Tydelig markering af beskedernes hastende karakter | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mir ist aufgefallen, dass nach meiner Arbeitszeit mehrere Nachrichten eingegangen sind.

   Jeg lagde mærke til, at der kom flere beskeder ind efter min arbejdstid.

   Mir

   mig

   ist aufgefallen

   lagde mærke til

   nach

   efter

   Arbeitszeit

   arbejdstid

   mehrere

   flere

   Nachrichten

   beskeder

   eingegangen

   kommet ind

   Uddybende forklaring

   Mir er dativformen af ich og betyder her “mig”. Ved konstruktionen jemandem fällt etwas auf angives den person, der lægger mærke til noget, med dativ: Mir fällt der Fehler auf. = “Jeg lægger mærke til fejlen.” ist aufgefallen er perfektum af det adskillelige verbum auffallen og betyder her “lagde mærke til” eller “bemærkede”. Verbet bruger sein som hjælpeverbum: etwas fällt auf → etwas ist aufgefallen. I denne sætning er aufgefallen ikke en form af merken; merken bruges i en anden konstruktion, for eksempel Ich merke den Unterschied. = “Jeg bemærker forskellen.” nach betyder “efter” og står her foran et tidsudtryk. Når nach betyder “efter”, styrer det dativ: nach dem Essen = “efter maden”. Arbeitszeit betyder “arbejdstid”. Sammensætningen er Arbeit + Zeit, men hele ordet fungerer som ét substantiv. meiner viser her dativ ental femininum, fordi nach kræver dativ, og die Arbeitszeit er femininum: nach meiner Arbeitszeit = “efter min arbejdstid”. mehrere betyder “flere” og bruges med et substantiv i pluralis. Det er ikke en bestemt angivelse af et præcist antal: mehrere Tage = “flere dage”. Nachrichten betyder “beskeder” i denne sætning. Det er pluralis af die Nachricht (“beskeden”/“en besked” i ental). Nachricht kan også betyde “nyhed” afhængigt af sammenhængen, men her fastlægger oversættelsen betydningen som beskeder. eingegangen er perfektum participium af eingehen, her i betydningen “komme ind” eller “blive modtaget” om beskeder. Formen dannes som eingehen → eingegangen, og eingehen bruger sein i perfektum: Die Nachricht ist eingegangen. = “Beskeden er kommet ind.” Hele strukturen er Mir ist aufgefallen, dass ...: “Jeg lagde mærke til, at ...”. I ledsætningen står nach meiner Arbeitszeit først, derefter mehrere Nachrichten, og til sidst eingegangen sind; i en tysk ledsætning står det finitte hjælpeverbum derfor til sidst. mehrere Nachrichten er det, der er kommet ind, mens Mir er den person, som lægger mærke til det. Samlet bliver betydningen: “Jeg lagde mærke til, at der kom flere beskeder ind efter min arbejdstid.”

2. Ich habe sie dann geschickt, aber ich habe keine sofortige Antwort erwartet.

   Jeg sendte dem på det tidspunkt, men jeg forventede ikke et øjeblikkeligt svar.

