Ombooking ved risiko for en mistet forbindelse | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Wegen dieser Verspätung könnte ich meinen Anschluss verpassen.

   Jeg risikerer at misse min forbindelse på grund af denne forsinkelse.

   Wegen

   på grund af

   dieser

   denne

   Verspätung

   forsinkelse

   könnte ich

   jeg kunne

   meinen

   min

   Anschluss

   forbindelse

   verpassen

   misse

   Uddybende forklaring

   Wegen betyder her “på grund af” og indleder årsagen. I standardsprog styrer wegen normalt genitiv: wegen dieser Verspätung. Ved hunkøn ental ser genitivformen af dieser dog ud som dieser, så formen skal ikke ændres i dette eksempel. Et nyttigt mønster er wegen + [årsag], for eksempel: Wegen des Wetters bleibt der Zug stehen. — “På grund af vejret bliver toget stående.” dieser betyder “denne” og står sammen med Verspätung. Demonstrativet viser noget bestemt og nært i den aktuelle sammenhæng. Her er dieser genitiv ental hunkøn, fordi Verspätung er hunkøn og står efter wegen; formen er derfor den samme som i nominativ hunkøn ental. Det er ikke et talord: dieser identificerer årsagen, men angiver ikke et antal. Verspätung betyder “forsinkelse”. Grundformen er die Verspätung, og flertallet er die Verspätungen. Ordet bruges om, at noget sker senere end planlagt. Eksempel: Die Verspätung beträgt zehn Minuten. — “Forsinkelsen er på ti minutter.” könnte ich består af könnte, en bøjet form af können, og subjektet ich. Könnte er Konjunktiv II og udtrykker her en mulig risiko: taleren siger, at det er muligt at misse forbindelsen, ikke at det allerede er sket. Grundformen og en nyttig formkæde er können — kann — könnte. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst: Ich könnte den Zug verpassen. — “Jeg kunne risikere at misse toget.” meinen betyder her “min” og knytter sig til Anschluss. Formen er possessivartiklen mein i maskulinum ental akkusativ: meinen Anschluss. Formen afhænger altså af det ejede ords grammatiske køn og kasus, ikke af at ejeren er ich: mein i nominativ maskulinum bliver meinen i akkusativ maskulinum. Eksempel: Ich suche meinen Schlüssel. — “Jeg leder efter min nøgle.” Anschluss betyder her “forbindelse”, især en videre transportforbindelse, man skal nå. Grundformen er der Anschluss, og flertallet er die Anschlüsse. Som objekt efter verpassen står det her i akkusativ; for maskulinum ses det i artiklen eller possessivformen, mens selve substantivet er uændret. Eksempel: Der Anschluss wartet nicht. — “Forbindelsen venter ikke.” verpassen betyder “misse” eller “ikke nå”. Det er infinitiven, som står efter modalverbet könnte, og derfor kommer til sidst. Det kan bruges om transport, aftaler eller andre muligheder: Sie hat den Bus verpasst. — “Hun missede bussen.” Samlet bygges sætningen sådan: Wegen dieser Verspätung angiver årsagen, könnte ich udtrykker en mulig konsekvens for taleren, og meinen Anschluss verpassen betyder at misse talerens forbindelse. Hele meningen er derfor: “Jeg risikerer at misse min forbindelse på grund af denne forsinkelse.”

2. Der Serviceschalter kann andere Verbindungen prüfen, sobald die Verspätung bestätigt ist.

   Serviceskranken kan tjekke andre ruter, når forsinkelsen er bekræftet.

