Måling af anvendelse efter workshoppen | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Nach dem Workshop brauchen wir mehr als Zufriedenheitswerte.

   Efter workshoppen har vi brug for mere end tilfredshedsscorer.

   Nach

   efter

   Workshop

   workshop

   brauchen

   have brug for

   mehr als

   mere end

   Zufriedenheitswerte

   tilfredshedsscorer

   Uddybende forklaring

   Nach betyder her “efter” og bruges til at placere noget senere i tiden. I tidsudtrykket nach dem Workshop står nach med dativ: dem er dativformen af den bestemte artikel der for hankøn ental. Eksempel: Nach dem Kurs bin ich müde. — “Efter kurset er jeg træt.” Workshop er et hankønsnavneord: der Workshop. I den faste vending nach dem Workshop får artiklen derfor formen dem, fordi nach styrer dativ. Flertal er die Workshops; efter nach bliver det nach den Workshops. brauchen betyder her “have brug for”. Det er et regelmæssigt verbum; formen brauchen er nutid, 1. person flertal sammen med wir. Ental hedder for eksempel ich brauche, mens 3. person flertal også er sie brauchen. Eksempel: Wir brauchen mehr Zeit. — “Vi har brug for mere tid.” mehr als bruges til at sammenligne en mængde med en anden: “mere end”. mehr er komparativformen af viel i betydningen “meget”: viel – mehr – am meisten. Her sammenlignes det, som gruppen har brug for, med Zufriedenheitswerte. Zufriedenheitswerte betyder “tilfredshedsscorer”. Det er et sammensat flertalsnavneord: der Zufriedenheitswert er en enkelt tilfredshedsscore, og die Zufriedenheitswerte er flere. Zufriedenheit betyder tilfredshed, mens Wert betyder værdi eller score; i den konkrete sammensætning handler ordet om målte tilfredshedsscorer. Eksempel: Die Zufriedenheitswerte steigen. — “Tilfredshedsscorerne stiger.” Hele utterancen bygges sådan: Nach dem Workshop angiver tidspunktet, brauchen wir siger, at taleren og andre har brug for noget, og mehr als Zufriedenheitswerte siger, at behovet rækker ud over tilfredshedsscorer. Den samlede betydning er derfor: “Efter workshoppen har vi brug for mere end tilfredshedsscorer.”

2. Wir sollten messen, ob die Teilnehmenden die Methode später anwenden.

   Vi bør måle, om deltagerne senere anvender metoden.

   Wir sollten

   vi bør

   messen

   måle

   ob

   om

   Teilnehmenden

   deltagere

   Methode

   metode

   später

   senere

   anwenden

   anvende

   Uddybende forklaring

   Wir sollten: wir er 1. person flertal, altså taleren sammen med andre. sollten er formen af sollen, der her udtrykker en anbefaling eller det, man bør gøre: “vi bør”. Den samme form kan i andre sammenhænge være præteritum eller konjunktiv II, men her passer anbefalingen med den faste oversættelse. Eksempel: Wir sollten warten. – “Vi bør vente.” messen: Infinitiven af messen betyder “at måle”. Efter modalverbet sollten står det fulde udsagnsord i infinitiv: Wir sollten messen. Eksempel: Wir messen die Zeit. – “Vi måler tiden.” ob: ob indleder en indirekte ja/nej-sætning, svarende til “om”. I en sådan tysk ledsætning står det finitte udsagnsord normalt til sidst. Det er ikke det samme som wenn, som typisk betyder “hvis” eller “når” og indleder en betingelse eller tidsrelation. die Teilnehmenden: Teilnehmenden er et substantiveret nutidsparticipium fra teilnehmen (“deltage”) og betyder her “deltagerne”. Formen er flertal. I ledsætningen er die Teilnehmenden subjektet for anwenden, mens hele ledsætningen er det, der måles. Med die står gruppen i bestemt form. Som substantiveret participium skrives ordet med stort begyndelsesbogstav. Eksempel: Die Teilnehmenden lernen viel. – “Deltagerne lærer meget.” die Methode: Methode er et feminint substantiv og betyder “metode”. Her er det det, der anvendes, og derfor står det som objekt med den bestemte artikel die; for feminine substantiver er nominativ og akkusativ ental ens i artiklen. Eksempel: Wir prüfen die Methode. – “Vi undersøger metoden.” später: Dette adverbium betyder “senere” og placerer anvendelsen på et senere tidspunkt. Det ændrer ikke form efter person eller tal. Eksempel: Wir sprechen später darüber. – “Vi taler om det senere.” anwenden: anwenden betyder “at anvende” eller “at bruge” en metode. Det er et deleligt udsagnsord: i en hovedsætning kan den finitte form være wenden ... an, mens infinitiven her står samlet til sidst i ledsætningen. Eksempel: Sie wendet die Methode an. – “Hun anvender metoden.” Sætningen bygges sådan: Wir sollten messen betyder “vi bør måle”, og ob åbner det, der skal måles: ob die Teilnehmenden die Methode später anwenden. I denne ledsætning er die Teilnehmenden subjekt, die Methode objekt, og anwenden står til sidst. Samlet betyder udsagnet: “Vi bør måle, om deltagerne senere anvender metoden.”

