Ansvarlig omskrivning og kildehenvisning | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich mache mir Sorgen, dass meine Paraphrasen den Quellen noch zu nahe sind.

   Jeg er bekymret for, at mine omskrivninger stadig ligger for tæt på kilderne.

   Ich mache mir Sorgen

   jeg er bekymret

   meine Paraphrasen

   mine omskrivninger

   den Quellen

   kilderne

   noch

   stadig

   zu nahe

   for tæt

   Uddybende forklaring

   Ich mache mir Sorgen er en fast tysk konstruktion, der betyder, at taleren er bekymret. Sorgen er flertal af Sorge (“bekymring”), og mir er dativformen af ich i betydningen “for mig selv”. Konstruktionen kan genbruges med en ledsætning: Ich mache mir Sorgen, dass ... = “Jeg er bekymret for, at ...”. Eksempel: Ich mache mir Sorgen, dass er zu spät kommt. — “Jeg er bekymret for, at han kommer for sent.” meine Paraphrasen betyder her “mine omskrivninger”. Paraphrase er grundformen i ental, mens Paraphrasen er flertal. meine viser ejerskab og står her sammen med et substantiv i nominativ flertal. Eksempel: Meine Paraphrasen sind klarer. — “Mine omskrivninger er tydeligere.” den Quellen betyder “kilderne”. Quellen er flertal af Quelle (“kilde”). Her står substantivet i dativ flertal, og den bestemte artikel har formen den. Dativformen hænger sammen med udtrykket jemandem zu nahe sein: noget kan være for tæt på nogen eller noget. Eksempel: Die Formulierung ist der Quelle zu nahe. — “Formuleringen ligger for tæt på kilden.” noch betyder her “stadig” og viser, at situationen fortsat gælder. Det er ikke det samme som wieder, der normalt betyder “igen”. Eksempel: Der Text ist noch zu lang. — “Teksten er stadig for lang.” zu nahe betyder “for tæt”. nahe er grundformen, og zu foran et adjektiv eller en adverbiel beskrivelse betyder her “for” i betydningen over en passende grænse. Konstruktionen kan bruges om både fysisk og overført nærhed. Eksempel: Die neue Version ist dem Original zu nahe. — “Den nye version ligger for tæt på originalen.” Efter kommaet indleder dass en ledsætning. I en tysk dass-ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst; derfor kommer sind efter den Quellen noch zu nahe. meine Paraphrasen er subjektet, og sind er nutidsformen af sein for flertal. Hele ledsætningen siger, at omskrivningerne stadig ligger for tæt på kilderne. Samlet bliver betydningen: “Jeg er bekymret for, at mine omskrivninger stadig ligger for tæt på kilderne.”

2. Ein nützlicher Test ist, ob sich die Satzstruktur verändert hat.

   En nyttig test er, om sætningsstrukturen er blevet ændret.

