Grundlæggende helbred og temperatur | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Il fait trop chaud.

   Det er for varmt.

   Il fait

   der er (om vejret)

   trop

   for

   chaud

   varmt

   Uddybende forklaring

   Il fait er en fast upersonlig vejrkonstruktion. Her betyder il ikke en bestemt person eller ting; sammen med fait udtrykker den, hvordan vejret er. fait er nutidsformen af faire i 3. person ental. I denne konstruktion kan man derfor lære mønsteret Il fait + adjektiv: Il fait froid. = "Det er koldt." Eksemplet er en selvstændig sætning og ikke en oplysning om den faste sætning. trop står foran beskrivelsen og betyder "for" i betydningen "i overdreven grad". Det er ikke selve graden "meget"; très betyder normalt "meget", mens trop angiver, at graden overskrider en passende grænse. Mønstret trop + adjektiv kan genbruges, for eksempel trop difficile = "for svært". chaud betyder "varm" og er her adjektivet, der beskriver vejret. Formen er den maskuline entalsform; i den faste vejrkonstruktion Il fait chaud bruges denne form. I andre sammenhænge kan adjektivet bøjes, for eksempel une soupe chaude = "en varm suppe". Her skal chaud ikke forstås som et navneord eller som en del af verbet faire. Sammen danner Il fait + trop + chaud sætningen Il fait trop chaud.: "Det er for varmt." Konstruktionen beskriver vejret, og trop gør klart, at varmen opleves som mere end passende.

2. Il fait trop froid.

   Det er for koldt.

   Il fait

   det er (om vejret)

   trop

   for meget; for

   froid

   kold

   Uddybende forklaring

   Il fait bruges i denne vejrformel til at sige, hvordan vejret er: "det er ...". fait er 3. person ental i nutid af faire ("at gøre/lave"), men her har faire ikke sin almindelige betydning. il er et upersonligt grammatisk subjekt; det henviser ikke til en bestemt person. Sammenlign: Il fait chaud. — "Det er varmt." trop betyder "for" i betydningen "mere end ønskeligt eller passende". Det står her foran beskrivelsen og gør den for stærk i forhold til situationen: trop froid = "for koldt". Det er ikke det samme som très, der blot betyder "meget": Il fait très froid. — "Det er meget koldt." froid betyder "kold" og beskriver vejret i denne faste vejrkonstruktion. Formen er her maskulin ental; den står ikke som en beskrivelse af en bestemt person. Den feminine form er froide, for eksempel i une boisson froide — "en kold drik". I vejrformlen siger man Il fait froid. Sammen danner Il fait + trop + froid sætningen Il fait trop froid.: "Det er for koldt." Konstruktionen kan genbruges med andre vejrbeskrivelser, for eksempel Il fait trop chaud. — "Det er for varmt."

3. Je suis très fatigué.

   Jeg er meget træt.

   Je suis

   jeg er

   très

   meget

   fatigué

   træt

   Uddybende forklaring

   Je suis er en fast, genanvendelig kombination af pronomenet je og verbet suis. Je betyder “jeg”, og suis er nutidsformen af être (“at være”) i 1. person ental. Den bruges derfor til at sige, hvad taleren er eller befinder sig i en tilstand af. Eksempel: Je suis prêt. — “Jeg er klar.” très er et biord, der forstærker det følgende ord og betyder “meget”. Det ændrer ikke form efter personen eller efter det ord, det forstærker. Eksempel: Elle est très contente. — “Hun er meget glad.” fatigué er et adjektiv og betyder “træt” her. Formen er hankøn ental: grundformen kan angives som fatigué, mens hunkøn ental normalt er fatiguée; flertal har formerne fatigués og fatiguées efter det relevante køn og antal. Den observerede form står efter être og beskriver talerens tilstand. Eksempel: Il est fatigué. — “Han er træt.” Samlet betyder Je suis “jeg er”, très tilføjer styrken “meget”, og fatigué beskriver tilstanden. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg er meget træt.” Mønstret kan genbruges som Je suis très + adjektiv, for eksempel Je suis très heureux. — “Jeg er meget glad.”

