At håndtere præsentationsangst gennem struktur | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich kenne den Stoff, aber beim Präsentieren geraten meine Gedanken durcheinander.

   Jeg kender materialet, men når jeg præsenterer, bliver mine tanker spredte.

   kenne

   kender

   Stoff

   materiale

   beim Präsentieren

   under præsentation

   geraten … durcheinander

   bliver uordnede

   Gedanken

   tanker

   Uddybende forklaring

   kenne hører til verbet kennen, som bruges om at have kendskab til en person, et sted eller et emne/materiale. Formen kenne er nutid, 1. person ental, sammen med ich: ich kenne. Den kan sammenlignes med weiß, som typisk bruges om at vide en oplysning eller et faktum. Her viser den Stoff, hvad taleren kender. Stoff betyder her materiale eller fagligt indhold. Grundformen er der Stoff; i den Stoff står substantivet med bestemt artikel i akkusativ, fordi kennen tager det, man kender, som direkte objekt. Flertalsformen er Stoffe, men den er ikke den form, der står i sætningen. beim Präsentieren betyder her, at handlingen foregår under en præsentation. beim er en sammentrækning af bei dem, og Präsentieren er et substantiveret infinitiv med stort begyndelsesbogstav. Konstruktionen beim + substantiveret infinitiv bruges om noget, der sker, mens en handling foregår. Udtrykket har ikke selv et udsagnssubjekt; i hele sætningen forstås handlingen som talerens præsentation, i overensstemmelse med oversættelsen. geraten ... durcheinander er en samlet, genanvendelig konstruktion med betydningen "blive uordnede" eller "komme i uorden". geraten er her nutid, 3. person flertal, og subjektet er meine Gedanken; infinitiven og formen for 3. person flertal er begge geraten. durcheinander er et adverbium, der beskriver den uordnede tilstand. Konstruktionen er derfor ikke en passivform: tankerne fremstilles som værende kommet i uorden, uden at en aktør behøver at være nævnt. Gedanken er flertal af der Gedanke, "tanke". Formen i sætningen er nominativ flertal, fordi meine Gedanken er det, der kommer i den beskrevne tilstand. Entalsformen er mein Gedanke; possessivet ændrer sig efter substantivets tal og grammatiske funktion. Samlet består udsagnet af Ich kenne den Stoff — "Jeg kender materialet" — efterfulgt af aber, "men", og beim Präsentieren geraten meine Gedanken durcheinander — "når jeg præsenterer, bliver mine tanker spredte". aber forbinder delene som en kontrast: taleren kender materialet, men tankerne kommer alligevel i uorden under præsentationen.

2. Angst kann die Struktur einer Präsentation durcheinanderbringen, selbst wenn du gut vorbereitet bist.

   Angst kan forstyrre strukturen i en præsentation, selv når du er godt forberedt.

