At afgrænse et argument | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mein Essay stützt sich auf Forschung, aber das zentrale Argument bleibt unklar.

   Min opgave bygger på forskning, men hovedargumentet står uklart.

   Mein

   min

   Essay

   opgave

   stützt sich auf

   bygger på

   Forschung

   forskning

   zentrale

   centrale

   Argument

   argument

   bleibt

   forbliver

   unklar

   uklar

   Uddybende forklaring

   Mein Essay: Mein er et possessivt bestemmelsesord og betyder her, at essayet tilhører eller er skrevet af taleren. Formen står foran et maskulint substantiv i nominativ ental: mein Essay; med et neutralt substantiv hedder det fx mein Argument, mens dativ maskulinum/neutrum har meinem. Essay er et låneord for en kortere faglig eller argumenterende tekst. Eksempel: Mein Essay ist kurz. – Min opgave er kort. stützt sich auf: Dette er den refleksive konstruktion sich auf etwas stützen, “at bygge på” eller “at basere sig på”. Verbet er stützen; i denne konstruktion følger det refleksive pronomen subjektet: ich stütze mich, du stützt dich, er/sie/es stützt sich. stützt er nutid, 3. person ental. auf hører her til konstruktionen og markerer det grundlag, noget bygger på. Eksempel: Die Analyse stützt sich auf Daten. – Analysen bygger på data. Forschung: Substantivet betyder forskning. Det står efter auf i konstruktionen sich auf Forschung stützen; Forschung bruges her uden artikel som et ubestemt eller generelt stofområde. Ordet er feminint: die Forschung, men det ses ikke på denne form. Eksempel: Forschung braucht Zeit. – Forskning kræver tid. zentrale: Adjektivet betyder “central” i betydningen vigtig for sagens kerne. Det beskriver Argument og står foran substantivet efter den bestemte artikel das; derfor får det endelsen -e: das zentrale Argument. Grundformen er zentral; andre former er fx ein zentrales Argument og zentrale Argumente. Eksempel: Das zentrale Problem bleibt bestehen. – Det centrale problem består. Argument: Substantivet betyder argument, altså en begrundelse eller påstand, der støtter en konklusion. Det er intetkøn: das Argument; derfor står den bestemte artikel her som das. Flertalsformen er die Argumente. Eksempel: Dieses Argument ist überzeugend. – Dette argument er overbevisende. bleibt: Her betyder bleiben “forblive” eller “blive ved med at være”. bleibt er nutid, 3. person ental, med subjektet das zentrale Argument; verbets grundform er bleiben. Konstruktionen etwas bleibt + adjektiv beskriver, at en egenskab fortsætter: Der Text bleibt verständlich. – Teksten forbliver forståelig. unklar: Adjektivet betyder “uklar” eller “ikke tydelig”. Her står det som prædikativ efter bleibt, så det får ingen bøjningsendelse: Das Argument bleibt unklar. Som attribut foran et substantiv ville det bøjes, fx ein unklarer Satz – en uklar sætning. Modstykket er klar – klar eller tydelig. Samlet er strukturen Mein Essay stützt sich auf Forschung (“Min opgave bygger på forskning”) efterfulgt af aber (“men”) og das zentrale Argument bleibt unklar (“hovedargumentet står uklart”). aber forbinder de to hovedsætninger, og i den anden sætning viser bleibt unklar, at argumentet fortsat ikke er tydeligt. Hele ytringen betyder derfor: “Min opgave bygger på forskning, men hovedargumentet står uklart.”

2. Die Belege sind relevant, aber die These braucht eine klarere Abgrenzung.

   Belæggene er relevante, men påstanden skal afgrænses skarpere.

