Tydelig markering af beskedernes hastende karakter | Lær tysk på dansk

Om denne lektion

Med Tydelig markering af beskedernes hastende karakter kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på tysk.

Dialog

Mir ist aufgefallen, dass nach meiner Arbeitszeit mehrere Nachrichten eingegangen sind.

Mia ist aofgefalən, das naah majna Arbajts-tsajt mehra Naahrihtən ajngegangən zint. Jeg lagde mærke til, at der kom flere beskeder ind efter min arbejdstid.

Ich habe sie dann geschickt, aber ich habe keine sofortige Antwort erwartet.

Isj haabe zi dan gesjikt, aaba isj haabe kajne zofortige Antvort er-vartet. Jeg sendte dem på det tidspunkt, men jeg forventede ikke et øjeblikkeligt svar.

Das ging aus der Formulierung der Nachrichten nicht klar hervor.

Das ging aows dea Formuliirung dea Naahrihtən niht klaa hea-foa. Det fremgik ikke tydeligt af beskedernes formulering.

Ich hätte sie als nicht dringend kennzeichnen sollen.

Isj heta zi als niht dringent kentsaj-sjnen zolen. Jeg burde have markeret dem som ikke-akutte.

Klare Angaben zur Dringlichkeit würden mir helfen, Zeit für konzentriertes Arbeiten freizuhalten.

Klare angaaben tsur dringli-sj-kajt vyrdən mia helfen, tsajt fyr konsentriartes Arbajten frajtsuhalten. Tydelige angivelser af, hvor hastende beskederne er, ville hjælpe mig med at holde tid fri til fokuseret arbejde.

Ich kann im Betreff Tags für Aufgaben, Hintergrundinformationen und alles, was warten kann, ergänzen.

Isj kan im Betref teks fyr aofgaaben, hintergrunt-informatsjonen und alles, vas varten kan, ergentsen. Jeg kan tilføje mærkater i emnefeltet for handlingspunkter, baggrundsinformation og alt, der kan vente.

Das würde den Druck verringern, ohne die Zusammenarbeit zu verlangsamen.

Das vyrde den druk ferringern, one di tsuzammenarbajt tsu ferlangzamen. Det ville mindske presset uden at gøre samarbejdet langsommere.

Ich werde das von jetzt an standardmäßig so machen.

Isj veade das fon jetst an sjtandartmeesisj zo maahen. Det vil jeg gøre til min standard fra nu af.

Ord for ord

Mir “Mir” betyder “mig” og angiver den person, som noget går op for i “Mir ist aufgefallen”. Formen bruges i konstruktionen “Mir ist aufgefallen, dass …”, når man fortæller, at man har bemærket noget.

ist “ist” er hjælpeverbet “er” i “Mir ist aufgefallen” og hører sammen med aufgefallen. Her bruges det til at danne den afsluttede form af noget, der er gået op for taleren.

aufgefallen “aufgefallen” betyder her “gået op for” eller “lagt mærke til” i “Mir ist aufgefallen”. Grundformen er auffallen, og formen bruges sammen med “Mir ist …”, når man opdager eller bemærker noget.

dass “dass” betyder “at” og indleder ledsætningen “dass nach meiner Arbeitszeit mehrere Nachrichten eingegangen sind”. Det gør det muligt at føje det, man har bemærket, til “Mir ist aufgefallen”.

nach “nach” betyder “efter” i “nach meiner Arbeitszeit” og angiver tidspunktet, hvor beskederne kom ind. Det bruges her foran et tidsudtryk for at placere noget efter arbejdstiden.

meiner “meiner” betyder “min” i udtrykket “nach meiner Arbeitszeit” og knytter arbejdstiden til taleren. Formen bruges sammen med Arbeitszeit i dette tidsudtryk.

Arbeitszeit “Arbeitszeit” betyder “arbejdstid” og er det tidsrum, som beskederne kom efter. Ordet kan bruges som tidsreference i udtryk om noget, der sker før eller efter arbejdet.

mehrere “mehrere” betyder “flere” og beskriver, at der var mere end én Nachricht. Her står det foran “Nachrichten” for at angive et ubestemt antal beskeder.

Nachrichten “Nachrichten” betyder “beskeder” i “mehrere Nachrichten”. Det bruges her om de meddelelser, der er kommet ind efter arbejdstiden.

eingegangen “eingegangen” betyder her “gået ind” eller “modtaget” om beskeder, der er kommet ind. Grundformen er eingehen, og formen står sammen med “sind” i “mehrere Nachrichten eingegangen sind”.

sind “sind” betyder “er” og fungerer som hjælpeverb i “Nachrichten eingegangen sind”. Det passer til flertallet “mehrere Nachrichten” og placeres sidst i ledsætningen efter “dass”.

