At afslutte en netværkssamtale høfligt | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich habe mich gerne mit Ihnen unterhalten.

   Jeg har nydt at tale med dig.

   Ich habe

   jeg har

   mich

   mig; refleksivt pronomen

   gerne

   gerne; med glæde

   mit Ihnen

   med Dem/dig

   unterhalten

   tale; føre en samtale

   Uddybende forklaring

   Ich habe indleder perfektum: habe er nutidsformen af haben og fungerer her som hjælpeverbum, mens Ich er subjektet “jeg”. I tysk står hjælpeverbet tidligt, og den anden del af perfektum kommer senere i sætningen. mich er det refleksive pronomen i akkusativ, der hører sammen med verbet sich unterhalten. I denne faste brug betyder mønstret sich mit jemandem unterhalten “at tale med nogen” eller “at føre en samtale med nogen”. Pronomenet følger personen: ich unterhalte mich, du unterhältst dich, sie unterhält sich. gerne betyder her “med glæde” og viser, at taleren nød samtalen. Det kan bruges sammen med et verbum: Ich lese gerne. — “Jeg læser gerne.” mit Ihnen betyder “med Dem” eller, som i den faste oversættelse, “med dig”. mit styrer dativ, og Ihnen er den høflige/formelle form af “Dem/dig” efter mit; stort begyndelsesbogstav markerer den høflige tiltale. Formen er ikke i sig selv et tegn på, hvor mange personer der tales til. unterhalten er infinitiven af det refleksive verbum sich unterhalten, ikke et selvstændigt verbum med betydningen “underholde” i denne sætning. I perfektum bruges her habe ... unterhalten: infinitiven er blevet til perfektum participium unterhalten, som har samme form som infinitiven. Eksempel: Wir haben uns lange unterhalten. — “Vi talte sammen i lang tid.” Samlet dannes mønstret Ich habe mich gerne mit Ihnen unterhalten: Ich habe markerer perfektum, mich ... unterhalten er den refleksive samtalehandling, mit Ihnen angiver samtalepartneren, og gerne viser talerens positive vurdering. Derfor bliver betydningen “Jeg har nydt at tale med dig” eller mere bogstaveligt “Jeg har gerne talt med Dem/dig”.

2. Aber ich sollte noch ein paar weitere Leute kennenlernen.

   Men jeg burde møde et par flere mennesker.

   Aber

   men

   ich sollte

   jeg burde

   noch

   stadig endnu

   ein paar

   et par

   weitere

   flere yderligere

   Leute

   mennesker folk

   kennenlernen

   lære at kende

   Uddybende forklaring

   Aber betyder her “men” og markerer en kontrast til det foregående. Det står først i sætningen, men ændrer ikke den grundlæggende ordstilling i hovedsætningen. ich sollte består af pronomenet ich (“jeg”) og formen sollte af verbet sollen. Her udtrykker sollte en mild forpligtelse eller hensigt: “burde”. Det er ikke nutidsformen soll, men en form, der ofte bruges til et mere afdæmpet råd eller en overvejelse. Mønster: ich sollte + infinitiv, for eksempel Ich sollte mehr schlafen. — “Jeg burde sove mere.” noch betyder her “endnu” eller “derudover” og viser, at noget mangler eller fortsat er relevant. Sammen med resten af sætningen giver det betydningen, at taleren stadig gerne bør møde flere mennesker. Det er ikke det samme som wieder, der betyder “igen”. ein paar betyder “nogle få” eller “et par” i den faste betydning, som udtrykket har her. Udtrykket angiver en lille, ubestemt mængde; det behøver ikke at fastslå et præcist antal. Det kan genbruges foran et flertal, for eksempel ein paar Fragen — “nogle få spørgsmål”. weitere betyder “flere” eller “yderligere”. Det står foran flertalsordet Leute og føjer betydningen “ud over dem, der allerede er relevante” til mængden. Formen hænger sammen med den bestemmerstruktur, der står foran det, og kan ændre sig i andre grammatiske omgivelser; sammenlign for eksempel weitere Leute med weiteren Leuten. Leute er et flertalsord for “mennesker” eller “folk”. Det bruges normalt om mennesker som gruppe og har ikke en almindelig entalsform med samme betydning; et enkelt menneske kan for eksempel kaldes eine Person. I denne sætning er Leute objekt for handlingen, altså de mennesker, som taleren vil lære at kende. kennenlernen betyder “lære at kende” eller “møde og blive bekendt med”. Grundformen er kennenlernen; i en bøjet hovedsætning kan verbet deles, som i Ich lerne neue Leute kennen. — “Jeg lærer nye mennesker at kende.” Efter sollte står det derimod i infinitiv, så det bliver stående samlet til sidst: sollte ... kennenlernen. Samlet består sætningen af kontrasten Aber, subjektet og den afdæmpede forpligtelse ich sollte, tilføjelsen noch, den lille ubestemte mængde ein paar weitere Leute og infinitiven kennenlernen. Den betyder derfor: “Men jeg burde stadig lære nogle få flere mennesker at kende.”

