Medarbejderopbakning til ændringer af politikker | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Richtlinien scheitern oft, wenn Mitarbeitende das Gefühl haben, dass ihnen Veränderungen aufgezwungen werden.

   Politikker mislykkes ofte, når medarbejderne føler, at ændringer bliver pålagt dem.

   Richtlinien

   retningslinjer

   scheitern

   mislykkes

   oft

   ofte

   Mitarbeitende

   medarbejdere

   das Gefühl haben

   føle

   Veränderungen

   ændringer

   aufgezwungen werden

   blive pålagt

   Uddybende forklaring

   Richtlinien er flertal af Richtlinie og betyder her retningslinjer eller politikker. Formen i ental er Richtlinie, mens flertallet er Richtlinien. Eksempel: Diese Richtlinie ist klar. — Denne retningslinje er klar. scheitern betyder at mislykkes. Her står verbet i nutid, 3. person flertal, fordi subjektet Richtlinien er i flertal; infinitiven har samme form: scheitern. Eksempel: Pläne scheitern manchmal. — Planer mislykkes nogle gange. oft betyder ofte og angiver, at noget sker hyppigt, men ikke hver gang. Det ændrer ikke verbets form. Mitarbeitende betyder medarbejdere. Det er et kønsinkluderende substantiveret participium fra mitarbeiten — at medvirke eller arbejde med. Her er formen flertal og fungerer som subjekt i den indledte wenn-sætning. I ental kan man for eksempel møde ein Mitarbeitender eller eine Mitarbeitende, mens Mitarbeitende her ikke angiver et bestemt køn. das Gefühl haben er en almindelig konstruktion, der betyder at have en følelse eller at føle. I denne sætning indleder den betydningen “føle, at …”. Eksempel: Ich habe das Gefühl, dass etwas fehlt. — Jeg har en følelse af, at der mangler noget. Efter das Gefühl haben kommer her en dass-sætning; i sådan en ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst. Veränderungen er flertal af Veränderung og betyder ændringer eller forandringer. Entalsformen Veränderung har samme betydningskerne. Eksempel: Veränderungen brauchen Zeit. — Ændringer kræver tid. aufgezwungen werden betyder at blive pålagt eller få noget tvunget ned over sig. Det er en passiv konstruktion: werden markerer her nutidspassiv, og aufgezwungen er perfektum participium af aufzwingen. I den fulde del dass ihnen Veränderungen aufgezwungen werden er Veränderungen det, der bliver pålagt, mens ihnen betyder “dem” og angiver modtagerne. Passivformen fremhæver ændringerne og deres pålæggelse, ikke hvem der pålægger dem. Hele sætningen bygges sådan op: Richtlinien scheitern oft — “retningslinjer mislykkes ofte”. wenn indleder betingelsen eller situationen “når medarbejdere …”. Mitarbeitende das Gefühl haben, dass … betyder “medarbejderne føler, at …”, og den afsluttende passivkonstruktion præciserer, hvad de føler: at ændringer bliver pålagt dem. Samlet betyder sætningen: “Retningslinjer mislykkes ofte, når medarbejderne føler, at ændringer bliver pålagt dem.”

2. Menschen passen sich eher an, wenn sie bei dem Prozess wirklich mitentscheiden können.

   Folk er mere tilbøjelige til at tilpasse sig, når de reelt har indflydelse på processen.

