Anmeldelse af en mistet genstand med nyttige oplysninger | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich glaube, ich habe meine Kopfhörer im Wartebereich liegen lassen.

   Jeg tror, jeg har glemt mine hovedtelefoner i venteområdet.

   Ich glaube

   Jeg tror

   habe

   har

   meine

   mine

   Kopfhörer

   hovedtelefoner

   im

   i det

   Wartebereich

   venteområde

   liegen lassen

   lade ligge

   Uddybende forklaring

   Ich glaube betyder her “jeg tror”. glaube er nutidsformen af glauben for ich: ich glaube = “jeg tror”. Konstruktionen kan efterfølges af en hel sætning: Ich glaube, ich habe recht. = “Jeg tror, jeg har ret.” Kommaet markerer her begyndelsen på den sætning, som taleren tror på. habe er nutidsformen af haben for ich. Her fungerer det som hjælpeverbum i perfektum sammen med liegen lassen: ich habe ... liegen lassen. I denne hovedsætning står hjælpeverbet på anden plads, mens den anden verbale del står til sidst. haben kan også være selvstændigt verbum: Ich habe Zeit. = “Jeg har tid.” meine betyder “mine” i denne sammenhæng. Det er en possessivform af mein og viser her, at hovedtelefonerne tilhører taleren. Formen meine passer i denne sætning til et substantiv i flertal; possessivformen bøjes efter blandt andet tal og kasus, som i mein Buch (“min bog”) over for meine Bücher (“mine bøger”). Kopfhörer betyder “hovedtelefon(er)”. Det tyske substantiv har samme grundform i ental og flertal: der Kopfhörer = “hovedtelefonen” og die Kopfhörer = “hovedtelefonerne”. I den observerede kombination meine Kopfhörer viser meine sammen med sætningens grammatik, at der er tale om flertal. im er sammentrækningen af in dem og betyder her “i det”. in bruges blandt andet om placering; ved denne betydning står stedleddet med dativ: im Zimmer = “i værelset”. im skal ikke forveksles med ins, som er in das og typisk bruges ved bevægelse ind i et sted. Wartebereich betyder “venteområde”. Det er et sammensat substantiv med Warte- (“vente-”) og Bereich (“område”); den samlede betydning er et område, hvor man venter. im Wartebereich betyder derfor “i venteområdet”. liegen lassen betyder her “lade ligge”. liegen er “ligge”, mens lassen udtrykker, at noget efterlades i denne tilstand. I perfektum bliver konstruktionen hat/haben ... liegen lassen; man bruger ikke en fortidsform af hvert af de to verber. Ich habe mein Buch dort liegen lassen. = “Jeg har ladet min bog ligge der.” I den faste oversættelse gengives det her naturligt som, at taleren har glemt hovedtelefonerne dér. Samlet bygges ytringen sådan op: Ich glaube introducerer talerens usikre vurdering; ich habe danner perfektum; meine Kopfhörer er det, der blev efterladt; og im Wartebereich liegen lassen angiver stedet og handlingen. Hele betydningen er derfor: “Jeg tror, jeg har glemt mine hovedtelefoner i venteområdet.”

2. Weißt du noch, wo du gesessen hast?

   Kan du huske, hvor du sad?

   Weißt du noch

   kan du huske det stadig

   wo

   hvor

   gesessen hast

   har siddet

   Uddybende forklaring

   Weißt du noch bygger på wissen (“vide”). weißt er 2. person ental i nutid: “du ved”. Sammen med noch får udtrykket her betydningen “kan du stadig huske …?”, ikke blot et spørgsmål om, hvorvidt du ved noget lige nu. Et genbrugeligt mønster er Weißt du noch, ...?. wo betyder “hvor” og indleder her et indirekte spørgsmål om et sted. Det kan bruges på samme måde i for eksempel Weißt du noch, wo wir uns getroffen haben? — “Kan du stadig huske, hvor vi mødtes?” gesessen hast kommer fra sitzen (“sidde”). gesessen er perfektum-participiet, og hast er 2. person ental af hjælpeverbet haben. I en ledsætning står hjælpeverbet til sidst, derfor ... gesessen hast i stedet for hovedsætningens rækkefølge Du hast gesessen (“Du har siddet”). Her beskriver gesessen den tidligere siddestilling; det er ikke en form af et andet verbum som setzen (“sætte [noget/nogen]”). Hele spørgsmålet samles sådan: Weißt du noch spørger, om personen stadig husker det, wo spørger efter stedet, og du gesessen hast betyder “du har siddet”. Den naturlige samlede betydning er derfor: “Kan du huske, hvor du sad?”

3. Am Fenster, bei den Ladestationen.

   Ved vinduet ved siden af opladningspunkterne.

