At håndtere præsentationsangst gennem struktur | Lær tysk på dansk

Om denne lektion

Med At håndtere præsentationsangst gennem struktur kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på tysk.

Dialog

Ich kenne den Stoff, aber beim Präsentieren geraten meine Gedanken durcheinander.

ikh kænne deen sjtof, aba bajm prezæntiiren geraaten majne gedanken durkhajnanda. Jeg kender materialet, men når jeg præsenterer, bliver mine tanker spredte.

Angst kann die Struktur einer Präsentation durcheinanderbringen, selbst wenn du gut vorbereitet bist.

angst kan dii sjtruktuur ajna prezæntatsjoon durkhajnandabrijngen, zelbst ven duu guut foaberajtet bist. Angst kan forstyrre strukturen i en præsentation, selv når du er godt forberedt.

Ich neige dazu, komplexe Übergänge zu schnell abzuhandeln.

ikh najge datsu, komplekse ybergænge tsuu sjnel aptsu-handeln. Jeg har en tendens til at skynde mig gennem komplekse overgange.

Es könnte helfen, die Übergänge in deinen Notizen hervorzuheben.

es kønte helfen, dii ybergænge in dajnen notiitsen herfoa-tsu-heeben. Det kan måske hjælpe at fremhæve overgangene i dine noter.

Ich könnte außerdem nur die schwierigen Abschnitte einüben.

ikh kønte aussadeem nuur dii sjiirigen apsjnitte ajn-yben. Jeg kunne også kun øve mig på de vanskelige dele.

Das ist effizient, weil nicht jeder Teil gleich viel Übung braucht.

das ist effitsi-ent, vajl nikht jeeda tajl glajkh fiil ybung braukht. Det er effektivt, for ikke alle dele kræver lige meget øvelse.

Ich möchte vorbereitet klingen, ohne auswendig gelernt zu wirken.

ikh møkhte foaberajtet kling-en, oone auss-vendikh geleernt tsu virken. Jeg vil gerne lyde forberedt uden at virke, som om jeg har lært det udenad.

Setze auf flexible Orientierungssignale statt auf feste Sätze.

zætse auf fleksible ori-entiirungs-zignale sjtat auf feste zætse. Sigt efter fleksible signalord i stedet for faste sætninger.

Ord for ord

Ich „Ich“ betyder den talende person, altså „jeg“, i „Ich kenne den Stoff“. Det står som den, der kender stoffet, og bruges ofte som subjekt foran verbet i en tysk hovedsætning.

kenne „kenne“ betyder her, at taleren kender eller er fortrolig med stoffet. Formen kommer af „kennen“ og bruges med noget, man har kendskab til, som i „Ich kenne den Stoff“.

den „den“ betyder „det“ i den bestemte nominalgruppe „den Stoff“ og viser, at der henvises til et bestemt stof eller emne. Det står foran et maskulint substantiv i denne konstruktion.

Stoff „Stoff“ betyder her det faglige materiale eller emne, som taleren har arbejdet med. Det bruges naturligt om indholdet i et fag, en tekst eller en præsentation.

aber „aber“ markerer en modsætning mellem at kende stoffet og at have problemer med at præsentere det. Det svarer til „men“ og forbinder her to hovedsætninger.

beim „beim“ betyder „under det at“ eller „når man er i gang med“ i „beim Präsentieren“. Det er den faste sammentrækning af „bei dem“ og bruges her foran den nominaliserede handling „Präsentieren“.

Präsentieren „Präsentieren“ betegner selve det at præsentere i „beim Präsentieren“. Det er skrevet med stort, fordi verbet er nominaliseret, og konstruktionen kan genbruges med „beim“ om en aktivitet.

geraten „geraten“ betyder her „ender med at komme“ i en forvirret tilstand: „geraten ... durcheinander“. Det bruges med en tilstands- eller retningsangivelse, når noget udvikler sig til en bestemt situation.

meine „meine“ betyder „mine“ og viser, at tankerne tilhører taleren i „meine Gedanken“. Det står foran substantivet og tilpasses den nominalgruppe, det bestemmer.

Gedanken „Gedanken“ betyder tanker i „meine Gedanken“. Her er det tankerne, der bliver uordnede under præsentationen, og ordet kan bruges om mentale overvejelser eller idéer.

durcheinander „durcheinander“ beskriver, at tankerne bliver blandet sammen eller uordnede i „geraten meine Gedanken durcheinander“. Det bidrager med selve tilstanden „forvirret“, mens „geraten“ beskriver, at tankerne kommer ind i denne tilstand.