   nützlicher

   nyttig

   Test

   test

   ist

   er

   ob

   om

   sich … verändert hat

   har ændret sig

   Satzstruktur

   sætningsstruktur

   Uddybende forklaring

   nützlicher betyder her “nyttig” og er den bøjede form af adjektivet nützlich. Endelsen -er hænger sammen med placeringen i nominalgruppen Ein nützlicher Test: adjektivet står foran et maskulint substantiv efter den ubestemte artikel ein. Grundformen er nützlich; komparativ er nützlicher i betydningen “mere nyttig”. Test er et maskulint substantiv og betyder “test”. Det står som grundled i den indledende hovedsætning. Et genanvendeligt mønster er Ein + adjektiv + substantiv: Ein kurzer Test hilft. — “En kort test hjælper.” ist er nutidsformen af sein (“at være”) i 3. person ental. Her forbinder den grundleddet Ein nützlicher Test med det, der beskriver testens indhold: en efterfølgende ob-sætning. sein kan også bruges som selvstændigt udsagnsord, for eksempel Der Test ist einfach. — “Testen er enkel.” ob indleder en indirekte ja/nej-sætning og svarer her til “om”. I den slags ledsætning står det bøjede udsagnsord normalt til sidst. Det er forskelligt fra wenn, som typisk betyder “hvis” eller “når” og indleder en betingelses- eller tidssætning. sich og verändert hat danner sammen konstruktionen “har ændret sig”. verändert er perfektum participium af verändern (“ændre”), mens hat er 3. person ental af hjælpeverbet haben. sich viser, at ændringen rammer subjektet selv; her er subjektet die Satzstruktur. I en tysk ledsætning står hjælpeverbet til sidst: ..., ob sich die Struktur verändert hat. — “..., om strukturen har ændret sig.” Satzstruktur er et feminint substantiv og betyder “sætningsstruktur”. Sammensætningen består af Satz (“sætning”) og Struktur (“struktur”), men hele ordet fungerer som ét substantiv og skrives med stort begyndelsesbogstav. Her er det grundled i ledsætningen og står derfor i nominativ. Det er denne struktur, der ifølge sætningen enten har ændret sig eller ikke har ændret sig. Samlet er opbygningen Ein nützlicher Test ist, ob ...: “En nyttig test er, om ...”. Derefter følger ledsætningen sich die Satzstruktur verändert hat, hvor sich markerer en ændring i selve strukturen, og hat afslutter den tyske perfektumkonstruktion. Hele udsagnet betyder: “En nyttig test er, om sætningsstrukturen er blevet ændret.”

3. Manchmal ändere ich den Wortschatz, behalte aber die ursprüngliche Logik bei.

   Nogle gange ændrer jeg ordforrådet, men bevarer den oprindelige logik.

   Manchmal

   nogle gange

   ändere

   ændrer

   ich

   jeg

   Wortschatz

   ordforråd

   aber

   men

   behalte … bei

   bevarer

   ursprüngliche

   oprindelig

   Logik

   logik

   Uddybende forklaring

   Manchmal betyder her “nogle gange” og er et tidsadverbium. Det placeres ofte først for at angive, hvor hyppigt noget sker. ändere er første person ental i nutid af ändern (“ændre”). Endelsen -e passer her til subjektet ich. Eksempel: Ich ändere den Plan. — “Jeg ændrer planen.” ich er det personlige pronomen for første person ental og fungerer her som subjekt: den person, der ændrer og bevarer noget. Wortschatz betyder “ordforråd”. Det er et hankønsord: der Wortschatz; som direkte objekt står det her i akkusativ efter den: den Wortschatz. Tyske substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav. aber forbinder to dele med en kontrast og svarer her til “men”. Det ændrer ikke i sig selv verbets tid eller person. behalte ... bei er den adskilte konstruktion fra beibehalten, “bevare” eller “holde fast i”. behalte er første person ental i nutid, mens præfikset bei står sidst i hovedsætningen. Eksempel: Ich behalte diese Regel bei. — “Jeg bevarer denne regel.” ursprüngliche kommer af adjektivet ursprünglich (“oprindelig”). Formen beskriver Logik og bøjes her som feminint ental i akkusativ efter den bestemte artikel die: die ursprüngliche Logik. Formen er derfor ikke en form af substantivet Logik. Logik betyder “logik”. Det er et feminint substantiv: die Logik; i denne sætning er det det direkte objekt for behalte ... bei, altså det, der bevares. Samlet består sætningen af en tidsangivelse, Manchmal, efterfulgt af udsagnet ändere ich den Wortschatz. Efter kontrasten aber kommer behalte ... bei, hvor ich fortsat er subjektet: Personen ændrer nogle gange ordforrådet, men bevarer den oprindelige logik.

4. Dann kann die Paraphrase immer noch zu stark von der Quelle abhängen.

   Så kan omskrivningen stadig være alt for afhængig af kilden.

