At bruge papir i timen | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. J'ai oublié d'apporter mon cahier.

   Jeg glemte at tage min notesbog med.

   J'ai

   jeg har

   oublié

   glemt

   d'apporter

   at tage med

   mon

   min

   cahier

   notesbog

   Uddybende forklaring

   J'ai består af pronomenet je i første person ental og hjælpeverbet ai, en form af avoir. Sammen med oublié danner det passé composé, som her udtrykker en afsluttet handling: "jeg glemte". ai ændrer sig efter personen: j'ai, tu as, il/elle a. oublié er perfektum participium af verbet oublier (at glemme). I denne konstruktion står det sammen med ai: j'ai oublié = "jeg har glemt" eller, som i den faste oversættelse, "jeg glemte". Efter oublier kan man bruge de + infinitiv for at angive den handling, man glemte at udføre: oublier de faire quelque chose. d'apporter er sammentrækningen af de og apporter. apporter er infinitiv og betyder her "tage med" eller "bringe" noget til et sted. Efter oublier viser de-konstruktionen den handling, der ikke blev udført. Eksempel: J'ai oublié de fermer la porte. — "Jeg glemte at lukke døren." mon er et possessivt bestemmelsesord, der betyder "min" her. Det står foran et hankønsord i ental, fordi cahier er hankøn og ental. Sammenlign mon cahier (min notesbog) med ma table (mit bord/min tavle, hvor table er hunkøn) og mes cahiers (mine notesbøger, flertal). Formen vælges altså efter det ejede ord, ikke efter ejeren. cahier er et hankønsord i ental og betyder "notesbog". Flertalsformen er cahiers. I den næste sætning i konteksten henviser ce papier til papir, men det ændrer ikke betydningen af cahier i denne sætning. Samlet bygges udsagnet sådan op: j'ai oublié angiver, at taleren glemte noget; d'apporter angiver den handling, taleren glemte at udføre; og mon cahier angiver genstanden. Derfor betyder hele sætningen: "Jeg glemte at tage min notesbog med."

2. Tu peux utiliser ce papier.

   Du kan bruge dette papir.

   Tu peux

   du kan

   utiliser

   bruge

   ce

   dette

   papier

   papir

   Uddybende forklaring

   Tu peux betyder her “du kan”. peux er nutidsformen af verbet pouvoir for tu; den udtrykker mulighed eller evne. Mønsteret tu peux + infinitiv bruges til “du kan …”. Eksempel: Tu peux venir. — “Du kan komme.” utiliser betyder “at bruge”. Det står i infinitiv efter peux, fordi pouvoir efterfølges af en infinitiv: Tu peux utiliser ... — “Du kan bruge …”. Eksempel: Je peux utiliser ton stylo. — “Jeg kan bruge din kuglepen.” ce betyder her “dette” og står foran et hankønsord i ental. Det er et demonstrativt bestemmelsesord; formen passer altså til papier, ikke til tallet alene. En anden form bruges foran et hunkønsord i ental, for eksempel cette table — “dette bord”. papier betyder her “papir”. Ordet er et hankønsord: un papier, ce papier. Flertalsformen er papiers, for eksempel des papiers — “papirer”. Samlet består ytringen af Tu peux (“du kan”), utiliser (“bruge”) og genstandsleddet ce papier (“dette papir”). Hele betydningen er derfor: “Du kan bruge dette papir.”

3. Merci. Je veux écrire les nouveaux mots.

   Tak. Jeg vil skrive de nye ord.

   Merci

   tak

   Je veux

   jeg vil

   écrire

   skrive

   nouveaux

   nye

   mots

   ord

   Uddybende forklaring

   Merci er en selvstændig høflig tak: “tak”. Det ændrer ikke form efter tal eller køn. Eksempel: Merci beaucoup. — “Mange tak.” Je veux betyder her “jeg vil” i betydningen “jeg ønsker”. veux er første person ental i nutid af vouloir (“at ville/ønske”): je veux, tu veux, men il veut. Efter vouloir står det næste udsagnsord normalt i infinitiv. écrire betyder “at skrive”. Det er infinitiven, altså grundformen, som bruges efter je veux: Je veux écrire. — “Jeg vil skrive.” I en anden konstruktion bøjes verbet, for eksempel j’écris — “jeg skriver”. nouveaux betyder her “nye” og beskriver mots. Det er flertalsformen af det maskuline adjektiv nouveau; ental er nouveau, mens femininum ental er nouvelle, og femininum flertal er nouvelles. Formen nouveaux passer her, fordi mots er maskulinum flertal. Eksempel: de nouveaux livres — “nye bøger”. mots betyder “ord”. Det er flertal af mot (“ord”). I les nouveaux mots står mots som det direkte objekt for écrire: det er de ord, der skal skrives. les er den bestemte artikel i flertal og svarer her til “de”. Hele sætningen bygges sådan: Je veux (“jeg vil”) + écrire (“skrive”) + les nouveaux mots (“de nye ord”). Samlet betyder Je veux écrire les nouveaux mots. — “Jeg vil skrive de nye ord.”

4. Bonne idée. Je vais aussi les écrire.

   God idé. Jeg vil også skrive dem.

