og høflig måde at sige “jeg beklager” på. Konstruktionen indeholder det upersonlige es, tut fra tun i nutid, 3. person ental, og mir, som angiver den person, der beklager noget. Den kan genbruges i mønstret Es tut mir leid, dass ... = “Jeg beklager, at ...”. Timing er et tysk låneord og er her subjektet med betydningen “serveringstempo”. Det er et intetkønsord, så den bestemte artikel er das i das Timing. Essen betyder her “måltidet”. Som substantiv skrives det med stort begyndelsesbogstav; grundformen er også Essen. I das Essen er das den bestemte artikel for intetkøn i ental. Essen ser ens ud i nominativ og akkusativ, men her er det akkusativt objekt: det, som serveringstempoet påvirker. beeinträchtigt kommer fra beeinträchtigen og betyder her “forstyrrede” eller “påvirkede negativt”. Formen er perfektum participium og indgår sammen med hat i perfektum. Eksempel: Das Timing beeinträchtigt das Essen = “Serveringstempoet forringer måltidet”. dass indleder en ledsætning. I denne tyske ledsætning står den finitte hjælpeverbumform til sidst i kombinationen beeinträchtigt hat. hat er nutidsformen af haben i 3. person ental og hjælper med at danne perfektum. Kombinationen udtrykker en påvirkning, der ses som afsluttet før eller frem til det tidspunkt, hvor beklagelsen udtrykkes. Hele strukturen er Es tut mir leid, dass + subjektet das Timing + objektet das Essen + den afsluttede handling beeinträchtigt hat. Den samlede betydning er: “Jeg beklager, at serveringstempoet forstyrrede måltidet.”

3. Ich verstehe, dass viel los war.

   Jeg forstår, at der var travlt.

   verstehe

   forstår

   dass

   at

   viel los

   travlt; meget aktivitet

   war

   var

   Uddybende forklaring

   verstehe er 1. person ental i nutid af verstehen — “at forstå”. Formen viser, at taleren selv forstår noget. Nyttig formkæde: ich verstehe = jeg forstår, ich verstand = jeg forstod, verstanden = forstået. Eksempel: Ich verstehe die Frage. — Jeg forstår spørgsmålet. dass indleder en ledsætning, som på dansk ofte svarer til “at”. I tysk står det bøjede verbum normalt sidst i en dass-ledsætning: dass viel los war. viel los er en fast og genanvendelig vending for, at der foregår meget, eller at der er travlt. Den beskriver ikke en bestemt mængde alene; betydningen her er “travlt”. Eksempel: Heute ist viel los. — I dag er der travlt. war er præteritum af sein (“at være”) og betyder her “var”. Formen er 1. og 3. person ental i præteritum: ich war og er/sie/es war; den ændres altså ikke efter køn i 3. person ental. I dass viel los war står war sidst, fordi det er det bøjede verbum i ledsætningen. Hele sætningen bygges således: Ich verstehe (“jeg forstår”) + dass (“at”) + viel los war (“der var travlt”). Den samlede betydning er: “Jeg forstår, at der var travlt.”

4. Einige Gänge kamen zu dicht hintereinander, während andere auf sich warten ließen.

   Men et par retter kom med for kort mellemrum, mens andre lod vente på sig.

