At pege og tale om, hvem der ejer noget | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Qu'est-ce que c'est ?

   Hvad er det her?

   Qu'est-ce que

   hvad er ...?

   c'est

   det er

   Uddybende forklaring

   Qu'est-ce que er den franske spørgekonstruktion i begyndelsen af spørgsmålet. Her bruges den til at spørge “hvad er …?”. Den kan genbruges i mønsteret Qu'est-ce que c'est ? = “Hvad er det?”. qu' er den forkortede form af que foran vokal. Eksempel: Qu'est-ce que c'est ? — “Hvad er det?” c'est betyder her “det er”. Det er en sammentrækning af ce og est: est er nutidsformen af être (“at være”) for tredje person ental, mens ce er et demonstrativt pronomen. Formen ce bliver til c' foran en vokal, som i c'est. Eksempel: C'est simple. — “Det er enkelt.” Sammen danner Qu'est-ce que c'est ? et neutralt spørgsmål om identiteten eller arten af noget: Qu'est-ce que (“hvad er …?”) + c'est (“det er”). Den faste danske oversættelse er “Hvad er det her?”; ordet “her” kommer ikke fra c'est alene, men fra den konkrete situations fortolkning i oversættelsen.

2. Qu'est-ce que c'est, ça ?

   Hvad er det der?

   Qu'est-ce que c'est

   Hvad er det?

   ça

   det der

   Uddybende forklaring

   Qu'est-ce que c'est er den faste franske spørgekonstruktion “Hvad er det?”. Den bruges til at spørge, hvad noget er. est er en form af être (“at være”), og c'est betyder her “det er”. Eksempel: Qu'est-ce que c'est ? — “Hvad er det?” ça er et demonstrativt pronomen, som her betyder “det der”. Det kan pege på noget uden at gentage et substantiv. I denne sætning står det efter kommaet som en ekstra pegen på det, der spørges om. Sammenlignet med Qu'est-ce que c'est ? uden ça tilføjer ça betydningen “det der”. Hele spørgsmålet samler spørgsmålsmønstret Qu'est-ce que c'est med den efterstillede pegen ça: “Hvad er det der?”. Det er et almindeligt, direkte spørgsmål om, hvad noget er.

3. C'est qui, ça ?

   Hvem er det der?

   C'est

   det er

   qui

   hvem

   ça

   det der

   Uddybende forklaring

   C'est betyder her "det er". Det er den faste sammentrækning af ce ("det") og est, som er 3. person ental af être ("at være"). I dette spørgsmål fungerer C'est som begyndelsen på mønsteret C'est qui ? — "Hvem er det?". ce er ikke her et selvstændigt navneord med et bestemt køn eller tal; det er en neutral form, der peger på den person eller ting, spørgsmålet handler om. qui betyder "hvem", når man spørger efter en person. Det kan også stå i andre konstruktioner med betydningen "som" eller "der", men den brug er ikke relevant i denne sætning. Et genanvendeligt eksempel er Qui est là ? — "Hvem er der?" ça betyder her "det der". Det er en almindelig, ofte mundtlig form, der bruges til at pege på eller omtale noget identificerbart i situationen. Ça varierer ikke efter grammatisk køn eller tal. Det kan også være subjekt i en sætning, for eksempel Ça marche. — "Det virker." Sammen danner C'est qui, ça ? mønsteret C'est qui ? plus det pegende ça: først "det er", derefter spørgsmålet "hvem", og til sidst en præcisering med "det der". Hele ytringen betyder derfor "Hvem er det der?". Kommaet afspejler en pause i den mundtlige formulering; det ændrer ikke betydningen.

4. Lequel est à toi ?

   Hvilken er din?

   Lequel

   hvilken

   est à toi

   er din

   Uddybende forklaring

   Lequel betyder her «hvilken en/hvilken». Det er et selvstændigt spørgende pronomen: det spørger efter én bestemt ting eller person uden at gentage substantivet. Formen er hankøn ental; sammenlign laquelle (hunkøn ental), lesquels (hankøn flertal) og lesquelles (hunkøn flertal). Eksempel: Laquelle choisis-tu ? — «Hvilken vælger du?» est à toi betyder «er din» eller mere bogstaveligt «tilhører dig». est er 3. person ental i nutid af être («at være»). I mønstret être à + person udtrykkes ejerskab: Ce livre est à moi. — «Denne bog er min.» toi er den betonede form af «du» og står efter præpositionen à; med en anden ejer får man for eksempel à moi («min») eller à lui («hans»). Samlet betyder Lequel est à toi ? «Hvilken er din?» Spørgsmålet bruger lequel til at spørge, hvilken enkelt mulighed der tilhører den person, der tiltales.

5. Celui-ci est à moi.

   Denne er min.

   Celui-ci

   denne her

   est

   er

   à moi

   min; tilhørende mig

   Uddybende forklaring

   Celui-ci betyder her „denne her“ eller „denne“. Det er et selvstændigt demonstrativt pronomen i hankøn ental; -ci peger typisk på noget, der fremstilles som nærmere eller som det aktuelle valg. Formen bruges i stedet for et hankønsord, der ikke gentages. Eksempel: Celui-ci est nouveau. — „Denne her er ny.“ Det modsvarende celui-là i den næste replik betyder „den der“ og peger typisk på noget fjernere eller allerede udpeget. est er tredje person ental i nutid af être („at være“): être → est. Det knytter det demonstrative pronomen sammen med resten af udsagnet. Eksempel: Il est prêt. — „Han er klar.“ à moi betyder her „min“ eller mere bogstaveligt „tilhørende mig“. Konstruktionen être à + person udtrykker ejerskab: C’est à moi. — „Det er mit.“ Den personlige form kan skiftes ud, for eksempel à toi („din“), som i den efterfølgende sætning. à moi er ikke selv et bøjet possessivt adjektiv; ejerskabet udtrykkes med præpositionen à og pronomenet moi. Samlet består udsagnet af det udpegende pronomen Celui-ci, verbet est og ejerskabskonstruktionen à moi: „Denne her er min.“ Det siger, at den genstand eller person, der udpeges med Celui-ci, tilhører taleren.

6. Celui-là est à toi.

   Den der er din.

   Celui-là

   den der

   est

   er

   à toi

   din

   Uddybende forklaring

   Celui-là er et fransk demonstrativt pronomen i hankøn ental. Det betyder her “den der” og kan pege på noget, der står længere væk eller står i kontrast til celui-ci (“denne”), som ses i den foregående sætning. Formen celui bruges om hankøn ental; andre former er blandt andet celle for hunkøn ental og ceux for hankøn flertal. Eksempel: Celui-ci est grand. — “Denne er stor.” Est er 3. person ental i nutid af verbet être (“at være”). Bøjningen er: je suis, tu es, il/elle est, nous sommes, vous êtes, ils/elles sont. Her passer est til det entallige pronomen celui-là. À toi består af præpositionen à og det betonede pronomen toi (“dig”). Efter être kan denne konstruktion udtrykke ejerskab: C’est à toi. betyder “Det er dit” eller mere bogstaveligt “Det er til dig”. Toi er den betonede form, ikke subjektformen tu. Eksempel: Ce livre est à toi. — “Denne bog er din.” Sammen betyder Celui-là est à toi. “Den der er din.” Celui-là identificerer det, der omtales eller udpeges, est forbinder det med ejerskabsrelationen, og à toi angiver, at det tilhører dig.