At ændre planer ærligt og respektfuldt | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich muss unsere Pläne ändern, und ich wollte es dir direkt sagen.

   Jeg er nødt til at ændre vores planer, og jeg ville gerne sige det direkte til dig.

   Ich muss

   jeg er nødt til

   Pläne

   planer

   ändern

   ændre

   ich wollte

   jeg ville gerne

   es

   det

   dir

   dig

   direkt

   direkte

   sagen

   sige

   Uddybende forklaring

   Ich muss kombinerer pronomenet ich med første person ental af modalverbet müssen. Her udtrykker det nødvendighed: taleren er nødt til noget. Modalverbet står bøjet, mens hovedverbet står i infinitiv senere i hovedsætningen. Pläne betyder planer her. Det er flertal af der Plan; ental er Plan, flertal Pläne. I unsere Pläne viser unsere, at planerne forbindes med taleren og andre, og formen passer til flertal. ändern er infinitiv af ändern, “at ændre”. Efter müssen bruges denne ubøjede form: Ich muss den Termin ändern. — “Jeg er nødt til at ændre aftalen.” Verbet beskriver selve handlingen, som nødvendigheden gælder. ich wollte består af ich og første person ental i præteritum af wollen. Formen wollte kan betyde “ville” om et ønske eller en intention i fortiden; i denne sætning gengives den naturligt som “ville gerne” i forbindelse med det, taleren havde til hensigt at sige. Bøjningen er wollen → ich will i nutid, ich wollte i præteritum. es er et neutralt akkusativpronomen, der betyder “det”. Her fungerer det som det, der skal siges: indholdet i den aktuelle besked eller sag, uden at teksten identificerer det med et bestemt substantiv. es har samme form i nominativ og akkusativ, men dets rolle her ses af forbindelsen med sagen. dir er anden person entals dativ af du og betyder “til dig” i denne anvendelse. Sammenlign du som grundled og dich som akkusativobjekt: Ich sehe dich. — “Jeg ser dig.” Dativformen bruges her, fordi sagen kan rettes til en modtager: “sige det til dig”. direkt fungerer her som adverbium og beskriver måden at sige noget på: direkte, uden en omvej. Det kan også stå som adjektiv i andre sammenhænge, men her knytter det sig til handlingen sagen. sagen er infinitiv af sagen, “at sige”. Efter wollte står det i infinitiv: Ich wollte es dir sagen. — “Jeg ville gerne sige det til dig.” Det er wollte, der viser person og tid; sagen forbliver infinitiv. Først siger Ich muss unsere Pläne ändern, at taleren er nødt til at ændre planerne. Derefter tilføjer und ich wollte es dir direkt sagen, at taleren ville gerne sige dette direkte til modtageren. Samlet bliver meningen derfor: “Jeg er nødt til at ændre vores planer, og jeg ville gerne sige det direkte til dig.”

2. Ich schätze es, dass du es mir direkt sagst, statt mir eine vage Nachricht zu schicken.

   Jeg sætter pris på, at du siger det direkte til mig i stedet for at sende en vag besked.

   Ich schätze

   Jeg sætter pris på

   direkt

   direkte

   sagst

   siger

   statt

   i stedet for

   vage

   vag

   Nachricht

   besked

   zu schicken

   at sende

   Uddybende forklaring

   Ich schätze betyder her, at taleren sætter pris på noget. Grundformen er schätzen; ich schätze er nutidsformen i 1. person ental. Konstruktionen etwas schätzen bruges om at værdsætte noget: Ich schätze deine Hilfe. = »Jeg sætter pris på din hjælp.« Her peger es frem mod indholdet efter dass. direkt beskriver måden: noget bliver sagt uden omveje. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter den person, der siger noget. sagst kommer af sagen og betyder her »siger«. Det er nutid, 2. person ental sammen med du: du sagst. I en dass-ledsætning står det bøjede verbum til sidst: dass du es mir direkt sagst. Sammenlign ich sage = »jeg siger« og du sagst = »du siger«. statt indleder et alternativ, som ikke vælges: »i stedet for«. Her sammenlignes det at sige noget direkte med den alternative handling at sende en besked. Mønstret statt ... zu + infinitiv kan genbruges: Sie liest, statt zu schlafen. = »Hun læser i stedet for at sove.« vage kommer af adjektivet vage og betyder »vag« eller »uklar«. I eine vage Nachricht står adjektivet foran et feminint navneord i ental i akkusativ efter den ubestemte artikel eine; derfor får det formen vage. Det beskriver beskedens uklare karakter og siger ikke, at beskeden nødvendigvis er kort eller forkert. Nachricht er et feminint navneord og betyder »besked«. Flertalsformen er Nachrichten. I eine vage Nachricht er det den besked, som den alternative handling ville sende. Eksempel: Ich schreibe eine Nachricht. = »Jeg skriver en besked.« zu schicken kommer af schicken og betyder »at sende«. zu schicken er infinitivkonstruktionen efter statt; zu står foran den ikke-bøjede infinitiv. I mir eine vage Nachricht zu schicken angiver mir modtageren, mens eine vage Nachricht er det, der sendes. Hele strukturen er Ich schätze es, dass ... , statt ... zu ...: »Jeg sætter pris på, at ..., i stedet for at ...«. Først siger du det direkte til taleren, og alternativet er at sende taleren en vag besked. Hele ytringen betyder derfor: »Jeg sætter pris på, at du siger det direkte til mig i stedet for at sende mig en vag besked.«

