Grundlæggende spørgsmål om status | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. C'est bon ?

   Er det okay?

   C'est

   det er

   bon

   okay; god

   Uddybende forklaring

   C'est er den eliderede form af ce og est (être, “at være”). Her betyder den “det er”. Den samme byggemåde kan bruges foran et navneord, for eksempel: C'est ton sac. — “Det er din taske.” Ce er et demonstrativt pronomen; i denne sætning behøver det ikke at blive knyttet til et bestemt navneord. bon betyder her “okay” eller “i orden”. Formen er den maskuline entalsform af adjektivet bon (“god”); den feminine entalsform er bonne, som i une bonne idée — “en god idé”. I faste vurderinger som C'est bon kan bon dog betyde, at noget er acceptabelt eller fungerer, ikke kun “god” som en egenskab ved et navneord. Det er forskelligt fra bien, som typisk beskriver, hvordan en handling udføres: Ça va bien. — “Det går godt.” Samlet bliver C'est bon ? til “Er det okay?” Spørgsmålstegnet og den spørgende intonation gør udsagnet til et spørgsmål, mens C'est bon er selve vurderingen “det er okay”. Udtrykket er kort og almindeligt i uformel samtale.

2. C'est ton sac ?

   Er det din taske?

   C'est

   det er

   ton

   din

   sac

   taske

   Uddybende forklaring

   C'est er en sammentrækning af ce og est (être, “at være”). Her betyder det “det er”. Den samme konstruktion bruges også i udsagnet C'est bon ? i den foregående sætning; spørgsmålstonen og spørgsmålstegnet gør hele ytringen til et spørgsmål. ton betyder “din” foran et hankønsord i ental. Formen følger sac, ikke den person, der ejer tasken: ton sac betyder “din taske”. Det tilsvarende possessive ord foran et hunkønsord er ofte ta, for eksempel ta chaise — “din stol”. sac betyder “taske” og er et hankønsord: un sac. Flertalsformen er des sacs — “tasker”. Sammen bliver C'est ton sac ? til “Er det din taske?”. C'est identificerer det, der spørges om, og ton sac angiver, hvem tasken tilhører. Spørgsmålet kan genbruges med et andet navneord, for eksempel C'est ton livre ? — “Er det din bog?”.

3. Quelqu'un est assis ici ?

   Sidder der nogen her?

   Quelqu'un

   nogen

   est assis

   sidder / er siddende

   ici

   her

   Uddybende forklaring

   Quelqu'un betyder her »nogen« eller »en eller anden person«. Det er et ubestemt pronomen, så personen er ikke identificeret. Det står i ental og har ingen særskilt form efter den omtalte persons faktiske køn. Som grammatisk hankønspronomen udløser det normalt hankønsformen i en beskrivende form som assis. Eksempel: Quelqu'un vient ? — »Kommer der nogen?« est assis beskriver, at nogen sidder eller er siddende. est er 3. person ental i nutid af être (»at være«), og assis er hankøn ental af det beskrivende participium/adjektiv assis. Formen følger her quelqu'un, ikke en identificeret persons ukendte faktiske køn. Med et feminint subjekt bruges assise, for eksempel: Elle est assise. — »Hun sidder.« ici er et stedsadverbium, »her«. Det angiver et sted tæt på eller knyttet til talerens deiktiske udgangspunkt; ordet identificerer ikke, hvem der sidder. Et nyttigt modstykke er là — »der«. Samlet er strukturen Quelqu'un est assis ici ?: pronomenet spørger, om der er nogen, est assis beskriver, at personen sidder, og ici angiver stedet. Derfor bliver den naturlige betydning: »Sidder der nogen her?« Spørgsmålet handler i denne sammenhæng om en aktuel situation på dette sted, uden at fastslå, hvem personen er.

4. Tu es occupé maintenant ?

   Har du travlt nu?