3. Die Anwendung ist schwieriger zu messen, aber sie ist wichtiger.

   Det er sværere at måle anvendelsen, men den betyder mere.

   Anwendung

   anvendelse

   schwieriger

   sværere

   messen

   måle

   wichtiger

   vigtigere

   Uddybende forklaring

   Anwendung betyder her “anvendelse” eller “brug”. Det er et substantiv, der hænger sammen med verbet anwenden (“at anvende”): die Anwendung betegner det at anvende noget eller selve anvendelsen. I denne sætning er anvendelsen det, der er sværere at måle. schwieriger er komparativ af adjektivet schwierig (“vanskelig”): schwierig – schwieriger – am schwierigsten. Her sammenlignes målingens sværhedsgrad med en ikke nærmere angivet sammenligning. schwieriger er selve adjektivets komparativform og bøjes ikke efter Anwendung i denne konstruktion. messen betyder “at måle”. Efter zu står verbet i infinitivkonstruktionen zu messen: schwieriger zu messen betyder “sværere at måle”. Et genanvendeligt mønster er Es ist schwierig, etwas zu messen — “Det er vanskeligt at måle noget.” wichtiger er komparativ af wichtig (“vigtig”): wichtig – wichtiger – am wichtigsten. Her betyder det “vigtigere”, hvilket den faste oversættelse gengiver som “betyder mere”. Fordi wichtiger står som prædikativt adjektiv efter ist, får det ikke en særlig køns- eller talendelse; komparationen ligger i adjektivet, ikke i substantivet Anwendung. Samlet består første del af Die Anwendung ist schwieriger zu messen: “Det er sværere at måle anvendelsen.” Die Anwendung er subjektet, og schwieriger zu messen beskriver, hvor vanskelig målingen er. aber betyder “men” og indleder kontrasten. I sie ist wichtiger henviser sie ifølge den faste oversættelse til anvendelsen, og wichtiger siger, at den er vigtigere eller betyder mere. Hele udsagnet bliver derfor: “Det er sværere at måle anvendelsen, men den betyder mere.”

4. Wir könnten nach der Umsetzung um kurze Reflexionsnotizen bitten.

   Vi kunne bede om korte refleksionsnoter efter implementeringen.

