Grundlæggende spørgsmål om sted og tid | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Où est-ce ?

   Hvor er det?

   Où

   hvor

   est-ce

   er det

   Uddybende forklaring

   Où betyder her „hvor“ og spørger efter et sted eller en placering. Det er et spørgende adverbium; sammenlign for eksempel où „hvor“ med quand „hvornår“. est-ce betyder her „er det“. Det er en spørgende inversion af être „at være“ og ce „det“; det er ikke den ufuldstændige rest af mønstret est-ce que. est er tredje person ental af être, mens ce er et demonstrativt pronomen. I den følgende sætning Où es-tu ? viser es-tu en anden inversion: es er formen af être sammen med tu „du“. Samlet betyder Où est-ce ? „Hvor er det?“. Spørgsmålet søger placeringen af det, der omtales, uden at genstanden eller stedet specificeres yderligere.

2. Où es-tu ?

   Hvor er du?

   Où

   hvor

   es-tu

   er du?

   Uddybende forklaring

   Où betyder “hvor” og spørger efter et sted. Det er et spørgeord, som kan bruges i mange genanvendelige spørgsmål, for eksempel: Où est la gare ? — “Hvor er stationen?” es-tu består af formen es af verbet être (“at være”) og pronomenet tu (“du”). Es er nutidsformen for tu: tu es betyder “du er”. I et direkte spørgsmål står verbet og pronomenet her i omvendt rækkefølge: es-tu ? — “er du?” Denne inversion er en almindelig, lidt mere formel måde at danne spørgsmål på. I mere uformel tale kan man også sige Tu es où ?, men det er en anden formulering end den faste sætning. Sammensat spørger Où + es-tu efter det sted, hvor du befinder dig: “Hvor er du?”

3. Qu’est-ce qui s’est passé ici ?

   Hvad skete der her?

   Qu’est-ce qui

   hvad der

   s’est passé

   skete

   ici

   her

   Uddybende forklaring

   Qu’est-ce qui betyder her “hvad”, hvor det ukendte er det, der fungerer som subjekt i spørgsmålet. Konstruktionen bruges til at spørge, hvad der skete eller hvilken ting der har en handling eller egenskab. Sammenlign Qu’est-ce que tu fais ? — “Hvad laver du?”, hvor tu er subjekt, og qu’est-ce que er genstand for handlingen. s’est passé er passé composé af det refleksive verbum se passer, “at ske”. Formen består her af s’ + est + passé: est er nutidsformen af être, som bruges som hjælpeverbum med dette verbum, og passé er perfektum participium af passer. I denne faste konstruktion betyder se passer ikke “at passere”, men “at ske”. Eksempel: Que s’est-il passé ? — “Hvad skete der?” ici betyder “her” og angiver stedet. Det er et stedadverbium; det ændrer ikke form efter et substantiv. Det modsatte stedadverbium er là-bas, “derovre”. Eksempel: Je travaille ici. — “Jeg arbejder her.” Samlet spørger Qu’est-ce qui s’est passé ici ? ordret efter, hvad der er sket på dette sted: “Hvad skete der her?”

4. Quelle heure est-il ?

   Hvad er klokken?

   Quelle

   hvilken

   heure

   klokkeslæt

   est-il

   er det?

   Uddybende forklaring

   Quelle betyder her “hvilken” og står foran heure. Det er den feminine entalsform af spørgeordet quel, fordi heure er et feminint substantiv i ental. Former: quel (maskulin ental), quelle (feminin ental), quels (maskulin flertal), quelles (feminin flertal). I dette faste spørgsmål spørger quelle heure ikke efter et valg mellem navngivne muligheder, men efter klokkeslættet. heure betyder “time” eller “klokkeslæt”; her er den relevante betydning “klokkeslæt”. Substantivet er feminint: une heure. I udtrykket quelle heure bruges det til at spørge, hvad tiden er. Eksempel: À quelle heure commence le film ? — “Hvad tid begynder filmen?” est-il består af est, tredje person ental af verbet être (“at være”), og pronomenet il (“det” i denne konstruktion). Ved denne type formelt spørgsmål vendes verbet og subjektpronomenet om: est-il svarer her til “er det?”. Bindestregen er en del af den skrevne franske inversion. être har blandt andet formerne je suis, tu es, il est; her bruges est, fordi subjektet er tredje person ental. Sammen danner Quelle heure est-il ? et fast og meget almindeligt fransk spørgsmål om klokkeslættet: “Hvad er klokken?” Mønstret Quelle heure est-il ? kan genbruges direkte, når man vil spørge om tiden.

5. Quand est-ce que tu viens ?

   Hvornår kommer du?

   Quand

   hvornår

   est-ce que

   markerer et spørgsmål

   tu

   du

   viens

   kommer

   Uddybende forklaring

   Quand betyder her “hvornår” og spørger til tidspunktet for en handling. Det er et spørgende tidsord. Sammenlign med Pourquoi, som spørger om årsag, ikke tidspunkt. est-ce que er en fast fransk spørgekonstruktion, der gør den følgende udsagnsstruktur til et spørgsmål. Den ændrer ikke i sig selv betydningen af verbet eller angiver et bestemt tidspunkt. Mønstret kan genbruges sådan: spørgeord + est-ce que + subjekt + verbalform. tu betyder “du” og er subjektet, altså den person, som spørgsmålet henvender sig til. Det er anden person ental. I fransk står tu normalt sammen med en verbalform til anden person ental; den høflige eller formelle modsætning er ofte vous, men den skal ikke indsættes i denne sætning. viens betyder her “kommer”. Det er formen af verbet venir (“at komme”) i nutid, anden person ental: tu viens. Formen viens bruges altså med tu; med andre subjekter ændres verbet, for eksempel je viens (“jeg kommer”) og nous venons (“vi kommer”). Samlet består spørgsmålet af tidsordet Quand, spørgekonstruktionen est-ce que, subjektet tu og nutidsformen viens: “Hvornår kommer du?” Spørgsmålet beder om tidspunktet for, at den tiltalte person kommer.

6. Pourquoi tu es en retard ?

   Hvorfor er du sen?

   Pourquoi

   hvorfor

   tu es

   du er

   en retard

   forsinket

   Uddybende forklaring

   Pourquoi betyder “hvorfor” og spørger efter årsagen til noget. Det er et spørgeord, ikke et spørgsmål om tidspunkt; spørgsmålet om tidspunkt i den foregående sætning bruger Quand (“hvornår”). Eksempel: Pourquoi tu ris ? – “Hvorfor griner du?” tu es betyder “du er”. tu er 2. person ental i en uformel tiltale, og es er nutidsformen af être (“at være”) med tu: je suis, tu es, il/elle est. Her bærer es altså både betydningen “er” og oplysningerne om person og tal. Eksempel: Tu es prêt. – “Du er klar.” en retard er et fast udtryk, der betyder “forsinket” eller “for sent”. I denne sætning beskriver det personens situation efter être: être en retard – “at være forsinket”. Det skal ikke forstås som en almindelig placering med betydningen “i forsinkelse”. Eksempel: Le train est en retard. – “Toget er forsinket.” Samlet står Pourquoi først som årsagsspørgsmålet, efterfulgt af tu es (“du er”) og en retard (“forsinket”): Pourquoi tu es en retard ? betyder derfor “Hvorfor er du sen?” Mønstret kan genbruges som Pourquoi tu es + beskrivelse?, for eksempel Pourquoi tu es fatigué ? – “Hvorfor er du træt?”