En høflig løsning på en fejlplaceret pakke | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ein Paket für meine Wohnung wurde vor deiner Tür abgestellt.

   En pakke til min lejlighed blev stillet uden for din dør.

   Paket

   pakke

   für

   til

   Wohnung

   lejlighed

   wurde … abgestellt

   blev stillet

   vor

   uden for

   Tür

   dør

   Uddybende forklaring

   Paket betyder her en pakke. Substantivet er intetkøn: das Paket; flertal er die Pakete. Eksempel: Das Paket ist schwer. – Pakken er tung. für betyder her “til” i betydningen bestemt for eller beregnet til nogen eller noget. Det styrer akkusativ: für meine Wohnung betyder “til min lejlighed”. Det er ikke det samme som zu, som ofte angiver bevægelse hen til et sted eller en person. Wohnung betyder “lejlighed”. Det er et feminint substantiv: die Wohnung; flertal er die Wohnungen. Efter für står den feminine form i akkusativ, men meine ser her ud som nominativ, fordi femininum har samme form i nominativ og akkusativ: meine Wohnung. wurde er datidsformen af werden for ental i 3. person. Sammen med perfektum participium danner den passiv i datid: wurde abgestellt = “blev stillet”. Passiven fremhæver det, der blev placeret, mens den, der placerede det, ikke nævnes. Wurde alene betyder ikke “blev stillet”; den betydning opstår sammen med abgestellt. abgestellt er perfektum participium af det separable præfiksverbum abstellen, “at stille eller placere”. I denne sætning beskriver det, at pakken blev placeret et sted. Eksempel: Ich stelle die Tasche ab. – Jeg stiller tasken fra mig. I passiv bliver mønstret Die Tasche wird abgestellt (tasken bliver stillet) og i datid Die Tasche wurde abgestellt (tasken blev stillet). vor betyder her “uden for” i en stedangivelse. Ved en placering styrer vor dativ: vor deiner Tür betyder “uden for din dør”. Det adskiller sig fra brugen ved bevægelse mod et sted, hvor vor kan stå med akkusativ, for eksempel Ich stelle es vor die Tür. – Jeg stiller det uden for døren. Tür betyder “dør”. Det er et feminint substantiv: die Tür; flertal er die Türen. I vor deiner Tür står deiner i dativ, fordi vor her beskriver en fast placering. Det possessive ord viser, at døren hører sammen med den person, der tiltales; den konkrete ejer angives som “din” i oversættelsen. Hele strukturen er Ein Paket für meine Wohnung + wurde abgestellt + vor deiner Tür: En pakke, som er bestemt til min lejlighed, blev stillet uden for din dør. Ein Paket er sætningens grammatiske subjekt, men passiven nævner ikke, hvem der stillede pakken. Formen wurde ... abgestellt placerer hændelsen i datid.

2. Ich habe es bemerkt und für dich neben die Tür gestellt.

   Jeg opdagede den og stillede den ved døren til dig.