   Am Fenster

   ved vinduet

   bei

   ved, hos

   Ladestationen

   opladningspunkterne

   Uddybende forklaring

   Am Fenster betyder her »ved vinduet«. am er sammentrækningen af an dem; i dette faste stedudtryk står Fenster i dativ efter an. Fenster er intetkøn, så den bestemte form bliver dem, som indgår i am. Et genbrugeligt mønster er am + sted: am Bahnhof = »ved stationen«. bei angiver her, at noget befinder sig ved eller i nærheden af et sted eller en genstand. Det styrer dativ. I denne sætning bidrager det med forbindelsen »ved siden af/ved« og markerer placeringen i forhold til opladningspunkterne. Et eksempel er Ich warte bei der Tür. = »Jeg venter ved døren.« Ladestationen er flertalsformen af Ladestation, »opladningspunkt/opladningsstation«. I den Ladestationen viser den, at flertallet står i dativ efter bei; selve substantivet har samme form her som i nominativ flertal: die Ladestationen → den Ladestationen. Til sammenligning: bei der Ladestation = »ved opladningsstationen« i ental, men bei den Ladestationen = »ved opladningsstationerne« i flertal. Samlet er Am Fenster, bei den Ladestationen. en stedangivelse, der svarer på »hvor?«: »Ved vinduet ved siden af opladningspunkterne.« Den er formuleret som et fragment, hvor den underforståede handling eller placering må hentes fra sammenhængen.

4. Damit können die Mitarbeitenden den Suchbereich eingrenzen.

   Det gør det lettere for personalet at afgrænse området.

   Damit

   dermed

   können

   kan

   Mitarbeitenden

   medarbejdere

   Suchbereich

   søgeområde

   eingrenzen

   afgrænse

   Uddybende forklaring

   Damit betyder her “med det” eller “derved” og henviser til noget, der allerede er nævnt; den præcise ting identificeres ikke i den faste sætning. Som genbrugeligt mønster kan damit koble et middel til det, det muliggør: Damit geht es schneller. – “Det går hurtigere på den måde.” können er infinitiven können med betydningen “kunne”. Formen i sætningen er nutid, 3. person flertal i die Mitarbeitenden können. Den udtrykker her mulighed eller evne, ikke en opfordring. Eksempel: Wir können morgen beginnen. – “Vi kan begynde i morgen.” Mitarbeitenden betyder her “medarbejdere”. Det er den nominaliserede form af mitarbeitend og bruges om personer, der arbejder et sted. Sammen med den bestemte artikel die bliver hele nominalgruppen die Mitarbeitenden bestemt: “medarbejderne”. I denne sætning er gruppen flertal og den handlende part. Formen Mitarbeitenden kan også forekomme i andre kasus, så kasus bestemmes af hele sætningen og ikke af endelsen alene. Suchbereich er et sammensat substantiv: Such- handler om søgning, og Bereich betyder “område”. Her betyder hele ordet “søgeområde”, altså det område, som søgningen dækker. Et lignende mønster er Arbeitsbereich – “arbejdsområde”; den sidste del er hoveddelen i sammensætningen. eingrenzen betyder “afgrænse” eller “begrænse”. Det er et separabelt verbum (ein + grenzen), men her står det som infinitiv efter können, og derfor står hele formen samlet: können ... eingrenzen. I hovedsætninger kan det delte mønster ses i Sie grenzen den Bereich ein. – “De afgrænser området.” Tilsammen danner Damit können ... mønsteret “Med det kan ...”. die Mitarbeitenden er den handlende gruppe, den Suchbereich er det, der afgrænses, og eingrenzen står til sidst som infinitiv efter modalverbet. Hele udsagnet betyder derfor: “Det gør det lettere for personalet at afgrænse området.”

5. Ich mache mir mehr Sorgen darüber, die gespeicherten Einstellungen zu verlieren, als über die Kosten.

   Jeg er mere bekymret for at miste de gemte indstillinger end for prisen.