3. Ich verstehe; das ist die Art von Veranstaltung, bei der die Zeit schnell vergeht.

   Jeg forstår; det er den slags arrangement, hvor tiden hurtigt flyver af sted.

   verstehe

   forstår

   das ist

   det er

   Art

   slags; type

   Veranstaltung

   arrangement

   bei der

   hvor

   Zeit

   tid

   schnell

   hurtigt

   vergeht

   forløber; går

   Uddybende forklaring

   verstehe er 1. person ental i nutid af verstehen (“at forstå”): ich verstehe = “jeg forstår”. Endelsen -e viser her, at subjektet er ich; formen er ikke en infinitiv. Eksempel: Ich verstehe die Frage. = “Jeg forstår spørgsmålet.” das ist består af das (“det”) og ist, som er 3. person ental i nutid af sein (“at være”). Her præsenterer das den efterfølgende beskrivelse: “det er …”. Art betyder her “slags” eller “type”. Det er et feminint navneord: die Art. Mønstret die Art von + navneord bruges om en type af noget, fx eine Art von Musik = “en slags musik”. Veranstaltung betyder “arrangement” eller “begivenhed”. Det er et feminint navneord: die Veranstaltung. I die Art von Veranstaltung står det efter præpositionen von, som styrer dativ; formen Veranstaltung ændrer sig ikke synligt i dativ ental. bei der indleder her en relativsætning. der er den feminine entalsform i dativ af det relative pronomen og henviser her til Veranstaltung, altså arrangementet, som beskrives. bei kræver dativ. Sammen svarer udtrykket naturligt til “hvor”. Eksempel: Das ist die Gruppe, bei der ich lerne. = “Det er den gruppe, som jeg lærer hos.” Zeit betyder “tid” og er feminint: die Zeit. I den bestemte form die Zeit er det tiden, der beskrives som hurtigt forløbende; den bestemte artikel angiver ikke i sig selv et bestemt antal. schnell betyder “hurtigt”. Her bruges det adverbialt og beskriver hastigheden, hvormed tiden forløber. Adjektivformen er også schnell, fx ein schneller Zug = “et hurtigt tog”; i den faste sætning står ordet ikke foran et navneord. vergeht er 3. person ental i nutid af vergehen, “at gå” eller, om tid, “at forløbe”. Subjektet er die Zeit, så verbet står i ental: Die Zeit vergeht. = “Tiden går.” Sammen med schnell gengives det naturligt på dansk som, at tiden “flyver af sted”. Samlet består udsagnet af Ich verstehe (“Jeg forstår”) og en forklaring efter semikolonet: das ist die Art von Veranstaltung (“det er den slags arrangement”), efterfulgt af bei der die Zeit schnell vergeht (“hvor tiden hurtigt går”). Hele betydningen er derfor: “Jeg forstår; det er den slags arrangement, hvor tiden hurtigt flyver af sted.”

4. Bevor ich gehe, könnten wir unsere Kontaktdaten austauschen?

   Før jeg går, kunne vi så udveksle kontaktoplysninger?