   Serviceschalter

   serviceskranke

   kann

   kan

   andere

   andre

   Verbindungen

   forbindelser eller ruter

   prüfen

   tjekke

   sobald

   så snart

   Verspätung

   forsinkelse

   bestätigt

   bekræftet

   Uddybende forklaring

   Serviceschalter er et sammensat tysk navneord: Service + Schalter, altså en serviceskranke eller servicestand. Det er hankøn; den bestemte form i nominativ er der Serviceschalter. I denne sætning er det den instans, der kan udføre handlingen. kann er 3. person ental af modalverbet können i nutid. Det udtrykker her mulighed eller kapacitet: serviceskranken har mulighed for at undersøge forbindelserne. Med et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst i hovedsætningen: kann ... prüfen. Sammenlign Ich kann warten — »Jeg kan vente«. andere betyder »andre« her og står foran et substantiv i flertal. Formen er akkusativ flertal, fordi den hører sammen med det direkte objekt Verbindungen; i flertal har adjektivet her formen andere. Den må ikke forveksles med weitere, som ofte betyder »yderligere« eller »flere«. Verbindungen er flertal af Verbindung, »forbindelse«. I den faste oversættelse er den relevante betydning ruter eller forbindelser, ikke en abstrakt forbindelse mellem personer. Verbindung er hunkøn: die Verbindung, die Verbindungen. Eksempel: Die Verbindung ist pünktlich — »Forbindelsen er til tiden«. prüfen betyder »at undersøge« eller »at tjekke«. Det er infinitiven efter kann; grundformen er allerede prüfen, mens den finitte verbform i denne del er kann. Eksempel: Wir prüfen den Fahrplan — »Vi tjekker køreplanen«. sobald indleder en tidsledsætning og betyder »så snart«. Det markerer, at hovedsætningens mulighed gælder, når betingelsen i tidsledsætningen er opfyldt. I en tysk ledsætning står det finitte verbum til sidst, som i sobald ... bestätigt ist. Verspätung betyder »forsinkelse«. Det er hunkøn: die Verspätung; her står det i nominativ som subjekt i ledsætningen. Formen har samme udseende i nominativ og akkusativ i ental, så rollen fremgår her af konstruktionen med bestätigt ist. Eksempel: Die Verspätung ist groß — »Forsinkelsen er stor«. bestätigt er perfektum participium af bestätigen, »at bekræfte«, og bruges her prædikativt sammen med ist: bestätigt sein betyder »være bekræftet«. Det er altså bestätigt, ikke Verspätung, der er participiet. I konstruktionen die Verspätung bestätigt ist står ist sidst, fordi hele udtrykket er i en ledsætning. Hele strukturen er Der Serviceschalter kann andere Verbindungen prüfen — »Serviceskranken kan tjekke andre ruter/forbindelser« — efterfulgt af tidsledsætningen sobald die Verspätung bestätigt ist — »så snart forsinkelsen er bekræftet«. Samlet betyder sætningen: »Serviceskranken kan tjekke andre ruter, når forsinkelsen er bekræftet.«

3. Ich würde lieber jetzt einen Plan machen, als später in Eile zu geraten.

   Jeg vil hellere lægge en plan nu end at skynde mig senere.

   Ich würde

   jeg ville

   lieber … als

   hellere … end

   jetzt

   nu

   Plan

   plan

   machen

   lave

   später

   senere

   Eile

   travl

   zu geraten

   at komme i

   Uddybende forklaring

   Ich würde er en høflig eller hypotetisk måde at udtrykke et forslag eller en præference på. würde er Konjunktiv II af werden og står her sammen med infinitiven machen: Ich würde … machen = “jeg ville …”. Det er ikke selve verbet machen, der bøjes i denne konstruktion. Eksempel: Ich würde warten. — “Jeg ville vente.” lieber … als … er en genbrugelig sammenligning af præferencer: “hellere … end …”. lieber er komparativformen af gern i betydningen “gerne” og udtrykker “hellere”. als indleder det alternativ, der foretrækkes mindre. Eksempel: Ich bleibe lieber hier, als dass ich gehe. — “Jeg bliver hellere her end går.” jetzt betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det står her i den første mulighed, altså tidspunktet for planlægningen. Plan er et hankønsord og betyder “plan”. I einen Plan står det i akkusativ ental, fordi det er genstand for machen; einen markerer denne form for et hankønsord. Artiklen skal ikke i sig selv forstås som en særskilt optælling. Eksempel: Wir haben einen Plan. — “Vi har en plan.” machen betyder her “lave” eller “lægge” i den faste forbindelse einen Plan machen, “at lægge en plan”. Det er infinitiven efter würde; den bøjede form står i würde, ikke i machen. Eksempel: Sie macht einen neuen Plan. — “Hun lægger en ny plan.” später betyder “senere” og angiver et senere tidspunkt end det, der omtales nu. Her indleder det den anden mulighed i sammenligningen. Eile er et hunkønsord, der betyder “travlhed” eller “hast”. I udtrykket in Eile beskriver det en situation med hast, ikke en person. Eksempel: Wir sind in Eile. — “Vi har travlt.” zu geraten er zu plus infinitiven geraten. geraten betyder her “komme i” eller “ende i”; det er ikke betydningen “gætte”. Forbindelsen in Eile geraten betyder “komme i hast” eller mere naturligt på dansk “komme til at skynde sig”. Eksempel: Er gerät in Panik. — “Han går i panik.” Samlet bygges sætningen sådan: Ich würde angiver “jeg ville”, lieber vælger den foretrukne mulighed, og jetzt einen Plan machen er at lægge en plan nu. als später in Eile zu geraten angiver det mindre ønskede alternativ: at komme i hast senere. Hele betydningen er derfor: “Jeg vil hellere lægge en plan nu end at skynde mig senere.”