   Ich mache mir … Sorgen

   jeg bekymrer mig

   mehr

   mere

   darüber

   over det

   gespeicherten

   gemte

   Einstellungen

   indstillinger

   zu verlieren

   at miste

   als über

   end om

   Kosten

   omkostninger

   Uddybende forklaring

   Ich mache mir Sorgen er et fast tysk udtryk for at være bekymret. mir er dativformen af første persons personlige pronomen og angiver her den person, der føler bekymringen; Sorgen er flertal af die Sorge (“bekymring”). Det er altså ikke Ich eller mir alene, der betyder “bekymret”. Eksempel: Ich mache mir Sorgen um ihn. — “Jeg er bekymret for ham.” mehr er komparativformen af viel i betydningen “mere”. Her angiver det, at bekymringen om det første forhold vejer tungere end bekymringen om det andet. Den relevante sammenligning fortsættes senere med als. darüber betyder her “over det” eller “om det” og henviser til det efterfølgende indhold: at miste de gemte indstillinger. Konstruktionen sich Sorgen machen über etwas kan bruges om det forhold, der giver anledning til bekymring. I denne sætning står darüber før infinitivgruppen, som præciserer, hvad “det” er. gespeicherten kommer af verbet speichern, “gemme”. Formen er perfektum participium brugt som adjektiv: “gemte”. Endelsen -en hænger sammen med, at adjektivet står foran Einstellungen i flertal efter den bestemte artikel die; det er ikke Einstellungen, der er grundformen for adjektivet. Eksempel: die gespeicherten Dateien — “de gemte filer”. Einstellungen er flertal af die Einstellung, her “indstillinger”. I den faste sætning er det de indstillinger, som allerede er gemt, der kan gå tabt. Ordet kan også have andre betydninger i andre sammenhænge, men her passer betydningen med oversættelsen. zu verlieren består af verlieren, “miste”, med zu foran infinitiven. Det beskriver den mulige handling, som bekymringen gælder: at miste indstillingerne. Eksempel: Ich möchte die Datei nicht verlieren. — “Jeg vil ikke miste filen.” als über indleder den anden del af sammenligningen efter mehr ... als ...: bekymringen for det første forhold er større end bekymringen for omkostningerne. als betyder her “end”, ikke “da” eller “når”. über gentages, fordi det samme præpositionsforhold sammenlignes på begge sider. Kosten er et tysk substantiv, der i denne betydning bruges som flertalsord: die Kosten. Det betyder her “omkostningerne”; den danske oversættelse “prisen” gengiver den tilsigtede betydning i denne sammenhæng. Det er ikke korrekt at behandle Kosten som flertal af et almindeligt entalsord med formen die Koste. Samlet følger sætningen mønstret Ich mache mir mehr Sorgen darüber, X zu tun, als über Y: “Jeg er mere bekymret for X end for Y.” Her er X die gespeicherten Einstellungen zu verlieren, og Y die Kosten. Hele betydningen er derfor: “Jeg er mere bekymret for at miste de gemte indstillinger end for prisen.”

6. Dann melden wir es, bevor der Bereich geräumt wird.

   Så lad os anmelde det, før området bliver ryddet.

   Dann

   så

   melden

   anmelde

   wir

   vi

   es

   det

   bevor

   før

   der Bereich

   området

   geräumt wird

   bliver ryddet

   Uddybende forklaring

   Dann står først og betyder her “så”. Sammen med resten af udtrykket indleder det den opfordrende betydning “så lad os …”. melden wir es betyder her “lad os anmelde det”. melden er grundformen “at anmelde/rapportere”, og wir melden er nutidsformen med wir. I tysk har første person flertal af imperativ ofte samme form som nutid: Melden wir den Verlust! — “Lad os anmelde tabet!” Her viser den faste oversættelse, at Dann melden wir es skal forstås opfordrende, ikke blot som en neutral konstatering af, at vi anmelder det. wir betyder “vi” og er subjektet, altså den eller de personer, der skal udføre anmeldelsen. Det er første person flertal og ændres ikke efter grammatisk køn. es er et personligt pronomen i intetkøn, ental og akkusativ. Her betyder det “det”; de faste tekster identificerer ikke mere præcist, hvad pronomenet henviser til. Akkusativformen markerer det som genstand for melden: wir melden es — “vi anmelder det”. bevor betyder “før” og indleder en ledsætning om tidspunkt. I en tysk bevor-ledsætning står det bøjede verbum til sidst. Mønstret er ..., bevor + subjekt + øvrige led + verbum. der Bereich betyder “området”. Bereich er et maskulint substantiv, og der er her bestemt artikel i nominativ ental, fordi området er subjekt i den passive ledsætning. Den bestemte artikel viser, at der henvises til et bestemt område i situationen. geräumt wird betyder “bliver ryddet”. geräumt er perfektum participium af räumen (“rydde”), og wird er tredje person ental af werden. Sammen danner de passiv i nutid: området modtager handlingen i stedet for selv at udføre den. Som hovedsætning står mønstret Der Bereich wird geräumt; efter bevor står wird til sidst: bevor der Bereich geräumt wird. Hele sætningen samler sig sådan: Dann (“så”) + melden wir es (“lad os anmelde det”) + bevor der Bereich geräumt wird (“før området bliver ryddet”). Den faste betydning er derfor: “Så lad os anmelde det, før området bliver ryddet.”

