Konstruktiv håndtering af modstand i workshops | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Einige Teilnehmende könnten Widerstand leisten, weil das Thema ihre bisherigen Gewohnheiten infrage stellt.

   Nogle deltagere vil måske gøre modstand, fordi emnet udfordrer deres nuværende vaner.

   Einige

   nogle

   Teilnehmende

   deltagere

   könnten

   vil måske kunne

   Widerstand leisten

   gøre modstand

   Thema

   emne

   bisherigen

   hidtidige

   Gewohnheiten

   vaner

   infrage stellt

   udfordrer

   Uddybende forklaring

   Einige betyder her, at der er tale om flere, men ikke om alle deltagerne. Det er en ubøjet form, som bruges foran et flertal. Sammenlign einige Fragen = nogle spørgsmål og einige Zeit = noget tid; betydningen afhænger af sammenhængen. Teilnehmende er et substantiveret participium og betyder personer, der deltager. Formen bruges kønsneutralt om en eller flere deltagere; flertallet ses her blandt andet på Einige. Som nyttigt mønster kan man sammenligne Teilnehmende med die Teilnehmenden = deltagerne. könnten er konjunktiv II af können og udtrykker her en mulig eller forventet situation: „kan måske“. Det er ikke den almindelige nutidsform können, som typisk udtrykker evne eller mulighed mere direkte. Eksempel: Sie könnten später kommen. — De kunne måske komme senere. Widerstand leisten er en fast verbforbindelse, bogstaveligt „yde modstand“, og bruges om at modsætte sig noget. leisten har her ikke betydningen „præstere“ eller „have råd til“; betydningen kommer fra forbindelsen med Widerstand. Eksempel: Die Gruppe leistet Widerstand. — Gruppen gør modstand. Thema betyder emne eller tema. Det er et intetkønsord: das Thema; flertallet er Themen. I denne sætning er das Thema den grammatiske aktør for den senere handling: emnet udfordrer vanerne. bisherigen betyder hidtidige eller indtil nu gældende. Det er den bøjede form af adjektivet bisherig, og endelsen -en passer her til et flertalsord efter det possessive ord ihre: ihre bisherigen Gewohnheiten. Eksempel: ihre bisherigen Erfahrungen — deres hidtidige erfaringer. Gewohnheiten er flertal af Gewohnheit, „vane“. Her er det, der bliver udfordret. Entalsformen er die Gewohnheit, mens flertalsformen er die Gewohnheiten; eksemplet eine Gewohnheit betyder „en vane“. infrage stellt kommer af det adskillelige verbum infrage stellen, „at sætte spørgsmålstegn ved“ eller „udfordre“. I hovedsætningen ville man sige Das Thema stellt ihre Gewohnheiten infrage; i ledsætningen står den bøjede verbform til sidst, mens præfikset står lige foran den: ..., weil das Thema ihre bisherigen Gewohnheiten infrage stellt. Det er ikke det samme som blot fragen = spørge. Samlet er strukturen: Einige Teilnehmende — nogle deltagere — könnten Widerstand leisten — vil måske gøre modstand — weil — fordi — das Thema ihre bisherigen Gewohnheiten infrage stellt — emnet udfordrer deres hidtidige vaner. Hele sætningen betyder derfor: „Nogle deltagere vil måske gøre modstand, fordi emnet udfordrer deres nuværende vaner.“

2. Widerstand ist wahrscheinlich, wenn sie das Gefühl haben, für frühere Entscheidungen verantwortlich gemacht zu werden.

   Der er sandsynligvis modstand, hvis de føler, at de får skylden for tidligere beslutninger.

