At bo i nærheden og komme til undervisning | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Où habites-tu ?

   Hvor bor du?

   Où

   hvor

   habites

   bor

   tu

   du

   Uddybende forklaring

   Où betyder «hvor» og spørger om et sted. Sammenlign med quand «hvornår»: Quand arrives-tu ? – «Hvornår ankommer du?». habites er nutidsformen af verbet habiter, «at bo», for 2. person ental: tu habites betyder «du bor». Det er verbet habiter, der bøjes i denne form. I en almindelig meddelelsessætning står tu før verbet: Tu habites ici. – «Du bor her.» tu er pronomenet «du». I det faste spørgsmål står det efter verbet og forbindes med verbet med en bindestreg: habites-tu. Denne rækkefølge er inversion, som bruges i denne type fransk spørgsmål. tu ændrer sig ikke i denne konstruktion. Sammen danner Où + habites-tu spørgsmålet «Hvor bor du?». Mønstret Où + verbum-pronomen? kan genbruges, når man spørger en person om stedet for en handling eller tilstand.

2. J’habite tout près.

   Jeg bor i nærheden.

   J’habite

   jeg bor

   tout près

   lige i nærheden

   Uddybende forklaring

   J’habite betyder her «jeg bor». Det er 1. person ental i nutid af habiter («at bo»): j’habite, tu habites, il/elle habite. Je bliver til j’ foran en vokal, som i habite. Eksempel: J’habite à Paris. — «Jeg bor i Paris.» tout près betyder «lige i nærheden». près er et biord, der angiver kort afstand, og tout forstærker udtrykket her. Når man nævner, hvad noget er tæt på, bruges ofte près de efterfulgt af et sted eller en person: J’habite près de la gare. — «Jeg bor tæt på stationen.» Sammen betyder J’habite tout près. «Jeg bor lige i nærheden.» Sætningen angiver, hvor taleren bor, men nævner ikke, hvad stedet er i nærheden af; det må forstås ud fra situationen.

3. Comment viens-tu ici ?

   Hvordan kommer du hertil?

   Comment

   hvordan

   viens-tu

   kommer du

   ici

   her

   Uddybende forklaring

   Comment betyder “hvordan” og spørger om måden eller fremgangsmåden. Det er et spørgeord; sammenlign med où (“hvor”), som spørger om sted. viens-tu består af verbet viens og pronomenet tu. viens er nutidsformen af venir (“at komme”) i 2. person ental: tu viens = “du kommer”. I dette spørgsmål står pronomenet efter verbet med bindestreg: viens-tu. Det er den franske inversionsmåde i et direkte spørgsmål. Et genbrugeligt mønster er Comment viens-tu ? = “Hvordan kommer du?” ici betyder “her” og angiver stedet tæt på taleren. Det er et stedadverbium og ændres ikke efter person eller tal. Det modsatte stedadverbium er ofte là (“der”), når man peger på et andet sted. Sammenlagt spørger Comment viens-tu ici ? om, hvordan du kommer til det sted, der betegnes som “her”: “Hvordan kommer du hertil?” Den følgende kontekst giver et eksempel på en mulig måde at komme på, nemlig på cykel, men selve spørgsmålet angiver ikke transportmidlet.

4. Je viens à vélo quand il fait beau.

   Jeg cykler på solrige dage.

   viens

   kommer

   à vélo

   på cykel

   quand

   når

   il fait beau

   vejret er godt

   Uddybende forklaring

   viens er formen af venir (»at komme«) i nutid med je: je viens = »jeg kommer«. I denne sætning beskriver nutiden en gentagen måde at komme på, ikke nødvendigvis kun en enkelt ankomst. Eksempel: Je viens demain. — »Jeg kommer i morgen.« à vélo betyder »på cykel« og angiver transportmåden. Den samme præposition ses i flere transportudtryk, for eksempel à pied — »til fods«; dette er et eksempel på et andet udtryk, ikke en del af den faste sætning. quand betyder »når« og indleder her en betingelse eller situation, der gentager sig: »når vejret er godt«. Det kan også forbinde en enkelt begivenhed med et tidspunkt. Eksempel: Je t’appelle quand j’arrive. — »Jeg ringer til dig, når jeg kommer.« il fait beau er et fransk vejrudtryk. il er det upersonlige subjekt i denne vejrform, og fait er nutidsformen af faire (»at gøre/lave«), men her indgår det i udtrykket faire beau, som betyder, at vejret er godt. beau betyder her »godt« om vejret; det er ikke en beskrivelse af en bestemt person eller genstand. Eksempel: Quand il fait beau, nous mangeons dehors. — »Når vejret er godt, spiser vi udenfor.« Sammen bliver Je viens + à vélo til »jeg kommer på cykel«. quand il fait beau tilføjer situationen »når vejret er godt«. Hele sætningen betyder derfor: »Jeg cykler på solrige dage« eller mere ordret »Jeg kommer på cykel, når vejret er godt.«

5. Et les jours de pluie ?

   Hvad med regnvejrsdage?

   Et

   og

   jours

   dage

   pluie

   regn

   Uddybende forklaring

   Et betyder normalt “og”. Før et nominalled i et kort spørgsmål kan Et … ? dog fungere som et genbrugeligt mønster med betydningen “Hvad med …?”. Her er Et ikke i sig selv hele betydningen “Hvad med”; den opstår sammen med resten af spørgsmålet. jours betyder “dage” her og er flertal af jour (“dag”). Eksempel: un jour — “en dag”; plusieurs jours — “flere dage”. pluie betyder “regn” og er et feminint substantiv: la pluie. I jours de pluie præciserer de pluie, hvilken slags dage der menes: dage med regn. pluie står i ental, mens jours står i flertal, fordi de pluie er et navnetillæg og ikke et samlet flertalsord. les gør nominalleddet bestemt i fransk, men den faste danske oversættelse viser, at betydningen her er generisk: “regnvejrsdage”, ikke nødvendigvis “regnvejrsdagene”. Samlet danner les jours de pluie betydningen “regnvejrsdage”. Det indledende mønster Et + nominalled ? gør hele ytringen Et les jours de pluie ? til “Hvad med regnvejrsdage?” Det er et kort, elliptisk spørgsmål, hvor verbet er udeladt.

6. Je prends le bus quand il pleut.

   Jeg tager bussen, når det regner.

   Je prends

   jeg tager

   bus

   bus

   quand

   når

   il pleut

   det regner

   Uddybende forklaring

   Je prends betyder her “jeg tager”. Verbet er prendre (“at tage”); prends er nutidsformen til je. Samme verbum bøjes fx som tu prends (“du tager”) og il prend (“han/hun tager”). Eksempel: Je prends le train. — “Jeg tager toget.” bus er substantivet “bus”. I den fulde vending står det som le bus, hvor le er den bestemte artikel; den gør udtrykket til “bussen” her. Eksempel: Le bus arrive. — “Bussen ankommer.” quand betyder “når” og indleder her en tidsledsætning: det angiver, hvornår handlingen finder sted. Eksempel: Je marche quand il fait beau. — “Jeg går, når vejret er godt.” il pleut betyder “det regner”. Det er en fast upersonlig brug af il sammen med verbet pleuvoir (“at regne”); il henviser her ikke til en bestemt person eller ting. pleut er nutidsformen til il. Eksempel: Il pleut aujourd’hui. — “Det regner i dag.” Samlet bygges sætningen sådan op: Je prends le bus (“Jeg tager bussen”) + quand il pleut (“når det regner”). Hele betydningen er derfor: “Jeg tager bussen, når det regner.”