7. Was sollte ich in die Verlustmeldung aufnehmen?

   Hvad skal jeg medtage i anmeldelsen af den mistede genstand?

   Was

   hvad

   sollte ich

   skal jeg

   Verlustmeldung

   anmeldelse af en mistet genstand

   aufnehmen

   medtage

   Uddybende forklaring

   Was står først som spørgeord og spørger efter det, der skal medtages. Det svarer her til “hvad” og ikke til et ja/nej-spørgsmål. Et genanvendeligt mønster er Was ...? for at spørge, hvilken ting eller hvilket indhold der er relevant. sollte ich består af ich “jeg” og sollte, som her er formen af sollen i en høflig eller forsigtig spørgsmålsform: “skal/bør jeg”. sollen kan også bruges om en forpligtelse eller en instruktion, mens sollte i denne formulering ofte gør spørgsmålet mindre direkte. Eksempel: Was sollte ich mitbringen? — “Hvad bør jeg tage med?” Verlustmeldung er et feminint sammensat navneord, der betegner en anmeldelse eller meddelelse om en mistet genstand. Det består af Verlust “tab” og Meldung “meddelelse/anmeldelse”; i den faste oversættelse er den naturlige betydning “anmeldelsen af den mistede genstand”. I in die Verlustmeldung står navneordet med die, fordi in her retter sig mod det, som noget bliver føjet ind i; ved denne retning bruges akkusativ. Det er ikke selve navneordet, der ændrer form her, men artiklen viser kasus og det feminine køn. aufnehmen betyder her “medtage” eller “føre ind”. Det er et separabelt verbum: i en hovedsætning uden modalverbum bliver det for eksempel Ich nehme die Angaben auf — “Jeg medtager/fører oplysningerne ind”; auf står da sidst. Efter modalverbet sollte står infinitiven samlet til sidst som aufnehmen. Samlet er strukturen Was sollte ich ... aufnehmen?: spørgeordet spørger efter indholdet, sollte ich angiver, hvad taleren bør gøre, in die Verlustmeldung angiver, hvor indholdet skal føres ind, og aufnehmen angiver handlingen. Hele ytringen betyder derfor: “Hvad skal jeg medtage i anmeldelsen af den mistede genstand?”

8. Beschreibe die Farbe, den Typ und alles Ungewöhnliche an dem Etui.

   Beskriv farven, typen og alt usædvanligt ved etuiet.

   Beschreibe

   beskriv

   Farbe

   farve

   Typ

   type

   alles Ungewöhnliche

   alt usædvanligt

   an

   ved

   Etui

   etui

   Uddybende forklaring

   Beschreibe er imperativ af beschreiben (at beskrive) i tiltale til én person i uformel stil. Subjektet du står ikke skrevet, men ligger i imperativformen. Eksempel: Beschreibe das Bild. = "Beskriv billedet." Farbe betyder her "farve". Grundformen er substantivet die Farbe, og i die Farbe står det som genstand for verbet i akkusativ; den synlige form er den samme som nominativformen. Eksempel: Die Farbe ist blau. = "Farven er blå." Typ betyder "type". Det er et hankønsord: der Typ. I den Typ viser artiklen den, at substantivet er akkusativ efter beschreibe; selve substantivet ændres ikke her. Eksempel: Beschreibe den Typ. = "Beskriv typen." alles Ungewöhnliche betyder "alt usædvanligt". alles er her et intetkønnet akkusativpronomen, og Ungewöhnliche er et substantiveret adjektiv, altså "det usædvanlige" eller "det, der er usædvanligt". Den store begyndelsesbogstav viser substantiveringen. Adjektivets grundform er ungewöhnlich; den substantiverede form Ungewöhnliche følger mønstret for intetkøn ental efter alles. Eksempel: Notiere alles Ungewöhnliche. = "Notér alt usædvanligt." an betyder i denne forbindelse "ved" eller "på/i forbindelse med" og indleder forbindelsen an dem Etui. Her bruges an med dativ, fordi der er tale om en fast placering eller tilknytning, ikke en bevægelse hen imod noget. Eksempel: Ein Fleck ist an dem Etui. = "Der er en plet på etuiet." Etui betyder "etui". Det er et intetkønsord: das Etui. I dem Etui står artiklen dem i dativ efter an; Etui får ingen synlig endelse i denne form. Eksempel: Das Etui ist klein. = "Etuiet er lille." Samlet er strukturen: Beschreibe + de tre ting, der skal beskrives: die Farbe, den Typ og alles Ungewöhnliche + tilknytningen an dem Etui. Hele ytringen betyder derfor: "Beskriv farven, typen og alt usædvanligt ved etuiet."