At tale roligt om støjgener | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich wollte erwähnen, dass man deine Musik deutlich durch die Wand hört.

   Jeg ville lige nævne, at din musik tydeligt kan høres gennem væggen.

   Ich wollte

   jeg ville

   erwähnen

   nævne

   man

   man; en ubestemt aktør

   deine

   din

   Musik

   musik

   deutlich

   tydeligt

   durch

   gennem

   die

   den

   Wand

   væg

   hört

   hører

   Uddybende forklaring

   Ich wollte: wollte er datidsformen af wollen i 1. person ental: ich will → ich wollte. Her bruges formen sammen med erwähnen om “jeg ville lige nævne”. wollen kan også udtrykke vilje eller hensigt i andre sammenhænge. erwähnen: Grundformen er erwähnen, “at nævne”. Her står verbet i infinitiv efter wollte. Eksempel: Ich wollte etwas erwähnen. — “Jeg ville lige nævne noget.” man: Dette er det tyske ubestemte pronomen for en generel eller ikke nærmere identificeret aktør, omtrent “man” på dansk. Som subjekt får verbet 3. person ental: man hört, ikke man hören. deine: Dette er possessivformen, der hører sammen med du, og den betyder her “din”. Sammen med et feminint substantiv i ental har den samme form i nominativ og akkusativ: deine Musik. Formen alene viser derfor ikke forskellen mellem de to kasus. Musik: Musik er et feminint substantiv og betyder her musik som lyd eller musikafspilning. I sætningen er deine Musik det, der høres. deutlich: Dette er et adverbium, der beskriver, hvordan musikken høres: tydeligt eller klart. Det står uden bøjning, fordi det beskriver verbet hört, ikke substantivet Musik. Det beslægtede adjektiv kan for eksempel være ein deutlicher Ton — “en tydelig tone”. durch: durch er en præposition, der styrer akkusativ og udtrykker passage gennem noget. Her angiver den, at lyden høres gennem væggen. die: Her er die den bestemte artikel foran det feminine substantiv Wand. Efter durch står substantivgruppen i akkusativ, men artiklen for femininum ental er også die i denne kasus. Wand: Wand er et feminint substantiv, “væg”. I durch die Wand er det den genstand, som lyden passerer gennem. Eksempel: Das Licht kommt durch die Tür. — “Lyset kommer gennem døren.” hört: Grundformen er hören, “at høre”. hört er nutidsformen i 3. person ental, fordi man er subjektet: man hört. Verbet står i nutid, selv om wollte i den overordnede del står i datid. Eksempel: Man hört die Musik. — “Man kan høre musikken.” I helheden indleder Ich wollte erwähnen det, taleren vil nævne. Efter dass kommer indholdet: man er den generelle hører, deine Musik er det, der høres, deutlich angiver at lyden høres tydeligt, og durch die Wand angiver, at den høres gennem væggen. I den tyske dass-ledsætning står det bøjede verbum til sidst: dass man deine Musik deutlich durch die Wand hört. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg ville lige nævne, at din musik tydeligt kan høres gennem væggen.”

2. Ich wusste nicht, dass sie bis zu dir durchdringt.

   Jeg var ikke klar over, at den nåede over til dig.