   Einige

   nogle

   Gänge

   retter

   kamen

   kom

   zu dicht hintereinander

   med for kort mellemrum

   während andere

   mens andre

   auf sich warten ließen

   lod vente på sig

   Uddybende forklaring

   Einige står foran Gänge og angiver en ubestemt delmængde i flertal: “nogle” eller “flere”. Den observerede form er nominativ pluralis og specificerer ikke et bestemt antal. Formen kan dog ændre sig efter kasus, for eksempel einigen i dativ pluralis. Eksempel: Einige Gäste kommen später. — “Nogle gæster kommer senere.” Gänge er flertal af der Gang. I denne sammenhæng betyder Gang en ret eller servering i et måltid, ikke for eksempel “gang” som passage. Flertalsformen Gänge passer til Einige. Eksempel: Der erste Gang war leicht. — “Den første ret var let.” kamen er datidsformen (Präteritum) af kommen, “at komme”, for tredje person flertal: sie kamen — “de kom”. Her beskriver den, at retterne ankom. I nutid hedder det sie kommen; i perfektum sie sind gekommen. zu dicht hintereinander beskriver rækkefølgen og afstanden mellem ankomsterne. zu betyder her “for”, så zu dicht er “for tæt”; hintereinander betyder “lige efter hinanden” eller “med kort mellemrum”. Det er altså ikke Gänge, der nødvendigvis står fysisk tæt, men ankomsterne, der ligger for tæt i tid. Mønstret zu + adjektiv/adverbium kan bruges i andre vurderinger: zu spät — “for sent”. während andere indleder kontrasten “mens andre”. während forbinder de to dele, og andere bruges selvstændigt i flertal om andre af samme slags. Her peger den understøttede betydning på andre retter eller serveringer, uden at formen i sig selv angiver et bestemt antal. Eksempel: Einige bleiben hier, während andere gehen. — “Nogle bliver her, mens andre går.” auf sich warten ließen er den faste vending auf sich warten lassen, som betyder, at noget lader vente på sig eller ikke kommer hurtigt nok. I den observerede form er ließen datid af lassen for tredje person flertal, mens warten står som infinitiv; den finitte verbform står til sidst i denne ledsætning. sich hører til vendingen og henviser grammatisk til det, man venter på. Eksempel: Die Antwort lässt auf sich warten. — “Svaret lader vente på sig.” Samlet betyder Einige Gänge kamen zu dicht hintereinander, at nogle retter kom med for kort mellemrum. während andere auf sich warten ließen sætter den modsatte timing op: andre retter lod vente på sig. Hele ytringen beskriver derfor en ujævn rækkefølge, hvor nogle serveringer kom for tæt, mens andre lod vente på sig.

5. Das hätte am ganzen Tisch besser abgestimmt werden müssen.

   Det burde have været bedre koordineret ved hele bordet.

   Das

   det

   hätte

   havde / ville have

   ganzen

   hele

   Tisch

   bord

   besser

   bedre

   abgestimmt

   koordineret

   werden müssen

   skulle blive

   Uddybende forklaring

   Das er et demonstrativt pronomen i neutrum. Her gengives det som “det”, men den konkrete henvisning er ikke entydigt angivet i selve sætningen. Pronomenets form viser altså grammatisk neutrum, ikke nødvendigvis et bestemt navngivet substantiv. hätte er Konjunktiv II af haben og står i 3. person ental. Formen alene betyder ikke “burde have”; i denne sætning får den sammen med infinitivkonstruktionen en tilbageblikende, vurderende betydning, som i den faste oversættelse gengives med “burde have”. Formen siger ikke i sig selv, at handlingen faktisk fandt sted. ganzen er den bøjede form af adjektivet ganz (“hel”). I am ganzen Tisch står det i dativ maskulinum ental, fordi am er sammentrækningen af an dem, og Tisch er maskulinum. Adjektivets endelse er derfor -en i denne bestemte dativforbindelse. Tisch betyder “bord”. Formen er ental; dativforholdet markeres her især af præpositionen og artiklen i am, mens substantivet selv ikke får en særlig dativendelse. Mønstret an dem ... → am ... er nyttigt ved stedangivelser. besser er komparativ af gut: gut – besser – am besten. Her betyder det “bedre” eller “på en bedre måde” og beskriver, hvordan koordineringen skulle have været udført. abgestimmt er perfektum participium af verbet abstimmen. I denne sætning betyder det “koordineret” eller “afstemt”, ikke “stemt” i betydningen at afgive en stemme. Passivmønstret etwas wird abgestimmt betyder, at noget bliver koordineret; i den faste sætning er handlingen placeret som en tidligere, ønsket eller nødvendig handling af hele konstruktionen. werden müssen danner sammen med abgestimmt en passiv modalinfinitiv: noget må/skulle blive koordineret. I tysk perfektum med et modalverbum bruges her infinitiverne abgestimmt werden müssen efter hätte i stedet for et ekstra perfektum participium af müssen. Det er altså müssen, der forbliver infinitiv i denne konstruktion. Samlet følger strukturen mønstret Das hätte ... besser abgestimmt werden müssen: “Det burde have været bedre koordineret ...”. hätte giver den tilbageblikende vurdering, abgestimmt werden gør handlingen passiv, og müssen udtrykker nødvendigheden. am ganzen Tisch angiver stedet eller den samlede bordkontekst, så hele ytringen svarer til: “Det burde have været bedre koordineret ved hele bordet.”