   Belege

   belæg

   relevant

   relevant

   These

   påstand

   braucht

   har brug for

   klarere

   skarpere

   Abgrenzung

   afgrænsning

   Uddybende forklaring

   Belege betyder her dokumentation eller belæg. Det er flertal af Beleg; ental er der Beleg. Formen Belege viser flertal, mens die i Die Belege er den bestemte artikel for dette flertal. relevant beskriver belæggene som relevante. Adjektivet står her som prædikativ efter sind og får derfor ingen særlig endelse. Det bruges også attributivt: relevante Belege betyder »relevante belæg«. These betyder en påstand eller tese, altså det synspunkt der fremsættes og skal underbygges. Det er ental af Thesen; ordet er hunkøn, hvilket ses i die These. Et muligt eksempel er Die These ist gut begründet. – »Påstanden er godt begrundet.« braucht er 3. person ental af brauchen, »at have brug for« eller »at kræve«. Her har die These rollen som subjekt, og eine klarere Abgrenzung er det, der kræves. Sammenlign Die These braucht Belege. – »Påstanden har brug for belæg.« klarere er komparativformen af klar: klar – klarer – am klarsten. Her står den attributivt foran det hunkønsord Abgrenzung. Fordi den står efter den ubestemte artikel eine i akkusativ, får den endelsen -e: eine klarere Abgrenzung. Komparativen betyder, at afgrænsningen skal være klarere eller skarpere end den nuværende. Abgrenzung betyder afgrænsning eller tydelig adskillelse. Det er et hunkønsord: die Abgrenzung. I denne sætning er det genstanden for braucht, og derfor står hele nominalgruppen eine klarere Abgrenzung som akkusativobjekt. Ordet hænger sammen med verbet abgrenzen, »at afgrænse«, men den observerede form er substantivet. Sætningen samler først Die Belege sind relevant: »Belæggene er relevante.« Derefter markerer aber en modsætning: die These braucht eine klarere Abgrenzung betyder »men påstanden har brug for en skarpere afgrænsning«. Den samlede oversættelse er derfor: »Belæggene er relevante, men påstanden skal afgrænses skarpere.«

3. Ich glaube, ich versuche, zu viele Fragen zu beantworten.

   Jeg tror, at jeg prøver at besvare for mange spørgsmål.

   glaube

   tror

   versuche

   prøver

   zu viele

   for mange

   Fragen

   spørgsmål

   zu beantworten

   at besvare

   Uddybende forklaring

   glaube betyder her “tror” og er 1. person ental i nutid af glauben: ich glaube = “jeg tror”. Verbet står i nutid, mens ich viser, hvem der tror. Et nyttigt eksempel er: Ich glaube dir. — “Jeg tror på dig.” versuche betyder her “prøver” og er 1. person ental i nutid af versuchen: ich versuche = “jeg prøver”. Efter versuchen kan man bruge mønsteret versuchen, etwas zu tun — “prøve at gøre noget”. Det følgende zu beantworten fortæller, hvad forsøget går ud på. zu viele betyder “for mange”. viele er en bøjet form af viel, som bruges sammen med et substantiv i flertal; her står det foran Fragen. Sammenlign viel Zeit — “meget tid” — med viele Fragen — “mange spørgsmål”. zu foran viele gør mængden overdreven i forhold til den relevante sammenhæng: “for mange”, ikke blot “mange”. Fragen betyder “spørgsmål” og er flertal af die Frage — “spørgsmålet”. Formen Fragen kan også være akkusativ flertal; her er den det, fordi spørgsmålene er det, der skal besvares. Eksempel: Ich stelle Fragen. — “Jeg stiller spørgsmål.” zu beantworten betyder “at besvare”. beantworten er grundformen, og zu beantworten er dens infinitiv med zu. Det er et verbum, der tager det, som besvares, direkte: eine Frage beantworten = “besvare et spørgsmål”. Eksempel: Sie versucht, die Frage zu beantworten. — “Hun prøver at besvare spørgsmålet.” Hele sætningen bygges op sådan: Ich glaube = “Jeg tror”, og den følgende del præciserer, hvad taleren tror: ich versuche, ... zu beantworten = “jeg prøver at besvare ...”. zu viele Fragen er genstanden for beantworten, så den samlede betydning er: “Jeg tror, at jeg prøver at besvare for mange spørgsmål.”

4. Das passiert oft, wenn das Thema interessant, aber weit gefasst ist.

   Det sker ofte, når emnet er interessant, men bredt.

