At føle sig tryg før undervisningen | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je suis nerveux avant le cours.

   Jeg er nervøs før timen.

   Je suis

   jeg er

   nerveux

   nervøs

   avant

   før

   cours

   time

   Uddybende forklaring

   Je suis betyder her “jeg er”. suis er nutidsformen af être (“at være”) i 1. person ental og bruges sammen med je: je suis. Eksempel: Je suis calme. — “Jeg er rolig.” nerveux betyder her “nervøs”. Formen er et hankønsord i ental og fungerer som beskrivende adjektiv til den talende. Den tilsvarende hunkønsform er nerveuse; flertalsformen er nerveux for hankøn eller blandet køn og nerveuses for hunkøn. Eksempel: Il est nerveux. — “Han er nervøs.” avant betyder “før” og står her foran en navneordsgruppe: avant + le cours. Det angiver, at nervøsiteten gælder tidspunktet før timen. Eksempel: J’arrive avant le dîner. — “Jeg kommer før middagen.” cours betyder her “time” eller “undervisningstime”. Det er et hankønsnavneord, hvilket ses i le cours; le gør udtrykket bestemt, men angiver ikke i sig selv et bestemt antal. I andre sammenhænge kan cours også betegne et kursus eller et undervisningsforløb, men her er den tilsigtede betydning “timen”. Eksempel: Le cours commence. — “Timen begynder.” Sammen danner Je suis nerveux udsagnet “Jeg er nervøs”, og avant le cours tilføjer tidspunktet “før timen”. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg er nervøs før timen.”

2. Ce sentiment est normal. Le groupe est sympathique.

   Den følelse er normal. Gruppen er venlig.

   Ce

   denne/dette

   sentiment

   følelse

   normal

   normal

   groupe

   gruppe

   sympathique

   venlig

   Uddybende forklaring

   Ce står her foran det maskuline entalssubstantiv sentiment og betyder "denne/dette". Fransk bruger ce foran maskulinum i ental, cette foran femininum i ental og ces i flertal. Foran et maskulint entalsord, der begynder med vokallyd, bruges ofte cet, for eksempel cet ami — "denne ven". sentiment betyder her "følelse". Det er et maskulint substantiv: un sentiment, le sentiment. Et nyttigt eksempel er Ce sentiment est important. — "Denne følelse er vigtig." Her er ce og adjektivet tilpasset substantivets maskuline ental. normal beskriver i denne sætning sentiment og står derfor i maskulinum ental. Adjektivets grundform er normal; den feminine entalsform er normale, og flertalsformen er normaux i maskulinum og normales i femininum. Eksempel: Une réaction normale. — "En normal reaktion." Her får normal endelsen -e, fordi réaction er femininum ental. groupe betyder "gruppe" og er maskulint: un groupe, le groupe. I Le groupe viser le blot, at der er tale om en bestemt gruppe; det angiver ikke i sig selv, hvor mange personer gruppen består af. Eksempel: Le groupe travaille ensemble. — "Gruppen arbejder sammen." sympathique betyder her "venlig" eller "sympatisk" og beskriver groupe. Formen er den samme i maskulinum og femininum ental: un groupe sympathique og une personne sympathique. I flertal bliver den sympathiques, for eksempel des voisins sympathiques — "venlige naboer". Samlet betyder Ce sentiment est normal. "Den følelse er normal." Ce sentiment er subjektet, og est er formen af être — "at være" — i tredje person ental. Adjektivet normal beskriver subjektet. I den anden sætning betyder Le groupe est sympathique. "Gruppen er venlig." Her er Le groupe subjektet, est forbinder subjektet med beskrivelsen, og sympathique beskriver gruppen. Begge sætninger bruger mønsteret [subjekt] + est + [beskrivelse].

3. Je suis content d’entendre ça.

   Jeg er glad for at høre det.

   Je suis

   jeg er

   content

   glad

   d’entendre

   at høre

   ça

   det

   Uddybende forklaring

   Je suis betyder her “jeg er”. Je er et førstepersons entalspronomen, og suis er nutidsformen af être (“at være”) sammen med je. Den samme konstruktion kan genbruges med et andet prædikativ, for eksempel: Je suis prêt. — “Jeg er klar.” content beskriver taleren og betyder her “glad” eller “tilfreds”. Adjektivet står i hankøn ental i den faste formulering; med en kvindelig taler er den tilsvarende form normalt contente. Det er altså adjektivet content, ikke je, der viser denne formforskel. d’entendre betyder “at høre”. Det er infinitiven entendre efter de, hvor de bliver til d’ foran vokallyden i entendre. Mønstret être content de + infinitiv bruges til at sige, at man er glad for at gøre eller opleve noget: Je suis content de venir. — “Jeg er glad for at komme.” ça er et demonstrativt pronomen, som her betyder “det” og henviser til det, der høres. Det er en almindelig, forholdsvis uformel form; cela kan bruges som en mere formel variant i mange sammenhænge. Pronomenet står selvstændigt og fungerer ikke som et navneord, der skal bøjes efter køn eller tal i denne formulering. Samlet består udsagnet af Je suis (“jeg er”), content (“glad”), d’entendre (“for at høre”) og ça (“det”): “Jeg er glad for at høre det.” Konstruktionen Je suis content de + infinitiv er derfor et genbrugeligt mønster til at udtrykke glæde over en handling eller oplevelse.