Angst „Angst“ betyder angst eller frygt og er her den faktor, der kan forstyrre præsentationens struktur. Det bruges som et substantiv for en følelsesmæssig tilstand.

kann „kann“ udtrykker mulighed eller evne i „Angst kann ... durcheinanderbringen“: angst kan forstyrre strukturen. Det står sammen med infinitiven „durcheinanderbringen“ og bruges til at sige, hvad noget kan gøre.

die „die“ betyder „den“ eller „det“ i den bestemte nominalgruppe „die Struktur“. Her peger det på en bestemt struktur, nemlig præsentationens struktur.

Struktur „Struktur“ betyder den måde, præsentationen er organiseret på. I „die Struktur einer Präsentation“ bruges det om opbygningen eller rækkefølgen af en præsentation.

einer „einer“ indleder her forbindelsen „einer Präsentation“ og betyder „en præsentations“ eller „af en præsentation“. Det viser forholdet mellem strukturen og den præsentation, den hører til.

Präsentation „Präsentation“ betyder præsentation og bruges her om det mundtlige oplæg, hvis struktur kan blive forstyrret. En almindelig genbrugelig forbindelse er „die Struktur einer Präsentation“.

durcheinanderbringen „durcheinanderbringen“ betyder at forstyrre eller bringe noget ud af orden i „die Struktur ... durcheinanderbringen“. Det beskriver en påvirkning, der gør en eksisterende struktur mindre ordnet, og bruges med det, der bliver forstyrret.

selbst „selbst“ betyder „selv“ i betydningen „endda“ i „selbst wenn du gut vorbereitet bist“. Det fremhæver, at problemet kan opstå på trods af en ellers god forberedelse.

wenn „wenn“ indleder betingelsen eller situationen „wenn du gut vorbereitet bist“, altså „når“ eller „selv hvis du er godt forberedt“. Det bruges til at indlede en ledsætning, hvor verbet står til sidst.

du „du“ betyder „du“ og henvender sig direkte til den anden person i „wenn du gut vorbereitet bist“. Det fungerer som subjekt i ledsætningen.

gut „gut“ betyder her „godt“ og beskriver graden eller kvaliteten af forberedelsen i „gut vorbereitet“. Det står foran „vorbereitet“ og danner en almindelig kombination med dette ord.

vorbereitet „vorbereitet“ betyder „forberedt“ i „gut vorbereitet bist“. Det beskriver personens tilstand før præsentationen og bruges her sammen med „sein“.

bist „bist“ betyder „er“ i „du ... bist“ og forbinder personen med tilstanden „gut vorbereitet“. Det er den form, der bruges sammen med „du“ i konstruktionen „du bist ...“.

neige „neige“ betyder „har tendens til“ i „Ich neige dazu“. Det beskriver en tilbagevendende tilbøjelighed og bruges her sammen med „dazu“ og en efterfølgende infinitivkonstruktion.

dazu „dazu“ henviser i „Ich neige dazu, komplexe Übergänge ... abzuhandeln“ til den handling, der følger efter. Sammen med „neige“ danner det mønstret „zu etwas neigen“ eller „dazu neigen, etwas zu tun“.

komplexe „komplexe“ betyder „komplekse“ og beskriver overgangene i „komplexe Übergänge“. Det står foran substantivet og tilpasses den nominalgruppe, det beskriver.

Übergänge „Übergänge“ betyder overgange, her mellem forskellige dele af en præsentation. Det bruges i „komplexe Übergänge“ om de steder, hvor taleren skifter fra ét indholdspunkt til et andet.

zu „zu“ markerer infinitiven i „zu schnell abzuhandeln“ efter „dazu neigen“. Sammen med „abzuhandeln“ viser det, hvilken handling taleren har tendens til at udføre.

schnell „schnell“ betyder „hurtigt“ og beskriver, hvordan overgangene bliver behandlet i „zu schnell abzuhandeln“. Det bruges her til at angive tempoet for en handling.

abzuhandeln „abzuhandeln“ betyder her at gennemgå eller behandle noget, især for hurtigt. Det er infinitiven i konstruktionen „komplexe Übergänge zu schnell abzuhandeln“, hvor overgangene er det, der behandles.

Es „Es“ fungerer som et formelt subjekt i „Es könnte helfen, die Übergänge ... hervorzuheben“. Det peger ikke på en bestemt ting, men indleder vurderingen af, at en handling kan være nyttig.

könnte „könnte“ udtrykker en forsigtig mulighed i „Es könnte helfen“: det kunne måske hjælpe. Det gør rådet mindre kategorisk og bruges her sammen med infinitiven „helfen“.

helfen „helfen“ betyder „hjælpe“ i „Es könnte helfen, die Übergänge ... hervorzuheben“. Det beskriver en mulig positiv virkning af handlingen og står efter „könnte“ i infinitiv.

in „in“ betyder „i“ i „in deinen Notizen“ og angiver, hvor overgangene kan fremhæves. Det bruges her med en placering i eksisterende noter.

deinen „deinen“ betyder „dine“ i „deinen Notizen“ og viser, at noterne tilhører den person, der bliver tiltalt. Det står foran substantivet i denne præpositionsforbindelse.