6. Ich erwarte nichts Zusätzliches.

   Jeg forventer ikke noget ekstra.

   Ich

   jeg

   erwarte

   forventer

   nichts

   ikke noget

   Zusätzliches

   noget ekstra

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er 1. person ental. Det er subjektet, altså den person der har forventningen. Eksempel: Ich lerne. — “Jeg lærer.” erwarte er 1. person ental i nutid af erwarten — “at forvente”. Formen bruges sammen med ich; med du hedder det erwartest, og med sie eller er erwartet. Erwarten tager typisk det, man forventer, som akkusativobjekt: Ich erwarte eine Antwort. — “Jeg forventer et svar.” nichts er et negativt pronomen og betyder her “ikke noget” eller “ingenting”. Det afviser, at der er noget, som forventes. Det er ikke det samme som nicht, der normalt benægter et verbum, en egenskab eller en anden del af sætningen. Sammenlign: Ich erwarte nichts. — “Jeg forventer ikke noget.” Zusätzliches betyder her “noget ekstra” eller “noget yderligere”. Det er et substantiveret adjektiv: adjektivet zusätzlich — “ekstra” — bruges som et navneord og skrives derfor med stort begyndelsesbogstav. Endelsen -es passer her til den neutrale form efter nichts; den betegner ikke et bestemt navngivet objekt. Eksempel: Gibt es etwas Zusätzliches? — “Er der noget ekstra?” Sætningen samles således: Ich er den, der har forventningen, erwarte angiver forventningen i nutid, og nichts Zusätzliches angiver, at det ikke drejer sig om noget ekstra. Den samlede betydning er: “Jeg forventer ikke noget ekstra.”

7. Ich wollte nur, dass du weißt, was passiert ist.

   Jeg ville bare have, at du skulle vide, hvad der skete.

   Ich

   jeg

   wollte

   ville / ønskede

   nur

   bare

   dass

   at

   du weißt

   du ved

   was

   hvad

   passiert ist

   er sket

   Uddybende forklaring

   Ich er 1. person ental af pronomenet for taleren: “jeg”. Formen står her som subjekt. Til sammenligning er du 2. person ental, “du”, men de to former kan ikke byttes om uden at ændre deltageren. wollte er datidsformen af wollen, “ville / ønske”. Her udtrykker Ich wollte ... talerens ønske eller hensigt i fortid. En nyttig række er wollen (grundform) – will (nutid, 1./3. person ental) – wollte (datid). Eksempel: Ich wollte helfen. — “Jeg ville gerne hjælpe.” nur betyder her “bare” og begrænser ønsket: taleren fremhæver, at dette blot var det ønskede formål. Det er ikke en del af betydningen af wollte alene; sammen giver wollte nur betydningen “ville bare”. dass indleder en ledsætning, der angiver indholdet af ønsket. I en tysk dass-sætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Mønstret kan genbruges sådan: Ich wollte, dass ... — “Jeg ville gerne have, at ...”. du weißt betyder “du ved”. du er subjekt i 2. person ental, og weißt er nutidsformen af det uregelmæssige verbum wissen, “vide”, i 2. person ental. Grundformen er wissen; den tilsvarende 1. person er ich weiß. Eksempel: Ich weiß, dass du kommst. — “Jeg ved, at du kommer.” was betyder “hvad” og indleder her en indlejret spørgende ledsætning: det præciserer, hvad du skal vide. Det er ikke et spørgsmål, der står alene; hele delen was passiert ist fungerer som indholdet af weißt. passiert ist betyder “er sket”. passieren er grundformen, “ske”; passiert er perfektum participium, og ist er hjælpeverbet sein i 3. person ental. I denne konstruktion står hjælpeverbet sidst, fordi det er en underordnet ledsætning: was passiert ist. Eksempel: Ich weiß, was passiert ist. — “Jeg ved, hvad der er sket.” Samlet bygges sætningen op som Ich wollte nur (“Jeg ville bare”) + dass du weißt (“at du ved”) + was passiert ist (“hvad der er sket”). Den faste betydning er derfor: “Jeg ville bare have, at du skulle vide, hvad der skete.”

8. Ich schätze die Details, weil sie auf ein Serviceproblem hinweisen, das wir beheben können.

   Jeg sætter pris på detaljerne, fordi de peger på et serviceproblem, vi kan løse.

