Invitationer og fælles handlinger | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Allons-y maintenant.

   Lad os gå nu.

   Allons-y

   Lad os gå

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Allons-y Her er allons-y en fast, almindelig måde at sige “lad os gå” på. allons er 1. person flertal i imperativ af aller (“at gå”); formen svarer til “lad os gå”, hvor taleren inkluderer sig selv og mindst én anden. y er et kort sted-/retningspronomen, men i denne faste opfordring bidrager det samlet til betydningen “af sted”. I en bekræftende fransk imperativ står dette pronomen efter verbet og forbindes med en bindestreg. Eksempel: Allons-y demain. — “Lad os gå i morgen.” Her er allons-y den samme genbrugelige opfordring, mens tidsudtrykket er ændret. maintenant Maintenant er et tidsadverbium med betydningen “nu”. Det placeres her efter opfordringen og angiver, hvornår handlingen skal finde sted. Det kan også stå først: Maintenant, allons-y. — “Nu, lad os gå.” Samlet betyder Allons-y maintenant. “Lad os gå nu.” Først kommer opfordringen allons-y, og derefter præciserer maintenant, at afgangen skal ske på dette tidspunkt.

2. Mangeons ensemble.

   Lad os spise sammen.

   Mangeons

   lad os spise

   ensemble

   sammen

   Uddybende forklaring

   Mangeons betyder her "lad os spise". Det er 1. person flertal af manger ("at spise") brugt som en opfordring: taleren foreslår, at taleren og mindst én anden spiser. Formen er den samme som i nutidens 1. person flertal, men funktionen afgøres her af opfordringen. Sammenlign mangeons (lad os spise) med mangez (spis/spis med jer, henvendt til flere eller høfligt til én) og mange (spis, henvendt uformelt til én). Eksempel: Mangeons ici. — "Lad os spise her." ensemble betyder "sammen" og er et adverbium. Det beskriver, at handlingen udføres fælles; det ændrer ikke form efter deltagerne. Eksempel: Nous travaillons ensemble. — "Vi arbejder sammen." Tilsammen danner Mangeons ensemble. en kort opfordring: "Lad os spise sammen." Det underforståede subjekt i mangeons er nous ("vi/os"), mens ensemble tilføjer, at måltidet eller spisningen skal foregå fælles.

3. Commençons maintenant.

   Lad os begynde nu.

   Commençons

   lad os begynde

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Commençons kommer fra grundformen commencer, «at begynde». Formen er 1. person pluralis i præsens og bruges her som en opfordring: «lad os begynde». Den samme form fungerer som imperativ i denne anvendelse. Sammenlign den almindelige opfordringsform Mangeons («lad os spise») i den medfølgende kontekst. maintenant betyder «nu» og angiver tidspunktet for handlingen. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter person eller tal. Sammen danner Commençons maintenant. en direkte opfordring: «Lad os begynde nu.»

4. Arrêtons-nous ici.

   Lad os stoppe her.

   Arrêtons-nous

   lad os stoppe

   ici

   her

   Uddybende forklaring

   Arrêtons-nous er den franske 1. person flertal i imperativ af s’arrêter, “at standse/stoppe”. Formen henvender sig til en gruppe, som taleren selv er en del af, og svarer derfor her til “lad os stoppe”. I imperativ står nous efter verbet med bindestreg; det er en del af den pronominale konstruktion s’arrêter, ikke et selvstændigt subjekt efter verbet. Sammenlign: Arrêtons-nous un instant. — “Lad os stoppe et øjeblik.” ici er et stedsadverbium og betyder “her”. Det peger på stedet for den aktuelle situation. Eksempel: Il est ici. — “Han/hun er her.” Sammen bliver Arrêtons-nous ici. til “Lad os stoppe her”: imperativen udtrykker forslaget eller opfordringen om at stoppe, og ici angiver stedet. Det er en kort, almindelig formulering, der kan bruges, når taleren selv skal være med i handlingen.

5. Viens avec moi.

   Kom med mig.

   Viens

   kom

   avec moi

   med mig

   Uddybende forklaring

   Viens er imperativformen af det uregelmæssige franske verbum venir («at komme») til én tiltalt person: tu viens i nutid bliver viens! i bydeform. Formen betyder her en direkte opfordring til, at den anden person kommer. Sammenlign Viens ici. – «Kom her.» Imperativen har ikke et udtrykt subjekt i denne sætning; den henvender sig stadig til én person. avec moi betyder «med mig». avec er præpositionen «med», og moi er den betonede form af førstepersonspronomenet efter en præposition. I andre funktioner bruges normalt je som subjekt, men efter avec siger man avec moi, ikke avec je. Eksempel: Travaille avec moi. – «Arbejd sammen med mig.» Sammen bliver Viens + avec moi til «Kom med mig». Sætningen er en direkte opfordring til den tiltalte om at komme sammen med taleren; den siger ikke i sig selv, hvorhen eller hvorfor. Den korte imperativform passer til en uformel direkte henvendelse til én person.

6. Attends-moi.

   Vent på mig.

   Attends

   vent

   moi

   mig

   Uddybende forklaring

   Attends betyder her “vent!”. Det er imperativ af verbet attendre (“at vente”) i 2. person ental, altså en opfordring til én person. Sammenlign: J’attends. = “Jeg venter.” og Attendez ! = “Vent!/Vent venligst!” til en høfligt tiltalt person eller flere personer. I den faste sætning står den bekræftende imperativform foran pronomenet. moi betyder her “mig”. Det er den betonede form af 1. persons entalspronominet efter præpositioner og i denne placering efter en bekræftende imperativ. I avec moi betyder det også “med mig”, som i den foregående sætning. Ved et direkte objekt i en almindelig ikke-imperativ sætning bruges normalt den ubetonede form me: Tu m’attends. = “Du venter på mig.” Sammen giver Attends-moi. konstruktionen attendre i imperativ plus pronomenet moi: “Vent på mig.” Bindestregen er en del af den franske skrivemåde for et sådant pronomen efter en bekræftende imperativ. Punktummet afslutter opfordringen.