   Wir könnten

   vi kunne

   nach

   efter

   Umsetzung

   implementering

   bitten

   bede

   kurze

   korte

   Reflexionsnotizen

   refleksionsnoter

   Uddybende forklaring

   Wir könnten betyder her “vi kunne”. könnten er konjunktiv II-formen af können og står sammen med wir, altså 1. person flertal. Konstruktionen wir könnten + infinitiv bruges til at formulere en mulighed eller et forslag på en ikke-kategorisk måde. Her kommer infinitiven bitten senere i sætningen. Eksempel: Wir könnten warten. — “Vi kunne vente.” nach betyder her “efter” i en tidsangivelse. Ved denne betydning står det efterfølgende navneord i dativ. Derfor hedder det nach der Umsetzung: der er dativformen af den feminine artikel die. Umsetzung betyder her “implementering” eller “gennemførelse”. Navneordet er feminint: die Umsetzung. Det hænger sammen med verbet umsetzen, men Umsetzung er selve navneordet for processen eller gennemførelsen. Eksempel: Nach der Umsetzung prüfen wir das Ergebnis. — “Efter implementeringen kontrollerer vi resultatet.” bitten betyder “bede”. Det er infinitiven efter könnten; den ændres ikke efter wir i denne konstruktion. Et almindeligt mønster er jemanden um etwas bitten: “bede nogen om noget”. I den faste sætning er den person, man beder, ikke angivet, mens det, man beder om, kommer efter um: um kurze Reflexionsnotizen bitten. kurze betyder “korte” og beskriver Reflexionsnotizen. Formen er flertal i akkusativ, fordi um i mønstret um etwas bitten indleder det, man beder om. Adjektivets grundform er kurz; her får det endelsen -e, fordi det står foran et flertalsnavneord uden artikel. Sammenlign: kurze Notizen — “korte notater”. Reflexionsnotizen betyder “refleksionsnoter”. Det er flertal af die Reflexionsnotiz; her står flertalsformen som det, der bliver bedt om. Eksempel: Sie schreibt Reflexionsnotizen. — “Hun skriver refleksionsnoter.” Sætningen bygges således op: Wir könnten angiver en mulig handling, nach der Umsetzung placerer den efter implementeringen, og um kurze Reflexionsnotizen bitten angiver handlingen og det, man beder om. Hele betydningen er derfor: “Vi kunne bede om korte refleksionsnoter efter implementeringen.”

5. Das würde zeigen, was sich verändert hat und was schwierig geblieben ist.

   Det ville vise, hvad der ændrede sig, og hvad der fortsat var vanskeligt.

   Das

   det

   würde

   ville

   zeigen

   vise

   was

   hvad

   sich

   sig

   verändert

   ændret

   und

   og

   schwierig

   vanskelig

   geblieben

   forblevet

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og fungerer som et selvstændigt pronomen for noget, der allerede er forståeligt i situationen. Det identificerer ikke i sig selv præcist, hvad “det” henviser til. Tysk das kan også stå foran et navneord som bestemmelsesord, men det er ikke funktionen her. würde er konjunktiv II-formen af werden og udtrykker her en hypotetisk eller betinget mulighed: “ville”. Sammen med infinitiven zeigen danner det mønsteret würde + infinitiv. würde står ikke for selve handlingen “vise”; handlingen udtrykkes af zeigen. zeigen betyder “vise” og står her i infinitiv efter würde. Eksempel: Das würde helfen. — “Det ville hjælpe.” was betyder “hvad” og indleder her en underordnet indholdssætning: det, som ville blive vist. I was sich verändert hat svarer hele delen til “hvad der har ændret sig”, ikke kun til et enkelt navneord. sich er et refleksivt pronomen, der hører sammen med verändert: noget ændrer sig. Formen sich bruges her som refleksivt pronomen i tredje person; den fortæller ikke alene, hvad referenten er. Mønsteret er sich verändern — “ændre sig”. verändert er perfektum participium af verbet verändern, “ændre”. Sammen med hjælpeverbet hat danner det perfektum: sich verändert hat — “har ændret sig”. Det er altså verändert, ikke sich, der er verbets participium. Eksempel: Die Situation hat sich verändert. — “Situationen har ændret sig.” und forbinder de to dele, der beskriver, hvad der ville blive vist: først hvad der har ændret sig, og derefter hvad der er forblevet vanskeligt. schwierig er et adjektiv med betydningen “vanskelig”. Her beskriver det noget, der fortsat har denne egenskab; det står ikke som et navneord. Eksempel: Die Aufgabe ist schwierig. — “Opgaven er vanskelig.” geblieben er perfektum participium af bleiben, “forblive” eller “blive ved med at være”. I schwierig geblieben ist betyder det, at noget er forblevet vanskeligt. Hjælpeverbet ist står senere i den underordnede sætning, som tysk kræver i denne konstruktion. Eksempel: Die Frage ist schwierig geblieben. — “Spørgsmålet er forblevet vanskeligt.” Samlet er strukturen Das würde zeigen + was sich verändert hat + und was schwierig geblieben ist: “Det ville vise, hvad der har ændret sig, og hvad der fortsat var vanskeligt.” Den første underordnede del bruger perfektumformen sich verändert hat, mens den anden bruger schwierig geblieben ist; begge dele fungerer som indholdet af det, zeigen ville vise.

6. Außerdem liefert es uns Material, um die nächste Sitzung zu verbessern.

   Det giver os også materiale til at forbedre den næste session.