   Angst

   angst

   kann

   kan

   Struktur

   struktur

   Präsentation

   præsentation

   durcheinanderbringen

   forstyrre

   selbst wenn

   selv når

   du

   du

   gut

   godt

   vorbereitet

   forberedt

   Uddybende forklaring

   Angst betyder her angst eller nervøsitet og står som subjekt: angst kan altså være det, der påvirker noget. Ordet bruges ofte uden artikel, når man taler om følelsen generelt. Eksempel: Angst macht mich unsicher. – Angst gør mig usikker. kann er nutidsformen af modalverbet können for ich og er/sie/es; her passer den til den generelle påstand om, at noget er muligt eller kan ske. Med et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i sætningen: Angst kann helfen. – Angst kan hjælpe. Struktur er et hunkønsord: die Struktur. I die Struktur einer Präsentation er einer Präsentation en genitivforbindelse, der angiver, hvilken præsentations struktur der menes. Eksempel: Die Struktur des Textes ist klar. – Tekstens struktur er klar. Präsentation er et hunkønsord: die Präsentation. Formen einer Präsentation viser her genitiv singularis efter Struktur; einer er altså ikke i sig selv en angivelse af et bestemt antal præsentationer. Eksempel: Die Präsentation beginnt um zehn. – Præsentationen begynder klokken ti. durcheinanderbringen betyder at bringe noget i uorden eller forstyrre dets sammenhæng. Det er et sammensat, adskilleligt verbum: i en almindelig hovedsætning kan man få Das bringt die Struktur durcheinander, mens infinitiven efter kann bliver samlet og står sidst: kann ... durcheinanderbringen. selbst wenn indleder en betingende eller indrømmende ledsætning og svarer her til selv når eller selv hvis. I denne ledsætning står det bøjede verbum sidst: selbst wenn du vorbereitet bist. Eksempel: Ich gehe, selbst wenn es regnet. – Jeg går, selv hvis det regner. du er 2. person ental, altså den person, der tiltales. Det siger ikke i sig selv, hvem personen er; den konkrete person skal fremgå af situationen. Formen kræver normalt verbets 2. persons ental, som i du bist. gut betyder her godt og beskriver graden eller kvaliteten af at være forberedt. Det står som adverbium foran vorbereitet; samme ord kan også være adjektiv, fx ein guter Plan – en god plan. Eksempel: Du arbeitest gut. – Du arbejder godt. vorbereitet er perfektum participium af vorbereiten og bruges her adjektivisk med betydningen forberedt. I du ... bist dannes udtrykket med sein: Du bist vorbereitet. – Du er forberedt. vorbereitet ændrer ikke form efter du i dette prædikative udtryk; bist bærer person- og talbøjningen. Eksempel: Sie ist gut vorbereitet. – Hun er godt forberedt. Samlet er Angst kann die Struktur einer Präsentation durcheinanderbringen en påstand om, at angst kan forstyrre strukturen i en præsentation. selbst wenn du gut vorbereitet bist tilføjer den indrømmelse, at dette stadig kan ske, selv om den tiltalte person er godt forberedt. Hele sætningen betyder derfor: Angst kan forstyrre strukturen i en præsentation, selv når du er godt forberedt.

3. Ich neige dazu, komplexe Übergänge zu schnell abzuhandeln.

   Jeg har en tendens til at skynde mig gennem komplekse overgange.

   neige

   har tendens til

   komplexe

   komplekse

   Übergänge

   overgange

   zu schnell

   for hurtigt

   abzuhandeln

   at behandle eller gennemgå

   Uddybende forklaring

   neige er 1. person ental i nutid af neigen og passer til subjektet Ich: “jeg har tendens til”. I konstruktionen zu etwas neigen betyder verbet at have en tilbøjelighed til noget. Her fortsætter konstruktionen med dazu, ... zu ...: Ich neige dazu, ... zu ... = “Jeg har tendens til at ...”. komplexe er adjektivet komplex i den form, der står foran Übergänge i denne nominalgruppe. Übergänge er flertal og fungerer som objekt for abzuhandeln; derfor er nominalgruppen i akkusativ. Da der ikke står nogen artikel foran adjektivet, får det her endelsen -e: komplexe Übergänge. Adjektivet beskriver overgangene som sammensatte eller vanskelige at overskue. Übergänge er flertal af der Übergang og betyder “overgange”. Umlauten i Übergänge hører til flertalsformen. Et genanvendeligt eksempel er: Die Übergänge sind klar. — “Overgangene er tydelige.” zu schnell består her af adverbiet schnell med zu foran og betyder “for hurtigt”. I denne brug gør zu ikke schnell til en infinitivmarkør; det angiver, at tempoet er højere end passende. schnell kan også bruges uden zu: Sie spricht schnell. — “Hun taler hurtigt.” abzuhandeln er infinitiven af abhandeln, her med zu inde i formen. abhandeln betyder at behandle eller gennemgå noget, og i denne sætning er betydningen, at overgangene bliver gennemgået for hurtigt. Ved et separabelt verbum som abhandeln placeres zu mellem forstavelsen ab- og stammen handel-: abzuhandeln. Eksempel: Er versucht, das Thema gründlich abzuhandeln. — “Han forsøger at gennemgå emnet grundigt.” Samlet er strukturen Ich neige dazu, [et objekt] zu [infinitiv]: taleren beskriver en tilbagevendende tendens. Objektet er komplexe Übergänge, og zu schnell beskriver måden, de bliver behandlet på. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg har en tendens til at skynde mig gennem komplekse overgange.”