   Bevor

   før

   gehe

   går

   könnten wir

   kunne vi

   unsere

   vores

   Kontaktdaten

   kontaktoplysninger

   austauschen

   udveksle

   Uddybende forklaring

   Bevor betyder her “før” og indleder en ledsætning om noget, der skal ske tidligere end hovedsætningen. Det er en underordnende konjunktion. I et genbrugeligt mønster står det finitte verbum normalt sidst i ledsætningen: Bevor ich gehe, ... = “Før jeg går, ...”. gehe er nutidsformen af gehen (“gå”) i første person ental: ich gehe. Formen bruges her om talerens kommende handling; tysk nutid kan altså også omtale noget, der forventes at ske snart. Efter Bevor står ledsætningens finitte verbum til sidst. könnten wir kombinerer wir (“vi”) med könnten, konjunktiv II-formen af modalverbet können (“kunne”). Her gør formen spørgsmålet høfligt og mindre direkte: “kunne vi ...?” Den almindelige nutidsform er wir können (“vi kan”), mens wir könnten foreslår en mulighed eller anmodning. könnten står på anden plads i hovedspørgsmålet, mens det andet verbum kommer til sidst. unsere betyder “vores” og viser, at noget hører til wir (“vi”). Formen er her bestemt af det følgende substantiv: Kontaktdaten er flertal, og som genstand for austauschen står det i akkusativ. I flertal har dette possessive bestemtord formen unsere; formen skal derfor ikke forstås som selve substantivet “vores”. Kontaktdaten er flertal af Kontaktdatum, “kontaktoplysning” eller mere bogstaveligt “kontaktdata”. I denne sætning er flertalsformen naturlig, fordi der tænkes på kontaktoplysninger som en samling, der kan udveksles. Som direkte genstand står den efter austauschen: Kontaktdaten austauschen. austauschen betyder “udveksle” eller “bytte”. Det er infinitiven efter modalverbet könnten; i en tysk hovedsætning med et modalverb står den anden verbalform normalt sidst. Verbet kan også bruges med andre genstande, for eksempel: Wir tauschen Adressen aus. — “Vi udveksler adresser.” Samlet er strukturen Bevor + ledsætning, könnten wir + genstand + infinitiv?: Bevor ich gehe, könnten wir unsere Kontaktdaten austauschen? Først angives tidspunktet (“før jeg går”), og derefter stilles et høfligt forslag om, at vi udveksler vores kontaktoplysninger. Den danske oversættelse er: “Før jeg går, kunne vi så udveksle kontaktoplysninger?”

5. Das würde ich gerne. Ich möchte dieses Gespräch später fortsetzen.

   Det vil jeg gerne. Jeg vil gerne fortsætte denne samtale senere.