   Ich habe

   jeg har

   sie

   dem

   dann

   så

   geschickt

   sendt

   aber

   men

   ich habe

   jeg har

   keine

   ingen

   sofortige

   øjeblikkelig

   Antwort

   svar

   erwartet

   forventede

   Uddybende forklaring

   Ich habe: Her er habe hjælpeverbet haben i 1. person ental. Sammen med perfektum participium senere i sætningen danner det tysk perfektum: ich habe ... geschickt = “jeg sendte ...”. Det samme hjælpeverbum gentages i den anden hovedsætning, fordi den også står i perfektum. sie: I denne sætning er sie objektet for geschickt og betyder ifølge oversættelsen “dem”. Formen kan i andre sammenhænge også have andre funktioner, men her er den tilsigtede læsning flertalsformen “dem” som direkte objekt. dann: Dette tidsadverbium betyder her “på det tidspunkt” eller “så”. Det placerer afsendelsen på et bestemt tidspunkt i forhold til den omtalte situation. Et eksempel: Ich rufe dich dann an. — “Jeg ringer til dig på det tidspunkt.” geschickt: Dette er perfektum participium af schicken (“sende”). Kæden er schicken → geschickt; med haben bruges den til en afsluttet handling i perfektum. I en tysk hovedsætning står participiet normalt sidst: Ich habe sie geschickt. — “Jeg sendte dem.” aber: Dette bindeord betyder “men” og forbinder her to hovedsætninger med en kontrast mellem afsendelsen og forventningen om svar. ich habe: Her begynder den anden hovedsætning med subjektet ich og hjælpeverbet habe. Den efterfølgende nægtelse og det sidste participium hører til denne nye perfektumkonstruktion: ich habe ... erwartet. keine: Dette er nægtelsen af en ubestemt nominalgruppe. Her står den foran Antwort og betyder, at taleren ikke forventede noget svar; den udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. Den feminine entalsform i akkusativ er keine, som i keine Antwort. sofortige: Dette er adjektivet sofortig (“øjeblikkelig”) i bøjet form. Det beskriver Antwort; endelsen -e passer her til den feminine entalsform i keine sofortige Antwort. Grundformen er sofortig, ikke Antwort. Antwort: Substantivet Antwort betyder “svar” og er feminint: die Antwort. I denne sætning står det i den direkte objektgruppe keine sofortige Antwort. Et nyttigt modstykke er Frage (“spørgsmål”), men det er et andet substantiv og ikke en bøjningsform af Antwort. erwartet: Dette er perfektum participium af erwarten (“forvente”). I ich habe keine sofortige Antwort erwartet danner det sammen med habe perfektum og udtrykker, at taleren ikke forventede et øjeblikkeligt svar. Eksempel: Sie hat keine Antwort erwartet. — “Hun forventede ikke et svar.” Samlet består udsagnet af Ich habe sie dann geschickt (“Jeg sendte dem på det tidspunkt”) og aber ich habe keine sofortige Antwort erwartet (“men jeg forventede ikke et øjeblikkeligt svar”). aber markerer kontrasten mellem at sende dem og ikke forvente et hurtigt svar.

3. Das ging aus der Formulierung der Nachrichten nicht klar hervor.

   Det fremgik ikke tydeligt af beskedernes formulering.

   Das

   det

   ging … hervor

   fremgik

   aus

   af

   der Formulierung

   formuleringen

   der Nachrichten

   beskedernes

   nicht klar

   ikke tydeligt

   Uddybende forklaring

   Das står her som subjekt og betyder “det”. Sætningen identificerer ikke særskilt, hvad dette “det” refererer til. Formen er et intetkønssingularis-pronomen. ging ... hervor er den adskilte form af hervorgehen, “at fremgå” eller “at komme frem”. ging er præteritum af gehen i den sammensatte verbform, mens hervor står sidst i hovedsætningen. I nutid kan man for eksempel sige Das geht aus dem Text hervor — “Det fremgår af teksten”. Præteritum viser her, at fremkomsten hører til en tidligere eller afsluttet situation. aus betyder her “af/fra” og indleder kilden til informationen. Efter aus står et dativled. der Formulierung betyder “formuleringen”. Formulierung er et feminint substantiv; der er her dativ ental efter aus, ikke et tegn på flertal. Et genanvendeligt mønster er aus der Formulierung ... hervorgehen, “fremgå af formuleringen”. der Nachrichten betyder “beskedernes”. Nachrichten er flertal af Nachricht (“besked” eller “nyhed”); i genitiv flertal er artiklen også der. Her angiver genitiven, at formuleringen er knyttet til beskederne: formuleringen af beskederne. nicht klar betyder “ikke tydeligt”. klar beskriver her, hvor tydeligt noget fremgår, og nicht nægter denne egenskab. Det er altså ikke nødvendigvis selve hervorgehen, der nægtes; sætningen siger, at noget ikke fremgik tydeligt. Samlet angiver Das, hvad der omtales; ging ... hervor siger, at det fremgik; aus der Formulierung der Nachrichten angiver kilden; og nicht klar siger, at det ikke skete tydeligt. Hele sætningen betyder derfor: “Det fremgik ikke tydeligt af beskedernes formulering.”

4. Ich hätte sie als nicht dringend kennzeichnen sollen.

   Jeg burde have markeret dem som ikke-akutte.