   Menschen

   mennesker

   passen sich … an

   tilpasser sig

   eher

   snarere; mere tilbøjelige

   Prozess

   proces

   wirklich

   virkelig

   mitentscheiden

   være med til at bestemme

   können

   kunne

   Uddybende forklaring

   Menschen betyder her mennesker eller folk og står i flertal. Det er subjektet, som de følgende former knytter sig til. Et nyttigt eksempel er: Menschen lernen unterschiedlich. — Mennesker lærer forskelligt. passen sich ... an er den delte form af det refleksive, adskillelige verbum sich anpassen — at tilpasse sig. I hovedsætningen står den bøjede del passen tidligt, sich viser den refleksive forbindelse, og præfikset an står til sidst. Flertalsformen passen passer til Menschen; i ental hedder det for eksempel Die Person passt sich an. — Personen tilpasser sig. eher betyder her snarere “mere tilbøjelige til” og angiver en tendens, ikke en sikkerhed. Det kan også indgå i en sammenligning: Sie passt sich eher an als er. — Hun tilpasser sig snarere end han gør / hun er mere tilbøjelig til at tilpasse sig end ham. I den faste sætning sammenlignes der ikke med en bestemt anden person, men udtrykkes en større tilbøjelighed under den nævnte betingelse. bei dem Prozess betyder “i forbindelse med processen”. Prozess er et hankønsord: der Prozess. Efter præpositionen bei står det her i dativ med den bestemte artikel dem: bei dem Prozess. En kort variant med en anden præposition er: im Prozess — i processen; im er sammentrækningen af in dem. wirklich er et adverbium, der forstærker mitentscheiden: det gør klart, at der er tale om reel, ikke kun formel, medbestemmelse. Eksempel: Sie können wirklich mitentscheiden. — De kan virkelig være med til at bestemme. mitentscheiden betyder at være med til at træffe en beslutning eller have indflydelse på, hvad der besluttes. Det bygger på entscheiden — at beslutte — med mit-, som tilføjer deltagelse. I den faste sætning står det som infinitiv efter modalverbet können; derfor står hele formen samlet. Som selvstændigt bøjet verbum kan præfikset skilles: Die Mitarbeitenden entscheiden mit. — Medarbejderne er med til at bestemme. können er modalverbet “kunne” og er her bøjet i nutid til tredje person flertal: sie können. Det udtrykker mulighed eller evne til at deltage i beslutningen. Det er mitentscheiden, der står i infinitiv efter det bøjede modalverbum: sie können mitentscheiden. Eksempel: Wir können mitentscheiden. — Vi kan være med til at bestemme. Samlet er opbygningen: Menschen passen sich eher an — folk er mere tilbøjelige til at tilpasse sig — wenn sie bei dem Prozess wirklich mitentscheiden können — når de reelt kan være med til at bestemme i processen. wenn indleder betingelsen, og i denne ledsætning står modalverbet können til sidst; infinitiven mitentscheiden står lige foran det. Hele udsagnet betyder derfor: Folk er mere tilbøjelige til at tilpasse sig, når de reelt har indflydelse på processen.

3. Wir könnten um Vorschläge bitten, bevor wir den Plan endgültig festlegen.

   Vi kunne opfordre folk til at komme med forslag, før vi færdiggør planen.

   Wir könnten

   vi kunne

   Vorschläge

   forslag

   bitten

   bede om

   bevor

   før

   Plan

   plan

   endgültig

   endeligt

   festlegen

   fastlægge

   Uddybende forklaring

   Wir könnten: wir betyder “vi” og er 1. person flertal. könnten er Konjunktiv II-formen af können (“kunne”). Her udtrykker den en mulig eller foreslået handling: “vi kunne”. Det er ikke datidsformen af können; datid er konnten. Eksempel: Wir könnten morgen anfangen. — “Vi kunne begynde i morgen.” Vorschläge: Dette er flertalsformen af substantivet der Vorschlag (“forslag”): der Vorschlag → die Vorschläge. I um Vorschläge bitten er det genstand for præpositionen um og står i akkusativ. Umlautet i flertallet er en del af denne bøjningsform. Eksempel: Sie macht mehrere Vorschläge. — “Hun kommer med flere forslag.” bitten: Infinitiven betyder her “bede om” eller “anmode om”. Den almindelige konstruktion er jemanden um etwas bitten: um efterfølges her af akkusativ, så um Vorschläge bitten betyder “bede om forslag”. Bøjningen er bitten – bat – hat gebeten; den må ikke forveksles med beten (“bede” i religiøs betydning). Eksempel: Wir bitten ihn um Hilfe. — “Vi beder ham om hjælp.” bevor: Denne underordnende konjunktion betyder “før” og indleder en ledsætning. I den ledsætning står det finitte verbum normalt sidst: bevor wir ... festlegen. Eksempel: Bevor ich gehe, rufe ich dich an. — “Før jeg går, ringer jeg til dig.” Plan: der Plan betyder “plan”. I den Plan står substantivet med den bestemte artikel den, fordi det er hankøn og er direkte genstand for festlegen; artiklen viser akkusativ hankøn: der → den. Flertalsformen er die Pläne. Eksempel: Wir ändern den Plan. — “Vi ændrer planen.” endgültig: Dette betyder her “endeligt” eller “definitivt” og beskriver, at fastlæggelsen bliver afsluttende. Det er en ubøjet form, fordi det her fungerer som adverbium sammen med festlegen, ikke som et attributivt tillægsord foran et substantiv. Som tillægsord kan man for eksempel sige eine endgültige Entscheidung — “en endelig beslutning”. festlegen: Infinitiven betyder “fastlægge” eller “beslutte endeligt”. Det er et separabelt verbum: i en finit hovedsætning hedder det for eksempel Wir legen den Plan fest, men efter modalverbet könnten står infinitiven samlet: Wir könnten den Plan festlegen. Eksempel: Das Team legt den Termin fest. — “Holdet fastlægger tidspunktet.” Samlet består udsagnet af forslaget Wir könnten ... bitten (“Vi kunne bede om ...”), genstanden um Vorschläge (“om forslag”) og tidsledsætningen bevor wir den Plan endgültig festlegen (“før vi fastlægger planen endeligt”). Den faste danske oversættelse gengiver den tilsigtede modtager som folk: “Vi kunne opfordre folk til at komme med forslag, før vi færdiggør planen.” Konstruktionen um Vorschläge bitten fokuserer på det, der bliver bedt om; modtageren kan være underforstået i den tyske sætning, men den danske oversættelse gør denne del af den tilsigtede betydning eksplicit.

