Ich
"Ich" betyder "jeg" og viser, at taleren selv er den, der har behovet eller ønsket. Det står som subjekt i mønstre som "Ich muss unsere Pläne ändern" og bruges, når du fortæller om dine egne handlinger eller planer.
muss
"muss" betyder "må" eller "er nødt til" og udtrykker nødvendighed i "Ich muss unsere Pläne ändern". Det bruges sammen med et infinitiv, her "ändern", når du forklarer noget, der skal gøres.
unsere
"unsere" betyder "vores" og knytter planerne til både taleren og den anden person. I "unsere Pläne" står det foran det, der ejes eller deles, og du kan bruge samme mønster, når du taler om fælles aftaler.
Pläne
"Pläne" betyder "planer" og er det, som taleren vil ændre i "unsere Pläne ändern". Ordet bruges om aftaler eller fremtidige aktiviteter, for eksempel når to personer taler om deres fælles planer.
ändern
"ändern" betyder "ændre" og beskriver den handling, taleren har brug for at udføre i "unsere Pläne ändern". Det står her efter "muss" i infinitiv og kan bruges med noget konkret, der skal ændres.
und
"und" betyder "og" og forbinder to oplysninger i "Ich muss unsere Pläne ändern, und ich wollte es dir direkt sagen". Det bruges, når du vil føje en anden handling eller forklaring til den første.
wollte
"wollte" betyder her "ville gerne" eller "ønskede" i "ich wollte es dir direkt sagen". Formen gør udsagnet mindre direkte end en ren erklæring om, hvad taleren vil, og den kan bruges, når du forklarer en intention.
es
"es" betyder "det" og henviser her til den information eller ændring, som taleren vil sige til den anden person. I mønstret "es dir direkt sagen" står det sammen med personen, der modtager beskeden, og bruges, når indholdet allerede er kendt fra sammenhængen.
dir
"dir" betyder "dig" eller "til dig" og viser modtageren i "es dir direkt sagen". Det bruges efter verbet "sagen", når du fortæller, hvem du siger noget til, for eksempel i en direkte samtale.
direkt
"direkt" betyder "direkte" og beskriver måden, taleren vil sige noget på i "dir direkt sagen". Det passer i situationer, hvor man vil give en person besked personligt og uden en vag omvej.
sagen
"sagen" betyder "sige" og indgår i "es dir direkt sagen", altså at sige det direkte til dig. Det står her som infinitiv efter "wollte" og bruges med en modtager som "dir", når du fortæller, hvad du vil sige til nogen.
schätze
"schätze" betyder "sætter pris på" i "Ich schätze es, dass du es mir direkt sagst". Det bruges, når du anerkender en andens handling eller måde at kommunikere på, ofte med "es" og en efterfølgende "dass"-sætning.
dass
"dass" betyder "at" og indleder indholdet i "dass du es mir direkt sagst". Det bruges til at forbinde en vurdering som "Ich schätze es" med den handling eller oplysning, vurderingen handler om.
du
"du" betyder "du" og er den person, som siger det direkte i "dass du es mir direkt sagst". Det bruges som subjekt, når du henvender dig uformelt til én person.
mir
"mir" betyder "mig" eller "til mig" og viser modtageren i "du es mir direkt sagst". Det bruges sammen med "sagen", når nogen fortæller noget til dig, som i denne direkte samtale.
statt
"statt" betyder "i stedet for" og sammenligner her en direkte besked med "mir eine vage Nachricht zu schicken". I mønstret "statt ... zu schicken" indleder det et alternativ, som ikke bliver valgt.
eine
"eine" betyder "en" og står foran "vage Nachricht" i betydningen én uspecificeret besked. Det bruges foran et navneord, når du omtaler en enkelt ting uden at identificere den nærmere.
vage
"vage" betyder "vag" og beskriver beskeden i "eine vage Nachricht" som uklar eller uden tydeligt indhold. Det bruges foran et navneord, når du vurderer, at informationen ikke er præcis nok.
Nachricht
"Nachricht" betyder "besked" og er det, som kunne være blevet sendt i stedet for at tale direkte. Ordet bruges om en skriftlig eller anden meddelelse, for eksempel når du forklarer, hvilken form for kontakt du foretrækker.
zu
"zu" fungerer her som infinitivmarkør i "zu schicken" efter "statt". Det viser, at det alternative, som ikke blev valgt, er at sende en besked, og konstruktionen bruges efter "statt" før en handling.
schicken
"schicken" betyder "sende" i "mir eine vage Nachricht zu schicken". Det bruges med en modtager som "mir" og noget, der sendes, som "eine vage Nachricht", når du taler om at sende en besked.
habe
"habe" betyder "har" og hjælper med at danne den afsluttede handling i "Ich habe zu viel zugesagt". Det bruges sammen med "zugesagt", når taleren fortæller, hvad han eller hun allerede har sagt ja til.
viel
"viel" betyder "meget" og indgår sammen med "zu" i "zu viel zugesagt", altså sagt ja til for meget. Mønstret bruges, når mængden af aftaler eller forpligtelser overstiger det, man kan klare.