   Bonne

   god

   idée

   idé

   Je vais

   jeg vil

   aussi

   også

   les

   dem

   écrire

   skrive

   Uddybende forklaring

   Bonne betyder her “god” og er den feminine entalsform af adjektivet bon. Formen passer til idée, som er et feminint entalsord. Sammenlign un bon mot (“et godt ord”) med une bonne idée (“en god idé”): adjektivet tilpasser sig det navneord, det beskriver. idée betyder “idé” og er et feminint navneord. Flertal er idées; den skriftlige flertalsform udtales normalt ikke anderledes end entalsformen. Eksempel: J’ai une idée. — “Jeg har en idé.” Je vais betyder ordret “jeg går”, men sammen med infinitiven écrire danner det her fransk nær fremtid: je vais + infinitif = “jeg vil skrive” eller “jeg skal til at skrive”. vais er første person ental af aller; det er altså aller, ikke écrire, der er bøjet i denne konstruktion. Eksempel: Je vais lire. — “Jeg vil læse.” aussi betyder “også” og føjer denne handling til noget, der allerede er nævnt. Det ændrer ikke, hvem der udfører handlingen. les betyder her “dem” som direkte objekt i flertal. Det er et objektspronomen, som står før infinitiven i denne konstruktion: Je vais les écrire = “Jeg vil skrive dem”. I den givne sammenhæng peger det på de nye ord, der allerede er nævnt. Entalsformerne er le for hankøn og la for hunkøn; les bruges for flertal uden at markere grammatisk køn. écrire betyder “skrive”. Det er infinitiven og står efter vais i mønstret aller + infinitif. I andre konstruktioner bøjes verbet, for eksempel j’écris — “jeg skriver”. Hele ytringen samles sådan: Bonne idée = “God idé.” Derefter betyder Je vais aussi les écrire “Jeg vil også skrive dem”: je vais markerer nær fremtid, aussi betyder “også”, les er det flertallige direkte objekt, og écrire er handlingen. Ytringen er kort og naturlig i en uformel samtale.

5. Pouvons-nous les vérifier après le cours ?

   Kan vi tjekke dem efter timen?

   Pouvons-nous

   Kan vi …?

   les

   dem

   vérifier

   tjekke

   après

   efter

   cours

   time

   Uddybende forklaring

   Pouvons-nous betyder her “kan vi …?”. Det er spørgsmålsformen af pouvoir (“at kunne”) med inversion: pouvons er nutidsformen for nous, og nous står efter verbet. I en almindelig fremsættende sætning står rækkefølgen omvendt: Nous pouvons vérifier. Eksempel: Pouvons-nous commencer ? — “Kan vi begynde?” les er et ubetonet direkte objektspronomen i flertal og betyder her “dem”. Det står før infinitiven vérifier: les vérifier = “tjekke dem”. Formen angiver flertal, men identificerer ikke i sig selv, hvad “dem” henviser til; den konkrete reference må findes i sammenhængen. vérifier er infinitiven af verbet “at tjekke” eller “at kontrollere”. Efter pouvoir bruges infinitiv uden et ekstra forbindelsesord: Nous pouvons les vérifier — “Vi kan tjekke dem.” Eksempel: Je peux vérifier la réponse. — “Jeg kan tjekke svaret.” après betyder “efter” og angiver her tidspunktet for handlingen. Det står foran tidsudtrykket le cours: après le cours = “efter timen/undervisningen”. Det modsatte tidsforhold kan udtrykkes med avant: avant le cours — “før timen”. cours betyder her “time” eller “undervisning”. I udtrykket le cours er det et hankønsord i ental, hvilket ses på artiklen le. cours har samme skriftlige form i ental og flertal; artiklen eller en anden bestemmer viser normalt tallet. Eksempel: Le cours commence à neuf heures. — “Timen begynder klokken ni.” Samlet består spørgsmålet af spørgsmålsformen Pouvons-nous, objektet les vérifier og tidsudtrykket après le cours: “Kan vi tjekke dem efter timen?” Spørgsmålet spørger om muligheden for, at “vi” udfører kontrollen på det tidspunkt.

6. Nous pouvons les lire ensemble.

   Vi kan læse dem sammen.

   Nous pouvons

   vi kan

   les

   dem

   lire

   læse

   ensemble

   sammen

   Uddybende forklaring

   Nous pouvons betyder her “vi kan”. nous er 1. persons flertalspronomen og er subjektet, mens pouvons er nutidsformen af verbet pouvoir (“at kunne”) for nous: je peux, nous pouvons, ils peuvent. Konstruktionen pouvoir + infinitiv bruges til at udtrykke mulighed eller evne: Nous pouvons commencer. — “Vi kan begynde.” les betyder her “dem” og er et direkte objektpronomen i flertal. Det står foran infinitiven lire, sådan som franske objektpronominer normalt gør i denne konstruktion. Formen les viser ikke i sig selv, om det, der henvises til, er grammatisk maskulinum eller femininum; den viser flertal. Til sammenligning er leur et indirekte objektpronomen med betydningen “til dem” eller “for dem”, ikke det direkte “dem” i denne sætning. lire er infinitiven af verbet “at læse”. Efter pouvons står verbet i infinitiv, fordi pouvoir er det bøjede modalverb: Nous pouvons lire. — “Vi kan læse.” Andre former af samme verbum er for eksempel je lis (“jeg læser”) og nous lisons (“vi læser”); lire er den ubøjede form, der bruges efter pouvoir. ensemble er et adverbium og betyder “sammen”. Det beskriver her, at handlingen udføres sammen. Eksempel: Nous travaillons ensemble. — “Vi arbejder sammen.” Samlet bliver Nous pouvons + les + lire + ensemble til “Vi kan læse dem sammen.” Nous er dem, der kan udføre handlingen, pouvons udtrykker muligheden, les lire betyder “læse dem”, og ensemble tilføjer, at læsningen foregår sammen.