   Ich habe

   jeg har

   es

   den

   bemerkt

   opdaget

   und

   og

   für dich

   til dig

   neben

   ved siden af

   die Tür

   døren

   gestellt

   stillet

   Uddybende forklaring

   Ich habe kombinerer subjektet Ich med hjælpeverbet habe. Sammen med perfektum participiumet bemerkt danner det perfektum: Ich habe ... bemerkt = »jeg har ... opdaget«. haben bøjes efter personen: ich habe, men for eksempel sie hat. es er et personligt stedord i akkusativ, neutrum ental. Her henviser det til pakken fra konteksten, og det er det, der blev opdaget. Formen es viser ikke selv, om referenten er en person eller en ting; her støttes betydningen af den faste oversættelse og konteksten. Eksempel: Ich sehe es. — »Jeg ser den/det.« bemerkt er perfektum participium af bemerken (»at opdage, bemærke«). Det står efter habe i denne hovedsætning. Kæden er bemerken → bemerkte (præteritum) → hat bemerkt (perfektum). Her beskriver formen en allerede udført opdagelse. und forbinder de to handlinger uden i sig selv at fastslå en bestemt tidsrækkefølge. Det gentager ikke subjektet, så Ich gælder også for den anden handling. für dich består af præpositionen für og stedordet dich. für styrer akkusativ, og dich er akkusativformen af du; betydningen her er, at placeringen sker til fordel for eller på vegne af dig. Sammenlign du som subjekt med für dich efter für: Du wartest. — »Du venter.« Ich kaufe das für dich. — »Jeg køber det til dig.« neben betyder »ved siden af«. Ved en placering med bevægelse til et sted står det følgende led her i akkusativ: neben die Tür. Ved en allerede fast placering bruges normalt dativ: Es steht neben der Tür. — »Den står ved siden af døren.« Det er altså retningen mod placeringen i gestellt, der forklarer akkusativen i den faste sætning. die Tür betyder »døren«. Tür er et feminint substantiv; efter neben i denne retningsbetydning er artiklen akkusativ, men for femininum ser den ud som nominativ: die Tür. I dativ ville man sige der Tür, som i eksemplet neben der Tür. gestellt er perfektum participium af stellen, »at stille eller placere«. stellen beskriver en handling, hvor noget bringes hen og sættes; det adskiller sig nyttigt fra stehen, »at stå«, som beskriver tilstanden. Eksempel: Ich stelle die Tasche neben die Tür. — »Jeg stiller tasken ved siden af døren.« Hele konstruktionen er Ich habe es bemerkt und für dich neben die Tür gestellt. Første del betyder »Jeg har opdaget den«, og den anden betyder »[jeg] har stillet den ved siden af døren til dig«. habe bærer hjælpeverbet for begge perfektumhandlinger, mens bemerkt og gestellt står som participier. Samlet bliver betydningen ifølge den faste oversættelse: »Jeg opdagede den og stillede den ved døren til dig.«

3. Ich hatte gehofft, dass es nicht verloren gegangen war.

   Jeg håbede, at den ikke var blevet væk.

   Ich

   jeg

   hatte gehofft

   havde håbet

   dass es

   at den

   verloren gegangen

   blevet væk

   war

   var

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er subjektet, altså den person, der håbede. Formen er 1. person ental af pronomenet; sammenlign du (“du”) og wir (“vi”). hatte gehofft er datids pluskvamperfektum af hoffen (“at håbe”): hatte + perfektum participium gehofft. Det placerer håbet før et andet fortidigt tidspunkt. I en hovedsætning kan man fx sige: Ich hatte gehofft. — “Jeg havde håbet.” dass es indleder ledsætningen og betyder her “at den”. dass betyder “at” som underordnende forbindelsesord. es er et tysk pronomen i neutrum, og den faste oversættelse samt den foregående kontekst identificerer her referenten som den allerede omtalte genstand; på dansk gengives den derfor som den. verloren gegangen hører sammen som perfektum participium af verloren gehen (“at blive væk” eller “at gå tabt”). Den almindelige formkæde er verloren gehen – ging verloren – ist verloren gegangen. Her står participiet i en sammensat fortidsform. verloren er ikke her et selvstændigt bøjet udsagnsled, men en del af udtrykket verloren gehen. war er præteritum af hjælpeverbet sein (“at være”). I denne ledsætning står det efter participiet, fordi tysk normalt placerer det finitte verbum sidst i en dass-sætning: ..., dass es verloren gegangen war. Kombinationen verloren gegangen war svarer her til “var blevet væk” og viser, at det at være blevet væk lå før det fortidige håb. Samlet bygges sætningen sådan op: Ich hatte gehofft = “Jeg havde håbet”, og dass es verloren gegangen war = “at den var blevet væk”. Hele betydningen er derfor: “Jeg håbede, at den ikke var blevet væk.” Det lille nicht i den faste tyske sætning står foran verloren gegangen og negerer dette forhold; det er ikke medtaget i de valgte fraseopslag, men er afgørende for den samlede betydning.

4. Wahrscheinlich gab es nur eine Verwechslung bei den Etiketten.

   Der var nok bare sket en forveksling af etiketter.