   Ich hätte

   jeg ville have

   sie

   dem

   nicht dringend

   ikke-hastende

   kennzeichnen

   markere

   sollen

   burde

   Uddybende forklaring

   Ich hätte indleder her en uvirkelig eller efterfølgende vurdering af noget, der burde være sket: hätte er konjunktiv II af haben og fungerer som hjælpeverbum i datidskonstruktionen. Sammen med sollen udtrykker det “burde have ...”, ikke blot “ville have ...”. Eksempel: Ich hätte früher kommen sollen. — Jeg burde være kommet tidligere. sie betyder her dem og står som objekt i flertal. Formen sie kan have flere grammatiske funktioner i tysk, men i denne sætning er den det, der skulle markeres. Den konkrete navneordsreference er ikke angivet direkte i selve sætningen. nicht dringend beskriver den egenskab, markeringen skulle angive: noget var ikke hastende. dringend betyder “hastende” eller “akut”; med nicht bliver betydningen benægtet. Her er nicht placeret foran det beskrivende ord, fordi det er denne egenskab, der benægtes. Eksempel: Die Anfrage ist nicht dringend. — Forespørgslen er ikke hastende. kennzeichnen er grundformen og betyder at markere eller mærke noget, så en bestemt egenskab bliver tydelig. Efter sollen bruges infinitiven kennzeichnen uden zu. Eksempel: Wir sollen wichtige Dateien kennzeichnen. — Vi skal markere vigtige filer. sollen udtrykker her en pligt eller en efterfølgende vurdering af, hvad der var rigtigt at gøre. I konstruktionen hätte ... kennzeichnen sollen står både hjælpeverbet hätte og modalverbet sollen i en særlig perfektumkonstruktion, mens handlingsverbet står i infinitiv: hätte + kennzeichnen + sollen. Det samlede mønster Ich hätte X kennzeichnen sollen kan genbruges som “Jeg burde have markeret X”. Samlet betyder Ich hätte sie als nicht dringend kennzeichnen sollen: “Jeg burde have markeret dem som ikke-hastende.” als indleder den klassifikation eller etiket, som objektet skulle have fået: objektet skulle markeres als nicht dringend, altså som ikke-hastende.

5. Klare Angaben zur Dringlichkeit würden mir helfen, Zeit für konzentriertes Arbeiten freizuhalten.

   Tydelige angivelser af, hvor hastende beskederne er, ville hjælpe mig med at holde tid fri til fokuseret arbejde.

   Klare

   tydelige

   Angaben

   angivelser

   Dringlichkeit

   hastende karakter

   würden

   ville

   helfen

   hjælpe

   Zeit

   tid

   konzentriertes

   fokuseret

   Arbeiten

   arbejde

   freizuhalten

   holde fri

   Uddybende forklaring

   Klare står foran Angaben og betyder her “tydelige”. Det er adjektivet klar i flertal, nominativ, fordi det beskriver subjektet Angaben. Sammenlign: eine klare Angabe = “en tydelig angivelse”, men klare Angaben = “tydelige angivelser”. Eksempel: Klare Regeln helfen. — “Tydelige regler hjælper.” Angaben er flertal af Angabe og betyder “angivelser” eller “oplysninger”. Her er det subjektet, altså det, der ville hjælpe. Eksempel: Die Angaben sind vollständig. — “Oplysningerne er fuldstændige.” zur Dringlichkeit betyder “om, hvor hastende noget er” eller kort “om hasten”. zur er den sammentrukne form af zu der; Dringlichkeit er et hunkønsord. Konstruktionen Angaben zur Dringlichkeit kan derfor genbruges som “angivelser om, hvor hastende [noget] er”. I den faste oversættelse gælder det beskedernes hastende karakter. würden er flertalsformen af konjunktiv II af werden og giver her betydningen “ville”. Den står sammen med infinitiven helfen: subjektet Klare Angaben er i flertal, derfor würden, ikke würde. Eksempel: Mehr Informationen würden helfen. — “Flere oplysninger ville hjælpe.” helfen betyder “hjælpe”. Ved en person står den, der får hjælp, typisk i dativ: mir helfen = “hjælpe mig”. Efter helfen kan man bruge en infinitivkonstruktion for at sige, hvad hjælpen består i, som i helfen, etwas zu tun. Zeit betyder “tid”. Her er det den tid, som skal holdes fri: Zeit für ... betyder “tid til ...”. für tager akkusativ, men formen Zeit viser ikke forskel mellem kasus. Eksempel: Ich brauche Zeit für das Lernen. — “Jeg har brug for tid til at studere.” konzentriertes beskriver Arbeiten og betyder “fokuseret” eller “koncentreret”. konzentriert er adjektivets grundform. Arbeiten er her et substantiveret infinitiv og behandles som et intetkønsord; derfor får adjektivet endelsen -es: konzentriertes Arbeiten. Eksempel: Ruhiges Arbeiten ist angenehm. — “Roligt arbejde er behageligt.” Arbeiten betyder her “arbejde” som aktivitet, ikke en bestemt arbejdsopgave. Det er substantiveringen af verbet arbeiten, hvilket forklarer stort begyndelsesbogstav. Eksempel: Arbeiten hilft mir. — “Det hjælper mig at arbejde.” freizuhalten betyder “at holde fri” eller “at reservere fri”. Det kommer af det adskillelige verbum freihalten; i en zu-infinitiv sættes zu ind mellem forstavelsen og verbet: freihalten → freizuhalten. Her er Zeit ... freizuhalten den handling, som helfen knytter sig til. Eksempel: Ich versuche, den Nachmittag freizuhalten. — “Jeg prøver at holde eftermiddagen fri.” Samlet er strukturen: Klare Angaben zur Dringlichkeit (tydelige angivelser om hast) + würden mir helfen (ville hjælpe mig) + Zeit für konzentriertes Arbeiten freizuhalten (med at holde tid fri til fokuseret arbejde). Hele ytringen betyder derfor: “Tydelige angivelser af, hvor hastende beskederne er, ville hjælpe mig med at holde tid fri til fokuseret arbejde.”

