Grundlæggende daglige handlinger | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Qu'est-ce que tu fais ?

   Hvad laver du?

   Qu'est-ce que

   hvad ...?

   tu

   du

   fais

   laver; gør

   Uddybende forklaring

   Qu'est-ce que indleder et spørgsmål om, hvad nogen gør eller om en ting. Det er en fast spørgekonstruktion; den efterfølges her af subjektet tu og verbet fais. Eksempel: Qu'est-ce que vous cherchez ? betyder »Hvad leder I efter?«. tu er det franske personlige pronomen for »du« i ental og bruges som subjekt. Det er en anden form end det høflige eller flertalsagtige vous. Eksempel: Tu travailles. betyder »Du arbejder.« fais er en bøjet form af verbet faire, »at gøre/lave«. Formen er nutid, 2. person ental: tu fais. Faire er uregelmæssigt bøjet, så formen kan ikke dannes ved blot at føje en almindelig endelse til infinitiven. I denne sætning betyder fais »laver« i betydningen »gør/er i gang med«; den præcise aktivitet skal normalt fremgå af sammenhængen. Eksempel: Que fais-tu ? betyder også »Hvad laver du?«, men har en anden ordstilling. Samlet består spørgsmålet af spørgekonstruktionen Qu'est-ce que, subjektet tu og verbet fais: »Hvad laver du?«

2. Je mange maintenant.

   Jeg spiser nu.

   Je

   jeg

   mange

   spiser

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Je betyder her “jeg” og er det franske personlige subjektpronomen for første person ental. Det angiver den, der udfører handlingen; formen bruges både af en mand og en kvinde. Før en vokallyd kan je blive til j’, som i j’aime — “jeg elsker/kan lide”. mange er nutidsformen af verbet manger — “at spise” — for je: je mange. Sammenlign med tu manges — “du spiser”; endelsen viser her forskellen mellem første og anden person. I den faste sætning betyder formen, at taleren spiser nu. maintenant betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det kan normalt stå efter verbet, som her: Je travaille maintenant — “Jeg arbejder nu”. Samlet bliver Je mange maintenant til “Jeg spiser nu”: Je angiver den handlende, mange angiver spisehandlingen i nutid, og maintenant angiver tidspunktet.

3. Je bois de l'eau.

   Jeg drikker vand.

   Je

   jeg

   bois

   drikker

   de l'eau

   vand

   Uddybende forklaring

   Je betyder her “jeg” og er det franske personlige pronomen for første person ental. Det står som subjekt, altså den der udfører handlingen. Før en vokallyd forkortes je ofte til j’, for eksempel j’aime = “jeg elsker”; i denne sætning står formen fuldt som Je. bois betyder her “drikker”. Det er nutidsformen af verbet boire = “at drikke” i første person ental: je bois. Formen er uregelmæssig og skal læres sammen med grundformen. I nutid hedder det blandt andet je bois, tu bois, men il/elle boit; endelsen alene viser derfor ikke altid personen tydeligt. Eksempel: Je bois du thé. = “Jeg drikker te.” de l’eau betyder “vand” i denne sammenhæng. Udtrykket bruger den franske partitive konstruktion de l’ foran et ikke-tælleligt stof; det præsenterer vand som noget af stoffet og angiver ikke et bestemt antal. l’eau er den eliderede form af la eau, hvor la bliver til l’ foran vokallyden i eau. Eksempel: Elle boit de l’eau. = “Hun drikker vand.” Sammen bliver Je + bois + de l’eau til Je bois de l’eau. = “Jeg drikker vand.” Mønstret kan genbruges med andre drikkevarer: Je bois du café. = “Jeg drikker kaffe.”

4. Je prépare le dîner.

   Jeg laver aftensmad.

   Je

   jeg

   prépare

   tilbereder; laver

   dîner

   aftensmad

   Uddybende forklaring

   Je betyder her “jeg” og er et fransk personligt pronomen for første person ental. Det angiver den, der udfører handlingen. I de givne eksempler står den samme form også i Je bois... og Je nettoie..., fordi subjektet er “jeg”. prépare er nutidsformen af verbet préparer (“at tilberede” eller “at gøre klar”) i første person ental. Endelsen og formen passer til subjektet Je: je prépare. Sammenlign den nyttige formkæde préparer → je prépare. Eksempel: Je prépare le repas. — “Jeg tilbereder måltidet.” dîner er et navneord, der her betyder “aftensmad” eller aftensmåltidet. Det står efter artiklen le, som gør navneordsgruppen bestemt: le dîner — “aftensmaden”. Her er dîner navneordet; det må ikke forveksles med verbet dîner, som kan betyde “at spise aftensmad”. Hele ytringen bygges således op: Je (“jeg”) + prépare (“tilbereder/laver”) + le dîner (“aftensmaden”). Den samlede betydning er “Jeg laver aftensmad.”

5. Je nettoie ma chambre.

   Jeg gør mit værelse rent.

   Je

   jeg

   nettoie

   gør ren

   ma

   min

   chambre

   værelse

   Uddybende forklaring

   Je betyder her “jeg” og er et personligt pronomen for første person ental. Det er den form, man bruger som subjekt, når taleren selv udfører handlingen. nettoie betyder her “gør ren”. Formen kommer fra verbet nettoyer og er nutid i første person ental: je nettoie. Den samme nutidsform bruges også med andre entalsformer, for eksempel il nettoie; subjektet viser, hvem der udfører handlingen. Eksempel: Je nettoie la table. — “Jeg gør bordet rent.” ma betyder “min” foran det navneord, som det bestemmer. Det er et possessivt bestemmelsesord, der viser, at værelset hører sammen med taleren. Formen ma er ental femininum, fordi den tilpasser sig chambre, ikke fordi ejeren nødvendigvis er kvinde. Før et maskulint entalsnavneord bruges normalt mon, som i mon livre — “min bog”. chambre betyder “værelse” og er et navneord i ental. Ordet er grammatisk femininum på fransk, hvilket ses her gennem ma: ma chambre. Eksempel: La chambre est propre. — “Værelset er rent.” Sætningen bygges sådan op: Je er subjektet, nettoie er handlingen, og ma chambre er det, der bliver gjort rent. Derfor betyder hele ytringen “Jeg gør mit værelse rent.” Den er i nutid og beskriver handlingen direkte.

6. Je prends une douche.

   Jeg tager et bad.

   prends

   tager

   douche

   brusebad

   Uddybende forklaring

   prends betyder her “tager” i udtrykket prendre une douche, altså “at tage et brusebad”. Formen har grundformen prendre. prends bruges med je i nutid: je prends. Sammenlign med tu prends; formen er den samme for je og tu, mens il/elle prend ikke har det afsluttende s i skriften. douche betyder “brusebad” her. Det er et navneord af hunkøn, hvilket ses på den ubestemte artikel une. Grundformen er douche; flertal er normalt douches med des, som i Je prends des douches. — “Jeg tager brusebade.” Je er subjektet “jeg”, og une douche er det, der tages i det faste, almindelige udtryk. På fransk bruges prendre således ikke kun om at tage en genstand; prendre une douche betyder idiomatisk “at tage et brusebad”. Hele sætningen Je prends une douche. betyder derfor “Jeg tager et bad.” Den franske formulering nævner specifikt et brusebad, mens den danske oversættelse bruger det bredere “et bad”.