4. Dann vergleichen wir die Optionen, aber denk daran, dass sie sich ändern können.

   Så lad os sammenligne mulighederne, men husk på, at de kan ændre sig.

   Dann

   så

   vergleichen

   sammenligne

   wir

   vi

   Optionen

   mulighederne

   denk daran

   husk på det

   sie

   de

   sich ändern

   ændre sig

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og placerer handlingen i rækkefølge. Det kan stå først i sætningen; derfor kommer det bøjede verbum bagefter: Dann vergleichen wir .... I en hovedsætning står det bøjede verbum på anden plads, selv om et tidsadverbium står først. vergleichen betyder “sammenligne”. Grundformen er vergleichen; med wir bruges formen vergleichen: Wir vergleichen zwei Pläne. = “Vi sammenligner to planer.” Verbet beskriver, at man vurderer to eller flere ting i forhold til hinanden. wir er første person flertal: “vi”. Formen bruges, når taleren inkluderer sig selv sammen med mindst én anden person. Kombinationen vergleichen wir betyder “sammenligner vi”; i denne sætning skyldes rækkefølgen, at Dann står først. Optionen betyder her “mulighederne”. Entalsformen er die Option, og flertalsformen er die Optionen. I denne sætning er Optionen flertal og står som objekt for vergleichen; die er derfor den bestemte flertalsartikel her. die alene viser dog ikke altid flertal, fordi den også kan bruges ved femininum ental. Eksempel: Wir prüfen die Optionen. = “Vi undersøger mulighederne.” denk daran er en opfordring: “husk det” eller “husk på det”. denk er imperativ af denken til én person i uformel tiltale (du), og daran betyder omtrent “på det” i denne faste forbindelse. Sammenlign Denken Sie daran. = “Husk det” i høflig eller formel tiltale. Her forklarer den efterfølgende dass-sætning, hvad man skal huske. dass indleder en ledsætning, som angiver, hvad man skal huske. I en dass-sætning står det bøjede verbum normalt sidst: dass sie sich ändern können. sie betyder her “de” og viser tilbage til mulighederne, som den danske oversættelse identificerer som det, der kan ændre sig. Formen sie er tredje person flertal; den er ikke den høflige entalsform Sie, som skrives med stort begyndelsesbogstav. sich ändern betyder “ændre sig”. Grundverbet er ändern, og sich er det refleksive pronomen, fordi ændringen beskrives som noget, der sker med mulighederne selv. I den konkrete form står infinitiven ändern sammen med können: sie können sich ändern = “de kan ændre sig”. Eksempel: Der Plan kann sich ändern. = “Planen kan ændre sig.” können betyder “kan” og udtrykker her mulighed. I dass-ledsætningen står det bøjede modalverbum können sidst, mens infinitiven ändern står foran det: dass sie sich ändern können. Formen können passer til subjektet sie i tredje person flertal. Hele sætningen bygges sådan op: Dann (“så/derefter”) + vergleichen wir die Optionen (“sammenligner vi mulighederne”), efterfulgt af aber (“men”) og opfordringen denk daran (“husk på det”). dass sie sich ändern können forklarer, hvad der skal huskes: mulighederne kan ændre sig. Den samlede betydning er derfor: “Så lad os sammenligne mulighederne, men husk på, at de kan ændre sig.”

5. Kannst du prüfen, ob hier eine flexible Umbuchung möglich ist?

   Kan du tjekke, om der er mulighed for fleksibel ombooking her?