4. Es könnte helfen, die Übergänge in deinen Notizen hervorzuheben.

   Det kan måske hjælpe at fremhæve overgangene i dine noter.

   könnte

   kunne måske

   helfen

   hjælpe

   Übergänge

   overgange

   deinen

   dine

   Notizen

   noter

   hervorzuheben

   fremhæve

   Uddybende forklaring

   könnte er en form af können og udtrykker her en mulig eller forsigtigt foreslået hjælp: “kan måske”. Formen er Konjunktiv II; sammenlign kann = “kan” med könnte = “kunne måske”. I denne sætning står den sammen med infinitiven helfen, som modalverbet styrer. helfen betyder “hjælpe”. Grundformen er helfen; i hovedsætninger med et modalverb står den normalt som infinitiv uden zu: Das könnte helfen. = “Det kunne måske hjælpe.” die Übergänge betyder her “overgangene”. Entalsformen er der Übergang, og Übergänge er flertal med vokalskifte i stammen. Artiklen die viser her bestemt flertal. Eksempel: Die Übergänge sind klar. = “Overgangene er tydelige.” deinen er possessivbestemmeren “dine”. Her står den foran et substantiv i flertal efter præpositionen in: in deinen Notizen. I denne brug får den dativ-flertalsendelsen -en; den betyder ikke i sig selv et bestemt antal. die Notizen betyder “noterne”. Entalsformen er die Notiz, og Notizen er flertal. I in deinen Notizen betyder in “i” og angiver placering; derfor står den følgende nominalgruppe i dativ. hervorzuheben betyder “at fremhæve”. Grundverbet er det adskillelige hervorheben (“fremhæve”). Når et sådant verbum står som zu-infinitiv, placeres zu mellem forstavelsen og resten af verbet: hervorzuheben. Eksempel: Es ist wichtig, die Unterschiede hervorzuheben. = “Det er vigtigt at fremhæve forskellene.” Sammen danner die Übergänge in deinen Notizen hervorzuheben infinitivgruppen “at fremhæve overgangene i dine noter”. Hele konstruktionen Es könnte helfen, ... betyder derfor: “Det kan måske hjælpe at fremhæve overgangene i dine noter.” Es fungerer som et formelt subjekt, mens infinitivgruppen angiver, hvad der muligvis vil hjælpe.

5. Ich könnte außerdem nur die schwierigen Abschnitte einüben.

   Jeg kunne også kun øve mig på de vanskelige dele.

   Ich könnte

   jeg kunne

   außerdem

   desuden; også

   nur

   kun

   schwierigen

   vanskelige

   Abschnitte

   dele; afsnit

   einüben

   øve

   Uddybende forklaring

   Ich könnte betyder her, at taleren har mulighed for eller foreslår at gøre noget: "jeg kunne". könnte er første person ental af modalverbet können i Konjunktiv II. Formen udtrykker her en mulig eller foreslået handling og er ikke i sig selv en påstand om fortid. Eksempel: Ich könnte morgen kommen. — "Jeg kunne komme i morgen." außerdem føjer endnu et punkt til det foregående: "desuden" eller "også". Det står her som et adverbium og ændrer ikke formen på et andet ord. nur afgrænser, hvad der øves: kun de vanskelige afsnit, ikke nødvendigvis alle afsnit. Eksempel: Ich lese nur den ersten Abschnitt. — "Jeg læser kun det første afsnit." schwierigen betyder her "vanskelige". Grundformen er adjektivet schwierig; en nyttig sammenligning er schwieriger — "sværere". I die schwierigen Abschnitte står adjektivet foran et substantiv i flertal med den bestemte artikel die, og derfor har det her endelsen -en. Abschnitte betyder "afsnit" eller "dele" i betydningen afgrænsede tekst- eller indholdsenheder. Grundformen er Abschnitt, og Abschnitte er flertal. I denne sætning er det de afgrænsede enheder, som handlingen retter sig mod. einüben betyder at øve eller indlære noget gennem gentagelse. Det er et adskilleligt verbum: i en finit hovedsætning kan man for eksempel sige Ich übe den Dialog ein. — "Jeg øver dialogen." Efter modalverbet könnte står verbet som infinitiv til sidst, derfor einüben. Den danske oversættelse har "øve mig på", men den tyske form indeholder ikke et særskilt refleksivt pronomen. Samlet består udsagnet af muligheden eller forslaget Ich könnte, tilføjelsen außerdem, begrænsningen nur, objektet die schwierigen Abschnitte og infinitiven einüben: "Jeg kunne også kun øve mig på de vanskelige dele."