   Außerdem

   også; desuden

   liefert

   giver; leverer

   es

   det

   uns

   os

   Material

   materiale

   nächste

   næste

   Sitzung

   session

   um … zu verbessern

   for at forbedre

   Uddybende forklaring

   Außerdem står først som et tilføjende adverbium og betyder her “desuden” eller “også”. Når et sådant led står først i en tysk hovedsætning, står det finitte verbum normalt på anden plads: Außerdem liefert .... liefert er 3. person ental i nutid af liefern, “at levere” eller “at tilvejebringe”. Her betyder det at give eller stille noget til rådighed, ikke nødvendigvis at bringe en fysisk levering. Eksempel: Der Bericht liefert wichtige Zahlen. — “Rapporten giver vigtige tal.” es er et personligt pronomen i ental, neutrum, og fungerer her som subjekt for liefert; på dansk gengives det som “det”. Den konkrete reference til es er ikke entydigt fastlagt i de givne sætninger, så pronomenets grammatiske rolle kan forklares uden at identificere, hvad “det” henviser til. uns er dativformen af wir (“vi”) og betyder “os”. liefern kan bruges med en modtager i dativ og det leverede i akkusativ: jemandem etwas liefern — “give eller levere noget til nogen”. Her er uns modtageren. Material er et intetkønsord og betyder “materiale”. I denne sætning er det det, der bliver givet, og det står derfor som genstandsled: uns Material — “os materiale”. Ordet bruges ofte som masseord; flertalsformen Materialien kan bruges om forskellige materialer eller materialesamlinger. Eksempel: Wir brauchen mehr Material. — “Vi har brug for mere materiale.” nächste betyder her “næste”. Det er den bøjede form af adjektivet nächst og står foran Sitzung. I die nächste Sitzung har adjektivet endelsen -e, fordi det står attributivt efter den bestemte artikel die; formen passer her til femininum ental og akkusativ. Det er altså nächste, ikke Sitzung, der bærer adjektivbøjningen. Sitzung er et feminint navneord og betyder “session” eller “møde”. Sammen med die nächste bliver udtrykket die nächste Sitzung, “den næste session”. Eksempel: Die nächste Sitzung beginnt morgen. — “Den næste session begynder i morgen.” um ... zu verbessern er en formålsforbindelse, der betyder “for at forbedre”. Den består af um og en infinitivgruppe med zu: um etwas zu verbessern. zu verbessern er infinitiven af verbessern, “at forbedre”, og die nächste Sitzung er det, der skal forbedres. Eksempel: Wir sammeln Ideen, um den Kurs zu verbessern. — “Vi samler idéer for at forbedre kurset.” Konstruktionen angiver formålet med handlingen i hovedsætningen. Samlet har sætningen mønstret Außerdem + liefert + subjektet es + modtageren uns + det leverede Material + formålet um die nächste Sitzung zu verbessern. Den betyder derfor: “Det giver os også materiale for at forbedre den næste session.”

7. Halten wir das Formular kurz genug, damit man es ehrlich ausfüllen kann.

   Lad os holde formularen kort nok til, at man kan udfylde den ærligt.

