At strukturere en interaktiv workshop | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Der Workshop braucht Struktur, aber ich möchte, dass er interaktiv wirkt.

   Workshoppen har brug for struktur, men jeg vil gerne have, at den føles interaktiv.

   Workshop

   workshop

   braucht

   har brug for

   Struktur

   struktur

   ich möchte

   jeg vil gerne

   er

   den (workshoppen)

   interaktiv

   interaktiv

   wirkt

   virker

   Uddybende forklaring

   Workshop betyder her en workshop. Sammen med Der står substantivet som subjekt i nominativ ental; der viser maskulinum i denne grammatiske form, ikke et bestemt antal. Eksempel: Der Workshop beginnt. – “Workshoppen begynder.” braucht er 3. person ental i nutid af brauchen og betyder her “har brug for”. Mønstret etwas brauchen tager det, man har brug for, som objekt: Der Kurs braucht Zeit. – “Kurset har brug for tid.” Struktur er substantivet “struktur”. I Struktur brauchen står det uden artikel, fordi der tales om struktur som et ubestemt eller generelt behov, ikke om en bestemt struktur. brauchen forbindes altså her med Struktur som det, workshoppen har brug for. ich möchte betyder “jeg vil gerne”. möchte er den høflige ønskefor­m af mögen og bruges til at udtrykke et ønske; den bøjes efter subjektet: ich möchte, du möchtest, er/sie möchte. Her følges ønsket ikke af en infinitiv, men af en dass-sætning: Ich möchte, dass ... – “Jeg vil gerne have, at ...”. er er et pronomen i maskulinum ental, nominativ, og henviser her til der Workshop. Det er workshoppen, der beskrives i den efterfølgende sætning. Formen er bruges som subjekt; den tilsvarende akkusativform er ihn. interaktiv er et beskrivende adjektiv og betyder “interaktiv”. Efter verbet wirken står adjektivet prædikativt, så det får ingen endelse: Der Workshop wirkt interaktiv. Når adjektivet står foran et substantiv, kan det derimod få en endelse, for eksempel ein interaktiver Workshop. wirkt er 3. person ental i nutid af wirken, “at virke” eller “at fremstå”. I interaktiv wirken beskriver det, hvordan workshoppen opleves eller fremstår. I en dass-sætning står det bøjede verbum til sidst: ..., dass der Workshop interaktiv wirkt. Hele sætningen består først af Der Workshop braucht Struktur: workshoppen har brug for struktur. aber markerer derefter en kontrast. I ich möchte, dass er interaktiv wirkt udtrykker taleren ønsket om, at den samme workshop skal fremstå interaktiv. Samlet betyder den derfor: “Workshoppen har brug for struktur, men jeg vil gerne have, at den føles interaktiv.”

2. Wir können kurze Erklärungen mit praktischen Diskussionsaufgaben abwechseln.

   Vi kan skifte mellem korte forklaringer og praktiske diskussionsopgaver.