   Das

   det

   passiert

   sker

   oft

   ofte

   wenn

   når

   das

   det

   Thema

   emne

   interessant

   interessant

   aber

   men

   weit gefasst

   bredt

   ist

   er

   Uddybende forklaring

   Das er et demonstrativt pronomen her og betyder “det” som subjekt for det, der sker. Formen das er ikke det samme som den bestemte artikel i das Thema, selv om de ser ens ud. passiert er nutidsformen af passieren i 3. person ental: Das passiert = “Det sker”. Ordet bruges om noget, der finder sted; det er ikke det samme som versucht (“prøver”) i den foregående sætning. oft betyder, at noget sker hyppigt eller mange gange: Das passiert oft = “Det sker ofte”. wenn indleder her en ledsætning med betydningen “når”. I den tyske ledsætning kommer det finitte verbum til sidst: wenn das Thema ... ist. das Thema betyder “emnet”. Thema er et intetkønsord, så den bestemte artikel er das: das Thema. Flertalsformen er die Themen. interessant beskriver das Thema og betyder “interessant”. Adjektivet får her ingen særlig endelse, fordi det står efter verbet ist: Das Thema ist interessant = “Emnet er interessant”. aber forbinder to modsatrettede beskrivelser og betyder “men”: interessant, aber .... weit gefasst er en fast beskrivende kombination, der her betyder “bredt” eller “bredt afgrænset”. gefasst er perfektum participium af fassen, men i denne kombination beskriver det, hvor bredt emnet er formuleret eller afgrænset. Den korte form weit betyder “bredt/langt” afhængigt af sammenhængen; her hører den sammen med gefasst. ist er 3. person ental nutid af sein (“at være”). Det står til sidst i ledsætningen på grund af wenn: wenn das Thema interessant, aber weit gefasst ist. Hele strukturen er Das passiert oft, wenn ...: “Det sker ofte, når ...”. Hovedsætningen siger, at noget sker hyppigt, og wenn-ledsætningen angiver betingelsen eller situationen. Her beskrives situationen som, at emnet både er interessant og bredt afgrænset: “Det sker ofte, når emnet er interessant, men bredt.”

5. Wie kann ich es eingrenzen, ohne es zu vereinfachen?

   Hvordan kan jeg afgrænse det uden at gøre det for simpelt?

   Wie

   hvordan

   kann ich

   kan jeg

   es

   det

   eingrenzen

   afgrænse

   ohne … zu

   uden at

   vereinfachen

   forenkle

   Uddybende forklaring

   Wie spørger om måden eller fremgangsmåden: her efterspørges en metode til at gøre noget, ikke en person eller en genstand. Sammenlign wie = hvordan med warum = hvorfor. kann ich består af modalverbet können og pronomenet ich. Formen kann er første person ental i nutid; den betyder her mulighed eller evne. I dette tyske spørgsmål står spørgeordet Wie først, det finitte verb kann på anden plads og subjektet ich bagefter. Modalverbet får det næste verb i infinitiv: Wie kann ich das erklären? — Hvordan kan jeg forklare det? es er et personligt pronomen i akkusativ og fungerer her som objekt for handlingerne. Den faste oversættelse identificerer betydningen som “det”, altså det allerede omtalte emne eller indhold; den tyske form angiver ikke i sig selv præcist, hvad referenten er. Den samme form kan også bruges i andre funktioner, men her er den ikke subjekt. eingrenzen betyder at afgrænse eller indsnævre noget. Det er infinitiven efter modalverbet kann; i en almindelig finit sætning bliver verbet ich grenze ... ein, fordi ein- er et adskilleligt forled. Infinitiven skrives derimod samlet: Ich möchte das Thema eingrenzen. — Jeg vil gerne afgrænse emnet. ohne zu indleder en konstruktion med betydningen “uden at gøre”. Efter ohne står her zu sammen med infinitiven. Det underforståede subjekt er det samme som i hovedsætningen, altså ich: personen vil afgrænse emnet, men ikke gøre det på den måde, der nævnes bagefter. vereinfachen betyder at forenkle eller gøre noget for simpelt. Det er infinitiven i ohne zu vereinfachen; zu står foran verbet i denne infinitivkonstruktion. I sætningen er objektet underforstået som det samme es som ved eingrenzen, så meningen er ikke at afgrænse det ved at reducere det urimeligt. Samlet bygges spørgsmålet sådan: Wie spørger efter metoden, kann ich spørger med modalverbet “kan”, og es eingrenzen angiver handlingen og dens objekt. ohne zu vereinfachen tilføjer det, der skal undgås. Hele betydningen er derfor: Hvordan kan jeg afgrænse det uden at gøre det for simpelt?