   Das

   det

   würde ich gerne

   det vil jeg gerne

   möchte

   vil gerne

   dieses

   denne

   Gespräch

   samtale

   später

   senere

   fortsetzen

   fortsætte

   Uddybende forklaring

   Das: Her er det et stedfortrædende pronomen, der henviser til det, som den anden person har foreslået eller spurgt om; den danske oversættelse gør det til “det”. Det identificerer ikke en bestemt person eller et bestemt substantiv. würde ich gerne: würde er en bøjet form af werden, og sammen med ich og gerne danner det her en høflig måde at udtrykke, at taleren gerne vil gøre det foreslåede. ich er subjektet, altså “jeg”, mens gerne viser, at handlingen ønskes. Mønstret Das würde ich gerne machen. betyder for eksempel “Det vil jeg gerne gøre.” möchte: Her udtrykker möchte talerens ønske om at fortsætte samtalen. Formen hører sammen med mögen; möchte er den høflige ønskemåde, der bruges med ich i denne sætning. Sammenlign Ich möchte ... “Jeg vil gerne ...” med Ich mag ... “Jeg kan lide ...”: den første bruges her til et aktuelt ønske, den anden til at kunne lide noget. dieses: Dette er et demonstrativt ord med betydningen “denne”. Formen dieses står sammen med Gespräch som direkte objekt og passer til substantivets køn, tal og kasus: das Gespräch er intetkøn ental, og objektet står her i akkusativ. Et eksempel er Ich lese dieses Buch. — “Jeg læser denne bog.” Gespräch: Gespräch betyder “samtale” og er et intetkønsord: das Gespräch. I dieses Gespräch er det den samtale, som taleren vil fortsætte. Sammensætningen ein Gespräch führen betyder også “at føre en samtale”, mens verbet i den faste sætning er fortsetzen, “fortsætte”. später: Dette tidsadverbium betyder “senere” og placerer fortsættelsen på et senere tidspunkt end nu. Det bøjes ikke efter køn eller tal. Ich rufe später an. betyder “Jeg ringer senere.” fortsetzen: Dette verbum betyder “fortsætte” noget, der allerede er begyndt eller er blevet afbrudt. Grundformen er fortsetzen; i en finit sætning kan det bøjes som Ich setze das Gespräch fort. Her står det som infinitiv efter möchte, så hele verbet bliver stående samlet. Det tager det, der fortsættes, som objekt: Sie setzt die Arbeit fort. — “Hun fortsætter arbejdet.” Samlet betyder Das würde ich gerne “Det vil jeg gerne”: Das henviser til den foreslåede handling, og würde ich gerne udtrykker talerens villighed. Derefter siger Ich möchte dieses Gespräch später fortsetzen: “Jeg vil gerne fortsætte denne samtale senere.” möchte angiver ønsket, dieses Gespräch er det, der skal fortsættes, og später angiver tidspunktet. Hele utterancen er derfor: “Det vil jeg gerne. Jeg vil gerne fortsætte denne samtale senere.”

6. Eine kurze Notiz zu unserem Thema würde die Nachbereitung erleichtern.

   En kort note om vores emne ville gøre opfølgningen lettere.

   kurze

   kort

   Notiz

   note

   Thema

   emne

   Nachbereitung

   opfølgning

   erleichtern

   gøre lettere

   Uddybende forklaring

   kurze beskriver her Notiz: en kort skriftlig meddelelse eller optegnelse. Grundformen er kurz; nyttige sammenligninger er kürzer og am kürzesten. Endelsen i kurze skyldes, at adjektivet står foran et feminint entalsord i nominativ efter den ubestemte artikel eine. Notiz er et feminint navneord og betyder en note eller kort optegnelse. Flertal er Notizen. I Eine kurze Notiz er det noten, der ville gøre noget lettere; eine angiver ikke i sig selv et bestemt antal. zu unserem Thema betyder her “om vores emne”. Efter præpositionen zu står Thema i dativ: unserem viser ejerskab og bøjes her efter dativ ental for det neutrale Thema. Thema har flertallet Themen. Den præpositionelle forbindelse kan genbruges i formuleringer som Fragen zu diesem Thema — “spørgsmål om dette emne”. Nachbereitung betyder opfølgning eller efterbehandling, altså arbejdet med noget efter den egentlige samtale eller aktivitet. Det er et feminint navneord; her står det med den bestemte artikel die og er genstand for erleichtern. erleichtern betyder “at gøre lettere”. Grundformen er infinitiven erleichtern; verbet har præfikset er- og kan bruges om at lette en opgave eller proces. I würde ... erleichtern står det i infinitiv, fordi würde bærer den hypotetiske eller betingede betydning: Das würde die Arbeit erleichtern — “Det ville gøre arbejdet lettere.” Hele strukturen er Eine kurze Notiz zu unserem Thema würde die Nachbereitung erleichtern: “En kort note om vores emne ville gøre opfølgningen lettere.” Eine kurze Notiz zu unserem Thema er det, der ville have virkningen, die Nachbereitung er det, som bliver lettere, og würde ... erleichtern udtrykker denne mulige eller tænkte virkning.

7. Erwähnen Sie die Diskussion über den Arbeitsablauf, dann weiß ich, worum es ging.

   Nævn diskussionen om arbejdsgangen, så ved jeg, hvad det handler om.