   Dann

   så

   kann

   kan

   Paraphrase

   omskrivning

   immer noch

   stadig

   zu

   for (foran et adjektiv)

   stark

   stærk

   Quelle

   kilde

   abhängen

   afhænge

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og markerer resultatet eller den næste konsekvens. Som genbrugeligt mønster står det ofte først: Dann ... = “Så ...”. kann er nutidsformen af können for ich, er/sie/es og man; her bruges den med die Paraphrase som subjekt. Den udtrykker mulighed, ikke en sikker kendsgerning. Eksempel: Das kann stimmen. = “Det kan være rigtigt.” die Paraphrase betyder “omskrivningen”. Paraphrase er et feminint substantiv, og die er her den bestemte artikel i nominativ, fordi substantivet er sætningens subjekt. Flertal er die Paraphrasen. Eksempel: Die Paraphrase ist klar. = “Omskrivningen er klar.” immer noch betyder “stadig” og viser, at forholdet fortsætter. Det består af to ord, men fungerer her som en fast adverbial betydningsenhed: immer noch abhängig = “stadig afhængig”. zu sammen med et adjektiv danner her konstruktionen zu stark: “for stærk”. I denne brug betyder zu en grad, der vurderes som mere end passende; det er ikke præpositionen zu med betydningen “til”. stark betyder “stærk”. I zu stark angiver det, hvor stærkt afhængigheden foregår. Her står formen uden adjektivendelse, fordi stark bruges adverbialt til at gradere verbet abhängen, ikke attributivt foran et substantiv. Eksempel: Das Seil ist stark. = “Rebet er stærkt.” Quelle betyder “kilde”. I forbindelsen von der Quelle står det feminine substantiv i dativ singularis efter præpositionen von; selve formen Quelle er den samme i nominativ og dativ, mens artiklen viser dativen. Eksempel: Die Quelle ist zuverlässig. = “Kilden er pålidelig.” abhängen betyder “afhænge”. Det er et separabelt verbum: abhängen består af ab- og hängen, og i en hovedsætning står den bøjede del normalt på andenpladsen, mens ab står sidst. Efter von bruges dativ: Die Antwort hängt von der Quelle ab. = “Svaret afhænger af kilden.” I den givne sætning står infinitiven abhängen efter kann, så den forbliver samlet; von der Quelle angiver det, afhængigheden gælder. Samlet er strukturen Dann kann [subjekt] immer noch zu [adjektiv] von [noget] abhängen: “Så kan [subjektet] stadig afhænge for meget af [noget].” Her er die Paraphrase subjektet, kann ... abhängen udtrykker muligheden, immer noch betyder “stadig”, og zu stark vurderer afhængigheden som overdrevent stærk. Hele ytringen betyder derfor: “Så kan omskrivningen stadig være alt for afhængig af kilden.”

5. Ich sollte den Artikel wahrscheinlich schließen, bevor ich einen Entwurf schreibe.

   Jeg burde nok lukke artiklen, før jeg begynder at skrive et udkast.

