Daglige rutiner og familie | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je vais me coucher.

   Jeg går i seng.

   Je vais

   jeg går

   me coucher

   gå i seng

   Uddybende forklaring

   Je vais betyder her «jeg går» og består af subjektet je («jeg») og formen vais af verbet aller («at gå»). vais er nutidsformen i første person ental: je vais. I denne konstruktion kan aller efterfulgt af et infinitiv bruges til at udtrykke noget, man skal til at gøre: Je vais dormir. — «Jeg skal til at sove.» Her er det dog hele den følgende konstruktion me coucher, der angiver handlingen. me coucher betyder her «gå i seng». coucher er infinitiven («at lægge i seng / gå i seng» afhængigt af konstruktionen), og me er det refleksive pronomen, som hører til den refleksive konstruktion se coucher («at gå i seng»). Pronomenet står i første person, fordi subjektet er je: je me couche — «jeg går i seng». Sammenlign med Je me réveille tôt. — «Jeg vågner tidligt.» Hele ytringen Je vais me coucher. samler mønstret je vais + infinitiv med den refleksive infinitiv me coucher. Den betyder derfor «Jeg går i seng»; i denne sammenhæng kan den også forstås som «Jeg skal til at gå i seng». Punktummet afslutter en konstaterende sætning.

2. Je me réveille tôt.

   Jeg vågner tidligt.

   Je

   jeg

   me réveille

   vågner

   tôt

   tidligt

   Uddybende forklaring

   Je betyder “jeg” og er første persons entals-subjekt. Det viser, hvem der udfører handlingen. Eksempel: Je travaille. – “Jeg arbejder.” me réveille er den form af det refleksive verbum se réveiller, “at vågne”. I denne sætning står verbet i nutid, første person ental: je me réveille. me er det refleksive pronomen, som viser, at den person, der vågner, er den samme som subjektet Je. Sammenlign: Je me réveille. – “Jeg vågner.” Eksempel: Elle se réveille tôt. – “Hun vågner tidligt.” Her ændres både subjektpronomenet og det refleksive pronomen til tredje person ental. tôt betyder “tidligt” og er et adverbium, der beskriver tidspunktet for opvågningen. Det ændrer ikke form efter personen. Eksempel: Nous arrivons tôt. – “Vi ankommer tidligt.” Hele ytringen samler delene sådan: Je (“jeg”) + me réveille (“vågner”) + tôt (“tidligt”) = “Jeg vågner tidligt.”

3. Je vais au travail.

   Jeg går på arbejde.

   Je

   jeg

   vais

   går

   au

   på/til

   travail

   arbejde

   Uddybende forklaring

   Je betyder her “jeg” og er 1. person ental, altså den person, der taler. Det er subjektformen; som objekt bruges normalt me, for eksempel: Je me réveille tôt. = “Jeg vågner tidligt.” vais er nutidsformen af verbet aller (“at gå” eller “at tage”) i 1. person ental: je vais. I denne sætning angiver den bevægelse mod en destination. Eksempel: Je vais à l'école. = “Jeg går i skole.” au er sammentrækningen af à + le. à angiver her destination, og le er den bestemte artikel for et maskulint substantiv i ental. Derfor står der au foran travail; man siger ikke à le travail i denne konstruktion. travail er et maskulint substantiv i ental og betyder “arbejde” eller “arbejdssted” alt efter sammenhængen. I den faste oversættelse er den tilsigtede betydning “arbejde”. Den bestemte form i au travail gør udtrykket til “på arbejde” snarere end en ubestemt omtale af noget arbejde. Sammenlagt betyder Je vais “jeg går/tager”, og au travail angiver destinationen “på arbejde”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg går på arbejde.”

4. Je vais à l'école.

   Jeg går i skole.

   vais

   går

   l'école

   skole

   Uddybende forklaring

   vais er en bøjet form af verbet aller (at gå/tage hen). Formen vais bruges med subjektet je i nutid: je vais. Den kan derfor indgå i mønsteret je vais à ..., som betyder, at jeg går eller tager hen til et sted. Eksempel: Je vais au travail. — Jeg går på arbejde. l'école betyder skolen. Det er l' + école: den bestemte artikel la bliver til l' foran en vokallyd, og école er et feminint substantiv. I udtrykket à l'école betyder præpositionen à sammen med substantivet, at man går i eller tager hen til skolen. Eksempel: Elle va à l'école. — Hun går i skole. Hele ytringen bygges sådan op: Je er subjektet, vais er nutidsformen af aller, og à l'école angiver stedet eller destinationen. Je vais à l'école. betyder derfor: Jeg går i skole.

5. Je suis avec ma famille.

   Jeg er sammen med min familie.

   Je

   jeg

   suis

   er

   avec

   sammen med

   ma

   min

   famille

   familie

   Uddybende forklaring

   Je er det franske personlige pronomen for første person ental: “jeg”. Det står som subjekt her. I et eksempel som Je parle français. betyder det “Jeg taler fransk.” suis er nutidsformen af être (“at være”) i første person ental: je suis = “jeg er”. Den samme form bruges ikke til alle personer: tu es = “du er”, mens il est = “han er” eller “det er”. suis i denne sætning er formen af être, ikke en form af et andet fransk verbum. Eksempel: Je suis à la maison. — “Jeg er hjemme.” avec er en præposition, der betyder “med” eller “sammen med”. Den kan bruges foran en person eller en gruppe: Je suis avec mon ami. — “Jeg er sammen med min ven.” ma er et possessivt bestemmelsesord, der betyder “min” foran et feminint substantiv i ental. Det er substantivet, der bestemmer formen: ma famille (“min familie”), men mon ami (“min ven”), fordi ami er maskulint. Formen mon bruges også foran et feminint substantiv, der begynder med en vokallyd, så udtalen bliver lettere; derfor er formen ikke kun et spørgsmål om betydningen “min”. famille betyder “familie”. Det er et feminint substantiv: une famille = “en familie”. I den faste sætning står det efter ma, så ma famille betyder “min familie”. Eksempel: Ma famille habite ici. — “Min familie bor her.” Sammen sættes ordene sammen som Je suis avec ma famille: Je suis angiver “jeg er”, avec angiver at være sammen med nogen, og ma famille angiver gruppen. Hele ytringen betyder derfor “Jeg er sammen med min familie.”

6. C'est mon ami.

   Det her er min ven.

   C'est

   Dette er

   mon

   min

   ami

   ven

   Uddybende forklaring

   C'est er en sammentrækning af ce og est og betyder her “dette er”. Ce er et demonstrativt pronomen, mens est er formen af verbet être (“at være”) i 3. person ental. Mønstret C'est + [navneord eller beskrivelse] bruges til at præsentere eller identificere noget eller nogen. Eksempel: C'est une voiture. — “Det er en bil.” mon betyder “min” foran det maskuline ental. Det possessive ord retter sig efter det, der ejes, ikke efter ejeren: mon ami er “min ven”, mens ma sœur er “min søster”. Foran et feminint entalsord, der begynder med en vokallyd, bruges dog ofte mon i stedet for ma, så udtalen bliver lettere; det ændrer ikke ordets feminine køn. ami betyder “ven”. Det er et maskulint navneord i ental. Den feminine form er amie (“veninde”), og flertalsformen er amis (“venner”) for maskulinum eller en blandet gruppe; amies betyder “veninder”. Her står ami i ental og betegner en mandlig ven. Sammen danner C'est mon ami. betydningen “Det her er min ven.” C'est præsenterer personen, mon angiver ejerskabet, og ami betegner den identificerede person.