Ich
"Ich" betyder jeg som den person, der taler. I dialogen står formen som "Ich" i begyndelsen af sætningen; inde i en sætning skrives den samme form "ich" med lille begyndelsesbogstav.
mache
"mache" betyder her er bekymret i formuleringen "Ich mache mir Sorgen". Det er formen af machen med subjektet Ich, og mønstret bruges til at udtrykke bekymring.
mir
"mir" betyder mig i "Ich mache mir Sorgen" og viser, hvem bekymringen vedrører. Formen bruges her som en del af udtrykket "mache mir Sorgen".
Sorgen
"Sorgen" betyder bekymringer i "Ich mache mir Sorgen". Det er flertalsformen af Sorge, og hele udtrykket bruges, når man siger, at man er bekymret.
dass
"dass" betyder at og indleder ledsætningen "dass meine Paraphrasen den Quellen noch zu nahe sind". Efter "dass" står den bøjede verbform til sidst i ledsætningen, som i "sind".
meine
"meine" betyder mine og knytter "Paraphrasen" til den person, der taler. Det er en form af ejestedordet mein foran et navneord i flertal; mønstret bruges til at angive, hvem noget tilhører.
Paraphrasen
"Paraphrasen" betyder omskrivninger, altså gengivelser af kilder med ændret formulering. Det er flertalsformen af Paraphrase og bruges her om talerens egne omskrivninger.
den
"den" er den bestemte artikel i "den Quellen", som betyder kilderne. Her står den sammen med Quellen i beskrivelsen af, at omskrivningerne ligger for tæt på kilderne.
Quellen
"Quellen" betyder kilder i "den Quellen". Det er flertalsformen af Quelle og bruges her om de kilder, som omskrivningerne bygger på.
noch
"noch" betyder stadig i "den Quellen noch zu nahe sind" og viser, at tilstanden fortsætter. I "immer noch" bruges ordet også til at udtrykke stadig eller endnu.
zu
I "zu nahe" betyder "zu" for og viser, at noget er tættere på end passende. Senere fungerer "zu" som infinitivmarkør i "zu formulieren", så betydningen afhænger af konstruktionen.
nahe
"nahe" betyder tæt på i "den Quellen noch zu nahe sind". Sammen med "zu" beskriver det, at omskrivningerne ligger for tæt på kilderne; mønstret kan bruges om afstand eller nærhed.
sind
"sind" betyder er og fuldender udsagnet om, at omskrivningerne er for tæt på kilderne. Det er en form af sein, der står sammen med flertals-subjektet "Paraphrasen".
Ein
"Ein" betyder en i "Ein nützlicher Test". Det præsenterer en bestemt type hjælpemiddel uden at henvise til en allerede nævnt test.
nützlicher
"nützlicher" betyder nyttig og beskriver "Test" i "Ein nützlicher Test". Det er den bøjede form af nützlich, og mønstret bruges til at beskrive, hvad en test kan hjælpe med.
Test
"Test" betyder test i "Ein nützlicher Test". Her er det en metode til at undersøge, om sætningsstrukturen er blevet ændret.
ist
"ist" betyder er og forbinder testen med dens funktion i "Ein nützlicher Test ist ...". Det er en form af sein og bruges her til at definere eller beskrive testen.
ob
"ob" betyder om eller hvorvidt og indleder spørgsmålet "ob sich die Satzstruktur verändert hat". Det bruges til et indirekte ja-eller-nej-spørgsmål, hvor den bøjede verbform står til sidst.
sich
"sich" er en del af "ob sich die Satzstruktur verändert hat" og viser, at sætningsstrukturen selv har ændret sig. Det bruges her sammen med verändern, når noget beskrives som forandret.
die
"die" er den bestemte artikel foran "Satzstruktur" i "die Satzstruktur". Hele navneordsgruppen betyder sætningsstrukturen, som testen undersøger.
Satzstruktur
"Satzstruktur" betyder sætningsstruktur. I dialogen handler det om, hvorvidt opbygningen af en sætning har ændret sig, ikke kun dens ordforråd.
verändert
"verändert" betyder ændret i "sich die Satzstruktur verändert hat". Det er formen af verändern i denne verbkonstruktion og beskriver resultatet af en ændring.
hat
"hat" betyder har og fungerer sammen med "verändert" i "verändert hat". Det er en form af haben, som her indgår i en fortidskonstruktion om en ændring, der allerede er sket.