   Ich schätze

   jeg sætter pris på

   Details

   detaljer

   weil

   fordi

   sie

   de

   auf … hinweisen

   pege på

   Serviceproblem

   serviceproblem

   beheben

   afhjælpe eller løse

   können

   kan

   Uddybende forklaring

   Ich schätze betyder her, at taleren værdsætter noget. Verbet har grundformen schätzen; ich schätze er nutidsformen i første person ental. Det er et regelmæssigt verbum: ich schätze, du schätzt, sie schätzen. Eksempel: Ich schätze deine Hilfe. – Jeg sætter pris på din hjælp. Details betyder konkrete enkeltheder eller oplysninger. Grundformen er das Detail, og Details er flertal; artiklen i den faste sætning er die. Eksempel: Die Details sind wichtig. – Detaljerne er vigtige. weil indleder en ledsætning, der angiver årsagen: her forklarer den, hvorfor taleren sætter pris på detaljerne. I en tysk weil-ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst. Her er hinweisen den finitte nutidsform i tredje person flertal; formen er identisk med infinitiven hinweisen. ​​sie betyder her de og henviser til detaljerne. Formen er et personligt pronomen i tredje person flertal, og den konkrete referent støttes af Details og den faste oversættelse. Den samme form kan have andre funktioner i andre sammenhænge, men her er den ikke ental. auf ... hinweisen er en todelt konstruktion med betydningen pege på eller henlede opmærksomheden på. Grundformen er hinweisen; præfikset hin- er en del af verbet. I den faste sætning står den finitte form hinweisen til sidst i weil-ledsætningen. I en hovedsætning kan verbet splitte: Die Zahlen weisen auf einen Fehler hin. – Tallene peger på en fejl. Konstruktionen tager her præpositionen auf med det, som tegnene peger på. Serviceproblem betyder et problem med en service eller betjening. Grundformen er das Serviceproblem; ein viser her en ubestemt form, ikke nødvendigvis et bestemt antal. Sammensatte tyske navneord skrives som ét ord, og sidste led bestemmer kønnet: Problem er intetkøn, derfor ein Serviceproblem. Eksempel: Wir haben ein Serviceproblem. – Vi har et serviceproblem. beheben betyder at afhjælpe eller løse et problem. Det er infinitiven efter modalverbet können. Ordet bruges ofte om at fjerne eller afhjælpe en fejl eller et problem. Eksempel: Wir beheben den Fehler. – Vi afhjælper fejlen. können betyder kan og udtrykker her mulighed eller evne: wir können beheben betyder, at vi er i stand til at afhjælpe problemet. Grundformen er können, og wir können er nutidsformen i første person flertal. Andre nutidsformer er blandt andet ich kann og du kannst. I den relative ledsætning står modalverbet til sidst, efter infinitiven beheben: Wir können das Problem beheben. – Vi kan løse problemet. Samlet bliver strukturen Ich schätze die Details – Jeg sætter pris på detaljerne – efterfulgt af årsagsledsætningen weil sie auf ein Serviceproblem hinweisen. Det betyder, at detaljerne peger på et serviceproblem. Den relative del das wir beheben können beskriver dette problem: das henviser til Serviceproblem, mens wir beheben können siger, at vi kan afhjælpe det. Hele ytringen betyder derfor: Jeg sætter pris på detaljerne, fordi de peger på et serviceproblem, vi kan løse.

9. Das Personal war durchgehend höflich, daher scheint es eher ein organisatorisches als ein persönliches Problem zu sein.

   Personalet var høfligt hele tiden, så det virker mere som et driftsproblem end noget personligt.

