Grundlæggende forståelse og viden | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je comprends maintenant.

   Jeg forstår det nu.

   comprends

   forstår

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   comprends er den bøjede form af comprendre (at forstå). Her er den 1. person ental i nutid, fordi subjektet er Je: je comprends = »jeg forstår«. Formen je comprends skrives på samme måde som tu comprends; det er altså subjektet og sammenhængen, ikke endelsen alene, der viser personen. I kontekstens Je ne comprends pas omgiver ne ... pas verbet og danner en nægtelse: »jeg forstår ikke«. maintenant betyder »nu« og angiver tidspunktet for forståelsen. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form efter personen. Samlet bliver Je comprends maintenant. til »Jeg forstår det nu.« Je er subjektet, comprends udtrykker forståelsen, og maintenant placerer den på nuværende tidspunkt.

2. Je ne comprends pas.

   Jeg forstår det ikke.

   Je

   jeg

   ne … pas

   ikke

   comprends

   forstår

   Uddybende forklaring

   Je betyder her “jeg” og er første person ental: taleren er den, der ikke forstår. Det er subjektpronomenet foran verbet. Sammenlign Je comprends. — “Jeg forstår.” ne ... pas er den franske todelte nægtelse omkring verbet. I denne sætning står ne før verbet, mens pas står efter det; tilsammen betyder de “ikke”. I almindeligt uformelt talesprog kan ne ofte udelades, men i den fulde standardform bruges begge dele. Samme mønster ses i Je ne sais pas. — “Jeg ved det ikke.” comprends betyder her “forstår”. Grundformen er comprendre, og comprends er nutidsformen til je: je comprends. Den afsluttende -s høres normalt ikke, men den hører til skrivemåden for denne form. Formen må ikke forveksles med sais i je ne sais pas; sais kommer fra savoir og betyder “ved”, ikke “forstår”. Sætningen bygges således op: Je angiver taleren, ne ... pas nægter handlingen, og comprends angiver forståelse i nutid. Derfor betyder Je ne comprends pas. “Jeg forstår det ikke.”

3. Je ne sais pas.

   Jeg ved det ikke.

   Je

   jeg

   ne … pas

   ikke

   sais

   ved

   Uddybende forklaring

   Je betyder her “jeg” og er det franske personlige pronomen for første person ental. Det står som subjekt for verbet. Et eksempel er Je comprends. — “Jeg forstår.” ne ... pas omslutter i denne sætning verbet og danner den almindelige franske nægtelse. ne står før verbet, og pas står efter det. I Je ne comprends pas. får man derfor betydningen “Jeg forstår det ikke.” I daglig talt fransk udelades ne ofte, men den fulde standardform har begge dele. sais er nutidsformen i første person ental af savoir, “at vide”. Formen er altså je sais — “jeg ved”. Den må ikke forveksles med connaître, som typisk bruges om at kende en person eller et sted: Je connais Paris. — “Jeg kender Paris.” Sammen bliver Je + ne + sais + pas til Je ne sais pas.: “Jeg ved det ikke.” Her udtrykker sais selve det at vide, mens ne ... pas nægter verbet.

4. Qu'est-ce que tu veux dire ?

   Hvad mener du?

   Qu'est-ce que

   hvad ...?

   veux dire

   mener

   Uddybende forklaring

   Qu'est-ce que er en fast fransk spørgekonstruktion, som indleder et spørgsmål om, hvad noget er eller hvad nogen mener/gør. I denne sætning svarer den samlet til dansk "hvad"; den skal ikke læres som en almindelig frit udskiftelig ord-for-ord-kombination. Eksempel: Qu'est-ce que tu lis ? – "Hvad læser du?" tu er det uformelle entalspronomen for "du" og fungerer som subjekt. Det bruges til én person, når man taler uformelt; den formelle eller flertallige modpart er vous. Eksempel: Tu comprends ? – "Forstår du?" veux dire består af veux, nutidsformen af verbet vouloir for tu, og infinitiven dire. I denne forbindelse betyder vouloir dire "at mene" eller "at betyde". veux alene betyder ellers "vil" eller "ønsker", men sammen med dire får udtrykket betydningen "mener/betyder". Eksempel: Que veux-tu dire ? – "Hvad mener du?" Samlet bliver konstruktionen Qu'est-ce que + tu + veux dire til "Hvad mener du?". Spørgsmålet beder den anden person om at forklare meningen med noget, der allerede er blevet sagt eller vist.

5. Tu me comprends ?

   Forstår du mig?

   Tu

   du

   me

   mig

   comprends

   forstår

   Uddybende forklaring

   Tu er subjektpronomenet for 2. person ental: “du”. Det bruges, når man taler direkte til én person. I spørgsmålet står det før verbet, som i det almindelige franske mønster tu + verbum. me er objektpronomenet “mig”. Det står foran det bøjede verbum i denne konstruktion. Sammenlign det med te (“dig”) i andre personkombinationer; formen me angiver her talerens rolle som den, der forstås. comprends er nutidsformen af comprendre (“at forstå”) med tu: je comprends, tu comprends, il/elle comprend. Endelsen og stavningen skal derfor ikke behandles som verbets grundform. Formen betyder her “forstår”, ikke blot “hører” eller “kender”. Hele spørgsmålet følger mønsteret Tu + me + comprends ?: subjektet “du” udfører handlingen, me angiver, hvem handlingen retter sig mod, og comprends angiver forståelse i nutiden. Med spørgende intonation betyder Tu me comprends ? “Forstår du mig?”.

6. Tu le connais ?

   Kender du ham?

   Tu

   du

   le

   ham

   connais

   kender

   Uddybende forklaring

   Tu betyder her “du” og er subjektet, altså den person der kender nogen. Det er 2. person ental af det franske subjektpronomen. Sammenlign med je = “jeg” og vous = “De/I”; i denne sætning kræver tu verbets 2. person ental-form. le betyder her “ham”. Det er et direkte objektpronomen i hankøn ental og står foran verbet. Den konkrete person, som det henviser til, er ikke navngivet i den faste sætning, men oversættelsen fastslår den maskuline reference “ham”. Som mønster står et sådant objektpronomen normalt foran det bøjede verbum: Je le connais = “Jeg kender ham”. connais er nutidsformen af connaître i 2. person ental: tu connais. Her betyder connaître at kende en person. Formen connais bruges med tu; med je er formen også connais, mens il/elle connaît har en anden slutning og accent. Connaître adskiller sig fra savoir, som typisk bruges om at vide en oplysning eller kunne noget: Je sais la réponse = “Jeg kender svaret / Jeg ved svaret.” I helheden er Tu subjektet, le det direkte objektpronomen, og connais verbet: “Du kender ham.” Spørgsmålet dannes her uden et særskilt spørgeord; den samme ordstilling kan udtales med spørgende intonation og skrives med spørgsmålstegn. Mønstret Tu le connais ? kan derfor genbruges, når man spørger, om den anden person kender en bestemt maskulin person.