   Kannst du

   kan du

   prüfen

   tjekke

   ob

   om

   hier

   her

   flexible

   fleksibel

   Umbuchung

   ombooking

   möglich

   mulig

   Uddybende forklaring

   Kannst du består af kann, en bøjet form af können for 2. person ental, og subjektet du. Sammen danner de et spørgsmål om, hvorvidt modtageren kan udføre handlingen. I dette eksempel fungerer det som en anmodning: “kan du …?”. Sammenlign Ich kann prüfen = “jeg kan tjekke” og Kannst du prüfen? = “kan du tjekke?”. Det følgende udsagnsord står i infinitiv: prüfen. prüfen betyder her at undersøge eller tjekke noget. Infinitiven bruges efter modalverbet kann; i et hovedsætning-spørgsmål står modalverbet først, mens infinitiven står senere: Kannst du das prüfen? = “Kan du tjekke det?”. Det er ikke det samme som fragen, der betyder “spørge”. ob indleder en indirekte ja/nej-fråga, svarende til “om” på dansk. I en sådan ledsætning står det bøjede udsagnsord normalt til sidst: ob eine Umbuchung möglich ist = “om en ombooking er mulig”. ob betyder her ikke “hvis”; den betydning udtrykkes normalt med wenn i en betingelse. hier betyder “her”. I den faste sætning peger det på det relevante sted eller den aktuelle situation, uden at teksten nærmere identificerer, hvad stedet er. Eksempel: Ist hier eine Änderung möglich? = “Er en ændring mulig her?”. flexible beskriver Umbuchung og betyder “fleksibel”. Formen har endelsen -e, fordi adjektivet står foran et feminint substantiv i nominalgruppen eine flexible Umbuchung; formen styres af samspillet mellem artikel, kasus og substantivets grammatiske køn. Adjektivets grundform er flexibel, som også bruges efter et udsagnsord: Die Umbuchung ist flexibel = “Ombookingen er fleksibel”. Umbuchung er et substantiv og betyder “ombooking”, altså en ændring af en allerede foretaget booking. Det er feminint, hvilket ses i eine Umbuchung; flertalsformen er Umbuchungen. Det tilhørende udsagnsord er umbuchen = “ombooke/ombooke en booking”, mens substantivet navngiver selve ændringen. möglich betyder “mulig”. Her står det som prædikativt adjektiv efter ist, så det beskriver, om eine flexible Umbuchung kan lade sig gøre, og det får ingen adjektivendelse: Eine Umbuchung ist möglich = “En ombooking er mulig”. Det er forskelligt fra möglichst = “helst/mest muligt”. Samlet er Kannst du prüfen spørgsmålet eller anmodningen om at tjekke noget. ob gør den følgende del til det, der skal undersøges: hier eine flexible Umbuchung möglich ist — “om en fleksibel ombooking er mulig her”. Hele sætningen betyder derfor: “Kan du tjekke, om der er mulighed for fleksibel ombooking her?”

6. Ich kann nachfragen, aber der Betreiber muss das genehmigen.

   Jeg kan spørge, men operatøren skal godkende det.