   Wir können

   vi kan

   kurze

   korte

   Erklärungen

   forklaringer

   praktischen

   praktiske

   Diskussionsaufgaben

   diskussionsopgaver

   abwechseln

   veksle / skifte

   Uddybende forklaring

   Wir können betyder “vi kan”. wir er første person flertal, og können er nutidsformen af modalverbet können med dette subjekt. I denne sætning udtrykker modalverbet mulighed eller evne; det fastslår ikke alene, at handlingen er planlagt. I en tysk hovedsætning står det bøjede modalverbum normalt på anden plads, mens det andet verbum står som infinitiv til sidst. kurze beskriver Erklärungen som korte. Grundformen er kurz; her står adjektivet foran et substantiv i flertal, uden artikel, og får formen kurze i akkusativ flertal. Eksempel: Wir machen kurze Pausen. — “Vi holder korte pauser.” Erklärungen betyder “forklaringer”. Grundformen er Erklärung, og Erklärungen er flertal. Her er ordet det direkte objekt: det er forklaringerne, som veksles med noget andet. praktischen beskriver Diskussionsaufgaben som praktiske eller anvendelsesorienterede. Grundformen er praktisch. mit styrer dativ, og fordi Diskussionsaufgaben er flertal, får adjektivet her dativ-flertalsformen praktischen. Diskussionsaufgaben betyder “diskussionsopgaver”. Entalsformen er Diskussionsaufgabe, og flertalsformen er Diskussionsaufgaben. Det er et sammensat substantiv med Diskussion og Aufgabe samt forbindelsesbogstavet -s-. Eksempel: Die Aufgabe ist praktisch. — “Opgaven er praktisk.” abwechseln betyder her “veksle” eller “skifte”. Som infinitiv følger det efter können. Konstruktionen etwas mit etwas abwechseln bruges til at sige, at man skifter mellem to ting; i en bøjet hovedsætning bliver verbet separeret, for eksempel: Wir wechseln Theorie mit Übungen ab. — “Vi veksler mellem teori og øvelser.” Samlet betyder sætningen: “Vi kan skifte mellem korte forklaringer og praktiske diskussionsopgaver.” kurze Erklärungen er det direkte objekt, mit praktischen Diskussionsaufgaben angiver det andet led i vekslingen, og abwechseln står som infinitiv efter modalverbet. Sætningen foreslår dermed en mulig måde, hvorpå vi kan organisere forløbet.

3. Das würde verhindern, dass die Teilnehmenden zu lange passiv zuhören.

   Det vil forhindre deltagerne i at lytte passivt for længe.

   Das würde

   det ville

   verhindern

   forhindre

   Teilnehmenden

   deltagerne

   zu lange

   for længe

   passiv

   passivt

   zuhören

   lytte

   Uddybende forklaring

   Das würde åbner med das, et pronomen hvis konkrete henvisning ikke fastslås af den givne sætning, og würde, konjunktiv II-formen af werden. Her udtrykker würde en mulig eller tænkt følge og svarer i denne oversættelse til »ville«. Mønstret Das würde ... kan genbruges om en mulig virkning: Das würde helfen. — »Det ville hjælpe.« verhindern betyder her »forhindre«. Det står som infinitiv efter würde; i mønstret würde + infinitiv står infinitiven normalt sidst i hovedsætningen. Verbet kan blandt andet forbindes med en dass-sætning: Das verhindert, dass sie warten. — »Det forhindrer, at de venter.« Teilnehmenden er en substantiveret form, der betyder »deltagere«. Den er flertal; den bestemte artikel die foran ordet viser i denne dass-sætning, at gruppen fungerer som subjekt. Som substantiveret participium bruges den ofte inkluderende om personer, der deltager. Formen har her endelsen -en i flertal; formen alene angiver ikke et bestemt køn. zu lange er et tidsudtryk, »for længe«. zu betyder her »for« og gør varigheden længere end det passende eller ønskede, ikke infinitivmarkøren i et udtryk som zu hören. Sammenlign Sie warten lange. — »De venter længe« — med Sie warten zu lange. — »De venter for længe.« passiv beskriver måden at lytte på og bruges her adverbielt med betydningen »passivt«. Den beskriver ikke deltagerne som personer, men deres måde at udføre handlingen på. Som adverbialt brugt adjektiv får passiv ingen særlig endelse her: aktiv zuhören betyder »lytte aktivt«, mens passiv zuhören betyder »lytte passivt«. zuhören er infinitiven af det adskillelige verbum zuhören, »lytte«. Verbet bruges typisk med en person i dativ, når den lyttede person nævnes, for eksempel Ich höre dir zu. — »Jeg lytter til dig.« I den faste sætning nævnes ingen sådan lyttemodtager; die Teilnehmenden er i stedet subjektet for zuhören i dass-sætningen. Samlet er strukturen Das würde verhindern, dass ...: »Det ville forhindre, at ...«. I den underordnede dass-sætning står verbet zuhören til sidst, mens die Teilnehmenden er dem, der lytter, og zu lange samt passiv beskriver henholdsvis varigheden og måden. Hele udsagnet betyder derfor: »Det ville forhindre deltagerne i at lytte passivt for længe.«

4. Dadurch sehen wir auch, welche Ideen noch geklärt werden müssen.

   Det gør det også muligt for os at se, hvilke idéer der kræver en afklaring.