6. Wähle eine Spannung, die in mehreren Quellen auftaucht.

   Vælg en spænding, der går igen i flere kilder.

   Wähle

   vælg

   Spannung

   spænding

   die … auftaucht

   som dukker op / går igen

   mehreren

   flere

   Quellen

   kilder

   Uddybende forklaring

   Wähle er imperativ af wählen for 2. person ental: “vælg”. Grundformen er wählen, og nutidsformen med er/sie/es er wählt. Imperativen bruges her til en direkte opfordring. Eksempel: Wähle ein Beispiel. — “Vælg et eksempel.” Spannung betyder her “spænding”, altså en spænding eller modsætning, som kan iagttages i materialet. Det er et feminint substantiv: die Spannung; i denne sætning står det som direkte genstand efter Wähle, derfor eine Spannung. Eksempel: Ich sehe eine Spannung. — “Jeg ser en spænding.” die er et relativt pronomen, som viser tilbage til Spannung. Det står i ental, femininum og nominativ, fordi det er subjekt for auftaucht; det er altså ikke den grammatiske form, der markerer direkte genstand i relativsætningen. Mønstret er ein/eine X, die ... — “en X, som ...”. auftaucht er 3. person ental i nutid af auftauchen, “dukke op” eller, som her med flere kilder, “gå igen”. I en tysk ledsætning står det finitte verbum til sidst. Det delbare verbum har derfor formen taucht ... auf i en hovedsætning, men auftaucht samlet i relativsætningen: Eine Spannung taucht auf. — “En spænding dukker op.” mehreren betyder “flere” og er en bøjet form af mehrere. Her står det i dativ pluralis efter in, fordi in mehreren Quellen beskriver, hvor spændingen går igen. Formen mehreren viser dativ pluralis; mehrere Quellen ville være nominativ eller akkusativ pluralis i en anden konstruktion. Quellen er flertal af Quelle, “kilde”. Efter in i denne stedlige betydning står substantivgruppen i dativ: in mehreren Quellen — “i flere kilder”. Quelle er ental, mens Quellen er pluralis. Eksempel: Das steht in mehreren Quellen. — “Det står i flere kilder.” Samlet er Wähle eine Spannung en opfordring til at vælge en spænding. Relativsætningen die in mehreren Quellen auftaucht præciserer, hvilken spænding: den, der går igen i flere kilder. Hele udsagnet betyder derfor: “Vælg en spænding, der går igen i flere kilder.”

7. Dann kann ich Perspektiven vergleichen, ohne den Hauptpunkt aus den Augen zu verlieren.

   Så kan jeg sammenligne perspektiver uden at miste hovedpointen.

   Dann

   så

   kann ich

   kan jeg

   Perspektiven

   perspektiver

   vergleichen

   sammenligne

   Hauptpunkt

   hovedpunkt

   aus den Augen zu verlieren

   at miste af syne

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og forbinder udsagnet med det foregående trin: “Vælg en spænding …” → “Så kan jeg …”. Det kan også betyde “dengang” i andre sammenhænge, men den betydning passer ikke her. kann ich består af können i nutid, 1. person ental, kann, og subjektet ich. können udtrykker her mulighed eller evne: “jeg kan”. Med et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i sætningen: Ich kann Perspektiven vergleichen = “Jeg kan sammenligne perspektiver.” Perspektiven er flertal af die Perspektive og betyder “perspektiver” i denne sætning. Formen Perspektiven er her genstandsled til vergleichen. Ental er eine Perspektive, flertal Perspektiven. vergleichen betyder “sammenligne”. Det er infinitiven, som afhænger af kann; den bærer derfor ikke selv nutidsendelsen i denne sætning. Eksempel: Wir vergleichen zwei Vorschläge. — “Vi sammenligner to forslag.” Hauptpunkt betyder “hovedpunkt” eller “det vigtigste punkt”. Det er et maskulint substantiv: der Hauptpunkt. I den Hauptpunkt står det i akkusativ, fordi udtrykket er genstandsled i den faste vending. Sammensætningen indeholder Haupt- (“hoved-” eller “vigtigste”) og Punkt (“punkt”), men Hauptpunkt fungerer som ét substantiv. aus den Augen zu verlieren er en fast vending, der betyder “at miste af syne” eller “at miste fokus på”. Den mere bogstavelige billedlige struktur er “at miste ud af øjnene”. zu verlieren er verlieren med zu; efter ohne bruges denne infinitivkonstruktion til at udtrykke, hvad der ikke sker samtidig. Eksempel: Sie arbeitet weiter, ohne das Ziel aus den Augen zu verlieren. — “Hun arbejder videre uden at miste målet af syne.” Samlet bygges sætningen sådan op: Dann (“så”) + kann ich (“kan jeg”) + Perspektiven vergleichen (“sammenligne perspektiver”) + ohne den Hauptpunkt aus den Augen zu verlieren (“uden at miste hovedpunktet af syne”). Hele betydningen er derfor: “Så kan jeg sammenligne perspektiver uden at miste hovedpointen.”

