At bekræfte forsinkelsesoplysninger og finde et sted at vente | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Die Ansage sagt, dass es eine Verspätung gibt, aber sie sagt nicht, warum.

   Meddelelsen siger, at der er en forsinkelse, men den siger ikke hvorfor.

   Ansage

   meddelelse

   sagt

   siger

   dass

   at

   es … gibt

   der er

   Verspätung

   forsinkelse

   aber

   men

   sie

   den

   nicht

   ikke

   warum

   hvorfor

   Uddybende forklaring

   Ansage betyder her en meddelelse eller højttalerbesked. Det er et feminint navneord: die Ansage; flertal er die Ansagen. I denne sætning er det den meddelelse, der siger noget. sagt er nutidsformen af sagen i tredje person ental: sie sagt = “hun/den siger”. sagen bruges om at sige eller meddele noget. Eksempel: Der Mann sagt die Wahrheit. — “Manden siger sandheden.” dass indleder en ledsætning med indholdet af det, der bliver sagt. På tysk står det bøjede verbum normalt sidst i en sådan ledsætning: ..., dass es eine Verspätung gibt. es gibt er en fast konstruktion, der betyder “der er” eller “der findes”. Den står med akkusativ for det, der findes; i eine Verspätung er eine derfor akkusativformen af den ubestemte artikel ved det feminine navneord Verspätung. es er her konstruktionens formelle subjekt, ikke en bestemt ting. Verspätung betyder forsinkelse. Navneordet er feminint: die Verspätung; den ubestemte form i denne konstruktion er eine Verspätung. Eksempel: Es gibt eine Verspätung. — “Der er en forsinkelse.” aber forbinder to udsagn med en kontrast: “men”. Det ændrer ikke i sig selv ordstillingen i den hovedsætning, der følger efter. sie betyder her “den” og henviser ifølge den faste oversættelse til die Ansage, altså meddelelsen. Formen sie kan også have andre funktioner i tysk, men her er den et pronomen i tredje person ental, feminint, med samme referent som Ansage. nicht er nægtelsen “ikke”. Her nægter det, at meddelelsen angiver en årsag; det nægter ikke selve oplysningen om forsinkelsen. warum spørger efter en årsag og betyder “hvorfor”. Eksempel: Warum kommt der Zug später? — “Hvorfor kommer toget senere?” I den givne sætning står warum i en indirekte spørgende del efter sagt nicht, så meningen er “hvorfor” uden et direkte spørgsmålstegn. Samlet siger Die Ansage sagt, dass es eine Verspätung gibt “Meddelelsen siger, at der er en forsinkelse”. Derefter tilføjer aber sie sagt nicht, warum kontrasten “men den siger ikke hvorfor”. Hele udsagnet betyder derfor: “Meddelelsen siger, at der er en forsinkelse, men den siger ikke hvorfor.”

2. Ich glaube, sie überprüfen den Zug, bevor sie die Fahrgäste einsteigen lassen.

   Jeg tror, de tjekker toget, før de lader folk gå om bord.