3. Ich habe zu viel zugesagt, und ich möchte nicht völlig erschöpft auftauchen.

   Jeg har sagt ja til for meget, og jeg vil ikke dukke op helt udmattet.

   Ich habe

   jeg har

   zu viel

   for meget

   zugesagt

   sagt ja / lovet

   ich möchte

   jeg vil gerne

   nicht

   ikke

   völlig

   helt

   erschöpft

   udmattet

   auftauchen

   dukke op

   Uddybende forklaring

   Ich habe: Her er haben bøjet i 1. person ental i nutid: ich habe. Sammen med perfektum participium danner det ofte førnutid: Ich habe zugesagt = "jeg har sagt ja". Formen habe viser subjektet ich; zugesagt bærer selve betydningen af handlingen. zu viel: Betyder "for meget" og angiver en for stor mængde eller et for stort omfang. zu her er ikke præpositionen "til", men markerer, at omfanget overskrider det passende niveau. Eksempel: Das ist zu viel. — "Det er for meget." zugesagt: Dette er perfektum participium af zusagen og betyder her at sige ja til noget eller love noget. Den relevante formkæde er zusagen → sagte zu → zugesagt; i perfektum står zugesagt sammen med haben. Adskillelsen i datid (sagte zu) er en egenskab ved det sammensatte verbum, ikke en ændring af grundbetydningen. ich möchte: möchte er 1. person ental af den ønskende form af mögen og udtrykker et ønske: "jeg vil gerne" eller "jeg ønsker at". Den bruges med et infinitiv uden zu: Ich möchte gehen. — "Jeg vil gerne gå." Her er ich subjektet. nicht: Dette er negationen "ikke". Sammen med resten af infinitivleddet gør den, at taleren ikke ønsker at dukke op i den beskrevne tilstand. Eksempel: Ich möchte nicht warten. — "Jeg vil ikke vente." völlig: Betyder "helt" eller "fuldstændigt" og forstærker erschöpft. Det beskriver altså graden af udmattelse, ikke selve handlingen at dukke op. erschöpft: Betyder "udmattet" og beskriver personens tilstand. Det er en adjektivisk form, der her står før auftauchen og beskriver subjektet ich: personen ønsker ikke at dukke op i en helt udmattet tilstand. Det beslægtede adjektiv müde betyder blot "træt" og er svagere end erschöpft i dette eksempel. auftauchen: Infinitiven betyder her "dukke op" eller "vise sig". Den står efter möchte, fordi möchte forbindes med et infinitiv uden zu: Ich möchte auftauchen. — "Jeg vil gerne dukke op." Verbet kan også bruges mere konkret om noget, der kommer frem eller bliver synligt, men her er betydningen den menneskelige handling at dukke op. Hele sætningen bygges sådan: Ich habe zu viel zugesagt betyder, at taleren har sagt ja til eller lovet mere, end taleren synes er passende. und forbinder dette med ønsket ich möchte nicht auftauchen; völlig erschöpft angiver den tilstand, som taleren ikke ønsker at være i, når vedkommende dukker op. Samlet betyder det: "Jeg har sagt ja til for meget, og jeg vil ikke dukke op helt udmattet."

4. Ich bin enttäuscht, aber es durchzuziehen würde den Tag wahrscheinlich schwieriger machen.

   Jeg er skuffet, men at tvinge det igennem ville nok gøre dagen sværere.