6. Das ist effizient, weil nicht jeder Teil gleich viel Übung braucht.

   Det er effektivt, for ikke alle dele kræver lige meget øvelse.

   Das ist

   det er

   effizient

   effektiv

   weil

   fordi

   nicht jeder

   ikke alle

   Teil

   del

   gleich viel

   lige meget

   Übung

   øvelse

   braucht

   kræver

   Uddybende forklaring

   Das ist betyder her “det er”. ist er 3. person ental i nutid af sein (“at være”); Das fungerer som et pronomen for den situation eller fremgangsmåde, der omtales, uden at sætningen alene præciserer en bestemt genstand. effizient beskriver, at noget opnår det ønskede resultat med relativt lidt spild af tid eller arbejde. Adjektivet står her efter sein og får ingen særlig endelse i denne position. Eksempel: Diese Methode ist effizient. — “Denne metode er effektiv.” weil betyder “fordi” og indleder en begrundende ledsætning. I tysk står det bøjede verbum normalt sidst i en sådan ledsætning: weil ... Übung braucht. nicht jeder betyder “ikke alle” i den tilsigtede betydning her. jeder er et entalsord, der betyder “hver/ enhver” og bøjes efter det ord, det bestemmer. I jeder Teil er jeder hankøn, ental og nominativ, fordi Teil er hankøn og fungerer som grundled. nicht jeder Teil siger derfor, at ikke hver enkelt del har det samme behov; det er ikke en angivelse af et bestemt antal. Teil betyder “del” og har grundformen Teil; flertal er Teile. Eksempel: Dieser Teil ist schwierig. — “Denne del er vanskelig.” gleich viel betyder “lige meget” og angiver samme mængde. viel bruges her med Übung, som forstås som en ikke-tællelig mængde øvelse; gleich gør mængden sammenlignende. Eksempel: Wir brauchen gleich viel Zeit. — “Vi har brug for lige meget tid.” Übung betyder her “øvelse” eller “træning” som aktivitet. Det er et hunkønsord: die Übung; flertal er die Übungen, når man taler om separate øvelser. I denne sætning er betydningen den samlede mængde øvelse, ikke et bestemt antal øvelser. braucht er 3. person ental i nutid af brauchen (“at have brug for/kræve”). Formen passer til jeder Teil, som grammatisk er ental: Der Teil braucht ...; med flertal bliver det Die Teile brauchen .... Eksempel: Der Kurs braucht mehr Zeit. — “Kurset kræver mere tid.” Samlet består sætningen af påstanden Das ist effizient og begrundelsen weil nicht jeder Teil gleich viel Übung braucht: “Det er effektivt, fordi ikke alle dele kræver lige meget øvelse.” weil forbinder påstanden med forklaringen, og braucht står til sidst i ledsætningen.

7. Ich möchte vorbereitet klingen, ohne auswendig gelernt zu wirken.

   Jeg vil gerne lyde forberedt uden at virke, som om jeg har lært det udenad.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   vorbereitet