4. J’ai très faim.

   Jeg er meget sulten.

   J’ai

   jeg har

   très

   meget

   faim

   sult

   Uddybende forklaring

   J’ai betyder her “jeg har”. Det er en sammentrækning af je + ai; ai er 1. person ental i nutid af avoir (“at have”). I fransk bruges avoir faim som den faste konstruktion for at være sulten. Eksempel: J’ai faim. — “Jeg er sulten.” très betyder “meget” og er et adverbium, der her forstærker faim-udtrykket. Det står foran det ord eller udtryk, det forstærker. I den nærliggende sætning J’ai très soif. bruges samme mønster med soif (“tørst”): “Jeg er meget tørstig.” faim betyder “sult”. Sammen med avoir danner det den faste vending avoir faim; faim skal derfor ikke oversættes som et almindeligt dansk substantiv i en direkte “have sult”-form. Eksempel: Elle a faim. — “Hun er sulten.” Her er a 3. person ental af avoir, mens faim forbliver den samme form. Hele ytringen bygges således op: J’ai (“jeg har”) + très (“meget”) + faim (“sult”) giver den franske faste konstruktion J’ai très faim., som betyder “Jeg er meget sulten.” Konstruktionen kan genbruges med andre personer ved at ændre formen af avoir, mens faim bliver stående: Nous avons faim. — “Vi er sultne.”

5. J’ai très soif.

   Jeg er meget tørstig.

   J’ai

   jeg har (i udtrykket: jeg er)

   très

   meget

   soif

   tørst

   Uddybende forklaring

   J’ai er en sammentrækning af je og ai. ai er første person ental i nutid af verbet avoir (”at have”). I dette faste udtryk beskriver fransk tørst med avoir, selv om dansk bruger ”at være”: J’ai soif betyder ”Jeg er tørstig”. Samme mønster bruges i J’ai faim = ”Jeg er sulten”. Eksempel: J’ai froid. — ”Jeg fryser.” très er et biord, der betyder ”meget” og forstærker typisk et adjektiv eller et andet biord. Her står det foran soif i det faste udtryk og gør tørsten stærk: ”meget tørstig”. Sammenlign J’ai très faim. — ”Jeg er meget sulten.” soif er et navneord, der betyder ”tørst”. I konstruktionen avoir soif bruges det uden en artikel: avoir soif = ”at være tørstig”. Det tilsvarende udtryk for sult er avoir faim. Hele ytringen bygges således op som J’ai + très + soif: bogstaveligt ”jeg har meget tørst”, men den naturlige danske betydning er ”Jeg er meget tørstig.”

6. Je me sens malade.

   Jeg føler mig syg.

   Je me sens

   jeg føler mig

   malade

   syg

   Uddybende forklaring

   Je me sens betyder her “jeg føler mig”. Det er den faste kombination af subjektet je (“jeg”), verbet sens og pronomenet me. sens er 1. person ental i nutid af sentir (“at føle”); i denne konstruktion bruges verbet pronominalt: je me sens = “jeg føler mig”. Pronomenet me viser, at følelsen angår taleren selv. Sammenlign: Je sens le parfum. = “Jeg kan lugte parfumen.” Her er sentir ikke pronominalt og har en anden konstruktion. Et genbrugeligt mønster er Je me sens + adjektiv: Je me sens fatigué. = “Jeg føler mig træt.” Adjektivet beskriver talerens tilstand. Formen me hører sammen med je; med andre personer ændres pronomenet, for eksempel elle se sent = “hun føler sig”. malade betyder her “syg” og beskriver talerens tilstand. Det er et adjektiv. I ental har malade samme stavemåde for hankøn og hunkøn; i flertal er formen malades. Det er altså adjektivet malade, ikke sens, der beskriver tilstanden. Eksempel: Il est malade. = “Han er syg.” Hele ytringen bygges sådan op: Je angiver taleren, me sens udtrykker “føler mig”, og malade angiver tilstanden. Je me sens malade. betyder derfor “Jeg føler mig syg.”