   Dadurch

   derved

   sehen

   se

   welche

   hvilke

   Ideen

   idéer

   noch

   stadig

   geklärt werden müssen

   skal afklares

   Uddybende forklaring

   Dadurch betyder her “derved” eller “som følge af det”. Det peger på en allerede nævnt handling eller situation og viser dens resultat. Et genbrugeligt mønster er Dadurch + verballed: “Som følge af det …”. sehen er verbet sehen (“at se”). Her står det i nutid, 1. person flertal: wir sehen; formen sehen er samtidig infinitiven. Eksempel: Wir sehen das Problem. — “Vi ser problemet.” welche betyder her “hvilke” og indleder den indirekte spørgende del welche Ideen .... Formen hører sammen med det efterfølgende flertalsord Ideen; i andre sammenhænge kan former som welcher, welches og welchen bruges afhængigt af grammatisk køn, tal og kasus. Ideen betyder “idéer”. Entalsformen er die Idee, og flertalsformen er die Ideen; flertallet får altså endelsen -n. Eksempel: Wir sammeln Ideen. — “Vi samler idéer.” noch betyder her “stadig” og viser, at afklaringen endnu ikke er afsluttet. Det kan også betyde “endnu” i andre sammenhænge, men her passer betydningen “stadig” til idéer, der fortsat mangler afklaring. geklärt werden müssen er en passiv konstruktion med modalverbet müssen. geklärt er perfektum participium af klären (“at afklare”), werden danner passiven, og müssen udtrykker nødvendighed: idéerne skal afklares. I en ledsætning står de infinitte verbalformer til sidst, og modalverbet står efter passivkonstruktionen. Sammenlign Die Fragen müssen geklärt werden. — “Spørgsmålene skal afklares.” Hele sætningen samler delene sådan: Dadurch sehen wir auch betyder “derved kan vi også se”, og welche Ideen noch geklärt werden müssen betyder “hvilke idéer der stadig skal afklares”. Den samlede betydning er: “Det gør det også muligt for os at se, hvilke idéer der kræver en afklaring.”

5. Wir sollten die Ziele festlegen, bevor wir Übungen auswählen.

   Vi bør fastlægge målene, før vi vælger øvelser.

   Wir sollten

   vi bør

   Ziele

   mål

   festlegen

   fastlægge

   bevor wir

   før vi

   Übungen

   øvelser

   auswählen

   vælge

   Uddybende forklaring

   Wir sollten betyder her “vi bør” og udtrykker en anbefaling eller noget, der anses for hensigtsmæssigt. sollten er en bøjet form af sollen; i denne betydning står den sammen med infinitiven festlegen, som kommer senere i hovedsætningen. Et nyttigt mønster er: Wir sollten + infinitiv. Eksempel: Wir sollten beginnen. — “Vi bør begynde.” Ziele betyder her “mål”. Det er flertal af das Ziel; flertalsformen Ziele ser ens ud i nominativ og akkusativ. Her er Ziele det, som skal fastlægges, og står derfor som genstandsled efter festlegen. festlegen betyder “fastlægge” eller “beslutte”. Det er et deleligt verbum: i en hovedsætning kan det stå som Wir legen die Ziele fest. — “Vi fastlægger målene.” Som infinitiv står det samlet efter sollten, som i Wir sollten die Ziele festlegen. bevor wir indleder en underordnet tidsangivelse: “før vi”. bevor placerer det finitte verbum sidst i ledsætningen. Mønstret er bevor + subjekt + ... + verbum. Her er wir subjektet i denne ledsætning; det er ikke i sig selv en gentagelse af en bestemt person ud over det, der allerede udtrykkes af formen. Übungen betyder “øvelser”. Det er flertal af die Übung, og her er det genstandsled til auswählen. Som med Ziele er flertalsformen her den samme i nominativ og akkusativ. auswählen betyder “vælge” eller “udvælge”. Det er et deleligt verbum. I en hovedsætning kan man sige Wir wählen Übungen aus. — “Vi vælger øvelser.” I den underordnede sætning står den finitte form samlet sidst: bevor wir Übungen auswählen. Samlet betyder Wir sollten die Ziele festlegen, bevor wir Übungen auswählen.: “Vi bør fastlægge målene, før vi vælger øvelser.” Hovedsætningen udtrykker anbefalingen, mens bevor-ledsætningen angiver, at valget af øvelser skal ske senere end fastlæggelsen af målene.

