Grundlæggende tilladelse | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Est-ce que je peux utiliser ça ?

   Må jeg bruge den her?

   Est-ce que

   markør for ja/nej-spørgsmål

   je peux

   jeg må

   utiliser

   bruge

   ça

   den her

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først som en fast måde at danne et direkte spørgsmål på. Det ændrer ikke udsagnets grundbetydning; her gør det udsagnet til et ja/nej-spørgsmål. Mønstret kan genbruges sådan: Est-ce que + udsagn. je peux er nutidsformen af pouvoir med subjektet je: “jeg må”. Her udtrykker den tilladelse, som den faste oversættelse viser. Infinitiven pouvoir er grundformen. Sammen med en efterfølgende infinitiv bruges mønstret je peux + infinitiv, for eksempel Je peux entrer ? — “Må jeg komme ind?” utiliser er infinitiv og betyder “bruge” i denne sætning. Efter pouvoir står handlingen i infinitiv: je peux utiliser — “jeg må bruge”. Infinitiven ændres ikke efter personen i denne konstruktion; det er peux, der viser formen med je af pouvoir. ça er et demonstrativt pronomen, der her henviser til den genstand, som taleren vil bruge, og derfor gengives det som “den her”. Formen angiver ikke i sig selv et bestemt grammatisk køn eller tal. Den kan bruges til at henvise til noget uden at gentage genstandens navn. Eksempel: Je prends ça. — “Jeg tager den her.” Samlet består spørgsmålet af spørgemarkøren Est-ce que, subjektet og tilladelsesudtrykket je peux, handlingen utiliser og pronomenet ça: “Må jeg bruge den her?” Konstruktionen er en almindelig, neutral måde at spørge om tilladelse på.

2. Est-ce que je peux m’asseoir ici ?

   Må jeg sidde her?

   Est-ce que

   spørgsmålsmønster

   je peux

   må jeg

   m’asseoir

   sætte mig

   ici

   her

   Uddybende forklaring

   Est-ce que er et fast spørgemønster, som gør en hel ytring til et direkte spørgsmål uden at ændre den efterfølgende sætnings ordstilling. Det kan genbruges foran andre udsagn, for eksempel: Est-ce que tu viens ? — Kommer du? je peux består af pronomenet je — jeg — og den bøjede form peux af verbet pouvoir — at kunne eller måtte. Her udtrykker kombinationen tilladelse: “må jeg”. Peux er nutid, første person ental; andre personer får andre former, for eksempel tu peux — du kan/må, men il peut — han kan/må. I denne konstruktion står det næste verbums infinitiv efter peux: je peux entrer — jeg må komme ind. m’asseoir betyder “at sætte mig”. Det er infinitiven af det pronominale verbum s’asseoir; m’ svarer her til “mig” og viser, at handlingen vender tilbage til taleren. Apostroffen skyldes, at me forkortes til m’ foran en vokal. Formen kan derfor ikke behandles som et almindeligt transitivt asseoir uden pronomen, når betydningen er “sætte sig”. Et genbrugeligt eksempel er Je vais m’asseoir. — Jeg vil sætte mig. ici er et adverbium, der betyder “her” og angiver stedet for handlingen. Det ændrer ikke form efter person eller tal. Et eksempel er Reste ici. — Bliv her. Samlet er strukturen Est-ce que + je peux + infinitiv + stedadverbium. Den giver spørgsmålet “Må jeg sætte mig her?”, hvor taleren spørger om tilladelse til at sætte sig på det sted, der angives med ici. Konstruktionen er høflig og almindelig i direkte spørgsmål.

3. Est-ce que je peux entrer ?

   Må jeg komme ind?

   Est-ce que je peux

   Må jeg …?

   entrer

   komme ind

   Uddybende forklaring

   Est-ce que je peux er en almindelig fransk måde at stille et ja/nej-spørgsmål på: “Må jeg …?” eller “Kan jeg …?” Her betyder det tilladelse. peux er 1. person ental i nutid af pouvoir (“at kunne/måtte”): je peux, tu peux, men il/elle peut. Efter pouvoir står normalt et udsagnsords infinitiv. entrer er infinitiv og betyder her “komme ind” eller “gå ind”. Det er den form, man bruger efter peux; for eksempel betyder Je peux entrer. “Jeg må komme ind.” I andre sammenhænge kan entrer også oversættes med “gå ind”, afhængigt af bevægelsen og situationen. Samlet bygges sætningen sådan: Est-ce que + je peux + infinitiven entrer → “Må jeg komme ind?” Konstruktionen kan genbruges med et andet udsagnsord, for eksempel Est-ce que je peux m’asseoir ? — “Må jeg sætte mig?”