   Wahrscheinlich

   sandsynligvis

   gab es

   der var

   nur

   kun; bare

   Verwechslung

   forveksling

   bei

   ved; i forbindelse med

   Etiketten

   etiketterne

   Uddybende forklaring

   Wahrscheinlich betyder her, at udsagnet fremstilles som sandsynligt, ikke som sikkert. Det er et sætningsadverbium og kan stå først: Wahrscheinlich kommt er morgen. — »Han kommer sandsynligvis i morgen.« gab es er datidsformen af den upersonlige konstruktion es gibt — »der er« eller »der findes«. Her bruges præteritum: Es gab ein Problem. — »Der var et problem.« Når et andet led står først, kommer verbet før es: Wahrscheinlich gab es .... es er her et formelt, upersonligt subjekt; det henviser ikke til en bestemt ting. nur begrænser udsagnet til én forklaring eller ét forhold: »kun« eller i denne sammenhæng naturligt »bare«. Det ændrer ikke selve betydningen af gab es; sammen med resten siger det, at der sandsynligvis kun var tale om en forveksling. Verwechslung er et feminint substantiv og betyder en forveksling eller sammenblanding. I sætningen står det i ental akkusativ efter es gab: eine Verwechslung. Formen ser ud som nominativ, fordi feminine substantiver har samme form i nominativ og akkusativ ental; her viser konstruktionen med es gab dog akkusativ. Den ubestemte artikel eine viser substantivets feminine ental, mens nur eine i denne sammenhæng begrænser udsagnet til én forveksling. Den beslægtede handling udtrykkes med verbet verwechseln: Ich habe die Namen verwechselt. — »Jeg forvekslede navnene.« bei står her med dativ og angiver den sammenhæng eller det område, som forvekslingen vedrører: »ved«, »med« eller »i forbindelse med«. Eksemplet Bei den Namen gab es eine Verwechslung. betyder »Der var en forveksling med navnene.« Etiketten er flertal af Etikett, »etiket«. Efter bei står den bestemte artikel i dativ flertal som den: bei den Etiketten — »ved etiketterne« eller »i forbindelse med etiketterne«. Substantivet Etiketten står her i flertal; denne form bruges også efter dativartiklen i flertal, fordi flertalsformen allerede ender på -n. Samlet bygges sætningen sådan op: Wahrscheinlich gør udsagnet sandsynligt; gab es siger, at noget fandtes eller forekom i datid; nur eine Verwechslung begrænser det til én forveksling; og bei den Etiketten angiver, at den vedrørte etiketterne. Hele betydningen er: »Der var nok bare sket en forveksling af etiketter.«

5. Ich kann in ein paar Minuten vorbeikommen und es abholen.

   Jeg kan komme forbi om et par minutter for at hente den.

   Ich kann

   jeg kan

   in ein paar Minuten

   om et par minutter

   vorbeikommen

   komme forbi

   es

   den

   abholen

   hente

   Uddybende forklaring

   Ich kann: kann er nutidsformen af können i 1. person ental. Her udtrykker det mulighed eller evne: “jeg kan”. Efter et modalverbum står det andet verbum i infinitiv: Ich kann ... vorbeikommen und ... abholen. Sammenlign ich kann med du kannst og er/sie kann; formen ændrer sig efter personen. in ein paar Minuten: Dette angiver, hvornår handlingen kan ske: “om et par minutter”. in bruges her om et fremtidigt tidspunkt, der ligger få minutter fremme. ein paar betegner her et lille antal, og Minuten er flertal af Minute. vorbeikommen: vorbeikommen betyder “komme forbi”. Det er et separabelt verbum med grundformen vorbeikommen; i infinitiv efter kann står det samlet. I en hovedsætning uden modalverbum kan præfikset skilles: Ich komme morgen vorbei. — “Jeg kommer forbi i morgen.” es: Dette er et personligt pronomen i akkusativ, neutrum, og betyder her “den” som den genstand, der skal hentes. Den præcise genstand identificeres ikke entydigt af denne sætning alene, men den faste oversættelse viser, at der menes en bestemt genstand. es er ikke her subjektet; Ich er den, der udfører handlingerne. abholen: abholen betyder “hente” eller “hente og tage med”. Det står i infinitiv, fordi det afhænger af kann. Verbet er separabelt: uden modalverbum kan man sige Ich hole es ab. — “Jeg henter den.” Samlet betyder Ich kann in ein paar Minuten vorbeikommen und es abholen.: “Jeg kan komme forbi om et par minutter for at hente den.” Ich kann angiver muligheden, in ein paar Minuten placerer handlingen i den nærmeste fremtid, og vorbeikommen und es abholen forbinder de to handlinger. und forbinder infinitiverne vorbeikommen og abholen; es er objektet for abholen.