Ich “Ich” betyder “jeg” og angiver den person, der sendte beskederne. Det står først i hovedsætningen “Ich habe sie dann geschickt” og bruges til at fortælle om egne handlinger.

habe “habe” betyder “har” og er hjælpeverbet i “Ich habe sie dann geschickt”. Grundformen er haben, og formen bruges sammen med geschickt til at fortælle, at beskederne blev sendt.

sie “sie” betyder her “dem” og henviser tilbage til beskederne. Det bruges som genstand for handlingen i “Ich habe sie dann geschickt”.

dann “dann” betyder her “på det tidspunkt” og henviser til det tidspunkt, hvor beskederne blev sendt. Det placeres i “Ich habe sie dann geschickt” for at angive, hvornår handlingen fandt sted.

geschickt “geschickt” betyder “sendt” i “Ich habe sie dann geschickt”. Grundformen er schicken, og formen bruges sammen med “habe” til at beskrive den afsluttede handling at sende beskederne.

aber “aber” betyder “men” og forbinder udsagnet om at sende beskederne med udsagnet om ikke at forvente et øjeblikkeligt svar. Det markerer en modsætning mellem handlingen og forventningen.

keine “keine” betyder “ingen” i “keine sofortige Antwort” og nægter, at der blev forventet et øjeblikkeligt svar. Det står foran substantivgruppen, når man afviser et sådant svar.

sofortige “sofortige” betyder “øjeblikkelig” og beskriver den Antwort, som taleren ikke forventede. I “keine sofortige Antwort” præciserer ordet, hvilken slags svar der ikke blev forventet.

Antwort “Antwort” betyder “svar” i “keine sofortige Antwort”. Ordet bruges her om den reaktion, som taleren ikke forventede med det samme.

erwartet “erwartet” betyder “forventet” i “keine sofortige Antwort erwartet”. Grundformen er erwarten, og formen hører sammen med “habe” i den afsluttede beskrivelse af forventningen.

Das “Das” betyder “det” og henviser her til, at beskedernes hastende karakter ikke var tydelig. Det fungerer som subjekt i “Das ging aus der Formulierung der Nachrichten nicht klar hervor”.

ging “ging” betyder ikke her almindeligt “gik”, men indgår i “ging … hervor”, som betyder “fremgik” eller “stod klart”. Grundformen er gehen, og konstruktionen bruges til at sige, hvad der kan udledes af en formulering.

aus “aus” betyder “af” eller “ud fra” i “aus der Formulierung der Nachrichten”. Det angiver den formulering, som tydeligheden eller informationen skulle kunne udledes af.

der “der” forekommer i “aus der Formulierung der Nachrichten”. Den første forekomst står foran Formulierung efter “aus”, mens den anden forbinder Nachrichten med Formulierung som “beskederne” i formuleringen.

Formulierung “Formulierung” betyder “formulering” og betegner den måde, beskederne var skrevet på. I “aus der Formulierung der Nachrichten” er det denne ordlyd, som tydeligheden vurderes ud fra.

nicht “nicht” betyder “ikke” og nægter, at noget fremgik klart i “nicht klar hervor”. Det bruges her til at afvise, at beskedernes hastende karakter kunne ses tydeligt.

klar “klar” betyder “klart” eller “tydeligt” i “nicht klar hervor”. Sammen med “hervor-” beskriver det, om noget fremgår tydeligt af en formulering.

hervor “hervor” betyder her “frem” og er den adskilte del af “hervorgehen” i “ging … hervor”. Sammen med aus bruges det til at forklare, at en betydning eller information fremgår af noget.

hätte “hätte” bidrager i “Ich hätte sie als nicht dringend kennzeichnen sollen” til betydningen “burde have”. Grundformen er haben, og formen bruges sammen med sollen og infinitiven kennzeichnen til at udtrykke en pligt, som ikke blev opfyldt.

als “als” betyder “som” i “als nicht dringend kennzeichnen”. Det introducerer den betegnelse eller kategori, som beskederne skulle markeres med.

dringend “dringend” betyder “hastende” eller “akut” i udtrykket “nicht dringend”. Sammen med nicht beskriver det, at beskederne skulle markeres som ikke-hastende.

kennzeichnen “kennzeichnen” betyder “markere” eller “angive” i “als nicht dringend kennzeichnen”. Det er handlingen at give beskederne en tydelig status eller mærkning.

sollen “sollen” udtrykker her den pligt, som i “Ich hätte sie als nicht dringend kennzeichnen sollen” gengives som “burde have”. Det står sammen med kennzeichnen og hätte, når taleren ser tilbage på noget, der burde være gjort.