   Halten wir

   lad os holde

   Formular

   formular

   kurz

   kort

   genug

   nok

   damit

   så at

   man

   man

   es

   det

   ehrlich

   ærligt

   ausfüllen

   udfylde

   Uddybende forklaring

   Halten wir er en opfordring i 1. person flertal: “lad os holde”. Formen halten er infinitivformen af halten, men sammen med wir fungerer den her som en opfordrende konstruktion. Den angiver ikke, at taleren holder noget alene. Formular betyder her “formular”. Det er et intetkønsord på tysk: das Formular; i sætningen er det det, der skal holdes kort. Eksempel: Das Formular ist kurz. — “Formularen er kort.” kurz betyder her “kort” i betydningen begrænset i længde eller omfang. I konstruktionen etwas kurz halten betyder det “at holde noget kort” eller “at gøre noget kortfattet”; det er ikke nødvendigvis en fysisk længde. Eksempel: Halten Sie die Antwort kurz. — “Hold svaret kort.” genug betyder “nok” og angiver, at en grad eller mængde opfylder et krav. kurz genug betyder derfor “kort nok”. genug står her efter det ord, hvis grad det beskriver: schnell genug — “hurtig nok”. damit indleder her en formålsbisætning: “så at” eller “for at”. Den forklarer, hvilket formål det har, at formularen holdes kort. I en tysk bisætning med damit står det finitte verbum til sidst, som i damit man ... kann. man er et ubestemt personligt pronomen med betydningen “man” eller “folk”. Det bruges som subjekt om mennesker uden at angive en bestemt person. Verbet står i 3. person ental: man kann, ikke en flertalsform. Det er ikke det samme som Mann, der betyder “mand”. es er her et akkusativpronomen i intetkøn og henviser til das Formular; den faste danske oversættelse “den” viser samme henvisning. Pronomenets form hænger sammen med grammatisk køn og kasus: das Formular bliver til es som akkusativobjekt. Eksempel: Ich fülle das Formular aus. → Ich fülle es aus. — “Jeg udfylder formularen.” → “Jeg udfylder den.” ehrlich betyder her “ærligt” og beskriver måden, formularen udfyldes på. Formen er også adjektivets grundform; som adverbium ændres den ikke efter et substantiv. Eksempel: Sie antwortet ehrlich. — “Hun svarer ærligt.” ausfüllen betyder “udfylde”, især at udfylde en formular. Det er et separabelt verbum med grundformen ausfüllen: i en finit hovedsætning deles det, som i Ich fülle das Formular aus. I denne bisætning står infinitiven samlet til sidst sammen med kann: ... ausfüllen kann. kann udtrykker her mulighed eller evne til at udføre handlingen. Samlet består sætningen af opfordringen Halten wir das Formular kurz genug — “Lad os holde formularen kort nok” — og formålsbisætningen damit man es ehrlich ausfüllen kann — “så man kan udfylde den ærligt”. Hele betydningen er derfor: “Lad os holde formularen kort nok til, at man kan udfylde den ærligt.”

8. Übermäßige Evaluation führt oft zu unbedachten Antworten.

   Overdreven evaluering fører ofte til skødesløse svar.

   Übermäßige

   overdreven

   Evaluation

   evaluering

   führt

   fører

   oft

   ofte

   unbedachten

   skødesløse

   Antworten

   svar

   Uddybende forklaring

   Übermäßige betyder her “overdreven” og er en bøjet form af adjektivet übermäßig. Det står foran Evaluation, som er et feminint substantiv; derfor har adjektivet her den svage endelse -e i nominativ ental. Sammenlign übermäßiger Aufwand (maskulinum), übermäßiges Risiko (neutrum) og übermäßige Kosten (flertal). Eksempel: Übermäßige Kontrolle ist belastend. – “Overdreven kontrol er belastende.” Evaluation betyder “evaluering” eller “vurdering”. Det er et feminint substantiv: die Evaluation, genitiv der Evaluation, flertal die Evaluationen. I denne sætning er det den proces, der fører til resultatet; oversættelsen fastlægger betydningen som “evaluering”. führt er 3. person ental nutid af führen. Grundformen er führen, og formen bruges her, fordi subjektet Übermäßige Evaluation er ental. Konstruktionen zu etwas führen betyder “føre til noget” og tager zu med dativ. Eksempel: Das führt zu Problemen. – “Det fører til problemer.” oft betyder “ofte” og angiver, at sammenhængen sker hyppigt, men ikke nødvendigvis hver gang. Det er et ubøjeligt adverbium. Eksempel: Sie kommt oft zu spät. – “Hun kommer ofte for sent.” unbedachten betyder her “skødesløse” eller “uigennemtænkte”. Det er en bøjet form af adjektivet unbedacht, som betyder “ikke gennemtænkt”. Efter zu står Antworten i dativ flertal, og adjektivet får derfor endelsen -en: zu unbedachten Antworten. Eksempel: Er gab eine unbedachte Antwort. – “Han gav et uigennemtænkt svar.” Antworten betyder “svar” og er flertal af Antwort (“svar”). Her står flertallet i dativ efter zu; formen Antworten er den samme i nominativ og dativ flertal. Eksempel: Ich höre mehrere Antworten. – “Jeg hører flere svar.” Samlet er mønstret Übermäßige Evaluation führt oft zu unbedachten Antworten: “Overdreven evaluering fører ofte til skødesløse svar.” Übermäßige Evaluation er subjektet, führt ... zu udtrykker resultatet, oft angiver hyppighed, og zu unbedachten Antworten angiver det resultat, der føres til.