   Ich glaube

   Jeg tror

   überprüfen

   tjekke

   Zug

   tog

   bevor

   før

   Fahrgäste

   passagerer

   einsteigen lassen

   lade gå om bord

   Uddybende forklaring

   Ich glaube betyder her “jeg tror”. glauben er grundformen; glaube er nutidsformen med subjektet ich. Konstruktionen Ich glaube, ... indleder en personlig vurdering. Eksempel: Ich glaube, der Zug kommt. — “Jeg tror, toget kommer.” überprüfen betyder “tjekke” eller “kontrollere”. Det er infinitivformen, og i hovedsætningen står den bøjede form überprüfen, fordi subjektet sie er flertal: sie überprüfen. Eksempel: Sie überprüfen die Fahrkarten. — “De tjekker billetterne.” Zug betyder “tog”. Grundformen er der Zug; i den faste sætning står den Zug, fordi Zug er direkte objekt for überprüfen og derfor står i akkusativ. Det maskuline kendeord skifter fra der til den i denne funktion. Flertal er die Züge. bevor betyder “før” og indleder en ledsætning om noget, der sker tidligere end handlingen i hovedsætningen. I en ledsætning med bevor står det bøjede verbum normalt til sidst. Eksempel: Wir gehen, bevor der Zug abfährt. — “Vi går, før toget kører.” Fahrgäste betyder “passagerer” i betydningen personer, der rejser med offentlig transport. Entalsformen er der Fahrgast, og Fahrgäste er flertal. Formen står her som objekt for einsteigen lassen; flertallet stemmer ikke overens med sie, som er subjektet for ledsætningen. Eksempel: Die Fahrgäste warten. — “Passagererne venter.” einsteigen lassen betyder “lade nogen gå om bord”. einsteigen er grundformen for “stige på/gå om bord”, mens lassen her betyder at lade nogen gøre noget. Mønstret er jemanden einsteigen lassen: personen, der går om bord, står som objekt for lassen, mens einsteigen forbliver i infinitiv. Eksempel: Die Mitarbeiter lassen die Gäste einsteigen. — “Medarbejderne lader gæsterne gå om bord.” Samlet består udsagnet af vurderingen Ich glaube og indholdet sie überprüfen den Zug: “de tjekker toget”. Derefter angiver bevor tidsforholdet: først lader de passagererne gå om bord, efter at toget er blevet tjekket. Hele betydningen er derfor: “Jeg tror, de tjekker toget, før de lader folk gå om bord.”

3. Sollen wir hier bleiben oder nach einem anderen Bahnsteig suchen?

   Skal vi blive her, eller skal vi lede efter en anden perron?

   Sollen wir

   skal vi

   bleiben

   blive

   hier

   her

   nach … suchen

   lede efter

   anderen

   anden

   Bahnsteig

   perron

   Uddybende forklaring

   Sollen wir bruges her til et spørgsmål, der foreslår en fælles handling: “skal vi ...?” sollen er både infinitiven og nutidsformen med wir; efter modalverbet står hovedverbet i infinitiv. Det er ikke det samme som wollen: Wollen wir ...? spørger mere direkte, om vi vil noget, mens Sollen wir ...? typisk spørger, om det er det rigtige eller tilrådelige at gøre. bleiben betyder “blive” i betydningen at forblive et sted. Det er infinitiven efter modalverbet sollen. En genbrugelig model er Sollen wir hier bleiben? — “Skal vi blive her?” hier betyder “her” og angiver stedet i den aktuelle situation. Det er et stedadverbium og bøjes ikke. nach ... suchen er den genbrugelige forbindelse “lede efter ...”. Verbet suchen betyder “søge/lede efter”, og i denne betydning står nach foran en dativforbindelse: Wir suchen nach einem anderen Bahnsteig. — “Vi leder efter en anden perron.” I den faste sætning er nach og suchen adskilt, fordi suchen er infinitiven, som hører til Sollen wir. anderen betyder her “anden” og er den attributive bøjningsform af adjektivstammen ander-. I einem anderen Bahnsteig står formen sådan, fordi einem markerer dativ ental hankøn, og adjektivet tilpasses denne nominalgruppe. ein anderer Zug — “et andet tog” — viser en anden form af samme bøjningsmønster. anders bruges derimod typisk prædikativt eller adverbielt, som i Der Zug ist anders. — “Toget er anderledes.” Bahnsteig er et hankønsord: der Bahnsteig, “perron”. Flertalsformen er die Bahnsteige. Et eksempel er Der Zug fährt am Bahnsteig ab. — “Toget afgår fra perronen.” Hele sætningen bygges sådan: Sollen wir angiver forslaget eller spørgsmålet, hier bleiben er den første mulighed, og oder forbinder den med den anden mulighed, nach einem anderen Bahnsteig suchen. Derfor betyder sætningen: “Skal vi blive her, eller skal vi lede efter en anden perron?”

4. Bleib erstmal in der Nähe. Wenn sich das ändert, sagt das Personal, wohin wir gehen sollen.

   Bliv tæt på indtil videre. Hvis det ændrer sig, siger personalet, hvor vi skal gå hen.