   Widerstand

   modstand

   wahrscheinlich

   sandsynligvis

   wenn

   hvis

   das Gefühl haben

   have følelsen af

   frühere

   tidligere

   Entscheidungen

   beslutninger

   verantwortlich

   ansvarlig

   gemacht zu werden

   at blive gjort

   Uddybende forklaring

   Widerstand betyder her “modstand” og er et hankønsord: der Widerstand. Det bruges om modstand mod en idé, ændring eller fremgangsmåde. Eksempel: Die Mitarbeitenden zeigen Widerstand. – “Medarbejderne viser modstand.” wahrscheinlich betyder her “sandsynligvis”. I Widerstand ist wahrscheinlich står det som et prædikativt adjektiv efter sein; denne brug beskriver modstand som sandsynlig, og formen ændres ikke. Det tilsvarende mindre sikre ord er möglicherweise – “muligvis”. wenn indleder her en betingelsesledsætning: “hvis”. I den del af ledsætningen, der hedder wenn sie das Gefühl haben, står det finitte verbum haben til sidst. wenn kan også betyde “når” i andre sammenhænge, men her angiver den betingelsen “hvis”. das Gefühl haben er en brugbar konstruktion med betydningen “have følelsen af”. das Gefühl er et intetkønsord, og haben er verbet “at have”. I hovedsætningen ville man sige Sie haben das Gefühl ... – “De har følelsen af ...”. Her er haben bøjet i 3. person flertal, fordi subjektet er sie (“de”). frühere betyder her “tidligere”. Det er den bøjede form af adjektivet früher foran Entscheidungen. Da Entscheidungen er flertal og står efter für, som styrer akkusativ her, får adjektivet formen frühere. Sammenlign frühere Entscheidung – “tidligere beslutning” – og früheren Entscheidungen efter en præposition, der styrer dativ, for eksempel mit früheren Entscheidungen – “med tidligere beslutninger”. Entscheidungen er flertal af substantivet die Entscheidung, “beslutning”. Ordet hænger sammen med verbet entscheiden, “at beslutte”, men substantivet skal læres som sin egen form. Ental: eine Entscheidung; flertal: Entscheidungen. verantwortlich betyder “ansvarlig”. I für ... verantwortlich betyder konstruktionen “ansvarlig for ...”: für frühere Entscheidungen verantwortlich – “ansvarlig for tidligere beslutninger”. Adjektivet står her prædikativt som del af konstruktionen med machen og får derfor ingen adjektivendelse. Det nært beslægtede modsatte ord er unverantwortlich, “uansvarlig”. gemacht zu werden betyder her “at blive gjort”. gemacht er perfektum participium af machen, “at gøre”, og zu werden betyder “at blive”. Sammen med verantwortlich får man für etwas verantwortlich gemacht werden, “at blive holdt ansvarlig for noget” eller “at få skylden for noget”. Den passive form gør de personer, der føler noget, til dem, der modtager behandlingen; hvem der giver dem skylden, siges ikke her. Hele strukturen er Widerstand ist wahrscheinlich, wenn ...: “Modstand er sandsynlig, hvis ...”. I betingelsesleddet har sie das Gefühl, at de für frühere Entscheidungen verantwortlich gemacht werden. Den fulde betydning bliver derfor: “Der er sandsynligvis modstand, hvis de føler, at de får skylden for tidligere beslutninger.”

3. Wir sollten die Sitzung auf Systeme statt auf Einzelpersonen ausrichten.

   Vi bør tilrettelægge sessionen med fokus på systemer frem for enkeltpersoner.