   Ich sollte

   jeg burde

   den

   den

   Artikel

   artikel

   wahrscheinlich

   sandsynligvis

   schließen

   lukke

   bevor

   før

   ich

   jeg

   einen

   en

   Entwurf

   udkast

   schreibe

   skriver

   Uddybende forklaring

   Ich sollte: sollen er et modalverbum. Formen i nutid er fx ich soll, mens ich sollte er 1. person ental i Präteritum-formen og her udtrykker en anbefaling eller noget, taleren mener bør ske: “jeg burde”. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv uden zu: Ich sollte warten. — “Jeg burde vente.” den: Dette er den bestemte artikel i maskulinum, akkusativ ental. Den bestemte artikel viser, at substantivet er identificerbart i situationen; kasusformen hænger sammen med, at substantivet er direkte objekt for schließen. Formen den bruges ikke kun på grund af ental, men fordi Artikel er maskulinum og står i akkusativ. Artikel: der Artikel er et maskulint substantiv og betyder her “artiklen”. Det kan også betyde “artikel” i en grammatisk eller kommerciel sammenhæng, men den relevante betydning her er en tekst. Som direkte objekt bliver den bestemte artikel der til den: Ich lese den Artikel. — “Jeg læser artiklen.” wahrscheinlich: Dette adverbium betyder “sandsynligvis” og angiver talerens vurdering af, hvor sandsynligt eller passende noget er. Det bøjes ikke efter køn, tal eller kasus. I sætningen modificerer det anbefalingen som helhed: lukningen anses for sandsynlig eller nærliggende, men fremstilles ikke som sikker. schließen: schließen er infinitiv og betyder her “lukke”. Verbet er det andet led i kombinationen med sollte, så det står i infinitiv og ikke som et bøjet verbum. Et eksempel uden modalverbum er Ich schließe den Artikel. — “Jeg lukker artiklen.” Formen schließe er her 1. person ental i nutid, mens den observerede form schließen er infinitiven. bevor: bevor er en underordnende konjunktion, der betyder “før”. Den indleder en tidsbisætning. I en sådan bisætning står det finitte verbum normalt sidst: Bevor ich gehe, schreibe ich. — “Før jeg går, skriver jeg.” ich: Dette er det personlige pronomen for 1. person ental, “jeg”. Her er ich subjekt i bisætningen og viser, hvem der udfører handlingen schreibe. Det har samme form som subjektet i hovedsætningen, men dets rolle bestemmes af den sætning, det står i. einen: Dette er den ubestemte artikel i maskulinum, akkusativ ental. Den markerer et ikke nærmere identificeret substantiv som direkte objekt for schreibe; den udtrykker ikke i sig selv et tal. Ved maskulinum akkusativ står ein som einen, mens maskulinum nominativ har ein: ein Entwurf — “et udkast”, men Ich schreibe einen Entwurf. — “Jeg skriver et udkast.” Entwurf: der Entwurf er et maskulint substantiv og betyder “udkast”. Det er objekt for schreibe, og derfor står artiklen som einen. Substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Et genbrugeligt eksempel er Der Entwurf ist kurz. — “Udkastet er kort.” schreibe: Dette er 1. person ental i nutid af schreiben, “at skrive”. Formen passer til subjektet ich: ich schreibe. Den står sidst i bisætningen, fordi bevor har indledt en underordning. Her betyder den blot “skriver”; den danske oversættelses formulering “begynder at skrive” gengiver den samme tidslige sammenhæng, men den tyske form indeholder ikke et særskilt verbum for “begynde”. Samlet består sætningen af anbefalingen Ich sollte den Artikel wahrscheinlich schließen — “Jeg burde sandsynligvis lukke artiklen” — efterfulgt af tidsbisætningen bevor ich einen Entwurf schreibe — “før jeg skriver et udkast”. Modalverbet placerer schließen i infinitiv, mens bevor sender det finitte schreibe til slut i bisætningen. Hele betydningen er derfor: “Jeg burde nok lukke artiklen, før jeg begynder at skrive et udkast.”

6. Das kann dich dazu zwingen, die Idee mit deinen eigenen Worten neu zu formulieren.

   Det kan tvinge dig til at genskabe idéen med dine egne ord.