4. Das würde praktische Probleme ans Licht bringen, die wir von hier aus vielleicht nicht sehen.

   Det ville få praktiske problemer frem, som vi måske ikke kan få øje på herfra.

   Das würde

   Det ville

   praktische

   praktiske

   Probleme

   problemer

   ans Licht bringen

   bringe frem

   von hier aus

   herfra

   vielleicht

   måske

   sehen

   se

   Uddybende forklaring

   Das würde betyder her “det ville”. das fungerer som subjekt; den konkrete henvisning fremgår ikke særskilt af denne sætning. würde er 3. person ental konjunktiv II af werden og bruges her sammen med infinitiven bringen til at udtrykke en hypotetisk eller betinget handling: würde ... bringen = “ville bringe”. Et eksempel: Das würde helfen. — “Det ville hjælpe.” praktische beskriver Probleme og betyder her “praktiske”, altså problemer med gennemførelse eller virkelighed. Grundformen er praktisch. Endelsen -e hænger sammen med, at adjektivet står foran et substantiv i flertal uden en artikel: praktische Probleme. Sammenlign ein praktisches Problem, hvor adjektivet står i ental efter ein. Probleme er flertal af das Problem. Her er det genstand for bringen, altså det, der bringes frem. Et eksempel: Das Problem ist sichtbar. — “Problemet er synligt.” ans Licht bringen er et fast udtryk, bogstaveligt “bringe til lyset”, og betyder “bringe frem” eller “gøre tydeligt”. ans er sammentrukket af an das; i dette udtryk bruges det billedligt om at føre noget frem i lyset. Et eksempel: Die Untersuchung bringt neue Fakten ans Licht. — “Undersøgelsen bringer nye fakta frem.” bringen er infinitiven, fordi den står efter würde. Derefter kommer den relative ledsætning die wir von hier aus vielleicht nicht sehen. die er et relativpronomen, der viser tilbage til Probleme; her er det flertal og fungerer som genstand for sehen. Formen er den samme som i flere andre flertalsfunktioner, så dens rolle forstås også ud fra sætningen. wir er subjektet i ledsætningen. von hier aus betyder “herfra” eller mere bogstaveligt “fra dette sted og ud fra dette ståsted”. aus markerer udgangspunktet. Et eksempel: Von hier aus kann ich den See sehen. — “Herfra kan jeg se søen.” vielleicht betyder “måske” og markerer usikkerhed: muligheden for at se problemerne fremstilles ikke som sikker. sehen betyder “se”. Her er sehen ikke en infinitiv, men 1. person flertal af verbet i nutid, fordi subjektet er wir: wir sehen = “vi ser”. Sammen med nicht bliver det wir sehen ... nicht = “vi ser ... ikke” eller mere naturligt “vi får ikke øje på ...”. Der står ikke noget modalverb som können i den tyske sætning; den danske oversættelses formulering “kan få øje på” er en naturlig gengivelse af den tilsigtede betydning, ikke en direkte grammatisk bestanddel i den tyske tekst. Samlet betyder Das würde praktische Probleme ans Licht bringen “Det ville bringe praktiske problemer frem”. Den efterfølgende relative ledsætning præciserer problemerne: die wir von hier aus vielleicht nicht sehen betyder “som vi måske ikke får øje på herfra”. Hele udsagnet betyder derfor: “Det ville få praktiske problemer frem, som vi måske ikke kan få øje på herfra.”