6. Ich kann es dir bringen, wenn das für dich einfacher ist.

   Jeg kan komme forbi med den, hvis det er nemmere for dig.

   Ich kann

   Jeg kan

   es

   den

   dir

   dig

   bringen

   komme forbi med

   wenn

   hvis

   das

   det

   für dich

   for dig

   einfacher

   nemmere

   ist

   er

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her “jeg kan”. kann er 1. person ental af können; sammen med infinitiven bringen danner det mønstret Ich kann + infinitiv: “jeg kan …”. Det er kann, ikke bringen, der viser personen i denne konstruktion. Eksempel: Ich kann warten. — “Jeg kan vente.” es er et personligt pronomen i akkusativ. Her henviser det til den genstand, som på dansk omtales som “den”; selve den tyske form es viser ikke alene, hvilken konkret genstand der menes. Akkusativformen bruges, fordi genstanden er det, der bringes. Eksempel: Ich sehe es. — “Jeg ser den/det.” dir betyder “dig” efter præpositionen eller verbets styring, der kræver dativ. du er grundformen for “du”, mens dir er dativformen: du — dir — “du” — “dig”. Eksempel: Ich helfe dir. — “Jeg hjælper dig.” bringen betyder grundlæggende “bringe” eller “tage med til et sted”. Her forstås det i den faste sammenhæng som at komme forbi med genstanden. Det er infinitiven efter kann, så den ændrer ikke form efter ich. Eksempel: Ich bringe das Buch. — “Jeg kommer med bogen.” wenn indleder her en betingelsesledsætning og betyder “hvis”. I en tysk ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst; derfor kommer ist efter einfacher. Mønstret er wenn + ... + verbum. Eksempel: Ich komme, wenn du Zeit hast. — “Jeg kommer, hvis du har tid.” das fungerer her som et pronomen med betydningen “det”. Det peger på den foreslåede handling eller løsning som noget, der kan være nemmere; det er ikke det samme som den bestemte artikel das foran et intetkønsnavneord. das som konjunktion skrives derimod dass og betyder “at”. für dich betyder “for dig”. für styrer akkusativ, men pronomenet dich er den form, der bruges efter denne præposition: du — dich — “du” — “dig”. Udtrykket angiver, hvem noget vurderes som nemmere for. einfacher betyder her “nemmere”. Det er komparativ af adjektivet einfach: einfach — einfacher — am einfachsten, altså “nem” — “nemmere” — “nemmest”. Det er einfach, ikke das eller dich, der får komparativformen. Eksempel: Dieser Weg ist einfacher. — “Denne vej er nemmere.” ist betyder “er”. Det er 3. person ental af sein og står sidst i denne wenn-ledsætning. Sammen med das danner det das ... ist: “det er …”. Hele opbygningen er Ich kann es dir bringen + wenn das für dich einfacher ist: “Jeg kan komme forbi med den, hvis det er nemmere for dig.” Første del angiver, hvad taleren kan gøre; anden del angiver betingelsen for tilbuddet. Konstruktionen kan genbruges med andre infinitiver, for eksempel Ich kann es dir erklären, wenn das für dich einfacher ist. — “Jeg kan forklare det for dig, hvis det er nemmere for dig.”

7. Das weiß ich zu schätzen, aber ich bin schon in der Nähe.

   Det sætter jeg pris på, men jeg er allerede i nærheden.