4. Est-ce que je peux voir ça ?

   Må jeg se det?

   Est-ce que je peux

   må jeg …?

   voir

   se

   ça

   det

   Uddybende forklaring

   Est-ce que je peux indleder et ja/nej-spørgsmål på fransk og svarer her til “må jeg …?”. je er subjektet “jeg”, og peux er første person ental af pouvoir (“at kunne”); i denne konstruktion udtrykker verbet tilladelse. Den samme spørgeramme kan bruges med andre verber: Est-ce que je peux entrer ? betyder “Må jeg komme ind?”. voir betyder “at se”. Det er infinitiven efter peux: je peux voir — “jeg må se”. Efter pouvoir står det følgende verbum normalt i infinitiv, så voir ændres ikke efter personen i denne konstruktion. Et eksempel er Je peux venir. — “Jeg må/kan komme.” ça betyder her “det” og er et demonstrativt pronomen. Det kan henvise til noget, der allerede er identificeret i situationen, uden at man gentager dets navn. ça står uændret i denne brug og angiver ikke i sig selv grammatisk køn eller tal. Samlet bliver mønstret Est-ce que je peux + infinitiv + ça til: “Må jeg se det?” Spørgsmålet beder om tilladelse til at se det, som ça henviser til. Mønstret kan genbruges med andre infinitiver, for eksempel Est-ce que je peux essayer ça ? — “Må jeg prøve det?”

5. Est-ce que je peux essayer ça ?

   Må jeg prøve det?

   Est-ce que

   spørgende indledning

   je peux

   jeg må

   essayer

   prøve

   ça

   det

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og gør den følgende helsætning til et direkte spørgsmål. Det er en fast spørgekonstruktion; den ændrer ikke betydningen af de efterfølgende ord. Mønster: Est-ce que + subjekt + udsagnsled. je peux betyder her “jeg må” i betydningen “jeg har lov til”. peux er 1. person ental i nutid af pouvoir (“at kunne, have mulighed for eller have lov til”): je peux, tu peux, men il/elle peut. I denne sætning udtrykker formen tilladelse, ikke nødvendigvis fysisk evne. essayer betyder “at prøve”. Det er infinitivformen, som står efter peux: je peux essayer = “jeg må prøve”. Efter pouvoir bruges den næste handling normalt i infinitiv, uden et ekstra “at” på fransk. Eksempel: Je peux entrer. = “Jeg må gå ind.” ça er et demonstrativt pronomen, der her betyder “det”. Det peger på noget, som allerede er identificerbart i situationen, uden at navnet på tingen gentages. ça er en almindelig, samtalepræget form; cela er en mere formel variant i mange sammenhænge. Pronomenet angiver ikke i sig selv, hvad den konkrete ting er. Samlet består sætningen af spørgekonstruktionen Est-ce que, subjektet og modalverbet je peux, handlingen essayer og pronomenet ça: “Må jeg prøve det?” Den spørger altså, om taleren har tilladelse til at prøve den ting, som ça henviser til.

6. Est-ce que je peux avoir ça ?

   Må jeg få den her?

   Est-ce que

   danner et spørgsmål

   je peux

   jeg kan/må

   avoir

   få

   ça

   den her

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og bruges til at danne et direkte spørgsmål uden at ændre betydningen af resten. Et genbrugeligt mønster er Est-ce que + sætning. Eksempel: Est-ce que tu comprends ? — “Forstår du?” je peux betyder her “jeg må/kan” og viser, at taleren spørger, om det er muligt eller tilladt for taleren at få noget. peux er første person ental af pouvoir, “at kunne/måtte”, og je er subjektet. Et nyttigt mønster er je peux + infinitiv. Eksempel: Je peux entrer ? — “Må jeg komme ind?” avoir er infinitiven af avoir, “at have”. Efter peux står verbet i infinitiv uden personbøjning. Derfor betyder je peux avoir ordret “jeg kan/må have”, men udtrykker naturligt “må jeg få” i denne sammenhæng. Eksempel: Je peux avoir un café ? — “Må jeg få en kaffe?” ça er et demonstrativt pronomen, som her betyder “den her”. Det står alene i stedet for det, taleren vil have. Formen ça har ikke en synlig person-, tal- eller kønsbøjning. Eksempel: Je prends ça. — “Jeg tager den her.” Sammen danner Est-ce que + je peux + avoir + ça spørgsmålet “Må jeg få den her?” Konstruktionen kan genbruges ved at erstatte ça med et navneord, for eksempel Est-ce que je peux avoir le menu ? — “Må jeg få menuen?”