8. Dieser Fokus wird dafür sorgen, dass jeder Absatz dieselbe These unterstützt.

   Det fokus vil få hvert afsnit til at understøtte den samme påstand.

   Dieser

   denne

   Fokus

   fokus

   dafür sorgen

   sørge for

   jeder

   hver

   Absatz

   afsnit

   dieselbe

   den samme

   These

   påstand

   unterstützt

   understøtter

   Uddybende forklaring

   Dieser står foran Fokus og er den maskuline nominativ ental-form af det tyske demonstrativiske bestemmelsesord. Det passer her til Fokus, som er hankøn og subjekt i sætningen. Sammenlign dieser Fokus = »dette fokus« med diese These = »denne påstand«; formen afhænger blandt andet af substantivets køn og kasus. Fokus betyder her »fokus«. Det er subjektet: det er fokusset, der fremstilles som den udløsende faktor. Et genbrugeligt eksempel er: Der Fokus liegt auf dem Hauptpunkt. — »Fokus ligger på hovedpointen.« dafür sorgen er en fast og nyttig konstruktion med betydningen »sørge for, at noget sker«. dafür henviser i denne konstruktion til det forhold, der kommer efter dass, mens sorgen er verbet »sørge«. I hovedsætningen står wird foran konstruktionen, og infinitiven sorgen står til sidst i verbalkæden: wird dafür sorgen. jeder betyder »hver« og står her i maskulin nominativ ental, fordi det bestemmer det maskuline substantiv Absatz, som er subjekt i den efterfølgende dass-sætning. Det udtrykker ikke et bestemt antal, men behandler medlemmerne enkeltvis. Et eksempel er: Jeder Satz beginnt mit einem Großbuchstaben. — »Hver sætning begynder med et stort bogstav.« Absatz betyder »afsnit«. Her er det ental og subjekt for unterstützt. I en tekstsammenhæng kan ein Absatz betyde ét afsnit, mens mehrere Absätze betyder »flere afsnit«. dieselbe betyder »den samme« og bestemmer These. Formen er feminin nominativ eller akkusativ ental; her er den akkusativ, fordi unterstützen tager et direkte objekt. Den peger altså på, at alle afsnit støtter én og samme påstand, ikke blot på påstande af samme slags. These betyder »påstand« eller »tese«. Her er det det direkte objekt for unterstützt. Et genbrugeligt eksempel er: Sie erklärt dieselbe These noch einmal. — »Hun forklarer den samme påstand igen.« unterstützt er 3. person ental i nutid af unterstützen, »understøtte«. Subjektet er jeder Absatz, derfor bruges entalsformen. I dass-sætningen står det bøjede verbum til sidst, som det normalt gør i en tysk ledsætning: dass jeder Absatz dieselbe These unterstützt. Samlet betyder Dieser Fokus wird dafür sorgen »Dette fokus vil sørge for«, og dass jeder Absatz dieselbe These unterstützt angiver, hvad det vil sørge for: »at hvert afsnit understøtter den samme påstand«. Hele udsagnet er derfor: »Det fokus vil få hvert afsnit til at understøtte den samme påstand.«