Klare “Klare” betyder “klare” eller “tydelige” og beskriver “Angaben” i “Klare Angaben zur Dringlichkeit”. Det fremhæver, at markeringen af hastende karakter skal være let at forstå.

Angaben “Angaben” betyder “angivelser” eller “oplysninger” i “Klare Angaben zur Dringlichkeit”. Her er det tydelige oplysninger om, hvor hastende beskederne er, der kan hjælpe taleren.

zur “zur” betyder her “om” eller “vedrørende” og er den sammentrukne form af zu der i “zur Dringlichkeit”. Udtrykket forbinder Angaben med det emne, som angivelserne handler om.

Dringlichkeit “Dringlichkeit” betyder “hastende karakter” eller “hvor akut noget er”. I “Angaben zur Dringlichkeit” betegner det den information, der skal vise, hvor hurtigt en besked kræver opmærksomhed.

würden “würden” betyder “ville” i “Klare Angaben … würden mir helfen”. Grundformen er werden, og formen bruges her til at beskrive en mulig eller forventet hjælp fra de tydelige angivelser.

helfen “helfen” betyder “hjælpe” i “würden mir helfen, Zeit … freizuhalten”. Det beskriver, at angivelserne gør det lettere for taleren at reservere tid til fokuseret arbejde.

Zeit “Zeit” betyder “tid” i “Zeit für konzentriertes Arbeiten”. Her er det den tid, taleren gerne vil holde fri til en bestemt type arbejde.

für “für” betyder “til” eller “for” i “Zeit für konzentriertes Arbeiten”. Det angiver, hvad den reserverede tid er bestemt til.

konzentriertes “konzentriertes” betyder “fokuseret” og beskriver “Arbeiten” i “konzentriertes Arbeiten”. Det præciserer, at tiden er bestemt til arbejde, der kræver koncentration.

Arbeiten “Arbeiten” betyder “arbejde” i “konzentriertes Arbeiten”. Her betegner det selve arbejdsaktiviteten, som taleren vil reservere tid til.

freizuhalten “freizuhalten” betyder “at holde fri” eller “at reservere” i “Zeit … freizuhalten”. Grundformen er freihalten, og zu-formen bruges efter “helfen” for at beskrive, hvad hjælpen gør muligt.

kann “kann” betyder “kan” i “Ich kann … ergänzen” og udtrykker mulighed eller evne til at tilføje tags. Det bruges sammen med infinitiven ergänzen, som står sidst i hovedsætningen.

im “im” betyder “i” i “im Betreff” og er den sammentrukne form af in dem. Det angiver, at tags placeres i emnefeltet.

Betreff “Betreff” betyder “emnefelt” i “im Betreff”. Det er det felt i en besked, hvor afsenderen kan angive emnet eller tilføje tags.

Tags “Tags” betyder “mærkater” eller “tags” og er de korte markeringer, som kan sættes i “im Betreff”. Her bruges de til at skelne mellem opgaver, baggrundsinformation og noget, der kan vente.

Aufgaben “Aufgaben” betyder “opgaver” og bruges her om handlingspunkter, der kræver opmærksomhed. Det står efter “Tags für” for at angive, hvilken type tags der kan tilføjes.

Hintergrundinformationen “Hintergrundinformationen” betyder “baggrundsinformationer”. I opremsningen efter “Tags für” betegner det information, som giver kontekst, men ikke nødvendigvis kræver en handling med det samme.

und “und” betyder “og” og forbinder elementerne i opremsningen “Aufgaben, Hintergrundinformationen und alles, was warten kann”. Det bruges til at føje det sidste punkt til en række af muligheder.

alles “alles” betyder “alt” i “alles, was warten kann”. Det samler alle beskeder eller forhold, som kan vente, i én gruppe.

was “was” betyder her “som” eller “det, som” og indleder ledsætningen “was warten kann”. Ledsætningen forklarer, hvad “alles” henviser til.

warten “warten” betyder “vente” i “alles, was warten kann”. Her beskriver det beskeder eller opgaver, som ikke behøver at blive behandlet med det samme.

ergänzen “ergänzen” betyder “tilføje” i “Ich kann im Betreff Tags … ergänzen”. Det beskriver handlingen at føje yderligere information til emnefeltet.

würde “würde” betyder “ville” i “Das würde den Druck verringern”. Grundformen er werden, og formen udtrykker den forventede virkning af de nye tags.

den “den” er den bestemte artikel foran “Druck” i “den Druck verringern”. Den markerer her det pres, som de tydeligere beskedmarkeringer skal mindske.