6. Ich kann im Betreff Tags für Aufgaben, Hintergrundinformationen und alles, was warten kann, ergänzen.

   Jeg kan tilføje mærkater i emnefeltet for handlingspunkter, baggrundsinformation og alt, der kan vente.

   Ich kann

   jeg kan

   im Betreff

   i emnefeltet

   Tags

   mærkater

   Aufgaben

   handlingspunkter

   Hintergrundinformationen

   baggrundsinformation

   alles, was warten kann

   alt, der kan vente

   ergänzen

   tilføje

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her, at taleren kan gøre noget. Ich er 1. person ental, og kann er nutidsformen af modalverbet können for ich: ich kann, du kannst, er/sie/es kann. Et modalverbum står sammen med et andet verbum i infinitiv, som normalt står til sidst i den tyske hovedsætning. Eksempel: Ich kann warten. – Jeg kan vente. im Betreff angiver emnefeltet, hvor noget tilføjes. im er sammentrækningen af in dem. Betreff er et hankønsord, og in står her med dativ, fordi udtrykket angiver en fast placering, ikke bevægelse ind i noget. Eksempel: Das steht im Betreff. – Det står i emnefeltet. Tags betyder her mærkater eller nøgleord. Det er flertal af låneordet Tag i denne betydning og skrives som et tysk navneord med stort begyndelsesbogstav. I Tags für ... er Tags det, der tilføjes, mens für indleder det, mærkaterne gælder for. Aufgaben er flertal af Aufgabe og betyder opgaver; her gengives det som handlingspunkter. Flertalsformen ser ens ud i nominativ og akkusativ. Eksempel: Ich erledige die Aufgaben. – Jeg udfører opgaverne. Hintergrundinformationen betyder baggrundsinformation. Formen er flertal af Hintergrundinformation. Den har ikke en bestemt artikels endelse: -en er en del af selve flertalsformen. Efter für står denne nominalgruppe i akkusativ, men uden artikel ses formen ikke anderledes end i nominativ. Eksempel: Wir brauchen Hintergrundinformationen. – Vi har brug for baggrundsinformation. alles, was warten kann betyder alt, der kan vente. alles er et ubestemt stedord i neutrum og fungerer som det samlede element, der omtales. was indleder relativsætningen og henviser her til dette ikke-personlige alles. I warten kann står warten i infinitiv efter modalverbet kann; her udtrykker kann mulighed for at vente. Eksempel: Alles, was warten kann, kommt später. – Alt, der kan vente, kommer senere. ergänzen er infinitiven af verbet ergänzen, der betyder at tilføje eller supplere. Den står til sidst, fordi kann er modalverbet i hovedsætningen. Den bøjede nutidsform for ich er ich ergänze; den observerede form ergänzen er altså infinitiven efter kann. Eksempel: Ich ergänze die Liste. – Jeg supplerer listen. Samlet bygges sætningen sådan op: Ich kann angiver talerens mulighed, im Betreff angiver emnefeltet, og Tags er det, der tilføjes. für Aufgaben, Hintergrundinformationen und alles, was warten kann angiver de typer indhold, som mærkaterne gælder for: handlingspunkter, baggrundsinformation og alt, der kan vente. ergänzen fuldender modalforbindelsen. Hele udsagnet betyder derfor: Jeg kan tilføje mærkater i emnefeltet for handlingspunkter, baggrundsinformation og alt, der kan vente.

7. Das würde den Druck verringern, ohne die Zusammenarbeit zu verlangsamen.

   Det ville mindske presset uden at gøre samarbejdet langsommere.