Manchmal
"Manchmal" betyder nogle gange og indleder udsagnet "Manchmal ändere ich den Wortschatz". Det angiver, at handlingen sker ved bestemte lejligheder, men ikke altid.
ändere
"ändere" betyder ændrer i "Manchmal ändere ich den Wortschatz". Det er formen af ändern med subjektet ich og bruges her om at skifte ordforrådet i en tekst.
Wortschatz
"Wortschatz" betyder ordforråd. I dialogen er det de ord, der bruges til at formulere en idé, mens den oprindelige logik bliver bevaret.
behalte
"behalte" betyder beholder eller fastholder i sætningen om den oprindelige logik. Det er den bøjede del af beibehalten; den anden del bei står til sidst og gør betydningen til fastholder.
aber
"aber" betyder men og markerer kontrasten mellem at ændre ordforrådet og at bevare logikken. Det bruges til at forbinde to handlinger, der står i modsætning til hinanden.
ursprüngliche
"ursprüngliche" betyder oprindelige og beskriver "Logik" i "die ursprüngliche Logik". Det er den bøjede form af ursprünglich og peger på logikken fra den oprindelige kilde eller formulering.
Logik
"Logik" betyder logik. Her er det den tankegang eller sammenhæng, som taleren stadig fastholder, selv om ordforrådet ændres.
bei
"bei" står til sidst som den adskilte del af beibehalten. Sammen med "behalte" viser det, at taleren fastholder den oprindelige logik.
Dann
"Dann" betyder så eller dermed og knytter tutorens konklusion til det, der netop blev sagt. Her bruges det til at introducere konsekvensen af at bevare den oprindelige logik.
kann
"kann" betyder kan og udtrykker en mulig konsekvens i "Dann kann die Paraphrase ... abhängen". Det er en form af können og står sammen med infinitiven "abhängen".
Paraphrase
"Paraphrase" betyder omskrivning i "die Paraphrase". Her henviser entalsformen til den konkrete omskrivning, som stadig kan være for afhængig af kilden.
immer
"immer" indgår i "immer noch" og betyder her stadig sammen med noch. Udtrykket bruges til at understrege, at afhængigheden fortsætter.
stark
"stark" betyder stærkt i "zu stark von der Quelle abhängen". Sammen med "zu" angiver det, at afhængigheden er større end passende.
von
"von" betyder fra eller af i "von der Quelle abhängen". Det indleder den kilde, som noget er afhængigt af; et almindeligt mønster er "von ... abhängen".
Quelle
"Quelle" betyder kilde i "von der Quelle". Det er entalsformen af Quellen og betegner her den konkrete kilde, som en omskrivning bygger for stærkt på.
abhängen
"abhängen" betyder afhænge af i "von der Quelle abhängen". Verbet bruges med "von" foran det, som afhængigheden gælder, og står her som infinitiv efter "kann".
sollte
"sollte" betyder burde og udtrykker et råd i "Ich sollte den Artikel wahrscheinlich schließen". Det er en form af sollen og bruges, når taleren vurderer, hvad der vil være fornuftigt at gøre.
Artikel
"Artikel" betyder artikel i "den Artikel". Det er den tekst, som taleren bør lukke, før et udkast bliver skrevet.
wahrscheinlich
"wahrscheinlich" betyder sandsynligvis og gør rådet mindre kategorisk i "Ich sollte den Artikel wahrscheinlich schließen". Ordet bruges til at markere, at taleren vurderer noget som sandsynligt eller passende.
schließen
"schließen" betyder lukke i "den Artikel wahrscheinlich schließen". Her betyder det at lukke artiklen, så taleren ikke længere ser på kilden, før udkastet skrives.
bevor
"bevor" betyder før og indleder tidsledsætningen "bevor ich einen Entwurf schreibe". Det viser, at artiklen skal lukkes tidligere end skrivningen af udkastet.
einen
"einen" betyder en i "einen Entwurf". Formen står foran Entwurf og bruges til at omtale et udkast, som endnu ikke er nærmere specificeret.