zugesagt
"zugesagt" betyder her "sagt ja til" eller "forpligtet sig" i "Ich habe zu viel zugesagt". Det står sammen med "habe" og bruges, når du indrømmer, at du allerede har accepteret for mange aftaler eller opgaver.
möchte
"möchte" betyder "vil gerne" i "Ich möchte nicht völlig erschöpft auftauchen" og udtrykker et ønske. Det bruges sammen med et infinitiv, her "auftauchen", når du forklarer, hvad du gerne vil eller ikke vil gøre.
nicht
"nicht" betyder "ikke" og nægter ønsket i "Ich möchte nicht völlig erschöpft auftauchen". Det bruges her foran den beskrivelse og handling, som taleren vil undgå, og er nyttigt, når du siger, hvad du ikke ønsker.
völlig
"völlig" betyder "helt" eller "fuldstændig" og forstærker "erschöpft" i "völlig erschöpft auftauchen". Det bruges, når du vil beskrive en meget høj grad af en tilstand, for eksempel efter for mange aftaler.
erschöpft
"erschöpft" betyder "udmattet" og beskriver talerens tilstand ved ankomsten i "völlig erschöpft auftauchen". Det kan bruges efter "sein" eller sammen med et ankomstverb, når du forklarer, hvordan en person har det.
auftauchen
"auftauchen" betyder "dukke op" eller "vise sig" og beskriver det at komme til en aftale i "nicht völlig erschöpft auftauchen". Det bruges i situationer, hvor en person ankommer eller viser sig et sted, især når fokus ligger på selve fremmødet.
bin
"bin" betyder "er" og beskriver talerens aktuelle følelse i "Ich bin enttäuscht". Det er formen, der bruges med "Ich" i udsagn om ens egen tilstand, for eksempel når man giver ærligt udtryk for en reaktion.
enttäuscht
"enttäuscht" betyder "skuffet" og beskriver B's følelse i "Ich bin enttäuscht". Det bruges sammen med "bin", når du fortæller, hvordan du reagerer på en ændring eller en uventet situation.
aber
"aber" betyder "men" og markerer kontrasten mellem "Ich bin enttäuscht" og den vurdering, der følger. Det bruges, når du vil anerkende én oplysning og derefter tilføje en anden, som ændrer eller nuancerer billedet.
durchzuziehen
"durchzuziehen" betyder her "at gennemføre det" i "es durchzuziehen". Formen står efter "würde" og bruges, når du taler om at fortsætte med en plan eller aktivitet helt til ende.
würde
"würde" betyder "ville" og gør udsagnet hypotetisk i "es durchzuziehen würde den Tag wahrscheinlich schwieriger machen". Det bruges sammen med et infinitiv som "machen", når du beskriver en mulig konsekvens eller vurderer, hvad der ville ske.
den
"den" står foran "Tag" i "den Tag wahrscheinlich schwieriger machen" og svarer her til "dagen". Det bruges som bestemt artikel foran det navneord, der bliver påvirket af handlingen, når du beskriver, hvad der bliver lettere eller sværere.
Tag
"Tag" betyder "dag" og er den periode, som ifølge B ville blive sværere i "den Tag wahrscheinlich schwieriger machen". Ordet bruges, når du taler om en hel dags forløb, planer eller belastning.
wahrscheinlich
"wahrscheinlich" betyder "sandsynligvis" og viser, at vurderingen af dagen ikke præsenteres som helt sikker. Det bruges til at gøre en forudsigelse eller konsekvens mere nuanceret, som i "würde den Tag wahrscheinlich schwieriger machen".
schwieriger
"schwieriger" betyder "sværere" eller "mere besværlig" og beskriver den mulige ændring af dagen i "den Tag wahrscheinlich schwieriger machen". Det bruges, når du sammenligner en situation med en anden og vurderer, at den bliver mere krævende.
machen
"machen" betyder "gøre" og står efter "würde" i "würde den Tag wahrscheinlich schwieriger machen". Her beskriver det, at en handling kan få en bestemt virkning på dagen, og mønstret kan bruges til at tale om mulige konsekvenser.
hätte
"hätte" betyder her "ville have" i "Ich hätte prüfen sollen" og indgår i en vurdering af noget, taleren burde have gjort tidligere. Konstruktionen bruges, når du ser tilbage på en tidligere beslutning og udtrykker en uopfyldt pligt eller eftertanke.
prüfen
"prüfen" betyder "tjekke" eller "undersøge" i "Ich hätte prüfen sollen, wie viel ich mir zumuten kann". Det bruges med det, man undersøger, her ens egen kapacitet, når man vil vurdere noget før en beslutning.
sollen
"sollen" betyder "burde" i konstruktionen "Ich hätte prüfen sollen". Sammen med "hätte" viser det, at taleren i eftertid vurderer, at det havde været rigtigt at tjekke sin kapacitet, og konstruktionen bruges til ansvar eller beklagelse over en tidligere handling.
wie
"wie" betyder her "hvor meget" og indleder det indirekte spørgsmål i "wie viel ich mir zumuten kann". Det bruges sammen med "viel", når du vil undersøge eller forklare graden eller mængden af noget.
zumuten
"zumuten" betyder her "at udsætte sig selv for" eller "at kræve af sig selv" i "wie viel ich mir zumuten kann". Sammen med "mir" handler konstruktionen om, hvor stor en belastning taleren realistisk kan påtage sig, for eksempel før en aftale.
kann
"kann" betyder "kan" og afslutter den indirekte spørgsmålsdel "wie viel ich mir zumuten kann". Det viser, hvad taleren er i stand til at klare, og bruges sammen med et infinitiv som "zumuten".
bevor
"bevor" betyder "før" og indleder tidsleddet "bevor ich zugesagt habe". Det bruges, når du placerer én handling tidligere end en anden, her vurderingen før taleren sagde ja.