6. Sonst können die Aktivitäten interessant wirken, aber ziellos sein.

   Ellers kan aktiviteterne virke interessante, men de mangler fokus.

   Sonst

   ellers

   können

   kan

   die Aktivitäten

   aktiviteterne

   interessant

   interessante

   wirken

   virke

   aber

   men

   ziellos

   uden mål eller fokus

   sein

   være

   Uddybende forklaring

   Sonst betyder her “ellers”. Det er et adverbium, som her står først og knytter udsagnet til den omgivende tanke. Eksempel: Sonst wird es schwierig. — “Ellers bliver det svært.” können er her nutidsformen af modalverbet können i 3. person flertal, fordi subjektet er die Aktivitäten. Grundformen er også können; i nutid hedder det for eksempel ich kann, du kannst, wir können og ihr könnt. Her udtrykker det mulighed: aktiviteterne kan virke sådan, men det fremstilles ikke som sikkert. Et modalverb står sammen med et andet verbums infinitiv: Die Übungen können helfen. — “Øvelserne kan hjælpe.” die Aktivitäten betyder “aktiviteterne”. Aktivitäten er flertal af Aktivität, og die er her den bestemte artikel i flertal. Artiklen angiver bestemthed; flertallet fremgår af substantivets form. Eksempel: Die Aktivitäten beginnen morgen. — “Aktiviteterne begynder i morgen.” interessant er et beskrivende adjektiv med betydningen “interessant”. I interessant wirken står adjektivet prædikativt efter wirken, så det får ingen adjektivendelse: Die Aktivitäten wirken interessant. — “Aktiviteterne virker interessante.” Det er interessant, ikke Aktivitäten, der er adjektivet. wirken betyder her “virke” eller “fremstå”. Efter modalverbet können står det som infinitiv. Mønstret etwas wirkt + adjektiv beskriver, hvordan noget fremstår, uden nødvendigvis at fastslå, at egenskaben er permanent. Eksempel: Der Plan wirkt klar. — “Planen virker klar.” aber betyder “men” og forbinder to egenskaber, der står i kontrast. Her står det mellem beskrivelsen interessant wirken og ziellos sein. ziellos betyder her “uden mål eller fokus”. Det er dannet med Ziel (“mål”) og endelsen -los, som i denne type ord udtrykker fravær. Som prædikativt adjektiv står det uden endelse i ziellos sein. Eksempel: Die Diskussion ist ziellos. — “Diskussionen er uden mål eller fokus.” sein er infinitiven af sein, “at være”. Den står til sidst i den anden del, fordi modalverbet können styrer infinitiverne wirken og sein: können ... wirken ... sein. ziellos sein beskriver her de samme aktiviteter som første del. Samlet er strukturen Sonst können [subjekt] [egenskab 1] wirken, aber [egenskab 2] sein: “Ellers kan aktiviteterne virke interessante, men være uden mål eller fokus.” können gør begge beskrivelser mulige snarere end sikre, og aber stiller det interessante udtryk over for det, at aktiviteterne mangler et klart mål eller fokus.

7. Das wichtigste Ziel ist, unter Unsicherheit bessere Entscheidungen zu treffen.

   Det vigtigste mål er at træffe bedre beslutninger under usikkerhed.

   wichtigste

   vigtigste

   Ziel

   mål

   Unsicherheit

   usikkerhed

   bessere

   bedre

   Entscheidungen

   beslutninger

   treffen

   træffe (en beslutning)