   Bleib

   bliv

   erstmal

   indtil videre

   in der Nähe

   tæt på

   Wenn

   hvis

   das

   det

   sich … ändert

   ændrer sig

   sagt

   siger

   das Personal

   personalet

   wohin

   hvorhen

   gehen

   gå

   sollen

   skal

   Uddybende forklaring

   Bleib er imperativ af bleiben i 2. person ental: “bliv”. Grundformen og nyttige former er bleiben (at blive), bleib! (bliv!) og bleibt! (bliv!, til flere personer). Her er det en direkte opfordring til én person. erstmal er en dagligdags kortform af erst einmal og betyder her “indtil videre” eller “foreløbig”. Det gør ikke opfordringen permanent: Bleib erstmal hier. = “Bliv her indtil videre.” in der Nähe er en fast præpositionsforbindelse for at være tæt på eller i nærheden. Nähe er et navneord, og der er formen efter præpositionen in i denne faste forbindelse; lær derfor forbindelsen samlet. in der Nähe bleiben kan bruges som mønster: “forblive i nærheden”. Wenn indleder en betingelsesledsætning og betyder her “hvis”. I en tysk ledsætning af denne type står det bøjede udsagnsord typisk til sidst: Wenn sich das ändert. das betyder her “det” og fungerer som subjekt i betydningen “det ændrer sig”. Den konkrete situation, som das henviser til, er ikke navngivet nærmere i den faste sætning; pronomenets form er neutrum ental. sich ändert svarer her til “ændrer sig”. ändert er 3. person ental nutid af ändern (at ændre), mens sich gør konstruktionen refleksiv: etwas ändert sich = “noget ændrer sig”. Sammenlign Ich ändere den Plan. = “Jeg ændrer planen.” Her er planen objekt, mens noget i etwas ändert sich selv gennemgår ændringen. sagt er 3. person ental nutid af sagen (at sige). Formen passer til subjektet das Personal: Das Personal sagt ... = “Personalet siger ...”. Andre nyttige former er ich sage og sie sagen. das Personal betyder “personalet”. Personal er et kollektivt navneord, der grammatisk behandles som ental i denne sætning, hvilket forklarer sagt og ikke flertalsformen sagen. Det betegner her personalet uden at specificere enkelte personer. wohin spørger om retning eller destination: “hvorhen”. Det adskiller sig fra wo (“hvor”), som spørger om placering. Wohin gehen wir? = “Hvor skal vi gå hen?” gehen betyder “at gå”. Her står det i infinitiv efter modalverbet sollen, så det er sollen, der bærer bøjningen, mens gehen bliver stående i infinitiv. sollen betyder her “skal” i betydningen, at nogen skal gøre noget efter en angivelse eller instruktion. I wohin wir gehen sollen er wir subjektet for gehen, og sollen står til sidst, fordi hele udtrykket er en indirekte spørgeledsætning. Wir sollen warten. = “Vi skal vente.” Først gives opfordringen Bleib erstmal in der Nähe: personen skal blive tæt på foreløbig. Derefter angiver Wenn sich das ändert betingelsen “hvis det ændrer sig”. Hovedsætningen sagt das Personal siger, at personalet vil sige noget, og wohin wir gehen sollen præciserer, hvad der bliver sagt: hvilken retning eller destination vi skal gå mod. Hele udsagnet betyder derfor: “Bliv tæt på indtil videre. Hvis det ændrer sig, siger personalet, hvor vi skal gå hen.”

5. Ich habe Gepäck, deshalb möchte ich nicht ständig herumgehen.

   Jeg har bagage, så jeg har ikke lyst til at blive ved med at gå rundt.