   Ich kann

   jeg kan

   nachfragen

   spørge nærmere

   Betreiber

   operatør

   muss

   skal

   das

   det

   genehmigen

   godkende

   Uddybende forklaring

   Ich kann består af subjektet Ich og modalverbet kann, som er 1. person ental af können. Her udtrykker det, at taleren kan eller har mulighed for at gøre noget. Med et efterfølgende infinitiv står modalverbet bøjet, mens hovedverbet står i infinitiv. Eksempel: Ich kann warten = “Jeg kan vente”. nachfragen betyder her “spørge nærmere” eller “indhente flere oplysninger”. Det er et sammensat, adskilleligt tysk verbum. I infinitiv står det samlet, også efter et modalverbum; i en almindelig hovedsætning kan det deles. Eksempel: Ich frage nach = “Jeg spørger nærmere”. Betreiber er et navneord, der betyder “operatør” eller “den, der driver” en tjeneste eller et system. I der Betreiber er Betreiber ental, og den bestemte artikel der viser her nominativ, fordi hele navneordsleddet er subjekt. I ental har dette maskuline navneord formen Betreiber i nominativ, dativ og akkusativ, men genitivformen er Betreibers. Den feminine form er Betreiberin, når en kvindelig operatør specifikt omtales. muss er 3. person ental i nutid af müssen. Det udtrykker her et krav eller en nødvendighed: operatøren skal godkende noget. Efter muss står hovedverbet i infinitiv. Sammenlign: Eksempel: Der Betreiber kann entscheiden = “Operatøren kan beslutte”; Der Betreiber muss entscheiden = “Operatøren skal beslutte”. das er her et neutralt akkusativpronomen med betydningen “det”. Det fungerer som genstand for godkendelsen; den konkrete genstand navngives ikke yderligere i denne sætning. Formen das kan også bruges som artikel eller demonstrativ, men her står den alene som pronomen. genehmigen betyder “godkende” eller “give tilladelse til”. Det er infinitiven efter muss, så det er modalverbet muss, der bærer person- og talbøjningen. Eksempel: Sie muss das genehmigen = “Hun skal godkende det”. Dette er et nyt eksempel, ikke en ekstra person eller handling i kildesætningen. Sætningen består af to hovedsætninger, der forbindes med aber (“men”): Ich kann nachfragen = “Jeg kan spørge”, og der Betreiber muss das genehmigen = “operatøren skal godkende det”. Første del angiver, hvad taleren kan gøre; anden del angiver, at godkendelsen skal komme fra operatøren. Samlet betyder sætningen: “Jeg kan spørge, men operatøren skal godkende det.”

7. Bitte such nach Verbindungen mit genügend Zeit zwischen den Umstiegen.

   Se venligst efter ruter med tilstrækkelig tid mellem skiftene.

   Bitte

   venligst

   such nach

   se efter

   Verbindungen

   forbindelser; ruter

   genügend

   tilstrækkelig

   Zeit

   tid

   zwischen

   mellem

   Umstiegen

   skiftene

   Uddybende forklaring

   Bitte gør opfordringen høflig: “venligst”. Det kan stå først i en anmodning, som her, eller efter en imperativ: Warte bitte. = “Vent venligst.” such nach er du-imperativ af nach etwas suchen, “at lede efter noget”. such kommer fra grundformen suchen; nach hører til konstruktionen og står her efter verbet, fordi suchen ikke er et deleligt verbum i denne betydning. Eksempel: Ich suche nach einer Verbindung. = “Jeg leder efter en forbindelse.” Verbindungen er flertal af die Verbindung. I denne sammenhæng betyder det forbindelser eller ruter i en rejseplan. Ental er eine Verbindung, flertal Verbindungen. Eksempel: Die Verbindung ist schnell. = “Forbindelsen er hurtig.” genügend betyder “tilstrækkelig(t)” eller “nok” og beskriver her, at der er nok tid. Det står foran Zeit i udtrykket genügend Zeit; formen genügend ændres ikke her efter køn eller tal. Det kan også stå selvstændigt: Das ist genügend. = “Det er tilstrækkeligt.” Zeit er substantivet “tid”. Det er hunkøn: die Zeit; efter mit står det i dativ, men den bestemte artikel er ikke med i dette udtryk: mit genügend Zeit = “med tilstrækkelig tid”. Eksempel: Wir haben genügend Zeit. = “Vi har tilstrækkelig tid.” zwischen betyder “mellem” og angiver her forholdet mellem to eller flere skift. Ved en fast placering står zwischen med dativ; derfor får den følgende flertalsgruppe dativform. Umstiegen er dativ flertal af der Umstieg, “skift” eller “omstigning”. Grundformen i flertal er Umstiege, og dativ flertal får endelsen -n: den Umstiegen. Eksempel: Zwischen den Umstiegen liegt eine Stunde. = “Der er en time mellem skiftene.” Sætningen bygges således op: Bitte gør anmodningen høflig, og such nach Verbindungen betyder “se efter forbindelser/ruter”. mit genügend Zeit angiver, at ruterne skal have tilstrækkelig tid, mens zwischen den Umstiegen præciserer, hvor tiden skal være: mellem skiftene. Hele sætningen betyder derfor: “Se venligst efter ruter med tilstrækkelig tid mellem skiftene.”

8. Ich setze sie an die erste Stelle.

   Jeg sætter dem øverst.