   Wir sollten

   vi bør

   Sitzung

   session

   Systeme

   systemer

   statt

   i stedet for

   Einzelpersonen

   enkeltpersoner

   ausrichten

   tilrettelægge; rette mod

   Uddybende forklaring

   Wir sollten betyder her “vi bør”. Wir er 1. person flertal, altså taleren sammen med andre. sollten er en form af modalverbet sollen, brugt her til en anbefaling; den efterfølges af infinitiven ausrichten sidst i sætningen. Sammenlign: Wir sollen gehen. = “Vi skal gå.” og Wir sollten gehen. = “Vi bør gå.” Sitzung betyder “session” eller “møde” i denne sammenhæng. die Sitzung er akkusativ ental, fordi Sitzung er genstand for ausrichten; die passer her til et feminint navneord i ental. Flertal er Sitzungen. Systeme betyder “systemer”. Det er flertal af System, og her står det som akkusativ efter auf i mønstret etwas auf etwas ausrichten. Ental er System, flertal Systeme. statt betyder “i stedet for” og opstiller et alternativ eller en kontrast. Her gentages præpositionen auf, så mønstret er etwas auf A statt auf B ausrichten: at rette noget mod A frem for mod B. Einzelpersonen betyder “enkeltpersoner”. Det er flertal af Einzelperson. I den bestemte form er akkusativ flertal die Einzelpersonen, men efter auf står flertallet her uden artikel: auf Einzelpersonen. Ordet betegner personer betragtet enkeltvis, i kontrast til Systeme. ausrichten betyder her “tilrettelægge” eller “rette noget mod”. Det er et separabelt verbum: i en finit sætning kan det stå som richtet ... aus, mens infinitiven er ausrichten. Et nyttigt mønster er etwas auf ein Ziel ausrichten — “at rette noget mod et mål”. Sammen danner delene Wir sollten die Sitzung auf Systeme statt auf Einzelpersonen ausrichten betydningen: “Vi bør tilrettelægge sessionen med fokus på systemer frem for enkeltpersoner.” Konstruktionen med auf ... statt auf ... angiver, hvad sessionen bør orienteres mod, mens statt markerer det fravalgte alternativ.

4. Das verringert Abwehrhaltungen und lädt zu einer ehrlicheren Diskussion ein.

   Det mindsker forsvarsreaktioner og lægger op til en mere ærlig diskussion.

   Das

   det

   verringert

   mindsker

   Abwehrhaltungen

   forsvarsreaktioner

   lädt … ein

   lægger op til

   ehrlicheren

   mere ærlig

   Diskussion

   diskussion

   Uddybende forklaring

   Das er et demonstrativt pronomen i neutrum ental. Her fungerer det som subjekt og betyder “det”; den konkrete reference er ikke navngivet i sætningen, men konteksten støtter, at det peger tilbage på den foreslåede måde at fokusere samtalen på. Formen ændrer sig efter grammatisk køn, tal og kasus: das kan blandt andet være neutrum ental i nominativ eller akkusativ, mens dieser, diese og dieses er andre demonstrative former. verringert kommer af verringern og er 3. person ental i nutid. Endelsen -t passer her til subjektet Das: “det mindsker”. Verbet beskriver, at noget gør en mængde eller intensitet mindre. Eksempel: Die Pause verringert den Druck. — “Pausen mindsker presset.” Abwehrhaltungen er flertal af die Abwehrhaltung, et sammensat substantiv om defensive eller afvisende holdninger. I denne sætning er det det, der bliver mindre. Entalsformen kan bruges om én sådan holdning, mens flertalsformen i kildesætningen omtaler flere forsvarsreaktioner eller defensive reaktioner. lädt ... ein er den delelige verbalkonstruktion fra einladen. Den består her af 3. person ental lädt og den adskilte del ein; sammen betyder den “lægger op til” eller “inviterer til”. Einladen kan også bruges om direkte at invitere en person, men her er målet en aktivitet eller samtale: Das lädt zum Gespräch ein. — “Det lægger op til en samtale.” ehrlicheren er den bøjede komparativ af adjektivet ehrlich: ehrlich — “ærlig”, ehrlicher — “mere ærlig”. Endelsen -en står ikke på substantivet, men på adjektivet, fordi ehrlicheren står efter einer i dativ femininum. Komparativen sammenligner implicit med en mindre ærlig eller mindre åben diskussion; den fastslår ikke, hvor ærlig diskussionen faktisk bliver. Diskussion er et feminint substantiv: die Diskussion. Efter præpositionen zu står det her i dativ, og den fulde gruppe er zu einer ehrlicheren Diskussion — “til en mere ærlig diskussion”. Zu kan altså introducere det mål eller den aktivitet, som noget lægger op til. Samlet består sætningen af to parallelle virkninger: Das verringert Abwehrhaltungen betyder “Det mindsker forsvarsreaktioner”, og lädt zu einer ehrlicheren Diskussion ein betyder “og lægger op til en mere ærlig diskussion”. Det samlede udsagn er derfor: “Det mindsker forsvarsreaktioner og lægger op til en mere ærlig diskussion.”