   Das Personal

   personalet

   war

   var

   durchgehend

   hele tiden; gennemgående

   höflich

   høflig

   daher

   derfor

   scheint … zu sein

   ser ud til at være

   eher … als

   snarere ... end

   organisatorisches

   organisatorisk

   persönliches

   personligt

   Problem

   problem

   Uddybende forklaring

   Das Personal betyder her personalet som en samlet gruppe. Personal er et tysk kollektivt substantiv, der normalt står i ental, og derfor står artiklen Das og verbet war også i ental. Det betyder ikke, at der kun er én person. war er datidsformen (Präteritum) af sein: sein – ist – war – gewesen. Her beskriver den en tilstand i fortiden: personalet var høfligt. durchgehend betyder, at noget gælder uden afbrydelse eller gennem hele det relevante tidsrum. Sammen med höflich beskriver det, at høfligheden var konstant. höflich er et adjektiv og betyder høflig. Eksempel: Sie war höflich. — Hun var høflig. daher forbinder den første konstatering med dens følge og betyder derfor eller af den grund. Det peger her på den efterfølgende vurdering af problemets type. scheint ... zu sein er mønstret scheinen, ... zu + infinitiv, altså “se ud til at være”. scheint er tredje person ental i nutid af scheinen; sein står som infinitiv efter zu. Eksempel: Das scheint richtig zu sein. — Det ser ud til at være rigtigt. Konstruktionen udtrykker en vurdering eller sandsynlighed, ikke en sikker konstatering. eher ... als bruges til at sammenligne to muligheder: snarere den første end den anden. I denne sætning vurderes problemet som mere organisatorisk end personligt. Det er den faste sammenligningsramme, ikke bare ordet als alene, der giver denne kontrast. organisatorisches er formen af adjektivet organisatorisch og betyder organisatorisk i denne sammenhæng. Endelsen -es passer til et intetkønsord i ental efter ein; adjektivet beskriver det underforståede eller gentagne Problem: ein organisatorisches Problem. persönliches er formen af adjektivet persönlich og betyder personligt. Det har også endelsen -es, fordi det beskriver Problem i samme grammatiske ramme: ein persönliches Problem. Her handler “personligt” om noget, der vedrører en person eller en personlig sag, ikke om personalets høflige opførsel. Problem er et intetkønsord: das Problem. I udtrykket ein organisatorisches ... ein persönliches Problem gentages sammenligningen, mens Problem står synligt til sidst. Kombinationen betyder derfor, at sagen snarere ser ud til at være et organisatorisk/driftsmæssigt problem end noget personligt. Samlet bygges udsagnet sådan op: personalet var gennemgående høfligt; daher markerer følgen; og scheint ... zu sein indleder en forsigtig vurdering. eher ein organisatorisches als ein persönliches Problem klassificerer derefter problemet som organisatorisk snarere end personligt. Hele sætningen betyder: “Personalet var høfligt hele tiden, så det ser snarere ud til at være et driftsproblem end noget personligt.”

10. Ich werde diesen Unterschied an die Leitung weitergeben.

    Jeg vil give lederen besked om den forskel.

    Ich werde

    jeg vil

    diesen

    denne

    Unterschied

    forskel

    an die

    til

    Leitung

    ledelsen

    weitergeben

    give videre

    Uddybende forklaring

    Ich werde består af pronomenet Ich «jeg» og hjælpeverbet werde, som her danner fremtid med infinitiven weitergeben: «jeg vil give videre». Konstruktionen ich werde ... kan genbruges med andre infinitiver, for eksempel: Ich werde morgen anrufen. — «Jeg vil ringe i morgen.» diesen betyder her «denne» og står foran Unterschied. Formen viser, at det henviste navneord er maskulint ental i akkusativ; den maskuline akkusativform af dieser er diesen. Formen er altså ikke selve navneordets bøjning. Til sammenligning står dieser i maskulin nominativ, mens diese bruges i femininum ental eller i flertal i de tilsvarende grundformer. Unterschied betyder «forskel». Grundformen er der Unterschied; Unterschiede er flertal. Et genbrugeligt eksempel er: Ich sehe einen Unterschied. — «Jeg ser en forskel.» Her står navneordet stadig i ental, men artiklen viser akkusativ. an die Leitung er forbindelsen «til ledelsen». I denne brug tager præpositionen an akkusativ, fordi noget gives videre til en modtager; die er her den form, der passer til det feminine navneord Leitung i akkusativ ental. Leitung betyder «ledelse» eller «den ansvarlige ledelse»; i den faste oversættelse er modtageren gengivet som lederen. Det er navneordet Leitung, ikke die, der bærer betydningen «ledelse». weitergeben betyder «give videre» eller «videregive». Det er et separabelt verbum: i en hovedsætning kan man få Ich gebe den Unterschied weiter, mens infinitiven efter werde står samlet som weitergeben. Verbet kan også bruges om at videregive en besked eller information. Samlet beskriver sætningen, at taleren vil videregive oplysninger om en bestemt forskel til ledelsen: Ich werde + diesen Unterschied + an die Leitung + weitergeben = «Jeg vil give lederen besked om den forskel.»