   Ich habe

   jeg har

   Gepäck

   bagage

   deshalb

   derfor

   möchte ich

   jeg vil gerne

   nicht

   ikke

   ständig

   hele tiden

   herumgehen

   gå rundt

   Uddybende forklaring

   Ich habe: habe er nutidsformen af haben i 1. person ental: ich habe = “jeg har”. Det er et almindeligt mønster til at udtrykke ejerskab eller at have noget med sig. Eksempel: Ich habe Zeit. = “Jeg har tid.” Gepäck: betyder bagage. Ordet bruges normalt som et masseord, så det står ofte uden flertalsendelse, når man taler om bagage samlet. Hvis man vil tælle enkelte dele, kan man for eksempel sige ein Gepäckstück = “et stykke bagage/en bagagegenstand”. deshalb: betyder “derfor” og forbinder en grund med en følge. Når deshalb står først i en tysk hovedsætning, kommer det bøjede verbum før subjektet: Deshalb möchte ich .... möchte ich: möchte er 1. person ental af den form, der bruges til at udtrykke et høfligt eller afdæmpet ønske, og den hører sammen med mögen. I moderne tysk bruges möchte ofte som “vil gerne” eller “har lyst til”. Her udtrykker det talerens ønske, ikke en sikker fremtidsplan. Eksempel: Ich möchte gehen. = “Jeg vil gerne gå.” nicht: er nægtelsen “ikke”. Her indgår den i nægtelsen af ønsket om at ständig herumgehen, så betydningen er, at taleren ikke ønsker at blive ved med at gå rundt hele tiden. ständig: betyder “hele tiden” eller “konstant”. Det beskriver, hvor vedvarende handlingen er. Det er stærkere end blot “ofte”. Eksempel: Der Zug ist ständig verspätet. = “Toget er hele tiden forsinket.” herumgehen: betyder “gå rundt” eller “bevæge sig rundt”. Det er infinitiven efter möchte; med et andet subjekt kan den tilsvarende form være Wir möchten herumgehen. = “Vi vil gerne gå rundt.” I en finit sætning kan verbet optræde som Ich gehe herum. = “Jeg går rundt.” Samlet består sætningen af årsagen Ich habe Gepäck (“Jeg har bagage”) og følgen deshalb möchte ich nicht ständig herumgehen (“derfor vil jeg ikke hele tiden gå rundt”). Den faste oversættelse gengiver, at bagagen er grunden til, at taleren ikke ønsker at blive ved med at gå rundt.

6. Ich frage, ob sie uns helfen können, wenn wir den Bahnsteig wechseln müssen.

   Jeg spørger, om de kan hjælpe, hvis vi får brug for at skifte perron.

   Ich

   jeg

   frage

   spørger

   ob

   om

   sie

   de

   uns

   os

   helfen

   hjælpe

   können

   kan

   wenn

   hvis

   wir

   vi

   Bahnsteig

   perron

   wechseln

   skifte

   müssen

   skal være nødt til

   Uddybende forklaring

   Ich er førstepersons entalspronomen og betyder "jeg". Formen bruges om den, der taler; den ændres ikke efter grammatisk køn. frage er nutidsformen af fragen ("at spørge") med subjektet ich: ich frage. Et nyttigt mønster er jemanden fragen = "spørge nogen". Eksempel: Ich frage den Mitarbeiter. — "Jeg spørger medarbejderen." ob indleder her et indirekte ja/nej-spørgsmål og svarer til "om". I en tysk ledsætning med ob står det finitte verbum til sidst: ob sie uns helfen können. sie betyder her "de", som den faste oversættelse viser. Denne betydning er flertalsformen for tredje person; den må ikke forveksles med Sie med stort begyndelsesbogstav, der er en høflig tiltaleform for "De". uns er første persons flertal i objektsformen og betyder "os". Her er det den form, der bruges efter helfen, fordi helfen normalt tager en modtager i dativ: jemandem helfen = "hjælpe nogen". Eksempel: Sie helfen uns. — "De hjælper os." helfen er infinitiven af helfen ("at hjælpe"). I den faste sætning beskriver den selve hjælpen, mens können angiver mulighed eller evne. helfen har vokalskifte i nogle nutidsformer, for eksempel er hilft, men infinitiven her er helfen. können er infinitiven af modalverbet können ("at kunne"). Sammen med helfen betyder sie uns helfen können "de kan hjælpe os". I en ob-ledsætning står modalverbet til sidst, efter infinitiven. Eksempel: Wir können warten. — "Vi kan vente." wenn indleder her en betingende ledsætning og betyder "hvis". Det finitte verbum står til sidst i denne ledsætning: wenn wir den Bahnsteig wechseln müssen. wir er førstepersons flertal og betyder "vi". Det er subjektet i wenn-ledsætningen og er derfor den gruppe, som müssen bøjes efter. Bahnsteig er et maskulint navneord og betyder "perron". I teksten står den Bahnsteig, fordi det er det direkte objekt for wechseln: bestemt artikel der bliver til den i akkusativ ental. Eksempel: Der Bahnsteig ist voll. — "Perronen er fuld." wechseln er infinitiven af wechseln ("at skifte" eller "at ændre"). Her betyder den Bahnsteig wechseln "skifte perron"; navneordet er objektet, ikke subjektet. Eksempel: Wir wechseln den Zug. — "Vi skifter tog." müssen er modalverbet müssen ("at være nødt til") i nutid med wir: wir müssen. Det udtrykker nødvendighed, så wir den Bahnsteig wechseln müssen betyder "hvis vi er nødt til at skifte perron" eller, som i oversættelsen, "hvis vi får brug for at skifte perron". I ledsætningen står müssen sidst, mens infinitiven wechseln står lige før det. Samlet er strukturen Ich frage, ob ... , wenn ...: "Jeg spørger, om ... , hvis ... ." Først siger taleren, at vedkommende spørger. Det indirekte spørgsmål er, om sie kan hjælpe uns; betingelsen er, at wir er nødt til at den Bahnsteig wechseln. Derfor bliver hele betydningen: "Jeg spørger, om de kan hjælpe, hvis vi får brug for at skifte perron."