5. Es gibt den Menschen außerdem mehr Grund, sich für das Ergebnis zu interessieren.

   Det giver også folk mere grund til at gå op i resultatet.

   Es gibt

   giver

   Menschen

   folk

   außerdem

   også

   mehr

   mere

   Grund

   grund

   sich für … zu interessieren

   interessere sig for

   Ergebnis

   resultat

   Uddybende forklaring

   Es gibt fungerer her som en upersonlig form af geben (“give”), ikke som den nært beslægtede betydning “der er”. Sammen med modtageren den Menschen og det, der gives, mehr Grund, betyder det “giver folk mere grund”. I den eksistentielle konstruktion kan Es gibt einen Grund. derimod betyde “Der er en grund.” Menschen er flertal af Mensch (“menneske”). I den Menschen står substantivet i dativ flertal som modtager for geben; artiklen den markerer blandt andet denne kasus, mens substantivets form også er Menschen. Ental er Mensch, flertal Menschen. außerdem betyder “desuden” eller “også” og føjer et ekstra punkt til noget, der allerede er sagt. Her føjer det oplysningen om, at folk får mere grund til interessen. mehr er komparativformen af viel (“meget/mange”) og betyder “mere”. Her gælder sammenligningen mængden af Grund. En nyttig kæde er viel — mehr — am meisten: “meget” — “mere” — “mest”. Eksempel: Sie hat mehr Zeit. — “Hun har mere tid.” Grund betyder her “grund” i betydningen årsag eller begrundelse: noget, der kan motivere en handling. Det står i ental, selv om mængden sammenlignes. Flertal er Gründe. Eksempel: Das ist ein guter Grund. — “Det er en god grund.” Sich für ... zu interessieren er konstruktionen “at interessere sig for noget”. interessieren er infinitivens grundform, og zu interessieren er infinitiven med zu. sich er det refleksive pronomen, der hører til verbet; det skifter efter personen, for eksempel ich interessiere mich og wir interessieren uns. Her står interessens genstand mellem für og den senere infinitiv: sich für das Ergebnis zu interessieren. Eksempel: Sie interessiert sich für Musik. — “Hun interesserer sig for musik.” Ergebnis betyder “resultat”, altså det, man når frem til efter en proces eller undersøgelse. Flertal er Ergebnisse. I das Ergebnis viser den bestemte artikel, at der henvises til et bestemt resultat i den givne sammenhæng. Samlet er strukturen Es gibt [modtager] mehr Grund, sich für [noget] zu interessieren: noget giver folk mere grund til at interessere sig for noget. Derfor betyder hele utterancen: “Det giver også folk mere grund til at gå op i resultatet.”

6. Ein tragfähiger Plan braucht trotzdem Menschen, die sich damit identifizieren.

   En brugbar plan kræver stadig, at folk kan identificere sig med den.