   Tu es

   du er

   occupé

   optaget

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Tu es betyder her “du er”. tu er 2. person ental og bruges om én person i en uformel eller familiær tiltale. es er nutidsformen af verbet être (“at være”) sammen med tu: je suis, tu es, il/elle est. I et ja/nej-spørgsmål kan fransk, som her, beholde samme ordstilling som i en konstatering og bruge spørgende intonation. Eksempel: Tu es prêt ? — “Er du klar?” occupé beskriver her, at personen er optaget eller har travlt. Det er et tillægsord, der står efter es, og den viste form er hankøn ental. Formen til en kvindelig entalsreferent er occupée; i flertal findes occupés og occupées. Eksempel: Je suis occupé. — “Jeg har travlt.” Her er suis nutidsformen af être med je, mens occupé tilpasses den person, der beskrives. maintenant betyder “nu” og placerer situationen i det aktuelle tidspunkt. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form. Eksempel: Elle travaille maintenant. — “Hun arbejder nu.” Samlet består spørgsmålet af Tu es (“du er”), occupé (“optaget/har travlt”) og maintenant (“nu”). Tu es occupé maintenant ? betyder derfor “Har du travlt nu?” eller mere bogstaveligt “Er du optaget nu?” Spørgsmålet er formuleret uformelt med tu.

5. Tu es prêt maintenant ?

   Er du klar nu?

   Tu es

   du er

   prêt

   klar

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Tu es betyder her “du er”. es er 2. person ental i nutid af être (“at være”): je suis, tu es, il/elle est. Det er en anden konstruktion end tu as (“du har”), som ses i den næste sætning. prêt betyder her “klar” eller “parat”. Det er et tillægsord og står i hankøn ental i den viste form. Ved tiltale til en kvinde bruges normalt prête; flertal er prêts i hankøn eller blandet køn og prêtes i hunkøn. Formen følger den person, der beskrives, ikke ordet tu som sådan. maintenant betyder “nu”. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form. Det placeres ofte efter verbet, som her. Eksempel: Je travaille maintenant. — “Jeg arbejder nu.” Samlet bliver Tu es prêt maintenant ? til “Er du klar nu?” På fransk kan en sådan ja/nej-fråga dannes med samme ordstilling som en konstaterende sætning; spørgeintonationen og spørgsmålstegnet gør den til et spørgsmål. Tu er den uformelle entalsform “du”, es prêt beskriver, at personen er klar, og maintenant afgrænser det til tidspunktet nu.

6. Tu as besoin d'aide ?

   Har du brug for hjælp?

   Tu

   du

   as

   har

   besoin

   behov

   d'aide

   hjælp

   Uddybende forklaring

   Tu betyder her “du” og er det uformelle entalspronomen til én person. Det står som subjekt. I formelle eller flertallige tiltaleformer bruges vous i stedet, men den faste sætning bruger tu. as er 2. person ental i nutid af avoir (“at have”): j’ai, tu as, il/elle a. Her indgår det ikke i betydningen at eje noget, men i den faste franske konstruktion avoir besoin de — “at have brug for”. besoin betyder “behov”. Sammen med avoir og de danner det konstruktionen avoir besoin de + noget/person: “at have brug for noget/nogen”. Et eksempel er J’ai besoin de temps. — “Jeg har brug for tid.” d’aide betyder “hjælp”. Formen er de + aide, hvor de forkortes til d’ foran vokallyden i aide. Aide er her et navneord; den samme skrivemåde viser ikke et særskilt verbum i denne sætning. Et eksempel er Elle a besoin d’aide. — “Hun har brug for hjælp.” Hele spørgsmålet samler sig sådan: Tu + as besoin d’aide svarer ordret til “du har brug for hjælp” og betyder naturligt “Har du brug for hjælp?” På fransk kan denne ja/nej-spørgsmålstype have samme ordstilling som en fremsættende sætning; spørgsmålstonen og spørgsmålstegnet gør spørgsmålet tydeligt.