   Das würde

   det ville

   Druck

   pres

   verringern

   mindske

   ohne

   uden

   Zusammenarbeit

   samarbejde

   verlangsamen

   gøre langsommere

   Uddybende forklaring

   Das würde: Das er et pronomen i intetkøn ental og fungerer her som subjekt; det faste materiale identificerer ikke entydigt, hvad pronomenet henviser til. würde er konjunktiv II-formen af werden i 3. person ental. Sammen med infinitiven verringern danner det et almindeligt mønster for en mulig eller betinget følge: Das würde ... = »Det ville ...«. Eksempel: Das würde helfen. = »Det ville hjælpe.« Druck: Grundformen er der Druck; her står den som den Druck, fordi den er direkte genstand for verringern i akkusativ ental. I denne sætning betyder ordet »pres«. Den samme form kan også bruges om fysisk tryk i andre sammenhænge, men det er ikke den betydning, der er valgt her. verringern: Infinitiven betyder »mindske« eller »reducere«. Den står efter würde, så den bærer ikke selv person- eller talbøjningen; würde viser den bøjede verbale form. Mønstret kan genbruges som Das würde den Aufwand verringern. = »Det ville mindske indsatsen.« ohne: Præpositionen betyder »uden«. Her indleder den konstruktionen ohne ... zu med betydningen »uden at ...«. Den angiver, at mindskningen af presset sker uden den handling, der beskrives bagefter. Zusammenarbeit: Grundformen er die Zusammenarbeit, et hunkønsord, der betyder »samarbejde«. Her er det direkte genstand for verlangsamen; hunkøn ental har samme form i nominativ og akkusativ, så die Zusammenarbeit ser ens ud i begge kasus. verlangsamen: Infinitiven betyder »gøre langsommere« eller »sænke tempoet«. I ohne die Zusammenarbeit zu verlangsamen står den i en zu-infinitivkonstruktion: ohne + genstand + zu + infinitiv. Eksempel: Sie arbeitet, ohne den Prozess zu verlangsamen. = »Hun arbejder uden at gøre processen langsommere.« Samlet består udsagnet af Das würde den Druck verringern (»Det ville mindske presset«) og ohne die Zusammenarbeit zu verlangsamen (»uden at gøre samarbejdet langsommere«). Hele sætningen betyder derfor: »Det ville mindske presset uden at gøre samarbejdet langsommere.«

8. Ich werde das von jetzt an standardmäßig so machen.

   Det vil jeg gøre til min standard fra nu af.

   Ich werde

   jeg vil

   das

   det

   von jetzt an

   fra nu af

   standardmäßig

   som standard

   so

   sådan

   machen

   gøre

   Uddybende forklaring

   Ich werde består af pronomenet Ich = "jeg" og hjælpeverbet werde, som her bruges til at danne en fremadrettet plan eller hensigt. werden kan også betyde "blive", men i mønstret Ich werde ... machen står det sammen med infinitiven til sidst: "jeg vil gøre ...". Eksempel: Ich werde morgen anrufen. — "Jeg ringer i morgen" eller "Jeg vil ringe i morgen." das er her et selvstændigt demonstrativt pronomen med betydningen "det" og fungerer som genstand for machen. Formen er neutrum ental; i denne form er nominativ og akkusativ ens. Her henviser det til det, som taleren vil gøre, mens sætningen ikke præciserer en bestemt ting eller handling. von jetzt an er et fast tidsudtryk: von + jetzt + an betyder "fra nu af". Det markerer, at den beskrevne praksis gælder fra dette tidspunkt og fremover. Eksempel: Von jetzt an lerne ich jeden Tag. — "Fra nu af lærer jeg hver dag." standardmäßig er et biord med betydningen "som standard" eller "som udgangspunkt". Det beskriver, at noget bliver den normale valgte fremgangsmåde, ikke blot at det sker én enkelt gang. Det står ikke for selve handlingen, men for hvordan handlingen fremover normalt udføres. so er et biord, der her betyder "sådan" eller "på denne måde". Det henviser til den måde, der allerede er relevant i situationen. Sammen med standardmäßig bliver betydningen, at denne måde bliver den normale fremgangsmåde. machen er infinitiven med grundformen "at gøre" eller "at lave". Efter hjælpeverbet werde står den almindelige infinitiv til sidst i hovedsætningen. Eksempel: Ich werde das später machen. — "Jeg vil gøre det senere." Samlet følger sætningen mønstret Ich werde + genstanden das + tidsudtrykket von jetzt an + mådesangivelserne standardmäßig og so + infinitiven machen. Den betyder derfor: "Det vil jeg fra nu af gøre som standard" — eller naturligt på dansk: "Det vil jeg gøre til min standard fra nu af."