Grundlæggende tilstande, forberedelse og tid | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je vais mieux.

   Jeg har det bedre.

   Je

   jeg

   vais

   går

   mieux

   bedre

   Uddybende forklaring

   Je er det franske subjektpronomen for første person ental: “jeg”. Det angiver den person, der har det bedre, og formen ændres ikke efter køn. vais er første person ental i nutid af aller (“at gå” eller “at tage hen”). I konstruktionen aller mieux bidrager verbet sammen med mieux til betydningen “at have det bedre”; derfor skal vais ikke oversættes isoleret som “har det”. Andre nutidsformer er for eksempel tu vas og ils vont. mieux betyder her “bedre”. Det er komparativformen af bien (“godt”): bien → mieux. Det er altså en særlig form og ikke en almindelig endelse. Eksempel: Je vais bien. — “Jeg har det godt.” Je vais mieux. — “Jeg har det bedre.” Sammen danner Je vais mieux den almindelige franske konstruktion aller mieux: Je angiver personen, vais bøjes efter første person ental, og mieux angiver den forbedrede tilstand. Hele ytringen betyder derfor “Jeg har det bedre.”

2. Je suis très occupé.

   Jeg har meget travlt.

   Je suis

   jeg er

   très

   meget

   occupé

   travl

   Uddybende forklaring

   Je suis betyder her “jeg er”. Det er første person ental i nutid af être (“at være”): je suis, tu es, il/elle est. Konstruktionen kan genbruges før et adjektiv, for eksempel Je suis prêt. — “Jeg er klar.” très betyder “meget” og forstærker ordet efter sig. Det ændrer ikke selv form. For eksempel betyder très calme “meget rolig”. occupé betyder her “travl”. Formen er hankøn ental af adjektivet occupé; med en feminin entalsreference er formen occupée, og i flertal bruges occupés eller occupées efter det relevante køn. Adjektivet beskriver den person, som je henviser til. For eksempel: Elle est occupée. — “Hun har travlt.” Sammen betyder Je suis très occupé. “Jeg har meget travlt.” På fransk udtrykkes denne tilstand med être (“at være”) og adjektivet occupé, mens den danske oversættelse naturligt bruger “have travlt”.

3. Je suis prêt maintenant.

   Jeg er klar nu.

   Je suis

   jeg er

   prêt

   klar

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Je suis betyder her “jeg er”. Det er første person ental af verbet être (“at være”): je suis = “jeg er”, tu es = “du er”, il/elle est = “han/hun er”. Konstruktionen bruges til at beskrive en tilstand eller egenskab hos taleren. prêt betyder her “klar” eller “parat”. Formen er et hankøn-entalsadjektiv og passer til den implicitte taler i je suis. Den tilsvarende hunkønsform er prête: Je suis prête. = “Jeg er klar.” Adjektivet står efter suis, som er en almindelig måde at forbinde être med en beskrivelse. maintenant betyder “nu” og angiver tidspunktet for tilstanden. Det kan stå til sidst, som her: Je suis prêt maintenant. = “Jeg er klar nu.” Samlet bygges sætningen sådan op: Je suis (“jeg er”) + prêt (“klar”) + maintenant (“nu”). Hele ytringen betyder derfor “Jeg er klar nu.” For at lave en nægtelse kan man sætte ne ... pas omkring verbet: Je ne suis pas prêt. = “Jeg er ikke klar.”

4. Je ne suis pas prêt.

   Jeg er ikke klar.

   Je

   jeg

   ne … pas

   ikke

   suis

   er

   prêt

   klar

   Uddybende forklaring

   Je betyder her “jeg” og er det franske personlige pronomen for første person ental. Det bruges som subjekt: Je suis prêt. betyder “Jeg er klar.” ne ... pas omgiver det finitte verbum og gør udsagnet negativt. Her står ne før suis, mens pas står efter det: Je ne suis pas ... = “Jeg er ikke ...”. I mere uformelt talesprog kan ne undertiden udelades, men standardformen i denne sætning har begge dele. suis er første person ental i nutid af être, “at være”. Formen bruges med je: je suis; andre personer har andre former, for eksempel il est = “han er” og nous sommes = “vi er”. Her er det suis, der betyder “er”, ikke pronomenet Je. prêt er et beskrivende adjektiv og betyder her “klar”, altså parat. Formen er hankøn ental. Med et hunkønsreferent bruges normalt prête: Elle est prête. = “Hun er klar.” Adjektivet står efter être og beskriver subjektet. Sammen bliver Je + ne ... pas + suis + prêt til Je ne suis pas prêt.: “Jeg er ikke klar.” Sætningen udtrykker en negativ beskrivelse af talerens aktuelle tilstand; den siger ikke i sig selv, hvorfor personen ikke er klar.

5. J'ai besoin de plus de temps.

   Jeg har brug for mere tid.

   J'ai besoin de

   jeg har brug for

   plus

   mere

   temps

   tid

   Uddybende forklaring

   J'ai besoin de er en fast, genanvendelig konstruktion med betydningen “jeg har brug for”. Den består af j' (forkortet je, “jeg”), ai (førsteperson ental af avoir, “at have”) og besoin de (“brug for”). Efter avoir besoin de står det, man har brug for: J'ai besoin d'aide. — “Jeg har brug for hjælp.” Før en vokal bliver de til d', som i d'aide. plus betyder her “mere” og viser en større mængde. I plus de temps står plus de foran det, der angiver mængden: Je veux plus d'eau. — “Jeg vil have mere vand.” Dette er ikke det samme som le plus, der bruges ved superlativ, for eksempel C'est le plus grand. — “Det er den største.” temps betyder her “tid”. Det er et hankønsord, men efter mængdeudtrykket plus de bruges de temps uden en bestemt artikel. Udtalen af det afsluttende s i temps høres normalt ikke. Et nyttigt eksempel er Nous avons peu de temps. — “Vi har lidt tid.” Sammen betyder J'ai besoin de plus de temps. “Jeg har brug for mere tid.” Konstruktionen kan genbruges som J'ai besoin de + det, du har brug for; her indsættes plus de temps som behovets indhold. Sætningen er neutral og kan bruges i almindelig samtale.

6. Tu as le temps ?

   Har du tid?

   Tu as

   du har

   temps

   tid

   Uddybende forklaring

   Tu as betyder her “du har”. tu er det franske personlige pronomen for én person, som tiltales uformelt. as er nutidsformen af verbet avoir (“at have”) i 2. person ental: j’ai, tu as, il/elle a. Eksempel: Tu as raison. – “Du har ret.” temps betyder her “tid”. Det er et hankønsord, så det bestemte kendeord er le: le temps. I denne ytring handler ordet om tid, man har til rådighed; i andre sammenhænge kan temps også betyde “vejr” eller “tid” som tidsforløb, men den danske oversættelse fastlægger betydningen her. Som helhed er Tu as le temps ? et spørgsmål, der bogstaveligt følger mønstret “du har tiden?” og betyder “Har du tid?” På fransk kan en sådan ja-nej-fråga dannes med samme ordstilling som en påstand og stigende spørgeintonation. Mønstret kan genbruges som Tu as + [noget]?, for eksempel Tu as une minute ? – “Har du et minut?”