Das
"Das" betyder "det" og henviser i "Das passiert" til den situation, der netop er blevet beskrevet. Det bruges ofte til at kommentere en hel forudgående hændelse eller situation i stedet for ét enkelt navneord.
passiert
"passiert" betyder "sker" i "Das passiert". Det bruges, når du normaliserer eller konstaterer, at en bestemt situation kan forekomme, som B gør i denne samtale.
besonders
"besonders" betyder "især" og fremhæver betingelsen i "besonders wenn sich alles dringend anfühlt". Det bruges, når en situation gælder mere tydeligt eller hyppigt under en bestemt omstændighed.
wenn
"wenn" betyder her "når" og indleder omstændigheden "wenn sich alles dringend anfühlt". Det bruges til at forbinde en generel situation med det, der sker under den, for eksempel når alt føles presserende.
sich
"sich" er en del af udtrykket "sich dringend anfühlt" og viser, at noget føles på en bestemt måde. Det skal her forstås sammen med "anfühlt" i betydningen, at situationen opleves som presserende, ikke som et selvstændigt dansk "sig".
alles
"alles" betyder "alt" og omfatter alle de opgaver eller forhold, som omtales i "wenn sich alles dringend anfühlt". Det bruges, når du vil tale om en hel mængde ting samlet uden at nævne dem enkeltvis.
dringend
"dringend" betyder "presserende" eller "akut" og beskriver, hvordan alt opleves i "sich alles dringend anfühlt". Det bruges om noget, der føles som om, det skal håndteres med det samme.
anfühlt
"anfühlt" betyder "føles" i "wenn sich alles dringend anfühlt". Det er den form, der står til sidst i ledsætningen efter "wenn", og udtrykket bruges, når du beskriver, hvordan en situation opleves.
Könnten
"Könnten" betyder "kunne" og bruges som en høflig forespørgsel i "Könnten wir stattdessen etwas Einfacheres machen". Det står sammen med "wir" og et infinitiv, når du foreslår en mulighed uden at formulere den som et krav.
wir
"wir" betyder "vi" og viser, at forslaget i "Könnten wir stattdessen etwas Einfacheres machen" gælder begge personer. Det bruges som subjekt, når du foreslår en fælles handling eller plan.
stattdessen
"stattdessen" betyder "i stedet" og markerer, at der foreslås en anden aktivitet end den oprindelige plan. I "Könnten wir stattdessen etwas Einfacheres machen" bruges det til at skifte til et enklere alternativ.
etwas
"etwas" betyder "noget" og indgår i "etwas Einfacheres" som en ubestemt betegnelse for en aktivitet. Det bruges, når du foreslår en ting eller handling uden at specificere den helt.
Einfacheres
"Einfacheres" betyder "noget enklere" i "etwas Einfacheres machen". Det er en selvstændigt brugt form, som beskriver et underforstået alternativ, og mønstret bruges, når du vil foreslå en mindre krævende mulighed.
uns
"uns" betyder "os" i "wenn wir uns treffen" og viser de personer, der mødes. Sammen med "treffen" bruges det her om et møde mellem taleren og den anden person.
treffen
"treffen" betyder "mødes" i "wenn wir uns treffen". Det bruges sammen med "uns", når du taler om, at to eller flere personer mødes, for eksempel efter at have aftalt en ny plan.
wäre
"wäre" betyder "ville være" og bruges til at formulere vurderingen "Das wäre für uns beide leichter zu bewältigen" som en mulig eller foreslået løsning. Det passer, når du beskriver, hvordan et alternativ ville fungere.
für
"für" betyder "for" og viser, hvem løsningen er lettere for i "für uns beide". Det bruges foran den person eller gruppe, som en handling, situation eller vurdering gælder for.
beide
"beide" betyder "begge" og understreger, at den enklere løsning hjælper både taleren og den anden person i "uns beide". Det bruges, når du taler om præcis to personer eller ting samlet.
leichter
"leichter" betyder "lettere" eller "nemmere" og vurderer den foreslåede løsning i "Das wäre für uns beide leichter zu bewältigen". Det bruges, når du sammenligner, hvor krævende to muligheder er.
bewältigen
"bewältigen" betyder "håndtere" eller "klare" i "leichter zu bewältigen". Sammen med "zu" beskriver det, at den nye plan ville være nemmere at gennemføre eller få styr på for begge personer.