Entwurf
"Entwurf" betyder udkast. I dialogen er det den første version, taleren vil skrive efter at have lukket artiklen.
schreibe
"schreibe" betyder skriver i "bevor ich einen Entwurf schreibe". Det er formen af schreiben med subjektet ich; i denne ledsætning står verbet til sidst.
Das
"Das" betyder det og henviser til handlingen med at lukke artiklen før skrivningen. I "Das kann dich dazu zwingen" fungerer det som det, der kan føre til den næste konsekvens.
dich
"dich" betyder dig i "Das kann dich dazu zwingen". Det angiver den person, som bliver tvunget til at formulere idéen på ny.
dazu
"dazu" betyder til det i konstruktionen "dich dazu zwingen". Her forbinder det tvangen med den efterfølgende handling, nemlig "die Idee mit deinen eigenen Worten neu zu formulieren".
zwingen
"zwingen" betyder tvinge i "dich dazu zwingen". Mønstret bruges til at sige, at en omstændighed får en person til at gøre noget, som personen ellers måske ikke ville gøre.
Idee
"Idee" betyder idé i "die Idee". Her er det den tanke fra kilden, som skal genskabes med talerens egne ord.
mit
"mit" betyder med i "mit deinen eigenen Worten". Det angiver de ord eller det middel, som idéen formuleres ved hjælp af.
deinen
"deinen" betyder dine i "deinen eigenen Worten". Det er en form af ejestedordet dein og viser, at ordene tilhører den person, der tiltales.
eigenen
"eigenen" betyder egne i "deinen eigenen Worten". Sammen med deinen understreger det, at formuleringen skal være talerens eller skribentens egen.
Worten
"Worten" betyder ord i "mit deinen eigenen Worten". Det er flertalsformen af Wort i denne konstruktion og bruges til at beskrive, hvordan en idé bliver formuleret.
neu
"neu" betyder på ny i "neu zu formulieren". Det viser, at idéen skal formuleres igen med en ny sproglig udformning.
formulieren
"formulieren" betyder formulere i "neu zu formulieren". Her handler det om at gengive en idé med egne ord, og infinitiven står efter "zwingen".
Behauptungen
"Behauptungen" betyder påstande. Det er flertalsformen af Behauptung og bruges her om udsagn, som skal dokumenteres med kilder, selv når formuleringen ændres.
auch
"auch" betyder også og føjer et ekstra punkt til rådet om at citere kilder. I "auch dann, wenn die Formulierung anders ist" viser det, at kildehenvisning gælder selv i den nævnte situation.
belegen
"belegen" betyder dokumentere eller underbygge i "mit Quellen belegen". Her er det påstande, der skal understøttes med kilder; mønstret bruges til at angive, hvad der dokumenteres, og med hvad.
wenn
"wenn" betyder når eller selv når i "wenn die Formulierung anders ist". Det indleder en betingelse eller situation, som ikke ændrer kravet om kildehenvisning.
Formulierung
"Formulierung" betyder formulering eller ordlyd. I "wenn die Formulierung anders ist" handler det om den konkrete sproglige udformning af påstanden.
anders
"anders" betyder anderledes i "die Formulierung anders ist". Det beskriver, at ordlyden har ændret sig, mens idéen stadig stammer fra kilden.
entscheidend
"entscheidend" betyder afgørende i "Das ist entscheidend". Det bruges her til at fremhæve kildehenvisning som noget, der er nødvendigt for ansvarlig akademisk skrivning.
weil
"weil" betyder fordi og indleder forklaringen "weil auch Ideen eine Quellenangabe benötigen". Det forbinder en begrundelse med udsagnet om, at kildehenvisning er afgørende.
Ideen
"Ideen" betyder idéer. Det er flertalsformen af Idee og bruges her om tankerne eller indholdet, som også kræver kildehenvisning.
eine
"eine" betyder en i "eine Quellenangabe". Det introducerer den kildehenvisning, som idéerne har brug for.
Quellenangabe
"Quellenangabe" betyder kildehenvisning. I dialogen er det den henvisning, der knytter idéer eller påstande til deres kilde, også når ordlyden er ændret.
benötigen
"benötigen" betyder behøver eller kræver i "eine Quellenangabe benötigen". Her er Ideen det, der kræver en Quellenangabe; verbet står som infinitiv efter "weil"-ledsætningens subjekt.