Grundlæggende ejerskab og evner | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. J'ai celui-ci.

   Jeg har den her.

   J'ai

   jeg har

   celui-ci

   den her

   Uddybende forklaring

   J'ai er en sammentrækning af je + ai. ai er første person ental i nutid af verbet avoir (at have): j'ai = «jeg har». Sammenlign med nægtelsen je n'ai pas = «jeg har ikke»; her står den positive form uden ne ... pas. celui-ci er et demonstrativt pronomen i hankøn ental. Det betyder her «den her» og henviser til én maskulin genstand eller person, som udpeges som nærværende. -ci markerer nærhed. Andre former i samme mønster er celle-ci for hunkøn ental samt ceux-ci og celles-ci for flertal; formen vælges efter det, pronomenet erstatter, ikke efter verbet. Samlet betyder J'ai celui-ci. «Jeg har den her.» Mønstret kan genbruges som J'ai + [demonstrativt pronomen], når man siger, at man har den udpegede genstand.

2. Je ne l'ai pas.

   Jeg har den ikke.

   Je

   jeg

   ne … pas

   ikke

   l'ai

   har den

   Uddybende forklaring

   Je betyder “jeg” og er subjektet, altså den person, der har noget. Formen er 1. person ental; sammenlign tu for “du” og il/elle for “han/hun”. ne ... pas danner her den franske nægtelse. De to dele står omkring verballeddet: ne kommer før, og pas efter. I denne sætning gør de udsagnet negativt. I mere uformelt talesprog kan ne ofte udelades, men den fulde skriftlige form er ne ... pas. l'ai består af objektpronomenet l' og verbet ai. l' står for det, der har rollen som direkte objekt; den konkrete genstand eller person identificeres ikke yderligere af selve formen. Apostroffen viser elision foran vokalen i ai. ai er 1. person ental i nutid af avoir (“at have”): j'ai = “jeg har”. Når l' står foran ai, bliver rækkefølgen je l'ai = “jeg har den/det”. Sætningen samles sådan: Je er subjektet, l'ai betyder “har den”, og ne ... pas nægter hele verballeddet. Je ne l'ai pas. betyder derfor “Jeg har den ikke.” Konstruktionen kan genbruges med et andet objekt, for eksempel Je ne l'ai pas vu. = “Jeg har ikke set den/det.”

3. Je peux le faire.

   Jeg kan gøre det.

   Je peux

   jeg kan

   le

   det

   faire

   gøre

   Uddybende forklaring

   Je peux betyder her “jeg kan”. Je er 1. persons entalspronomenet “jeg”, og peux er nutidsformen af verbet pouvoir (“at kunne”) for je: je peux. Det er altså verbet pouvoir, ikke je, der viser personen. Sammenlign: Je peux venir. — “Jeg kan komme.” le er et direkte objektspronomen. Her betyder det “det” og står foran infinitiven; dets konkrete referent er ikke angivet i selve sætningen. Formen le bruges for et maskulint entalsobjekt, mens la bruges for et feminint entalsobjekt, og les for flertal. Eksempel: Je le vois. — “Jeg ser det/ham.” faire betyder “at gøre” eller “at lave”. Det er infinitiven af verbet faire. Efter pouvoir står hovedverbet i infinitiv: Je peux faire... — “Jeg kan gøre/lave ...”. I denne sætning erstatter objektpronomenet le det, der kan gøres, så rækkefølgen bliver Je peux le faire. Hele udtrykket samles således: Je peux (“jeg kan”) + le (“det”) + faire (“gøre”) = “Jeg kan gøre det.”

4. Je ne peux pas le faire.

   Jeg kan ikke gøre det.