   wusste

   vidste

   nicht

   ikke

   dass

   at

   sie

   den

   bis zu dir

   helt hen til dig

   durchdringt

   trænger igennem / når igennem

   Uddybende forklaring

   wusste er datidsformen (Präteritum) af wissen, “at vide”. Her står den i 1. person ental sammen med ich: ich weiß = “jeg ved”, ich wusste = “jeg vidste”. Formen udtrykker, at manglende viden lå i fortiden. nicht nægter udsagnet. Sammen betyder ich wusste nicht “jeg vidste ikke” eller “jeg var ikke klar over”. dass indleder en ledsætning, der fortæller, hvad taleren ikke vidste. I en tysk dass-sætning står det finitte verbum normalt til sidst: ..., dass sie ... durchdringt. sie er her 3. person ental femininum og betyder “den” i den givne oversættelse. Konteksten peger på musikken fra den foregående sætning, og durchdringt står derfor i 3. person ental. Det er ikke samme form som høflighedspronomenet Sie, som skrives med stort begyndelsesbogstav; her står pronomenet med lille begyndelsesbogstav. Et nyttigt mønster er bis zu + dativ for en grænse eller et mål: bis zu dir betyder “helt hen til dig” eller “over til dig”. dir er dativformen af 2. person ental du; sammenlign du som grundform og dir efter præpositioner, der kræver dativ. Eksempel: Ich komme bis zu dir. — “Jeg kommer helt hen til dig.” durchdringt er en bøjet form af durchdringen, “at trænge igennem” eller “at nå igennem”. Formen er 3. person ental i nutid: sie durchdringt. Her beskriver den, at lyden eller musikken når helt frem til dig. Den må ikke forveksles med durchdringt som en simpel placering “gennem”; verbet udtrykker selve gennemtrængningen eller udbredelsen. Hele sætningen bygges sådan: Ich wusste nicht = “Jeg vidste ikke”, og dass sie bis zu dir durchdringt = “at den når helt over til dig”. Den samlede betydning er: “Jeg var ikke klar over, at den nåede over til dig.”

3. Sie fällt vor allem spät in der Nacht auf, wenn es im Gebäude ruhig ist.

   Det er mest tydeligt sent om aftenen, når bygningen er stille.

   Sie

   det

   fällt … auf

   bemærkes / skiller sig ud

   vor allem

   især

   spät

   sent

   Nacht

   nat

   Gebäude

   bygning

   ruhig

   stille

   Uddybende forklaring

   Sie gengives her som “det” i den faste oversættelse og fungerer som subjekt for fällt. Fordi verbet står i 3. person ental, er den observerede form her ikke flertal; et flertalssubjekt ville have formen fallen. I denne sætning er Sie derfor 3. person ental femininum i nominativ. Det præcise tyske antecedent fremgår ikke entydigt af den viste sætning, men den faste oversættelse fastlægger den tilsigtede betydning som “det”. Det store begyndelsesbogstav skyldes desuden, at ordet står først i sætningen. fällt ... auf er den adskillelige konstruktion auffallen, “at være bemærkelsesværdig” eller “at blive bemærket”. I hovedsætningen står den bøjede del fällt på anden plads, mens auf står til sidst. fällt er 3. person ental præsens af auffallen; uden auf betyder fallen “falde”, så hele konstruktionen skal læres samlet. Eksempel: Der Geruch fällt sofort auf. — “Lugten bemærkes straks.” vor allem betyder “især” eller “frem for alt” og fremhæver her tidspunktet eller omstændigheden. Eksempel: Vor allem morgens ist es kalt. — “Det er især koldt om morgenen.” spät betyder “sent”. Det er et ubøjet adverbium her og beskriver tidspunktet, ikke et navneord. Sammenlign spät — “sent” og später — “senere”; am spätesten betyder “senest” i passende sammenhænge. Eksempel: Wir kommen spät. — “Vi kommer sent.” Nacht er navneordet “nat”. Grundformen er die Nacht, og i in der Nacht står det i dativ, fordi in her indleder en tidsangivelse. Eksempel: In der Nacht ist die Straße leer. — “Om natten er gaden tom.” Gebäude betyder “bygning”. Det er intetkøn: das Gebäude. I im Gebäude er im en sammentrækning af in dem; dativ bruges her, fordi der beskrives en fast placering i bygningen. Eksempel: Die Musik ist im Gebäude laut. — “Musikken er høj i bygningen.” ruhig betyder “stille” eller “rolig”. Her står det som prædikativ efter ist, så det får ingen adjektivendelse: Das Gebäude ist ruhig. — “Bygningen er stille.” Det må ikke forveksles med ruhiger, som betyder “roligere” eller “mere stille”. I den sidste del står wenn es im Gebäude ruhig ist. wenn indleder her en tidsmæssig ledsætning, og den bøjede form ist står til sidst. es er subjekt i beskrivelsen af, at der er stille i bygningen. Samlet betyder Sie fällt vor allem spät in der Nacht auf, at det tilsigtede “det” især bemærkes sent om natten, mens wenn es im Gebäude ruhig ist angiver, at det sker, når der er stille i bygningen. Hele utterancen betyder derfor: “Det er mest tydeligt sent om aftenen, når bygningen er stille.”