7. Das würde helfen, wenn die Änderung in letzter Minute kommt.

   Det ville hjælpe, hvis ændringen kommer i sidste øjeblik.

   Das

   det

   würde

   ville

   helfen

   hjælpe

   wenn

   hvis

   die Änderung

   ændringen

   letzter

   sidste

   Minute

   minut

   kommt

   kommer

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” som et demonstrativt pronomen. Formen er intetkøn ental, men teksten og oversættelsen identificerer ikke et bestemt navneord, som das henviser til; det kan derfor forklares som en allerede forstået situation eller handling. würde er konjunktiv II-formen af werden og bruges sammen med infinitiven helfen til en hypotetisk eller betinget betydning: würde helfen = “ville hjælpe”. Det er ikke datid af helfen. Mønsteret würde + infinitiv kan genbruges, for eksempel: Das würde genügen. — “Det ville være tilstrækkeligt.” helfen er infinitivformen af verbet helfen (“at hjælpe”). Efter würde står verbet i infinitiv, mens würde bærer den bøjede form. I en hovedsætning kan man også sige: Sie hilft uns. — “Hun hjælper os.” wenn indleder her en betingelsesledsætning og betyder “hvis”. I tysk står det finitte verbum normalt til sidst i sådan en ledsætning. Det kan bruges med en hel betingelse, for eksempel: Wenn es regnet, bleiben wir hier. — “Hvis det regner, bliver vi her.” die Änderung betyder “ændringen”. Änderung er et feminint navneord; die er her bestemt artikel i nominativ ental, fordi navneordet er subjekt i kommt-ledsætningen. Ordet er dannet af verbet ändern (“at ændre”), men navneordet betegner selve ændringen. letzter betyder “sidste” og står her i udtrykket in letzter Minute. Adjektivet bøjes som feminin dativ ental efter præpositionen in, når der ikke står en artikel: in letzter Minute. Sammenlign die letzte Minute (“det sidste minut”) i nominativ eller akkusativ med in der letzten Minute (“i det sidste minut”) med bestemt artikel. Minute betyder “minut” og er et feminint navneord: die Minute. I den faste tidsangivelse in letzter Minute betyder hele udtrykket “i sidste øjeblik”; det er ikke en påstand om et bestemt antal minutter. kommt er tredje person ental i nutid af kommen (“at komme”): er/sie/es kommt. Her er die Änderung subjektet, og kommt står sidst, fordi det er det finitte verbum i wenn-ledsætningen. Tysk nutid kan i en betingelse omtale en fremtidig mulighed; derfor passer den danske oversættelse “kommer”. Hele strukturen er Das würde helfen, wenn ...: først den hypotetiske vurdering “Det ville hjælpe”, derefter betingelsen “hvis ændringen kommer i sidste øjeblik”. in letzter Minute præciserer tidspunktet for kommt, så hele udsagnet betyder: “Det ville hjælpe, hvis ændringen kommer i sidste øjeblik.”