   Uddybende forklaring

   wichtigste betyder her “vigtigste” og er superlativformen af wichtig (“vigtig”). Kæden er wichtig – wichtiger – am wichtigsten; foran et substantiv bruges den attributive form, som i das wichtigste. I Das wichtigste Ziel står formen foran et intetkønssubstantiv i ental i nominativ og får endelsen -e. Ziel betyder “mål”. Det er intetkøn: das Ziel, flertal die Ziele. I denne sætning er Ziel kerne i subjektet Das wichtigste Ziel, som forbindes med ist. Unsicherheit betyder “usikkerhed”. Her indgår ordet i unter Unsicherheit, hvor unter beskriver en omstændighed eller tilstand og derfor tager dativ. Substantivet er hunkøn: die Unsicherheit. Uden artikel er kasus ikke synlig på selve substantivet. bessere betyder “bedre” og er komparativformen af gut: gut – besser – am besten. Her beskriver bessere Entscheidungen. Fordi substantivet står i flertal uden artikel, får det attributive adjektiv endelsen -e i denne akkusativiske pluralgruppe. Eksempel: Wir brauchen bessere Informationen. — “Vi har brug for bedre oplysninger.” Entscheidungen betyder “beslutninger”. Ental er die Entscheidung, og flertal er die Entscheidungen. Her er det akkusativisk flertal og objekt for treffen. Sammen med treffen danner det den almindelige tyske forbindelse eine Entscheidung treffen / Entscheidungen treffen, “at træffe en beslutning / beslutninger”. treffen betyder her “træffe” i forbindelsen “træffe beslutninger”. Det er infinitiven af treffen; en nyttig formkæde er treffen – trifft – traf – hat getroffen. I konstruktionen ist, ... zu treffen står infinitiven med zu, fordi den indgår i en infinitivgruppe med zu. Eksempel: Sie trifft eine Entscheidung. — “Hun træffer en beslutning.” Hele strukturen er Das wichtigste Ziel ist, [unter Unsicherheit] [bessere Entscheidungen zu treffen]. Das wichtigste Ziel er “det vigtigste mål”, og ist forbinder dette subjekt med infinitivgruppen. Infinitivgruppen angiver, hvad målet er: at træffe bedre beslutninger under usikkerhed. Den samlede betydning er derfor: “Det vigtigste mål er at træffe bedre beslutninger under usikkerhed.”

8. Dann wären Szenarien mit unvollständigen Informationen angemessen.

   Så ville scenarier med ufuldstændige oplysninger være passende.

   Dann

   så

   wären

   ville være

   Szenarien

   scenarier

   mit

   med

   unvollständigen

   ufuldstændige

   Informationen

   oplysninger

   angemessen

   passende

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og knytter udsagnet til en betingelse eller konklusion: “så ville …”. Det kan også betyde “derefter” i en tidsmæssig rækkefølge, men det er ikke betydningen i denne sætning. wären er en bøjet form af sein (“at være”). Det er Konjunktiv II, 3. person flertal, og udtrykker her en hypotetisk eller betinget situation: “ville være”. Sammenlign sie sind (“de er”) med sie wären (“de ville være”). Eksempel: Das wäre hilfreich. — “Det ville være nyttigt.” Szenarien er flertal af das Szenario (“scenariet”). Formen viser her, at der er tale om flere scenarier. Eksempel: Wir prüfen mehrere Szenarien. — “Vi undersøger flere scenarier.” mit betyder “med” og styrer dativ. Derfor står det følgende nominalled i dativ: mit unvollständigen Informationen. unvollständigen er den bøjede form af adjektivet unvollständig (“ufuldstændig”). Det beskriver Informationen og står i dativ flertal efter mit; endelsen -en markerer denne placering i nominalleddet. Eksempel: mit vollständigen Informationen — “med fuldstændige oplysninger”. Informationen er flertal af die Information (“oplysningen” eller “informationen”). Her betyder det “oplysninger” og er det, som beskrives som unvollständig. Eksempel: Die Informationen fehlen. — “Oplysningerne mangler.” angemessen betyder “passende” eller “hensigtsmæssig”. Her står adjektivet som prædikativ efter wären, så det bøjes ikke efter Szenarien: Die Szenarien wären angemessen — “Scenarierne ville være passende”. Samlet består sætningen af Dann (“så”), wären (“ville være”), subjektet Szenarien, præpositionsleddet mit unvollständigen Informationen (“med ufuldstændige oplysninger”) og det prædikative adjektiv angemessen. Den samlede betydning er: “Så ville scenarier med ufuldstændige oplysninger være passende.”