4. Ich kann den Bass leiser stellen und die Lautsprecher von der Wand wegrücken.

   Jeg kan skrue ned for bassen og flytte højttalerne væk fra væggen.

   Ich kann

   jeg kan

   den Bass

   bassen

   leiser

   mere stille

   stellen

   stille; sætte

   die Lautsprecher

   højttalerne

   von der Wand

   fra væggen

   wegrücken

   flytte væk

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her “jeg kan” og danner en modal konstruktion: kann er nutidsformen af können for ich. Den angiver mulighed eller evne, mens handlingen kommer i infinitiv. I denne sætning gælder kann for begge handlinger efterfølgende: både stellen og wegrücken. den Bass er “bassen”. Bass er et hankønsord; efter den bestemte artikel i akkusativ står det som den Bass. Artiklen viser her en bestemt genstand, ikke et antal. Eksempel: Ich höre den Bass. — “Jeg hører bassen.” leiser er komparativformen af leise (“stille” eller “lav”). I forbindelsen leiser stellen betyder den at indstille noget til lavere lydstyrke, altså “skrue ned”. Det er ikke selve Bass, der bøjes her: leiser beskriver den lavere lydstyrke. Grundform og sammenligning er leise — leiser — am leisesten. stellen betyder grundlæggende “stille” eller “sætte”. Sammen med leiser bruges det her i mønsteret etwas leiser stellen: “at skrue ned for noget”. Efter modalverbet står det i infinitiv. Eksempel: Ich stelle die Musik leiser. — “Jeg skruer ned for musikken.” die Lautsprecher betyder “højttalerne”. Formen er flertal, og die bruges her som bestemt artikel i akkusativ; flertalsformen Lautsprecher ser ens ud i nominativ og akkusativ. Eksempel: Ich stelle die Lautsprecher um. — “Jeg flytter højttalerne.” von der Wand betyder “fra væggen”. von styrer dativ, og det feminine substantiv Wand har derfor artiklen der i denne frase. Frasen angiver, hvad højttalerne flyttes væk fra; selve betydningen “væk” kommer især fra det næste verbum wegrücken. wegrücken betyder “flytte væk” eller “skubbe væk”. Det er et sammensat verbum med weg-, som tilføjer betydningen “bort/væk”, og rücken, som betyder at flytte eller skubbe noget lidt. Her står det som infinitiv, fordi det afhænger af kann. I en hovedsætning kan det adskilles: Ich rücke die Lautsprecher von der Wand weg. — “Jeg flytter højttalerne væk fra væggen.” Hele mønsteret er Ich kann [noget] leiser stellen und [noget] von [sted/genstand] wegrücken: taleren siger, at vedkommende kan skrue ned for bassen og flytte højttalerne væk fra væggen. und forbinder de to infinitiver under det samme kann.

5. Das würde helfen, vor allem an Abenden unter der Woche.

   Det ville hjælpe, især på hverdagsaftener.

   Das würde

   det ville

   helfen

   hjælpe

   vor allem

   især

   an Abenden

   på aftener

   unter der Woche

   på hverdage

   Uddybende forklaring

   Das würde: Das er et tysk pronomen i neutrum, og her betyder det “det” som den foreslåede ændring eller handling, der omtales. Den præcise ting, som Das peger på, er ikke navngivet i denne sætning. würde er Konjunktiv II af werden og bruges sammen med infinitiven til en hypotetisk eller forsigtigt formuleret betydning: “ville”. Konstruktionen Das würde + infinitiv kan genbruges, fx: Das würde reichen. — “Det ville være nok.” helfen: infinitiven af helfen (“at hjælpe”). I denne konstruktion står infinitiven efter würde: würde helfen = “ville hjælpe”. I nutid ændrer verbet sig efter subjektet, fx ich helfe, er hilft; efter würde bliver helfen stående i infinitiv. vor allem: en fast fokuserende forbindelse, der betyder “især” eller “frem for alt”. Den fremhæver den del, der følger, som den vigtigste eller mest relevante. Eksempel: Das ist vor allem abends wichtig. — “Det er især vigtigt om aftenen.” an Abenden: Abenden er dativ flertal af substantivet der Abend (“aften”): der Abend → die Abende → an Abenden. Den temporale præposition an tager her dativ og angiver, hvornår noget gælder. Flertallet viser flere aftener, ikke én bestemt aften. unter der Woche: en fast tidsforbindelse, der betyder “i løbet af ugen” eller mere naturligt på dansk “på hverdage”. Woche er et feminint substantiv, og efter unter i denne tidsbetydning står det her i dativ: der Woche. Forbindelsen beskriver almindelige dage i ugen snarere end weekenden. Samlet bygges sætningen sådan op: Das würde helfen = “Det ville hjælpe”, vor allem fremhæver det vigtigste område, og an Abenden unter der Woche angiver, hvornår hjælpen især ville være mærkbar. Hele betydningen er derfor: “Det ville hjælpe, især på hverdagsaftener.”