   Ich bin

   jeg er

   enttäuscht

   skuffet

   es durchzuziehen

   at gennemføre det

   würde

   ville

   den

   den

   Tag

   dag

   wahrscheinlich

   sandsynligvis

   schwieriger

   sværere

   machen

   gøre; få til at blive

   Uddybende forklaring

   Ich bin kombinerer pronomenet ich med bin, 1. person ental af sein (at være). Det er en almindelig måde at beskrive, hvem eller hvordan man er: Ich bin müde. = “Jeg er træt.” enttäuscht betyder her “skuffet” og beskriver talerens tilstand. Formen bruges som et tillægsord efter sein; den kan også forbindes med verbet enttäuschen (at skuffe). Ich bin enttäuscht. = “Jeg er skuffet.” es durchzuziehen er en infinitivkonstruktion med zu. durchzuziehen er zu-infinitiven af durchziehen og betyder her at gennemføre det eller gå videre med det til ende. es står for det, der skal gennemføres. Det præcise indhold er ikke angivet i denne sætning. Eksempel: Es ist schwer, das durchzuziehen. = “Det er svært at gennemføre det.” würde er her den finitte konjunktiv II-form af werden (at blive), brugt som hjælpeform med infinitiven machen for at udtrykke “ville”. Sammen med infinitiven machen udtrykker würde ... machen en hypotetisk følge: Das würde helfen. = “Det ville hjælpe.” den er den bestemte artikel i akkusativ ental for et maskulint substantiv. Her hører den sammen med Tag i objektet den Tag; artiklen angiver bestemthed, ikke i sig selv et tal. Tag er et maskulint substantiv, hvis grundform er der Tag, og det betyder “dag”. I den Tag står det som direkte objekt, så artiklen har akkusativformen den: Ich genieße den Tag. = “Jeg nyder dagen.” wahrscheinlich betyder “sandsynligvis” og viser, at vurderingen ikke fremsættes som sikker. Det ændrer ikke formen på ordene omkring sig: Das ist wahrscheinlich richtig. = “Det er sandsynligvis rigtigt.” schwieriger er komparativ af tillægsordet schwierig (“svær”). En nyttig kæde er schwierig – schwieriger – am schwierigsten: “svær – sværere – sværest”. Her betyder komparativen, at dagen ville være mere vanskelig end et sammenligningsgrundlag, som ikke er nævnt. I den Tag schwieriger machen er schwieriger ikke en bøjet form, der skal passe til Tag; det beskriver den tilstand, dagen ville blive bragt i. machen betyder her “gøre” eller “få til at blive”. Mønstret etwas + tillægsord + machen betyder at få noget til at have den egenskab: Die Änderung macht den Plan schwieriger. = “Ændringen gør planen sværere.” Samlet siger sætningen: “Jeg er skuffet, men at gennemføre det ville nok gøre dagen sværere.” Ich bin enttäuscht beskriver talerens følelse. Derefter fungerer es durchzuziehen som den handling, der vurderes; würde ... machen fremstiller dens mulige konsekvens. I den Tag schwieriger machen er den Tag det, der påvirkes, og schwieriger beskriver den nye tilstand. aber forbinder de to dele med kontrast.

5. Ich hätte prüfen sollen, wie viel ich mir zumuten kann, bevor ich zugesagt habe.

   Jeg burde have tjekket, hvor meget jeg kunne klare, før jeg sagde ja.