Druck “Druck” betyder “pres” i “den Druck verringern”. Her handler det om det pres, som uklare eller hastende beskeder kan skabe i arbejdet.

verringern “verringern” betyder “mindske” i “den Druck verringern”. Det beskriver den ønskede effekt: at presset bliver mindre uden at samarbejdet bliver langsommere.

ohne “ohne” betyder “uden” i “ohne die Zusammenarbeit zu verlangsamen”. Det indleder en beskrivelse af noget, der ikke skal ske samtidig med den ønskede virkning.

die “die” er den bestemte artikel foran “Zusammenarbeit” i “die Zusammenarbeit”. Den peger på det konkrete samarbejde, som ikke skal gøres langsommere.

Zusammenarbeit “Zusammenarbeit” betyder “samarbejde”. I “die Zusammenarbeit zu verlangsamen” er det samarbejdet mellem personerne, som de tydeligere beskedmarkeringer ikke skal hæmme.

zu “zu” er infinitivmarkøren i “zu verlangsamen”. Sammen med infinitiven angiver den den handling, som ikke skal finde sted efter “ohne”.

verlangsamen “verlangsamen” betyder “gøre langsommere” i “die Zusammenarbeit zu verlangsamen”. Her beskriver det en mulig negativ effekt, som taleren vil undgå.

werde “werde” betyder her “vil” i “Ich werde das … so machen”. Grundformen er werden, og formen bruges til at udtrykke en fremtidig beslutning eller hensigt.

von “von” betyder “fra” i udtrykket “von jetzt an”. Sammen med jetzt og an angiver det det tidspunkt, hvorfra en ny praksis gælder.

jetzt “jetzt” betyder “nu” i “von jetzt an”. Sammen med von og an danner det tidsudtrykket “fra nu af”.

an “an” afslutter tidsudtrykket “von jetzt an”, som betyder “fra nu af”. Det bruges til at angive begyndelsen på den nye standard.

standardmäßig “standardmäßig” betyder “som standard” eller “som fast praksis”. I “von jetzt an standardmäßig so machen” viser det, at taleren fremover vil gøre dette på normal vis.

so “so” betyder “sådan” i “standardmäßig so machen” og henviser til den aftalte måde at markere beskeder på. Det bruges til at pege tilbage på en fremgangsmåde, der allerede er nævnt.

machen “machen” betyder “gøre” i “Ich werde das von jetzt an standardmäßig so machen”. Det beskriver, at taleren vil følge den aftalte praksis fremover.

Grammatikpunkter

zu + Infinitiv; bei trennbaren Verben steht zu im Verb

Zeit freizuhalten; zu verlangsamen

Tsajt frajtsuhalten; tsu ferlangzamen

holde tid fri; gøre langsommere

Efter visse verber står zu foran infinitiven; ved delelige verber sættes zu inde i verbet.

Adjektivendungen vor Substantiven

sofortige Antwort; konzentriertes Arbeiten

Zofortige Antvort; konsentriartes Arbajten

øjeblikkeligt svar; fokuseret arbejde

Adjektivet får en endelse, der afhænger af køn, tal og kasus: sofortige og konzentriertes.

Tysk Ordforråd

Angabe Substantiv

Angaabe angivelse Angaben

Antwort Substantiv

Antvort svar

Arbeitszeit Substantiv

Arbajts-tsajt arbejdstid

auffallen Verbum

aof-falen lægge mærke til aufgefallen

dringend Adjektiv

dringent hastende

eingehen Verbum

ajn-ge-en komme ind eingegangen

Formulierung Substantiv

Formuliirung formulering

hervorgehen Verbum

hea-foa-ge-en fremgå hervor

kennzeichnen Verbum

kentsaj-sjnen markere

Nachricht Substantiv

Naah-riht besked Nachrichten

schicken Verbum

sjiken sende geschickt

sofortig Adjektiv

zofortisj øjeblikkelig sofortige

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

lægge mærke til

Vis Svar

aufgefallen

øjeblikkelig

Vis Svar

sofortige

svar

Vis Svar

Antwort

formulering

Vis Svar

Formulierung