   forberedt

   klingen

   lyde

   ohne … zu

   uden at …

   auswendig gelernt

   lært udenad

   wirken

   virke

   Uddybende forklaring

   Ich möchte udtrykker et høfligt eller afdæmpet ønske: “jeg vil gerne”. möchte er 1. person ental af den særlige ønskeform, der bruges som en høflig form af mögen; det efterfølgende infinitiviske verb står til sidst i konstruktionen. Eksempel: Ich möchte helfen. = “Jeg vil gerne hjælpe.” vorbereitet betyder her “forberedt” og beskriver, hvordan taleren ønsker at lyde. Formen er et perfektum participium, der også kan bruges som adjektiv. Her står den prædikativt efter klingen, så den får ingen adjektivendelse. Til sammenligning har attributiv brug en endelse: ein vorbereiteter Vortrag = “et forberedt foredrag”. klingen betyder “lyde” i betydningen “give et bestemt indtryk gennem sin lyd eller formulering”. Det er et infinitiv efter möchte. Eksempel: Das klingt gut. = “Det lyder godt.” ohne … zu indleder en infinitivkonstruktion med betydningen “uden at …”. Det underforståede subjekt er det samme som i hovedsætningen, altså taleren: taleren vil lyde forberedt uden selv at virke på en bestemt måde. Mønstret kan genbruges sådan: ohne lange nachzudenken = “uden at tænke længe over det”. auswendig gelernt betyder her “lært udenad”. gelernt er perfektum participium af lernen, og auswendig præciserer, at noget er tilegnet udenad. Eksempel: Sie hat den Text auswendig gelernt. = “Hun har lært teksten udenad.” I den faste sætning beskriver denne gruppe den måde, som taleren ikke ønsker at virke på. wirken betyder “virke” eller “fremstå”. Det står som infinitiv efter zu i ohne … zu wirken; zu wirken betyder derfor “at virke”. Eksempel: Er wirkt ruhig. = “Han virker rolig.” Samlet betyder Ich möchte vorbereitet klingen “jeg vil gerne lyde forberedt”. Derefter tilføjer ohne auswendig gelernt zu wirken betingelsen, der skal undgås: taleren vil ikke fremstå, som om det sagte blot er lært udenad. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg vil gerne lyde forberedt uden at virke, som om jeg har lært det udenad.”

8. Setze auf flexible Orientierungssignale statt auf feste Sätze.

   Sigt efter fleksible signalord i stedet for faste sætninger.

   Setze auf

   sats på

   flexible

   fleksible

   Orientierungssignale

   orienteringssignaler

   statt auf

   i stedet for

   feste

   faste

   Sätze

   sætninger

   Uddybende forklaring

   Setze auf er imperativ af setzen auf i du-form. Her betyder konstruktionen at satse på eller lægge vægt på noget. Verbet setzen får præpositionen auf, og det, man satser på, står her i akkusativ: auf etwas setzen. Eksempel: Setze auf klare Beispiele. – Sats på klare eksempler. flexible beskriver Orientierungssignale og betyder, at signalerne kan tilpasses. Grundformen er adjektivet flexibel; her står det i flertal og akkusativ efter præpositionen auf. Fordi der ikke står nogen artikel foran adjektivet, får det den stærke flertalsendelse -e: flexible Orientierungssignale. Med en bestemt artikel ville formen være die flexiblen Orientierungssignale. Eksempel: Wir brauchen flexible Lösungen. – Vi har brug for fleksible løsninger. Orientierungssignale er et sammensat flertalsord: die Orientierung plus das Signal; entalsformen er das Orientierungssignal, og flertallet er die Orientierungssignale. I denne sætning er det de signaler, som hjælper med at orientere eller strukturere en formulering. Ordet Orientierungssignal fremhæver funktionen som vejledning. statt auf indleder kontrasten “i stedet for at satse på”. statt markerer alternativet, mens auf gentages fra konstruktionen auf etwas setzen. Eksempel: Setze auf Beispiele statt auf Regeln. – Sats på eksempler i stedet for regler. feste er adjektivformen af fest og beskriver Sätze. Her står den i flertal og akkusativ efter auf, og fordi der ikke står nogen artikel foran adjektivet, får den den stærke endelse -e: auf feste Sätze. Med en bestemt artikel ville man sige auf die festen Sätze. I denne sammenhæng betyder fest faste eller på forhånd fastlagte, ikke fysisk solide. Eksempel: Sie verwendet feste Formulierungen. – Hun bruger faste formuleringer. Sätze er flertal af der Satz, “sætning”. Her er det målet for den alternative konstruktion efter statt auf: faste sætninger, som står i kontrast til de fleksible orienteringssignaler. Samlet betyder Setze auf flexible Orientierungssignale statt auf feste Sätze: Sats på fleksible orienteringssignaler i stedet for faste sætninger. Strukturen kan genbruges som Setze auf X statt auf Y – “Sats på X i stedet for Y”.