   Das kann

   det kan

   dich

   dig

   dazu zwingen

   tvinge til det

   Idee

   idé

   mit

   med

   deinen

   dine

   eigenen

   egne

   Worten

   ord

   neu

   på ny

   zu formulieren

   at formulere

   Uddybende forklaring

   Das kann åbner sætningen med det demonstrative pronomen Das og modalverbet können. Das betyder her “det”, men den konkrete henvisning er ikke identificeret i den faste sætning. kann er nutidsformen i 3. person ental af können; her udtrykker den mulighed eller potentiel virkning: “det kan …”. Eksempel: Das kann helfen. — “Det kan hjælpe.” dich er 2. persons entalsform i akkusativ af du: du → dich. Det er den person, som tvangen rettes mod. Akkusativformen bruges her, fordi zwingen tager den tvungne person som direkte objekt. dazu zwingen er en genanvendelig konstruktion med betydningen “tvinge nogen til at …”. zwingen er infinitiven; mønsteret er jemanden dazu zwingen, etwas zu tun. dazu peger på den efterfølgende handling, ikke på en bestemt genstand. Eksempel: Der Termin zwingt mich dazu, früher aufzustehen. — “Aftalen tvinger mig til at stå tidligere op.” die Idee betyder “idéen”. Idee er et feminint substantiv, og die er her den bestemte artikel i ental. I den faste sætning er Idee det, der formuleres på ny. Flertal er die Ideen. mit betyder “med” og styrer dativ. Derfor står den følgende nominalgruppe i dativ: mit ... Worten. deinen eigenen Worten betyder “dine egne ord”. deinen viser 2. person ental, altså “din/dine”, og får her dativ pluralis-formen, fordi det står efter mit. eigenen er adjektivet eigen (“egen”) i dativ pluralis og beskriver Worten; det er ikke en form af substantivet. Eksempel: Sie erklärt es mit ihren eigenen Worten. — “Hun forklarer det med sine egne ord.” Worten er dativ pluralisformen i denne vending. Substantivet Wort har to almindelige flertalsformer med forskellige brugsmønstre: Wörter bruges typisk om enkelte ord, mens Worte ofte bruges om ord som en samlet formulering eller et udsagn. Dativ pluralis af Worte er Worten, som i mit deinen eigenen Worten. neu betyder “på ny” eller “igen” her. Det fungerer som et adverbium og beskriver, at formuleringen bliver lavet på ny. Det er ikke det bøjede adjektiv neue, der skulle stå foran et substantiv. zu formulieren er infinitiven af formulieren med zu: “at formulere”. Efter konstruktionen jemanden dazu zwingen følger den handling, som personen tvinges til at udføre. formulieren betyder at udtrykke noget sprogligt; i denne sætning er objektet die Idee. Samlet bygges sætningen i den viste rækkefølge sådan: Das kann — “det kan” — dich dazu zwingen — “tvinge dig til” — die Idee mit deinen eigenen Worten — “idéen med dine egne ord” — neu zu formulieren — “at formulere på ny”. Hele betydningen er derfor: “Det kan tvinge dig til at genskabe idéen med dine egne ord.”

7. Ich sollte Behauptungen auch dann mit Quellen belegen, wenn die Formulierung anders ist.

   Jeg bør også angive kilder til påstande, selv når formuleringen er anderledes.

   Ich sollte

   jeg bør

   Behauptungen

   påstande

   auch dann … wenn

   selv når

   Quellen

   kilder

   belegen

   dokumentere; underbygge

   Formulierung

   formulering

   anders

   anderledes

   Uddybende forklaring

   Ich sollte betyder her “jeg bør”. sollte er her Konjunktiv II-formen af modalverbet sollen; sammen med infinitiven belegen udtrykker den en anbefaling eller pligt. Den samme form kan i en anden sammenhæng være Präteritum af sollen, for eksempel Er sollte warten. — “Han skulle vente” eller “Han var forventet at vente”, afhængigt af sammenhængen. Eksempel: Du solltest warten. — “Du bør vente.” Behauptungen betyder “påstande”. Entalsformen er die Behauptung, og Behauptungen er flertal; her er ordet genstand for belegen. Eksempel: Er wiederholt Behauptungen. — “Han gentager påstande.” auch dann ... wenn er et genanvendeligt mønster med betydningen “selv når”. wenn indleder ledsætningen, og i tysk står det finitte verbum sidst i denne ledsætning: wenn die Formulierung anders ist — “når formuleringen er anderledes”. auch dann, wenn kan bruges, når hovedhandlingen gælder trods den betingelse, der følger. Quellen betyder “kilder”. Entalsformen er die Quelle, og flertallet er die Quellen. Efter præpositionen mit står flertallet i dativ; dativ pluralis har også formen Quellen. Eksempel: Sie arbeitet mit Quellen. — “Hun arbejder med kilder.” belegen betyder her “dokumentere” eller “underbygge”. Det er infinitiven af verbet belegen; en nutidsform er for eksempel ich belege. Sammen med mit Quellen danner det konstruktionen etwas mit Quellen belegen: at underbygge noget med kilder. Eksempel: Wir belegen die Aussage mit Quellen. — “Vi underbygger udsagnet med kilder.” Formulierung betyder “formulering”. Entalsformen er die Formulierung, og die Formulierungen er flertal. Ordet betegner den sproglige måde, noget er udtrykt på, ikke nødvendigvis selve indholdet. Eksempel: Die Formulierung ist klar. — “Formuleringen er klar.” anders betyder “anderledes”. Her beskriver det formuleringen i ledsætningen die Formulierung ist anders; det er formuleringens egenskab, der beskrives. Eksempel: Heute klingt der Satz anders. — “I dag lyder sætningen anderledes.” Samlet består sætningen af modaludtrykket Ich sollte, genstanden Behauptungen, præpositionsforbindelsen mit Quellen, infinitiven belegen og betingelsen auch dann, wenn die Formulierung anders ist. Den samlede betydning er: “Jeg bør også angive kilder til påstande, selv når formuleringen er anderledes.”