   Das

   det

   weiß … zu schätzen

   sætte pris på

   aber

   men

   bin

   er; være

   schon

   allerede

   Nähe

   nærhed

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og fungerer som et henvisende pronomen til det, taleren værdsætter. Formen das angiver her ikke i sig selv, hvilket konkret noget der henvises til; den konkrete henvisning er ikke specificeret i den faste sætning. weiß ... zu schätzen er den faste tyske konstruktion “sætte pris på”. weiß er en bøjet form af wissen i nutid, 1. person ental eller 3. person ental; her står den sammen med ich, så den betyder “jeg ved”. I konstruktionen etwas zu schätzen wissen udtrykkes værdsættelse, ikke blot viden om noget. Eksempel: Ich weiß deine Hilfe zu schätzen. — “Jeg sætter pris på din hjælp.” aber betyder “men” og forbinder her to udsagn med en kontrast: taleren værdsætter noget, men angiver derefter sin aktuelle placering. bin er 1. person ental af sein i nutid: ich bin — “jeg er”. Formen viser både subjektet ich og nutid. Eksempel: Ich bin zu Hause. — “Jeg er hjemme.” schon betyder her “allerede”. Det placerer tilstanden i forhold til et forventet eller relevant tidspunkt: taleren er allerede i nærheden. Det er ikke det samme som noch (“stadig” eller “endnu”), som beskriver, at en tilstand fortsætter. Nähe er et feminint navneord, der betyder “nærhed” eller “området tæt på”. I in der Nähe står det efter præpositionen in med den bestemte form der; hele udtrykket betyder “i nærheden”. Eksempel: Der Bahnhof ist in der Nähe. — “Banegården er i nærheden.” Samlet bliver Das weiß ich zu schätzen til “Det sætter jeg pris på”. aber markerer kontrasten, og ich bin schon in der Nähe betyder “jeg er allerede i nærheden”. Hele ytringen betyder derfor: “Det sætter jeg pris på, men jeg er allerede i nærheden.”

8. Ich lasse es vor meiner Tür, bis du hier bist.

   Jeg lader den stå ved min dør, indtil du kommer.

   Ich

   jeg

   lasse

   lader stå

   es

   den

   vor

   ved

   Tür

   dør

   bis

   indtil

   du

   du

   hier

   her

   bist

   er

   Uddybende forklaring

   Ich er det tyske personlige pronomen i 1. person ental: “jeg”. Det er subjektet, altså den person, der udfører handlingen. Sammenlign du for “du” og ich for “jeg”. lasse er 1. person ental i nutid af lassen. Her betyder lassen at lade noget blive stående eller blive på et sted. Mønstret ich lasse + genstand + sted kan genbruges, fx Ich lasse das Paket hier. – “Jeg lader pakken stå her.” Formen lasse viser både nutid og subjektet ich. es er et personligt pronomen i neutrum, her som genstand for lasse. Den faste oversættelse angiver det som “den”, men identificerer ikke nærmere, hvad pronomenet henviser til. Formen es ændrer sig ikke efter, om den mulige reference er tættere på eller længere væk; dens grammatiske form er neutrum ental. vor betyder her “ved/foran” i betydningen en placering. I vor meiner Tür beskriver det, hvor noget står. Ved en fast placering styrer vor dativ; ved bevægelse hen til et sted bruges normalt akkusativ. Sammenlign Das steht vor der Tür. – “Det står foran døren” – med Ich stelle es vor die Tür. – “Jeg stiller det foran døren.” Tür betyder “dør”. Det er et feminint substantiv: die Tür i grundformen. I den faste vending vor meiner Tür står det i dativ ental efter det stedangivende vor; derfor er den tilhørende form meiner i stedet for grundformens meine. bis betyder “indtil” og indleder her en underordnet tidsledsætning. Den angiver grænsen for, hvor længe handlingen gælder. Et genbrugeligt mønster er ..., bis ..., fx Ich warte, bis du kommst. – “Jeg venter, indtil du kommer.” du er det personlige pronomen for 2. person ental: “du”. Det er subjektet i ledsætningen efter bis. hier betyder “her” og angiver stedet i forhold til samtalesituationen. Det er et adverbium og bøjes ikke. I denne sætning knytter det sig til, at du er til stede på det relevante sted. bist er 2. person ental i nutid af sein (“at være”). Nutidsrækken er blandt andet ich bin, du bist, er/sie/es ist. Efter bis står det finitte verbum sidst i den tyske ledsætning: bis du hier bist. Hele sætningen bygges sådan op: Ich lasse es – “Jeg lader den stå”, vor meiner Tür – “ved min dør”, og bis du hier bist – “indtil du kommer”. Samlet betyder den: “Jeg lader den stå ved min dør, indtil du kommer.”