   prüfen

   tjekke; undersøge

   sollen

   burde

   wie viel

   hvor meget

   mir zumuten

   udsætte mig selv for

   kann

   kan

   bevor

   før

   zugesagt

   sagt ja

   Uddybende forklaring

   prüfen betyder her at undersøge eller kontrollere noget. Grundformen er prüfen; i sætningen står infinitiven efter den modale konstruktion. Eksempel: Ich prüfe den Termin. – Jeg tjekker tidspunktet. sollen indgår i hätte prüfen sollen. Her udtrykker konstruktionen, at taleren set i bakspejlet burde have gjort noget, men ikke gjorde det: Ich hätte früher fragen sollen. – Jeg burde have spurgt tidligere. Det er ikke prüfen, der bøjes her; sollen står som infinitiv, mens hätte bærer den bøjede del af konstruktionen. Der står ikke et perfektum participium i denne modalkonstruktion; efter hätte bruges de to infinitiver prüfen og sollen. wie viel spørger om mængden eller omfanget af noget, her hvor stor en belastning taleren kunne klare. Det indleder en indirekte spørgende ledsætning, ikke et direkte spørgsmål. I et andet eksempel: Ich weiß nicht, wie viel ich brauche. – Jeg ved ikke, hvor meget jeg har brug for. mir zumuten bygger på verbet zumuten, som betyder at udsætte nogen for en belastning eller forvente, at nogen klarer noget. mir er dativformen af ich og viser, at taleren er den person, belastningen pålægges. Den refleksive brug kan genbruges sådan: Ich mute mir heute nicht zu viel zu. – Jeg udsætter ikke mig selv for for meget i dag. Her er verbet delt: mute ... zu; i den infinitive form står det samlet som zumuten. kann er formen af können for ich i nutid og betyder her at have mulighed eller kapacitet til noget. Grundformen er können, og andre former er for eksempel ich kann og du kannst. I ledsætningen står kann til sidst, som tysk normalt gør med det bøjede verbum i en underordnet sætning. wie viel ich mir zumuten kann betyder derfor samlet, hvor meget jeg kan udsætte mig selv for eller klare. bevor betyder før og indleder en tidsledsætning. Det, der sker i denne ledsætning, sættes tidsmæssigt før handlingen i hovedsætningen. Efter bevor står det bøjede verbum til sidst: Bevor ich gehe, rufe ich an. – Før jeg går, ringer jeg. zugesagt er perfektum participium af zusagen, som her betyder at sige ja eller give sin tilslutning. Formen bruges sammen med habe i ich zugesagt habe; i ledsætningen står habe til sidst. zusagen kan også bruges i en anden tid, for eksempel Ich sage zu. – Jeg siger ja. Her er zugesagt ikke selve den bøjede form; habe viser perfektum. Hele strukturen er Ich hätte ... sollen, bevor ... habe: først siger taleren, at det set i bakspejlet havde været rigtigt at undersøge noget, og derefter angives, at undersøgelsen skulle være sket før taleren sagde ja. Ich hätte prüfen sollen bliver derfor jeg burde have tjekket, mens wie viel ich mir zumuten kann præciserer, hvad der skulle undersøges. Hele betydningen er: Jeg burde have tjekket, hvor meget jeg kunne klare, før jeg sagde ja.

6. Das passiert, besonders wenn sich alles dringend anfühlt.

   Det sker, især når alt føles presserende.

   Das

   det

   passiert

   sker

   besonders

   især

   wenn

   når

   alles

   alt

   dringend

   presserende

   anfühlt

   føles

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” som sætningens subjekt. Formen er et neutrum-singularis-pronomen; det er ikke muligt ud fra den faste sætning alene at fastslå, hvad “det” konkret henviser til. Eksempel: Das ist wichtig. – “Det er vigtigt.” passiert kommer fra passieren og er nutid, 3. person ental: es passiert – “det sker”. Formen bruges om noget, der sker eller finder sted. Eksempel: Was passiert? – “Hvad sker der?” besonders er et adverbium med betydningen “især” eller “særligt”. Det fremhæver den efterfølgende betingelse: det sker især i den situation, der beskrives bagefter. wenn indleder her en betingelses- eller tidssætning og svarer til “når” i den faste oversættelse. I en tysk ledsætning med wenn står det bøjede verbum normalt til sidst. Eksempel: Ich komme, wenn ich Zeit habe. – “Jeg kommer, når jeg har tid.” alles betyder “alt” eller “alt sammen”. Det er formen af all- for neutrum ental, brugt som pronomen, så et særskilt navneord ikke behøver at blive nævnt. Eksempel: Alles ist bereit. – “Alt er klar.” dringend betyder her “presserende”. Som beskrivende ord står det uden endelse i denne konstruktion; tysk bruger samme form, når et adjektiv bruges prædikativt eller adverbialt. Eksempel: Die Sache ist dringend. – “Sagen er presserende.” anfühlt kommer fra det adskillelige verbum sich anfühlen, “at føles”. Det er nutid, 3. person ental: es fühlt sich an; i ledsætningen står den bøjede form samlet til sidst som anfühlt, mens sich står tidligere. Eksempel: Der Plan fühlt sich gut an. – “Planen føles god.” Samlet består sætningen af Das passiert (“Det sker”) og den indskudte fremhævelse besonders (“især”), efterfulgt af ledsætningen wenn sich alles dringend anfühlt (“når alt føles presserende”). Den fulde betydning er derfor: “Det sker, især når alt føles presserende.”

7. Könnten wir stattdessen etwas Einfacheres machen, wenn wir uns treffen?

   Kunne vi i stedet lave noget enklere, når vi mødes?