   Erwähnen Sie

   Nævn

   Diskussion

   diskussion

   Arbeitsablauf

   arbejdsgang

   dann

   så

   weiß

   ved

   worum es ging

   hvad det handlede om

   Uddybende forklaring

   Erwähnen Sie betyder her en høflig opfordring: “Nævn”. erwähnen er grundformen “at nævne”. Formen med verbet først og det formelle Sie bruges som imperativ til én eller flere personer, når man tiltaler dem høfligt. Eksempel: Erwähnen Sie bitte den Namen. — “Nævn venligst navnet.” Diskussion er et feminint substantiv og betyder “diskussion”. Her er die Diskussion det, der skal nævnes; artiklen die ser ens ud i nominativ og akkusativ for dette substantiv. Konstruktionen eine Diskussion über + Akkusativ betyder “en diskussion om noget”. Eksempel: Wir hatten eine Diskussion über den Plan. — “Vi havde en diskussion om planen.” Arbeitsablauf er et maskulint substantiv, “arbejdsgang” eller “arbejdsforløb”. I über den Arbeitsablauf står det i akkusativ, fordi über her betyder “om” og angiver emnet, ikke en placering. Den bestemte artikel er derfor den i maskulinum ental akkusativ. Arbeitsablauf er et sammensat ord af Arbeit og Ablauf, men det bruges som ét substantiv. dann betyder “så” eller “derefter” og forbinder her opfordringen med dens følge. Efter dann står det bøjede verbum weiß før subjektet ich: dann weiß ich. Eksempel: Dann weiß ich die Antwort. — “Så ved jeg svaret.” weiß er 1. person ental nutid af grundformen wissen, “at vide”. Vokalen og stavningen ændres i denne form: ich weiß, mens man for eksempel siger wir wissen. Det skal ikke forveksles med kennen, som typisk bruges om at kende en person eller være bekendt med noget; wissen bruges om viden eller et faktum. worum es ging er en indirekte spørgende konstruktion og betyder her “hvad det handlede om”. worum spørger til emnet i betydningen “om hvad”; det er dannet med wo(r)- og præpositionen um. I den tilsvarende direkte formulering står Worum ging es? — “Hvad handlede det om?” I den indirekte sætning står det bøjede verbum til sidst: ..., worum es ging. ging er datidsformen, præteritum, af gehen, “at gå”. I forbindelsen es geht um ... betyder gehen ikke bogstaveligt “gå”, men indgår i udtrykket “handle om” eller “dreje sig om”. es ging um ... er den tilsvarende fortidsform. Her er es det formelle subjekt i dette udtryk; det peger ikke i sig selv på en bestemt person. Hele sætningen bygges sådan: Erwähnen Sie die Diskussion über den Arbeitsablauf — “Nævn diskussionen om arbejdsgangen”. Derefter viser dann følgen: weiß ich — “ved jeg”. Den indirekte spørgende del worum es ging angiver, hvad denne viden gælder: “hvad det handlede om”. Samlet: “Nævn diskussionen om arbejdsgangen, så ved jeg, hvad det handler om.”

8. Ich habe die konkreten Beispiele, die Sie mit mir geteilt haben, sehr geschätzt.

   Jeg satte pris på de konkrete eksempler, du delte.