Notizen „Notizen“ betyder noter, altså det skrevne støttemateriale til præsentationen. I „in deinen Notizen“ angiver ordet det sted, hvor overgangene kan fremhæves.

hervorzuheben „hervorzuheben“ betyder at fremhæve eller gøre tydelig i „die Übergänge ... hervorzuheben“. Det bruges her om at markere bestemte dele i noter, så de bliver lettere at lægge mærke til.

außerdem „außerdem“ betyder „desuden“ eller „derudover“ og føjer en ekstra mulighed til den tidligere idé. I „Ich könnte außerdem ...“ introducerer det et yderligere forslag.

nur „nur“ betyder „kun“ og begrænser øvningen til de vanskelige afsnit i „nur die schwierigen Abschnitte“. Placeringen lige foran nominalgruppen viser, hvad begrænsningen gælder.

schwierigen „schwierigen“ betyder „vanskelige“ og beskriver afsnittene i „die schwierigen Abschnitte“. Det hjælper med at udpege de dele, der kræver særlig øvelse.

Abschnitte „Abschnitte“ betyder afsnit eller dele af præsentationen. I „die schwierigen Abschnitte“ henviser det til de bestemte dele, som taleren vil øve.

einüben „einüben“ betyder at øve noget systematisk eller indarbejde det gennem gentagelse. I „die schwierigen Abschnitte einüben“ er afsnittene det, der øves, og verbet bruges om målrettet træning.

Das „Das“ betyder „det“ og henviser i „Das ist effizient“ til idéen om kun at øve de vanskelige afsnit. Det fungerer som subjekt, der vurderes i den følgende sætning.

ist „ist“ betyder „er“ og forbinder „Das“ med vurderingen „effizient“. Det bruges til at beskrive en egenskab eller vurdering af noget.

effizient „effizient“ betyder effektivt og vurderer strategien som en god udnyttelse af øvetiden. Det står efter „ist“ som beskrivelse af „Das“.

weil „weil“ betyder „fordi“ eller „eftersom“ og indleder begrundelsen for, at strategien er effektiv. I ledsætningen „weil nicht jeder Teil gleich viel Übung braucht“ står verbet „braucht“ til sidst.

nicht „nicht“ betyder „ikke“ og nægter her udsagnet om, at hver del har behov for lige meget øvelse. Sammen med „jeder Teil“ giver det betydningen „ikke hver del“.

jeder „jeder“ betyder „hver“ eller „enhver“ i „nicht jeder Teil“. Det fordeler udsagnet over delene enkeltvis og bruges her foran det maskuline substantiv „Teil“.

Teil „Teil“ betyder en del eller et afsnit. I „nicht jeder Teil“ henviser det til hver enkelt del af præsentationen.

gleich „gleich“ betyder „lige“ i „gleich viel Übung“ og angiver, at mængden sammenlignes som den samme. Sammen med „viel“ beskriver det en lige stor mængde.

viel „viel“ betyder „meget“ i „viel Übung“ og angiver mængden af øvelse. Forbindelsen bruges om en ikke nærmere optalt mængde af noget som „Übung“.

Übung „Übung“ betyder øvelse eller træning og er her den mængde, som de forskellige dele af præsentationen har behov for. „gleich viel Übung“ betyder lige meget øvelse.

braucht „braucht“ betyder „har brug for“ i „jeder Teil ... Übung braucht“. Det bruges med det, der er nødvendigt, her „gleich viel Übung“.

möchte „möchte“ udtrykker et ønske i „Ich möchte vorbereitet klingen“: taleren vil gerne lyde forberedt. Det bruges ofte med en infinitiv for at beskrive, hvad man ønsker at gøre eller opnå.

klingen „klingen“ betyder her „lyde“ eller fremstå lydmæssigt på en bestemt måde i „vorbereitet klingen“. Det bruges med et adjektiv eller en anden beskrivelse af det indtryk, ens tale giver.

ohne „ohne“ betyder „uden“ og indleder i „ohne auswendig gelernt zu wirken“ det, som taleren vil undgå. Det bruges her sammen med en infinitivkonstruktion for at beskrive en manglende ledsagende virkning.

auswendig „auswendig“ betyder „udenad“ eller „fra hukommelsen“ i „auswendig gelernt“. Det præciserer, at noget er lært udenad, og bruges her til at beskrive, hvordan præsentationen kan virke.

gelernt „gelernt“ betyder „lært“ i forbindelsen „auswendig gelernt“. Sammen med „auswendig“ beskriver det noget, der er lært udenad, mens „zu wirken“ viser, at taleren ikke ønsker at fremstå sådan.

wirken „wirken“ betyder „virke“ eller „fremstå“ i „auswendig gelernt zu wirken“. Det handler her om det indtryk, taleren giver andre, og bruges med en beskrivelse af, hvordan man virker.