   tragfähiger

   holdbar

   Plan

   plan

   braucht

   kræver

   trotzdem

   alligevel

   Menschen

   mennesker

   sich damit identifizieren

   identificere sig med det

   Uddybende forklaring

   tragfähiger betyder her “holdbar” eller “levedygtig” om en plan: den kan fungere i praksis. Grundformen er tragfähig; endelsen -er skyldes, at adjektivet står foran det hankønnede entalsord Plan i nominativ efter ein. Sammenlign: ein tragfähiger Plan, men eine tragfähige Idee. Det er adjektivet tragfähig, ikke substantivet Plan, der bøjes. Plan er et hankønssubstantiv og betyder “plan”. Flertal er Pläne. I denne sætning er Plan subjektet for braucht, altså den plan, som kræver noget. braucht er nutidsformen af brauchen i 3. person ental. Her betyder den “har brug for” eller “kræver”: planen kræver mennesker. Eksempel: Der Plan braucht Zeit. — “Planen kræver tid.” trotzdem betyder “alligevel” eller “stadig” og markerer en modsætning til noget, der allerede er nævnt. Det ændrer ikke, hvem der gør hvad; det tilføjer kontrasten til hovedudsagnet. Menschen betyder “mennesker” eller her mere naturligt “folk”. Det er flertal af Mensch og står som det, planen har brug for. I den relative ledsætning er die et flertalsrelativpronomen, der viser tilbage til disse mennesker. sich damit identifizieren er en genbrugelig konstruktion med det refleksive sich og identifizieren mit — “identificere sig med”. damit er et da-forbindelsesord, der betyder “med det”; i den faste oversættelse henviser det til planen. Her er sich den refleksive form sammen med flertalssubjektet die (= mennesker). Den samme overfladeform sich bruges dog også med 3. person ental, så formen alene er ikke et særkende for flertal. Eksempel: Viele Menschen identifizieren sich damit. — “Mange mennesker identificerer sig med det.” Hele strukturen er: Ein tragfähiger Plan — “en holdbar plan” — braucht trotzdem Menschen — “kræver alligevel folk” — die sich damit identifizieren — “som kan identificere sig med den”. Den relative ledsætning beskriver, hvilke mennesker der menes: mennesker, som kan identificere sig med planen. Samlet betyder sætningen: “En brugbar plan kræver stadig, at folk kan identificere sig med den.”

7. Die Schwierigkeit besteht darin, die Diskussion konstruktiv und konkret zu halten.

   Det svære er at holde diskussionen konstruktiv og konkret.

   Schwierigkeit

   vanskelighed

   besteht darin

   består i / ligger i

   Diskussion

   diskussion

   konstruktiv

   konstruktiv

   konkret

   konkret

   zu halten

   at holde

   Uddybende forklaring

   Schwierigkeit betyder her den udfordring eller det vanskelige punkt. Grundformen er die Schwierigkeit; flertallet er die Schwierigkeiten. Det er et feminint substantiv, og Die Schwierigkeit står her som sætningens subjekt: “Vanskeligheden …”. Eksempel: Das ist eine große Schwierigkeit. – “Det er en stor vanskelighed.” besteht darin er en fast og nyttig konstruktion med bestehen i nutid, 3. person ental: bestehen → besteht. Her betyder den “består i” eller “ligger i”. darin peger frem mod den efterfølgende zu-infinitiv og svarer i denne konstruktion omtrent til “heri”. Mønstret er Die Schwierigkeit besteht darin, ... zu ... – “Vanskeligheden består i at …”. Diskussion betyder “diskussion”. Grundformen er die Diskussion; her står den som genstandsled efter halten, derfor med akkusativartiklen die, som ser ud som nominativartiklen. Flertallet er die Diskussionen. Eksempel: Wir beginnen die Diskussion. – “Vi begynder diskussionen.” konstruktiv beskriver her, hvordan diskussionen skal holdes: på en konstruktiv måde. Adjektivets grundform er konstruktiv; i die Diskussion konstruktiv halten står det efter genstandsleddet som et ubøjet prædikativt adjektiv, så det får ingen endelse. Eksempel: Wir führen ein konstruktives Gespräch. – “Vi fører en konstruktiv samtale.” Her står adjektivet foran substantivet og får derfor endelsen -es. konkret beskriver på samme måde, at diskussionen skal være konkret og præcis, ikke vag. Også her står adjektivet prædikativt efter genstandsleddet og er derfor ubøjet: die Diskussion konkret halten. Eksempel: Bitte formuliere das Ziel konkret. – “Formulér målet konkret.” zu halten er halten i infinitiv med zu: “at holde”. I denne sætning tager halten die Diskussion som genstandsled og de to adjektiver som beskrivelser af den tilstand, man vil opretholde. Infinitiven står til sidst i den zu-konstruktion; halten er et stærkt verbum med præteritum hielt og perfektum hat gehalten. Mønstret etwas ... halten kan bruges om at holde eller bevare noget på en bestemt måde, for eksempel Sie versucht, das Gespräch kurz zu halten. – “Hun forsøger at holde samtalen kort.” Samlet bygges sætningen sådan op: Die Schwierigkeit er subjektet, besteht darin introducerer indholdet af vanskeligheden, og die Diskussion konstruktiv und konkret zu halten siger, hvad man skal gøre. Hele betydningen er derfor: “Det svære er at holde diskussionen konstruktiv og konkret.”