   Ich habe

   jeg har

   konkreten

   konkrete

   Beispiele

   eksempler

   Sie

   De

   mit mir

   med mig

   geteilt

   delt

   sehr

   meget

   geschätzt

   værdsat

   Uddybende forklaring

   Ich habe indleder en perfektumkonstruktion i 1. person ental: haben står som hjælpeverbum, mens hovedverbet kommer som perfektum participium til sidst i helsætningen. Mønstret er Ich habe ... geschätzt = “jeg har ... værdsat”. konkreten er adjektivet konkret i betydningen “konkret” eller “specifik”. Her står det foran flertalsnavneordet Beispiele efter den bestemte artikel die, og derfor får det den svage flertalsendelse -en: die konkreten Beispiele. Det er adjektivet konkret, ikke navneordet, der har denne bøjning. Beispiele er flertal af Beispiel (“eksempel”). Ental: ein Beispiel; flertal: Beispiele. I denne sætning er eksemplerne det, der bliver værdsat. Sie er det høflige tyske pronomen for “De” og skrives med stort begyndelsesbogstav. I ledsætningen er Sie subjekt for geteilt haben, og formen haben passer til dette høflige pronomen. Den danske faste oversættelse bruger “du”, men den tyske form i kildesætningen er den formelle Sie. mit mir betyder “med mig”. Præpositionen mit styrer dativ, og mir er dativformen af 1. persons entalspronomen: ich → mir efter præpositioner som mit. geteilt er perfektum participium af verbet teilen (“dele”). I relativsætningen die Sie mit mir geteilt haben står participiet før hjælpeverbet haben, fordi tysk normalt placerer det bøjede verbum sidst i en ledsætning. geteilt beskriver her eksempler, som De har delt med mig. sehr forstærker geschätzt og betyder “meget”. Det ændrer graden af værdsættelsen, men er ikke selv en del af verbet. geschätzt er perfektum participium af schätzen, her i betydningen “værdsætte” eller “sætte pris på”. Sammen med habe danner det perfektum: Ich habe ... sehr geschätzt. Verbet schätzen kan også bruges om at anslå en størrelse, men den betydning passer ikke her. Samlet er die konkreten Beispiele genstanden for værdsættelsen. Relativsætningen die Sie mit mir geteilt haben præciserer, at eksemplerne er nogle, som De har delt med mig. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg satte meget pris på de konkrete eksempler, du delte.”

9. Ihre Fragen haben mir geholfen, die Beispiele klarer zu erklären.

   Dine spørgsmål hjalp mig med at forklare dem tydeligere.

   Ihre

   dine

   Fragen

   spørgsmål

   geholfen

   hjulpet

   Beispiele

   eksempler

   klarer

   tydeligere

   erklären

   forklare

   Uddybende forklaring

   Ihre betyder her “dine” og henviser, ifølge oversættelsen, til den person eller gruppe, der tiltales høfligt. Med stort begyndelsesbogstav er det den høflige possessivform, der hører sammen med Sie; den kan bruges både ved høfligt ental og høfligt flertal. Den er ikke possessivformen til det uformelle ihr (“I”); dér bruges normalt euer. Fragen betyder her “spørgsmål” og er flertal af die Frage. Formen Fragen viser flertal; ental er Frage. Sammen med Ihre danner det subjektet Ihre Fragen. geholfen er perfektum participium af helfen (“at hjælpe”). En nyttig formkæde er helfen – half – hat geholfen. helfen tager dativ for den, der modtager hjælpen, så mir betyder “mig”. Her danner haben og geholfen perfektum: Ihre Fragen haben mir geholfen. Beispiele er flertal af das Beispiel (“eksempel”). I die Beispiele er die den bestemte artikel, og hele nominalgruppen er det, der bliver forklaret. Den foregående sætning nævner konkrete eksempler, så oversættelsens “dem” kan forstås som en henvisning til disse eksempler. Die har samme form i nominativ og akkusativ flertal. klarer er komparativ af klar og betyder her “tydeligere” eller “mere klart”. Det beskriver måden at forklare på og er derfor brugt adverbialt; det er ikke en bøjningsform af Beispiele. En nyttig sammenligning er klar – klarer – am klarsten. erklären betyder “at forklare”. Efter zu står verbet i infinitiv: zu erklären. Mønstret helfen, etwas zu tun kan genbruges: Du hilfst mir, den Text zu verstehen. — “Du hjælper mig med at forstå teksten.” Samlet er Ihre Fragen subjektet, haben mir geholfen betyder “har hjulpet mig”, og die Beispiele klarer zu erklären betyder “med at forklare eksemplerne tydeligere”. Hele udsagnet betyder derfor: “Dine spørgsmål hjalp mig med at forklare dem tydeligere.”