   Könnten wir

   kunne vi

   stattdessen

   i stedet

   etwas

   noget

   Einfacheres

   enklere

   machen

   lave

   wenn

   når

   uns treffen

   mødes

   Uddybende forklaring

   Könnten wir åbner et høfligt forslag eller spørgsmål: könnten er Konjunktiv II af können (»kunne«), og wir er subjektet »vi«. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum først: Könnten wir ...?. Sammenlign Wir können ... (»Vi kan ...«) med Könnten wir ...? (»Kunne vi ...?«). Formen udtrykker her et forsigtigt forslag, ikke nødvendigvis tvivl om evnen. stattdessen betyder »i stedet« og peger på et alternativ til noget, der allerede er under overvejelse. Det er et adverbium og ændrer ikke form. Eksempel: Wir gehen stattdessen morgen. — »Vi går i stedet i morgen.« etwas betyder her »noget«. Det er et ubestemt pronomen, så den konkrete ting er ikke nærmere specificeret. I kombinationen etwas Einfacheres fungerer det som bestemmelse for et substantiveret adjektiv. Einfacheres betyder »noget enklere«. Det er komparativformen af adjektivet einfach: einfach → einfacher → am einfachsten (»enkel« → »enklere« → »mest enkel«). Her er komparativen substantiveret, altså brugt som et navneord, og derfor skrives den med stort begyndelsesbogstav. Endelsen -es passer til det neutrale, substantiverede udtryk efter etwas; den hører til Einfacheres, ikke til etwas. Eksempel: Ich möchte etwas Einfacheres. — »Jeg vil gerne have noget enklere.« machen betyder »lave« eller »gøre« og står i infinitiv, fordi det følger det modale verbum könnten. Efter et finit modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Wir könnten das morgen machen. — »Vi kunne gøre det i morgen.« wenn indleder her en ledsætning med betydningen »når«. I en tysk wenn-ledsætning står det bøjede verbum til sidst. Den samme form kan også betyde »hvis« i andre sammenhænge; den faste oversættelse og betydningen her viser tidslæsningen »når«. uns treffen betyder »mødes«. treffen er infinitivformen, og uns er den refleksive/reciprokke form, der bruges sammen med subjektet wir, når personerne møder hinanden. Eksempel: Wir treffen uns morgen. — »Vi mødes i morgen.« I ledsætningen bliver det bøjede verbum placeret til sidst: wenn wir uns treffen. Samlet er strukturen Könnten wir + stattdessen + etwas Einfacheres + machen + wenn wir uns treffen?: »Kunne vi i stedet lave noget enklere, når vi mødes?« Spørgsmålet fremsætter altså høfligt et alternativ, nemlig at gøre noget enklere ved det angivne møde.

8. Das wäre für uns beide leichter zu bewältigen.

   Det ville være nemmere for os begge at håndtere.

   Das

   det

   wäre

   ville være

   für uns beide

   for os begge

   leichter

   nemmere

   zu bewältigen

   at håndtere

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og står som sætningens subjekt. Formen er et neutrum-pronomen/demonstrativ, men den konkrete reference er ikke angivet i selve sætningen; derfor kan man lære mønstret Das ist ... = “Det er ...” uden at fastslå, hvad “det” henviser til. wäre er konjunktiv II af sein (“at være”). sein har formerne ist i nutid og war i datid; wäre udtrykker her en hypotetisk eller betinget vurdering: “ville være”. Eksempel: Das wäre gut. — “Det ville være godt.” für uns beide betyder “for os begge”. uns er pronomenet “os”; efter præpositionen für står det i akkusativ, men formen uns ser ens ud i akkusativ og dativ. beide betyder “begge” og præciserer, at der er tale om de to personer, som uns omfatter. Eksempel: Das ist für uns beide wichtig. — “Det er vigtigt for os begge.” leichter er komparativ af adjektivet leicht (“let”): leicht → leichter → am leichtesten (“let” → “lettere” → “lettest”). Her betyder komparativen “nemmere” og antyder en sammenligning med en anden mulighed, selv om sammenligningsleddet ikke nævnes direkte. Eksempel: Diese Aufgabe ist leichter. — “Denne opgave er nemmere.” zu bewältigen består af bewältigen (“at håndtere, klare”) med infinitivmarkøren zu. Ved verber, der kan tage et objekt, er betydningen her at kunne klare eller håndtere noget. Sammen med wäre og leichter danner det mønstret wäre ... leichter zu bewältigen: “ville være nemmere at håndtere”. Eksempel: Die Aufgabe ist schwer zu bewältigen. — “Opgaven er svær at håndtere.” Samlet bliver strukturen: Das (“det”) + wäre (“ville være”) + für uns beide (“for os begge”) + leichter zu bewältigen (“nemmere at håndtere”). Hele sætningen betyder derfor: “Det ville være nemmere for os begge at håndtere.”