6. Sag mir bitte, wenn die Änderung nicht ausreicht.

   Sig endelig til, hvis ændringen ikke er nok.

   Sag

   sig

   mir

   mig

   bitte

   venligst

   wenn

   hvis

   Änderung

   ændring

   nicht

   ikke

   ausreicht

   er nok

   Uddybende forklaring

   Sag er imperativ af sagen (at sige/fortælle). Formen henvender sig til én person i en uformel situation. I en høflig opfordring kan man bruge Sagen Sie ... til én eller flere personer i formel tiltale. Eksempel: Sag die Wahrheit. — "Sig sandheden." mir betyder "mig" og er dativformen af ich. Her angiver den den person, som informationen skal siges til: "sig til mig". Sammen danner Sag mir en almindelig konstruktion for at bede nogen give taleren besked. Eksempel: Schreib mir morgen. — "Skriv til mig i morgen." bitte betyder "venligst" eller "tak" i denne høflige anmodning. Det gør ikke selve handlingen obligatorisk; det markerer anmodningen som høflig. Sag mir bitte ... kan derfor genbruges som "Sig venligst til mig ...". wenn indleder her en betingelsesledsætning og betyder "hvis". I en tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Mønsteret er wenn ... , [hovedsætning]; i denne sætning står wenn-leddet efter hovedsætningen, men verbet står stadig sidst i sit eget led. die Änderung betyder "ændringen". Änderung er et feminint substantiv, og die er her den bestemte artikel i nominativ ental, fordi substantivet er grundled i wenn-ledsætningen. Ordet er dannet af verbet ändern (at ændre), men substantivets betydning her er selve ændringen eller justeringen. Eksempel: Die Änderung hilft. — "Ændringen hjælper." nicht er nægtelsen "ikke". Her nægter den, at ændringen er tilstrækkelig: nicht ausreicht betyder "ikke er nok". Placeringen og den samlede konstruktion skal derfor forstås sammen, ikke som om nicht alene betyder "ikke nok". ausreicht er tredje person ental i nutid af ausreichen, "at være nok" eller "at være tilstrækkelig". ausreichen er et adskilleligt verbum: i en hovedsætning hedder det Die Änderung reicht aus, mens præfikset står sammen med verbet i ledsætningen: weil die Änderung ausreicht. Her er formen ausreicht, fordi subjektet die Änderung er ental, og fordi verbet står sidst i wenn-ledsætningen. Eksempel: Das reicht aus. — "Det er nok." Samlet betyder Sag mir bitte "sig venligst til mig", og wenn die Änderung nicht ausreicht betyder "hvis ændringen ikke er nok". Hele ytringen er derfor: "Sig endelig til, hvis ændringen ikke er nok." Den fungerer som en høflig anmodning om at få besked, hvis ændringen viser sig ikke at være tilstrækkelig.

7. Ich schätze es, dass du bereit bist, darüber zu sprechen.

   Jeg sætter pris på, at du er villig til at tale om det.