8. Dann sollten wir gezielte Fragen stellen, statt allgemein um Rückmeldungen zu bitten.

   Så bør vi stille fokuserede spørgsmål i stedet for at bede om generel feedback.

   Dann

   så

   sollten wir

   bør vi

   gezielte

   målrettede

   Fragen

   spørgsmål

   stellen

   stille

   statt

   i stedet for

   allgemein

   generelt

   Rückmeldungen

   feedback

   bitten

   bede om

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og forbinder dette forslag med det foregående. Det peger på det næste trin i ræsonnementet; det behøver ikke betyde en bestemt tidsmæssig forsinkelse. sollten wir består af sollten, en form af sollen, og pronomenet wir (“vi”). sollten er Konjunktiv II af sollen og udtrykker her en anbefaling: “vi bør”. Det er ikke den simple nutidsform sollen, som kan lyde mere som en direkte forpligtelse. Mønstret Wir sollten ... kan genbruges i råd, for eksempel: Wir sollten früher anfangen. — “Vi bør begynde tidligere.” gezielte betyder “målrettede” i denne sammenhæng. Det er den bøjede form af adjektivet gezielt og beskriver Fragen. Endelsen -e er her den stærke adjektivendelse i flertal uden en artikel foran. gezielt betyder, at noget er rettet mod et bestemt mål, ikke blot at det er præcist i almindelig forstand. Fragen er flertal af Frage (“spørgsmål”). Formen står her som genstand for stellen. Tysk bruger ofte eine Frage stellen for “at stille et spørgsmål”; i flertal bliver det Fragen stellen. stellen betyder her “stille” i forbindelsen eine Frage stellen eller Fragen stellen. Verbet er i infinitiv, fordi det følger efter sollten; den bøjede verbform er altså sollten, ikke stellen. Eksempel: Sie stellt eine klare Frage. — “Hun stiller et klart spørgsmål.” statt indleder kontrasten “i stedet for”. Her står det sammen med zu og infinitiven bitten: statt ... zu bitten = “i stedet for at bede ...”. Det er en genbrugelig konstruktion, hvor handlingen efter statt fremstilles som det alternativ, man ikke vælger. allgemein betyder her “generelt” og fungerer adverbialt: det beskriver, hvordan man beder om tilbagemeldinger, nemlig uden at gøre anmodningen målrettet. Adjektivet er også allgemein, for eksempel eine allgemeine Frage — “et generelt spørgsmål”; i den faste sætning er formen dog ikke bøjet, fordi den bruges som adverbium. Rückmeldungen er flertal af Rückmeldung og betyder “feedback” eller “tilbagemeldinger”. Det står efter præpositionen um i forbindelsen um Rückmeldungen bitten. Rückmeldung kan tælles på tysk, så flertal bruges, når der henvises til tilbagemeldinger som noget, man beder om. bitten betyder “bede om” i mønstret jemanden um etwas bitten: man beder en person om noget. Her er den person, der bliver bedt, ikke udtrykt, mens um Rückmeldungen angiver det ønskede. bitten står i infinitiv efter zu: um Rückmeldungen zu bitten. Det må ikke forveksles med fragen, som betyder “spørge”; bitten fremhæver en anmodning, mens fragen fremhæver et spørgsmål. Samlet betyder Dann sollten wir gezielte Fragen stellen “Så bør vi stille målrettede spørgsmål”. statt allgemein um Rückmeldungen zu bitten tilføjer alternativet “i stedet for at bede om generel feedback”. Hele udsagnet anbefaler derfor målrettede spørgsmål frem for en generel anmodning om tilbagemeldinger. Den fulde genbrugelige struktur er: Wir sollten X, statt Y zu tun. — “Vi bør gøre X i stedet for at gøre Y.”