   Ich

   jeg

   setze

   sætter

   sie

   dem

   an die

   til den

   erste

   første

   Stelle

   plads; position

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er første person ental. Det er subjektet, altså den person der udfører handlingen. setze er nutidsformen af setzen i første person ental: ich setze. Her betyder setzen at placere noget et bestemt sted. Sammen med an die erste Stelle danner det mønstret etwas an die erste Stelle setzen — “at sætte noget på førstepladsen” eller “at prioritere noget højest”. Det må ikke forveksles med sitzen (“sidde”): setzen beskriver at placere, mens sitzen beskriver en tilstand. Eksempel: Ich setze das Buch auf den Tisch. — “Jeg sætter bogen på bordet.” sie er her akkusativ flertal og betyder “dem”; det er det, der bliver placeret. Formen sie kan også have andre funktioner i tysk, men den faste oversættelse angiver her flertal og objektfunktion. an die består af præpositionen an og den bestemte artikel die. I denne konstruktion angiver an målet for placeringen, og die hører til det feminine navneord Stelle. Ved placering hen imod et mål bruges her akkusativ: an die Stelle. an der Stelle ville derimod angive en placering på stedet, ikke målet for at sætte noget der. erste betyder “første”. Det er et ordenstal, ikke en komparativform; det står i modsætning til for eksempel zweite (“anden”) og letzte (“sidste”). I die erste Stelle står adjektivet i den form, der passer til det feminine entalsnavneord Stelle efter den bestemte artikel die. Stelle betyder her “plads” eller “position”. Det er et feminint navneord: die Stelle. I udtrykket an die erste Stelle betyder det den første plads i en rækkefølge eller prioritering, ikke nødvendigvis en fysisk plads. Hele mønstret er Ich setze [objekt] an die erste Stelle: “Jeg sætter [objektet] på førstepladsen.” I den faste sætning er [objekt] sie, og derfor bliver den samlede betydning “Jeg sætter dem øverst.”

9. Damit wir nicht zum nächsten Zug rennen müssen.

   Så vi ikke skal løbe efter det næste tog.

   Damit wir

   så vi

   nicht

   ikke

   zum

   til det

   nächsten

   næste

   Zug

   tog

   rennen

   løbe

   müssen

   skal

   Uddybende forklaring

   Damit wir indleder en underordnet ledsætning med betydningen “så vi”. Damit udtrykker her formål: “så vi …”. Wir er 1. person flertal og betyder “vi”. I denne tyske ledsætning står de bøjede verballed til sidst. Nicht benægter her nødvendigheden af at løbe til det næste tog: vi skal ikke være nødt til at løbe. Det er altså ikke blot rennen, der benægtes isoleret; nicht indgår i konstruktionen med müssen. Zum er sammentrækningen af zu dem. Zu styrer dativ, og dem er dativformen af den bestemte artikel for et maskulint eller neutralt entalsord. Her hører zum sammen med Zug. Nächsten betyder “næste” her. Det er den bøjede form af det attributive adjektiv nächst-: i zum nächsten Zug står det i maskulin dativ ental efter den bestemte artikel dem. En nyttig sammenhæng er nah — näher — am nächsten; i et navneordsled bruges den superlativiske form som nächst-, fx der nächste Zug — “det næste tog”. Zug betyder her “tog”. Grundformen er der Zug, og flertallet er die Züge. I dette led identificerer adjektivet nächsten toget som det næste. Rennen er infinitiven “løbe” og beskriver selve bevægelsen. Efter modalverbet müssen står den anden verbform i infinitiv: Wir müssen rennen — “Vi skal løbe” eller “Vi er nødt til at løbe”. Rennen kan betegne hurtig eller energisk løben; her er den relevante betydning at løbe efter toget. Müssen er modalverbet “skal” eller “være nødt til”. Formen er 1. person flertal i nutid, og infinitiven er også müssen. Det styrer infinitiven rennen, som står til sidst i ledsætningen. Eksempel: Wir müssen warten. — “Vi skal vente.” Samlet betyder Damit wir nicht zum nächsten Zug rennen müssen: “Så vi ikke skal løbe efter det næste tog.” Strukturen er damit + subjekt + nicht + øvrige led + modalverbum + infinitiv. Nicht ophæver her nødvendigheden, som müssen ellers ville udtrykke, mens rennen angiver den handling, man ellers kunne være nødt til at udføre.