8. Das ist entscheidend, weil auch Ideen eine Quellenangabe benötigen.

   Det er afgørende, fordi idéer også kræver kildehenvisning.

   Das ist

   det er

   entscheidend

   afgørende

   weil

   fordi

   auch

   også

   Ideen

   idéer

   Quellenangabe

   kildehenvisning

   benötigen

   kræver

   Uddybende forklaring

   Das ist er en genanvendelig måde at sige “det er” på. Das er et pronomen i denne faste formulering, og ist er nutidsformen af sein i 3. person ental: sein – ist. Eksempel: Das ist wichtig. = “Det er vigtigt.” entscheidend betyder her “afgørende”. Det er et beskrivende adjektiv, som siger noget om situationen i Das ist. Det har formen entscheidend; en bøjet attributiv form kan for eksempel være ein entscheidender Punkt = “et afgørende punkt”. Det modsatte er ofte unwichtig = “uvigtigt”. weil indleder en begrundende ledsætning: “fordi …”. I tysk står det finitte verbum normalt til sidst i en ledsætning med weil. Her kommer benötigen derfor efter subjektet og objektet: weil auch Ideen eine Quellenangabe benötigen. auch betyder “også” og står her foran Ideen. Det viser, at idéer er omfattet ud over noget, der allerede er relevant i sammenhængen; det ændrer ikke selve betydningen af Ideen. Ideen betyder “idéer”. Det er flertal af die Idee: die Idee – die Ideen. Formen Ideen er her subjekt i ledsætningen, og derfor står verbet i 3. person flertal. Eksempel: Ideen benötigen Zeit. = “Idéer kræver tid.” eine Quellenangabe betyder “en kildehenvisning”. Quellenangabe er et sammensat substantiv af Quelle (“kilde”) og Angabe (“angivelse”); som helhed betegner det en henvisning til en kilde. Substantivet er hunkøn: die Quellenangabe; eine er den ubestemte artikel i nominativ? Nej, her er eine Quellenangabe akkusativ, og for hunkøn har eine samme form i nominativ og akkusativ. Artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal i den danske betydning; konstruktionen betegner en kildehenvisning som det, idéerne behøver. benötigen betyder her “kræver” eller “har brug for”. Det er infinitivformen og samtidig formen for 1. og 3. person flertal i nutid: ich benötige, sie benötigen. I den citerede ledsætning er subjektet Ideen, så benötigen er 3. person flertal. Eksempel: Wir benötigen mehr Zeit. = “Vi har brug for mere tid.” Samlet består udsagnet af hovedsætningen Das ist entscheidend (“Det er afgørende”) og begrundelsen med weil: auch Ideen (“idéer også”) er subjektet, eine Quellenangabe er det, de har brug for, og benötigen står til sidst på grund af ledsætningsstrukturen. Hele meningen er: “Det er afgørende, fordi idéer også kræver kildehenvisning.”