8. Sobald sie die Anzeigetafel aktualisiert haben, können wir weitergehen, ohne raten zu müssen.

   Når de har opdateret tavlen, kan vi gå videre uden at skulle gætte.

   Sobald

   så snart

   sie

   de

   Anzeigetafel

   informationstavle

   aktualisiert

   opdateret

   haben

   har

   können

   kan

   wir

   vi

   weitergehen

   gå videre

   ohne

   uden

   raten

   gætte

   zu müssen

   at skulle

   Uddybende forklaring

   Sobald betyder her “så snart” og indleder en tidsledsætning. Den angiver, at hovedsætningens handling sker, så snart den nævnte begivenhed er gennemført. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum til sidst. sie betyder her “de”, som også den faste oversættelse viser. Formen kan være 3. person flertal; den konkrete reference er ikke nærmere angivet i materialet. Den skal ikke forveksles med Sie, der med stort begyndelsesbogstav kan være en høflig tiltaleform. die Anzeigetafel er “informationstavlen” eller “tavlen”. Det er et feminint sammensat navneord, så den bestemte artikel er die. Et nyttigt mønster er die Tafel → “tavlen” og eine Tafel → “en tavle”; Anzeige bidrager her med betydningen “visning/oplysning”. aktualisiert er perfektum participium af aktualisieren, “at opdatere”. I denne sætning betyder det “opdateret”. Sammen med haben danner det perfektum: sie haben ... aktualisiert = “de har ... opdateret”. haben er hjælpeverbet “at have” i 3. person flertal i nutid: sie haben. Her bærer det den bøjede verbumsform, mens aktualisiert står som participium. I en ledsætning kommer haben til sidst i verbalkomplekset: ..., sobald sie die Tafel aktualisiert haben. können betyder “kan” og er et modalverbum. Det står i 1. person flertal sammen med wir og efterfølges af infinitiven weitergehen: wir können weitergehen = “vi kan gå videre”. Modalverbet er bøjet, mens det andet verbum står i infinitiv. wir betyder “vi” og er 1. person flertal. Det er subjektet for können og den gruppe, der kan gå videre. Eksempel: Wir können beginnen. — “Vi kan begynde.” weitergehen betyder “gå videre” eller “fortsætte”. Det er en infinitiv, der her står efter modalverbet können. Ordet kan bruges både om faktisk bevægelse og, afhængigt af konteksten, om at fortsætte en aktivitet; her støtter oversættelsen betydningen “gå videre”. ohne betyder “uden” og indleder her en konstruktion med zu + infinitiv. Konstruktionen ohne ... zu ... angiver, at noget sker uden at udføre den handling, der står i infinitiven. Her tilføjer müssen, at det ikke er nødvendigt at udføre handlingen. raten betyder “gætte” og er infinitiv. I ohne raten zu müssen er det handlingen “gætte”, som ikke er nødvendig. I andre sammenhænge kan verbet raten også betyde “rådgive”; substantivet for “råd” er derimod Rat. Her er raten et verbum med betydningen “gætte”. zu müssen betyder “at skulle”. müssen er infinitiv af modalverbet “skal/måtte”, og zu markerer infinitiven i denne ohne-konstruktion. Her står müssen ikke som et selvstændigt udsagn om pligt, men sammen med raten: ohne raten zu müssen = “uden at skulle gætte”. Hele tidsledsætningen Sobald sie die Anzeigetafel aktualisiert haben betyder “Når de har opdateret tavlen”. Den angiver tidspunktet for hovedsætningen. Hovedsætningen können wir weitergehen betyder “kan vi gå videre”; fordi tidsledsætningen står først i hele sætningen, kommer det bøjede verbum können umiddelbart efter kommaet, før subjektet wir. Det er stadig tysk verballed på anden plads i hele hovedsætningen, hvor den indledende ledsætning optager den første plads. Til sidst præciserer ohne raten zu müssen, at det kan ske uden at skulle gætte. Samlet bliver betydningen: “Når de har opdateret tavlen, kan vi gå videre uden at skulle gætte.”