5. Könnten wir Beispiele einbeziehen, bei denen vernünftige Menschen unterschiedlicher Meinung waren?

   Kunne vi inddrage eksempler, hvor fornuftige mennesker var uenige?

   Könnten wir

   kunne vi

   Beispiele

   eksempler

   einbeziehen

   inddrage

   bei denen

   hvor

   vernünftige

   fornuftige

   Menschen

   mennesker

   unterschiedlicher

   forskellige

   Meinung

   mening, opfattelse

   waren

   var

   Uddybende forklaring

   Könnten wir er en høflig måde at foreslå noget på: könnten er Konjunktiv II af können (»kunne«). Sammen med wir danner det et spørgsmål som »kunne vi …?«. I et hovedspørgsmål står det finitte verbum først. Beispiele betyder her »eksempler«. Det er flertal af das Beispiel; ental er ein Beispiel, flertal Beispiele. Formen efter einbeziehen er akkusativ, fordi verbet inddrager noget: Beispiele einbeziehen = »inddrage eksempler«. einbeziehen betyder »inddrage« eller »tage med«. Det er et stærkt verbum med grundformen einbeziehen; i en sætning med et finit verbum kan infinitiven stå til sidst, som her. I en hovedsætning uden modalverbum kan den adskillelige del af verbet fx stå sidst: Wir beziehen Beispiele ein. – »Vi inddrager eksempler.« bei denen indleder en relativsætning og betyder her »hvor« eller mere ordret »ved hvilke«. denen er en relativ form i flertal, her efter præpositionen bei, som styrer dativ. Konstruktionen henviser til de eksempler, der nævnes lige før: eksempler, hvor bestemte mennesker var uenige. vernünftige betyder »fornuftige« eller »rimelige«. Adjektivets grundform er vernünftig. Det beskriver Menschen og står i en flertalsnominalgruppe uden artikel; endelsen -e er her den stærke adjektivbøjning i nominativ flertal. Et eksempel er vernünftige Gründe – »fornuftige grunde«. Menschen betyder »mennesker«. Det er flertal af der Mensch; entalsformen er Mensch, mens flertallet er uregelmæssigt med -en. Her er Menschen subjektet i relativsætningen, altså dem der havde forskellige opfattelser. unterschiedlicher betyder her »forskellige« i udtrykket unterschiedlicher Meinung sein, »at være af forskellig opfattelse«. unterschiedlich er grundformen; den viste -er-endelse hører til den faste genitiviske konstruktion med det feminine Meinung, ikke til Menschen. Udtrykket beskriver ikke forskellige mennesker, men forskellen mellem deres opfattelser. Meinung betyder »mening« eller »opfattelse«. Det er hunkøn: die Meinung; i udtrykket unterschiedlicher Meinung sein står det i en genitivisk konstruktion uden artikel. Et nyttigt almindeligt eksempel er meine Meinung – »min mening«. waren betyder »var«. Det er præteritum af sein i flertal: sein → waren for wir, sie og Sie. Her passer flertalsformen til Menschen, så Menschen waren … betyder »mennesker var …«. Den samme form kan have andre flertalsreferenter i andre sætninger. Samlet er strukturen: Könnten wir + akkusativobjektet Beispiele einbeziehen + relativsætningen bei denen vernünftige Menschen unterschiedlicher Meinung waren. Den betyder: »Kunne vi inddrage eksempler, hvor fornuftige mennesker var uenige?« Spørgsmålet foreslår altså at tage sådanne eksempler med; det fastslår ikke, hvor mange eksempler eller mennesker der er tale om.

6. Diese Beispiele würden die Komplexität zeigen, ohne jemanden zum Bösewicht zu machen.

   De eksempler ville vise kompleksiteten uden at gøre nogen til skurke.