   Je

   jeg

   ne … pas

   ikke

   peux

   kan

   le

   det

   faire

   gøre

   Uddybende forklaring

   Je betyder her “jeg” og er subjektet, altså den der ikke kan udføre handlingen. Det er første person ental i subjektform; sammenlign tu i “Du kan ...” fra den næste sætning. ne og pas danner tilsammen den almindelige franske nægtelse omkring det bøjede verbum. I denne sætning står ne før peux, mens pas står efter det: ne ... pas. I formelt og neutralt standardsprog bruges begge dele; i daglig tale udelades ne dog ofte. peux er den bøjede form af pouvoir, “at kunne”. Formen je peux betyder “jeg kan”; tu peux betyder “du kan”. Her udtrykker peux mulighed eller evne, og det efterfølges af infinitiven faire. le er et direkte objektpronomen. Her svarer det til “det” i den faste oversættelse og henviser til det, der skal gøres, uden at sætningen specificerer et selvstændigt navneord som referent. Formen le bruges blandt andet for et hankønsord i ental eller for en tidligere nævnt handling eller idé. faire er infinitiven “at gøre”. Efter pouvoir bruges infinitiv: pouvoir + infinitiv betyder “at kunne gøre ...”. Den samme infinitiv kan bruges med andre subjekter, for eksempel Tu peux faire ça. — “Du kan gøre det.” Samlet bygges sætningen sådan op: Je + den nægtende ramme ne ... pas + peux + objektet le + infinitiven faire. Derfor betyder Je ne peux pas le faire. “Jeg kan ikke gøre det.”

5. Tu peux m'aider ?

   Kan du hjælpe mig?

   Tu peux

   kan du

   m'aider

   hjælpe mig

   Uddybende forklaring

   Tu peux betyder her «kan du» og består af pronomenet tu («du») og formen peux af verbet pouvoir («at kunne»). Peux er nutid, 2. person ental; subjektet tu er grunden til netop denne form. Sammenlign: je peux = «jeg kan», mens tu peux = «du kan». I dette spørgsmål udtrykker pouvoir mulighed eller evne, ikke en sikker påstand. Eksempel: Tu peux venir ? — «Kan du komme?» Her gør spørgsmålsintonationen og spørgsmålstegnet udsagnet til et spørgsmål. m'aider betyder «hjælpe mig». Det er me («mig») foran infinitiven aider («at hjælpe»); me forkortes til m' foran en vokal, som i aider. Infinitiven står efter peux: efter former af pouvoir bruges normalt et andet verb i infinitiv, så mønstret er pouvoir + infinitiv. Eksempel: Tu peux m'attendre ? — «Kan du vente på mig?» Her er m' stadig objektet «mig», mens attendre er infinitiven «at vente». Hele ytringen følger mønstret Tu peux + m'aider + spørgsmålstegn: «Kan du hjælpe mig?» Den, der spørger, henvender sig til én person med tu og spørger, om denne person kan udføre handlingen aider for spørgeren. Formen m' viser, at spørgeren selv er den, der modtager hjælpen.

6. Tu peux faire ça ?

   Kan du gøre det her?

   Tu peux

   kan du

   faire

   gøre

   ça

   det her

   Uddybende forklaring

   Tu peux betyder her “kan du”. peux er 2. person ental i nutid af pouvoir (“at kunne”): je peux, tu peux, il/elle peut. tu er den tiltalte ene person. Mønstret Tu peux + infinitiv ? bruges til at spørge, om personen kan eller vil udføre noget. Eksempel: Tu peux venir ? — “Kan du komme?” faire betyder “gøre” her. Det er infinitivformen af verbet og står efter peux; efter pouvoir bruges den næste handling i infinitiv: peux faire — “kan gøre”. Eksempel: Je peux faire ça. — “Jeg kan gøre det.” ça er et demonstrativt pronomen. I denne sætning henviser det til det, der skal gøres, og den faste oversættelse angiver betydningen “det her”. Ça er en uændret form; det bøjes ikke efter køn eller tal. En mere formel variant er ofte cela, men ça er den almindelige korte form i denne type ytring. Samlet består sætningen af spørgsmålsmønstret Tu peux + infinitiven faire + pronomenet ça: “Kan du gøre det her?” Spørgsmålstegnet og intonationen gør anmodningen til et spørgsmål om den tiltaltes mulighed eller villighed.