   Ich schätze es

   Jeg sætter pris på det

   bereit

   villig

   darüber

   om det

   zu sprechen

   at tale

   Uddybende forklaring

   Ich schätze es betyder her “jeg sætter pris på det”. schätze er nutidsformen af schätzen med subjektet ich; verbet kan bruges om at værdsætte noget eller nogen. es fungerer her som et foreløbigt objekt: det, der værdsættes, bliver forklaret af dass-ledsætningen bagefter. bereit betyder her “villig” eller “klar” til at gøre noget. I mønsteret bereit sein, etwas zu tun står sein som bøjet verbum, mens bereit beskriver personens indstilling eller parathed. Eksempel: Sie ist bereit zu helfen. — “Hun er villig til at hjælpe.” darüber betyder her “om det” eller “om det emne”. Det er et stedord med da- plus præpositionen über og henviser til det, som der skal tales om. I andre sammenhænge kan über også have andre betydninger, men her angiver det samtaleemnet. zu sprechen betyder “at tale”. sprechen er grundformen; i den viste infinitiv står den som zu sprechen. Nyttige former er sprechen — “at tale”, du sprichst — “du taler”, og gesprochen — “talt”. Eksempel: Wir beginnen, darüber zu sprechen. — “Vi begynder at tale om det.” I hele sætningen er dass-ledsætningen indholdet af det, taleren sætter pris på: du bereit bist betyder “at du er villig”, og darüber zu sprechen betyder “til at tale om det”. Derfor bliver den samlede betydning: “Jeg sætter pris på, at du er villig til at tale om det.” I en tysk dass-ledsætning står det bøjede verbum typisk til sidst; her er det bist, mens infinitiven zu sprechen hører til udtrykket bereit sein, ... zu tun.

8. Es ist besser, das zu klären, bevor daraus Spannungen entstehen.

   Det er bedre at få det her løst, før det udvikler sig til spændinger.

   Es ist

   det er

   besser

   bedre

   das

   det

   klären

   afklare

   bevor

   før

   daraus

   som følge af det

   Spannungen

   spændinger

   entstehen

   opstå

   Uddybende forklaring

   Es ist er en upersonlig formulering: es fungerer som formelt subjekt, mens det egentlige indhold kommer bagefter. Her betyder hele begyndelsen “det er …”. Den samme ramme kan genbruges sådan: Es ist wichtig, ... = “Det er vigtigt at …”. Es er ikke nødvendigvis en bestemt person eller ting. besser er komparativformen af gut: gut – besser – am besten = “god” – “bedre” – “bedst”. I denne konstruktion betyder besser “bedre” i betydningen “at foretrække”: Es ist besser, früh zu gehen. = “Det er bedre at gå tidligt.” das er her et demonstrativt pronomen i akkusativ og fungerer som objekt for klären. Den faste oversættelse identificerer det som “det her”, altså det emne, der tales om; pronomenet angiver ikke i sig selv præcist, hvilket emne det er. Skeln mellem das (“det”) og dass (“at”), som indleder en ledsætning. klären er infinitivformen og betyder her “afklare” eller “få løst”. Efter besser står den sammen med zu: etwas zu klären = “at afklare noget”. Eksempel: Wir versuchen, das Problem zu klären. = “Vi prøver at afklare problemet.” bevor betyder “før” og indleder en tidsledsætning. I den tyske ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst: bevor daraus Spannungen entstehen = “før der opstår spændinger som følge af det”. Eksempel: Ruf mich an, bevor du gehst. = “Ring til mig, før du går.” daraus består af da(r)- + aus og betyder her “som følge af det”. I forbindelsen daraus entstehen viser det, at spændingerne udvikler sig fra den situation, der omtales. daraus er derfor ikke det samme som det mere generelle dort (“der”). Spannungen er flertalsformen af substantivet die Spannung, “spænding”. Her handler flertallet om spændinger som et muligt resultat; formen er ikke et verbum. Eksempel: Zwischen ihnen entstehen Spannungen. = “Der opstår spændinger mellem dem.” entstehen betyder “opstå” eller “blive til”. I den faste sætning er formen præsens, 3. person flertal: subjektet Spannungen får formen entstehen. Infinitiven har også formen entstehen; her viser placeringen i ledsætningen og subjektet dog, at formen er det finitte verbum. Sammenlign Eine Spannung entsteht. = “Der opstår en spænding.” Samlet bygges sætningen sådan op: Es ist besser (“det er bedre”) + das zu klären (“at få det afklaret”) + bevor-ledsætningen daraus Spannungen entstehen (“før der som følge af det opstår spændinger”). Hele betydningen er derfor: “Det er bedre at få det her løst, før det udvikler sig til spændinger.”