   Diese

   disse

   Beispiele

   eksempler

   würden

   ville

   Komplexität

   kompleksitet

   zeigen

   vise

   ohne jemanden zum Bösewicht zu machen

   uden at gøre nogen til skurk

   Uddybende forklaring

   Diese står foran Beispiele og markerer en bestemt gruppe i flertal. Formen er nominativ flertal; i denne sætning er gruppen subjektet. I andre sammenhænge ændres demonstrativet efter kasus og tal, for eksempel dieses Beispiel (dette eksempel) i ental. Beispiele er flertal af Beispiel (eksempel). Endelsen -e viser her flertal: ein Beispiel → zwei Beispiele. Substantivet er intetkøn i ental: das Beispiel. würden er Konjunktiv II-formen af werden og betyder her »ville«. Sammen med infinitiven zeigen udtrykker den et betinget eller tænkt resultat: Sie würden helfen = »De ville hjælpe«. Den konkrete betydning her er ikke, at eksemplerne faktisk viser noget nu, men at de ville kunne gøre det i den tænkte situation. Komplexität er et feminint substantiv: die Komplexität (kompleksiteten). I den fulde sætning står det med artiklen die, fordi det er genstand for zeigen: eksemplerne ville vise kompleksiteten. Det beslægtede adjektiv er komplex (kompleks), men substantivet betegner selve kompleksiteten. zeigen er infinitiven »vise«. Efter würden står verbet i infinitiv, så mønstret kan genbruges som würde/würden + infinitiv: Das würde den Unterschied zeigen = »Det ville vise forskellen«. Her er Diese Beispiele den handlende enhed, mens die Komplexität er det, der vises. ohne jemanden zum Bösewicht zu machen er en infinitivkonstruktion med ohne ... zu: »uden at gøre nogen til skurk«. jemanden er akkusativformen af jemand (nogen), fordi personen er genstand for machen. zum er sammentrækningen af zu dem; Bösewicht betyder »skurk« eller »skurkagtig hovedmodstander«. Konstruktionen jemanden zu etwas machen betyder at gøre eller fremstille nogen som noget: Sie machten ihn zum Leiter = »De gjorde ham til leder«. Her er machen infinitiven, og Bösewicht står efter zu. Samlet betyder sætningen: »Disse eksempler ville vise kompleksiteten uden at gøre nogen til skurke.« Den kombinerer det tænkte resultat würden ... zeigen med en begrænsning: resultatet skal opnås uden at fremstille nogen som skurken.

7. Ich möchte, dass die Teilnehmenden üben, konstruktiv zu widersprechen.

   Jeg vil gerne have, at deltagerne øver sig i at være uenige på en konstruktiv måde.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   die Teilnehmenden