4. Nous avançons doucement au début.

   Vi tager det roligt i starten.

   Nous

   vi

   avançons

   går fremad; bevæger os fremad

   doucement

   roligt; forsigtigt

   au début

   i starten

   Uddybende forklaring

   Nous betyder “vi” og er et personligt pronomen for første person flertal. Det viser, at taleren inkluderer sig selv sammen med mindst én anden person, men sætningen angiver ikke mere præcist, hvem gruppen består af. avançons kommer af grundformen avancer (“at gå/bevæge sig fremad”). Formen er nutid, første person flertal: nous avançons = “vi går/bevæger os fremad”. Sammenlign fx Nous avançons lentement. — “Vi går langsomt frem.” I denne faste sætning bruges verbet i en naturlig overført betydning om at tage processen roligt fremad. doucement er et adverbium, som beskriver måden, handlingen udføres på. Det kan betyde “blidt”, “forsigtigt” eller “langsomt”; her giver sammenhængen betydningen “roligt” eller “i et roligt tempo”. Et lignende eksempel er Parlez doucement. — “Tal sagte/roligt.” au début betyder “i starten” eller “til at begynde med”. au er sammentrækningen af à + le, og début er et hankønsord, der betyder “begyndelse/start”. Udtrykket angiver tidspunktet for den rolige fremgang. Sammenlign au début du cours — “i begyndelsen af kurset”. Hele sætningen samler delene sådan: Nous avançons = “vi går fremad/tager det fremad”, doucement angiver et roligt tempo, og au début placerer dette i starten. Derfor betyder Nous avançons doucement au début. naturligt: “Vi tager det roligt i starten.”

5. Ça a l’air bien.

   Det lyder godt.

   Ça

   det

   a l’air

   lyder; virker

   bien

   godt

   Uddybende forklaring

   Ça er et demonstrativt pronomen, som her fungerer som subjekt og betyder “det”. Den konkrete reference er ikke identificeret nærmere i den faste sætning. Formen er ikke i sig selv et personligt pronomen som il eller elle. a l’air er en fast konstruktion med avoir i nutid, 3. person ental: avoir → a. Sammen med air betyder den normalt “virke”, “se ud til” eller, som den faste oversættelse viser her, “lyde”. Den skal derfor ikke forstås bogstaveligt som “har luft”. Mønsteret er ça a l’air + adjektiv: Ça a l’air intéressant. — “Det virker interessant.” bien er et adverbium og beskriver her, hvordan noget lyder: “godt”. Det svarer ikke til adjektivet bon, som bøjes efter det navneord, det beskriver: un bon film — “en god film”. Bien bruges derimod typisk til at beskrive en handling eller et indtryk: Elle chante bien. — “Hun synger godt.” Sammen bliver Ça + a l’air + bien til “Det lyder godt.” Konstruktionen giver en positiv vurdering af det, der omtales, uden at sætningen specificerer en bestemt person eller genstand.

6. La première partie est facile.

   Den første del er nem.

   première

   første

   partie

   del

   est

   er

   facile

   nem

   Uddybende forklaring

   première betyder her “første” og står foran partie. Det er den feminine entalsform af premier: premier bruges med et maskulint entalsord, première med et feminint entalsord. Eksempel: la première page — “den første side”. partie betyder her “del”. Det er et feminint substantiv, hvilket blandt andet ses på artiklen la og på formen première. Eksempel: une partie du livre — “en del af bogen”. est betyder “er” her. Det er 3. person ental i nutid af être (“at være”): je suis, tu es, il/elle est. Eksempel: La page est courte. — “Siden er kort.” facile betyder “nem” eller “let”. Det er et adjektiv; i denne form står det i ental og har samme stavemåde med maskuline og feminine entalsord. I flertal bliver formen faciles. Eksempel: Le livre est facile. — “Bogen er nem.” I hele sætningen er La première partie subjektet: “den første del”. est facile siger, at denne del er nem. Derfor bliver den samlede betydning: “Den første del er nem.”