Setze „Setze“ er en direkte opfordring til den tiltalte om at vælge eller satse på noget i „Setze auf flexible Orientierungssignale“. Det bruges her sammen med „auf“ for at give et praktisk råd.

auf „auf“ indgår i forbindelsen „Setze auf flexible Orientierungssignale“ og retter valget eller tilliden mod disse signaler. Mønstret „auf etwas setzen“ kan bruges, når man vælger en bestemt strategi eller løsning.

flexible „flexible“ betyder „fleksible“ og beskriver „Orientierungssignale“. Her fremhæver ordet, at signalerne kan tilpasses situationen i stedet for at være helt faste.

Orientierungssignale „Orientierungssignale“ betyder orienterende signaler eller pejlemærker i en præsentation. I „flexible Orientierungssignale“ henviser det til ord eller formuleringer, der hjælper tilhørerne med at følge opbygningen.

statt „statt“ betyder „i stedet for“ og laver en direkte sammenligning mellem „flexible Orientierungssignale“ og „feste Sätze“. Det bruges her foran en nominalgruppe for at angive det alternativ, man ikke vælger.

feste „feste“ betyder „faste“ eller ikke fleksible og beskriver „Sätze“ i „feste Sätze“. Her står det i kontrast til fleksible signaler, fordi sætningerne er bundet til en bestemt formulering.

Sätze „Sätze“ betyder sætninger og henviser her til fuldt formulerede sætninger, som taleren kunne lære udenad. Forbindelsen „feste Sätze“ bruges om formuleringer, der ikke let tilpasses under præsentationen.

Grammatikpunkter

beim + substantivierter Infinitiv

Beim Präsentieren kann die Struktur durcheinandergeraten.

bajm prezæntiiren kan dii sjtruktuur durkhajnandageeraaten.

Når man præsenterer, kan strukturen komme i uorden.

Efter beim står et substantiveret verbum med stort begyndelsesbogstav: Präsentieren.

dazu neigen, etwas zu tun

Ich neige dazu, komplexe Übergänge auswendig zu lernen.

ikh najge datsu, komplekse ybergænge auss-vendikh tsu læren.

Jeg har tendens til at lære komplekse overgange udenad.

dazu neigen forbindes med et zu-infinitiv: neige dazu, etwas zu lernen.

Tysk Ordforråd

abhandeln Verbum

aptsuhandln behandle eller gennemgå abzuhandeln

Übergänge zu schnell abzuhandeln.

beim Präsentieren Frase

bajm prezæntiiren når man præsenterer

Beim Präsentieren geraten meine Gedanken durcheinander.

dazu neigen Frase

datsu najgen have tendens til neige dazu

Ich neige dazu, komplexe Übergänge zu schnell abzuhandeln.

der Stoff Substantiv

dea sjtof materialet den Stoff

Ich kenne den Stoff.

der Übergang Substantiv

dea ybergang overgangen komplexe Übergänge

Komplexe Übergänge.

die Angst Substantiv

dii angst angsten Angst

Angst kann die Struktur einer Präsentation durcheinanderbringen.

die Präsentation Substantiv

dii prezæntatsjoon præsentationen einer Präsentation

Die Struktur einer Präsentation.

die Struktur Substantiv

dii sjtruktuur strukturen

Die Struktur einer Präsentation.

durcheinanderbringen Verbum

durkhajnandabrijngen forstyrre eller bringe i uorden

Angst kann die Struktur durcheinanderbringen.

durcheinandergeraten Verbum

durkhajnandageeraaten blive spredt eller komme i uorden geraten ... durcheinander

Meine Gedanken geraten durcheinander.

hervorheben Verbum

herfoaheeben fremhæve hervorzuheben

Die Übergänge in deinen Notizen hervorzuheben.

vorbereitet Adjektiv

foaberajtet forberedt

Wenn du gut vorbereitet bist.

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

angsten

Vis Svar

Angst

forberedt

Vis Svar

vorbereitet

behandle eller gennemgå

Vis Svar

abzuhandeln

fremhæve

Vis Svar

hervorzuheben