   deltagerne

   üben

   øve sig

   konstruktiv

   konstruktivt

   zu widersprechen

   at være uenig

   Uddybende forklaring

   Ich möchte betyder her, at taleren gerne vil have, at noget sker. möchte er den form, der bruges i denne høflige ønskekonstruktion; den hænger sammen med mögen, men i denne sætning skal den ikke forstås som et almindeligt udsagn om at kunne lide noget. Mønstret Ich möchte, dass ... kan genbruges, når man udtrykker et ønske om en handling: Ich möchte, dass du kommst. – Jeg vil gerne have, at du kommer. die Teilnehmenden betyder deltagerne. Det er en substantiveret form af det tyske participium teilnehmend, altså en form, der bruges som substantiv om deltagere. Her er formen pluralis: artiklen die og endelsen -en i Teilnehmenden passer sammen i flertal. Formen betegner de personer, som udfører handlingen üben; den danske oversættelse identificerer dem som deltagerne. üben er grundformen og betyder at øve. Her er det den bøjede verbform, der udtrykker deltagernes handling. I dass-ledsætningen står det finitte verbum sent, men infinitivleddet konstruktiv zu widersprechen følger efter üben; derfor er üben ikke det sidste ord i hele ledsætningen. üben kan også bruges om at træne en konkret færdighed: Wir üben Deutsch. – Vi øver tysk. konstruktiv beskriver måden, der bliver sagt fra på: på en konstruktiv måde. Formen står her som en ubøjet adverbial beskrivelse af handlingen widersprechen, ikke som en beskrivelse af Teilnehmenden. Som adjektiv foran et substantiv får den derimod en passende bøjningsendelse, for eksempel ein konstruktiver Vorschlag – et konstruktivt forslag. zu widersprechen betyder at være uenig eller sige imod. widersprechen er grundformen; med zu bliver det en infinitivkonstruktion. Verbet bruges typisk med en person eller en ytring i dativ, for eksempel Ich widerspreche dir. – Jeg er uenig med dig. I den faste sætning står infinitiven efter üben: üben, zu widersprechen betyder at øve sig i at sige konstruktivt fra. Samlet er strukturen Ich möchte, dass [personer] [handling], [zu-infinitiv]: Taleren ønsker, at deltagerne øver sig i at være uenige på en konstruktiv måde. dass indleder den del, som beskriver det ønskede, die Teilnehmenden er udførerne af handlingen, og zu widersprechen angiver den færdighed, de skal øve.

8. Dann brauchen wir klare Regeln für Belege und den Gesprächston.

   Så har vi brug for klare regler for evidens og tone.

   Dann

   så; derefter

   brauchen

   have brug for

   wir

   vi

   klare

   klare

   Regeln

   regler

   Belege

   beviser; belæg

   Gesprächston

   samtaletone

   Uddybende forklaring

   Dann står først og betyder her “så”. Ordet kan også betyde “derefter” i en tidsmæssig rækkefølge; den faste oversættelse viser den konsekutive læsning i denne sætning. brauchen er grundformen “at have brug for”. Her står verbet i nutid: wir brauchen = “vi har brug for”. Det er ikke et modalverbum; det bærer selv betydningen af behov. Eksempel: Ich brauche Zeit. = “Jeg har brug for tid.” wir er pronomenet “vi”, altså første person flertal. Det er dette pronomen, der bestemmer formen brauchen i den viste verbalkombination. klare kommer af adjektivet klar og betyder her “klare” i betydningen tydelige eller veldefinerede. Formen klare beskriver Regeln, som er flertal. I denne navneordsgruppe står adjektivet uden artikel og får derfor den viste flertalsendelse. Eksempel: klare Ziele = “klare mål”. Regeln er flertal af Regel, “regel”. Formen ender på -n, fordi den er flertal; den er ikke en særlig verbumsform. Som objekt efter brauchen står navneordsgruppen i akkusativ, men flertalsformen Regeln ser her ud som nominativformen. Eksempel: Wir ändern die Regeln. = “Vi ændrer reglerne.” für er præpositionen “for” og styrer her akkusativ. Den indleder det, som reglerne vedrører: først Belege og derefter den Gesprächston. Belege er flertal af Beleg, “belæg” eller “bevismateriale”. Den faste oversættelse vælger betydningen “evidens” i denne sammenhæng. Eksempel: Die Belege sind wichtig. = “Belæggene er vigtige.” und forbinder de to områder, som følger efter für: Belege og den Gesprächston. den er den bestemte artikel i maskulinum, akkusativ singularis. Her markerer den akkusativformen af Gesprächston; den er ikke selv en betydningsmæssig mængdeangivelse. Gesprächston er et maskulint sammensat navneord: Gespräch betyder “samtale”, og Ton betyder “tone”. I denne form betyder hele ordet “samtaletone” eller “tonen i samtalen”. Det står i akkusativ singularis efter für, hvilket ses på artiklen den. Eksempel: Der Gesprächston ist freundlich. = “Samtaletonen er venlig.” Samlet bygges sætningen sådan op: Dann (“så”) + wir brauchen (“vi har brug for”) + klare Regeln (“klare regler”) + für Belege und den Gesprächston (“for evidens og samtaletonen”). Hele betydningen er: “Så har vi brug for klare regler for evidens og tone.”